Silberbauer Bistro har længe stået på min ’ønskeliste’ over restauranter, jeg gerne vil besøge, og for nogle uger siden kunne jeg heldigvis lokke en ven til at prøve stedet sammen med mig.

Restauranttypen er dog lidt udfordrende for en som mig, der elsker planlægning – menuen bliver nemlig ikke vist på hjemmesiden på forhånd! Nu er jeg ikke særlig kræsen, så det er ikke fordi, at jeg er bange for, at de bruger råvarer, jeg ikke kan lide. Meeen jeg elsker at kigge på menuen på forhånd, så jeg har en idé om, hvad jeg gerne vil have at spise.

Silberbauer Bistro har dog været så pædagogiske, at der både er et menukort ude foran restauranten samt på flere store tavler inde i selve restauranten, og vi fik god tid til at beslutte os. Og det var godt, for der var mange fristende retter på kortet. Vi endte dog med at vælge en række forskellige mindre serveringer, vi kunne dele – og så naturligvis et godt glas rødvin til.

Vi lagde ud med lidt olie og flutes, som skulle spises forsigtigt, da brødets overflade var meget hård og sprød!

Samtidig kom der også grillede blåmuslinger med mayo på bordet. En lækker lille hapser, som var let at dele.

Vi fik også en spændende sashimi der var kombineret med vindruer. Ikke lige en kombination, jeg har fået før, men det fungerede overraskende fint sammen.

Brødet spiste vi blandt andet sammen med en dådyrsterrine, der blev serveret sammen med sennep, syltetøj og syltede agurker. Selve terrinen havde en ret mild smag, så det var godt med tilbehør, der kunne supplere og styrke smagen.

Der var mulighed for at vælge en grøn salat med sennepsvinaigrette som tilbehør til hovedretterne. Vi spurgte dog, om vi kunne bestille den og kombinere med forretterne, som vi bestilte, og det var ikke noget problem. Og her var portionen ret stor, så der får man virkelig noget for pengene.

Aftenens højdepunkt var nok den saftige kantarelmad, som vi begge fik et eksemplar af – så her var ikke noget med at dele! Her var svampene tilberedt i fløde og krydderier, inden de var lagt på et stykke ristet hvidt brød. Den var vi begge ganske tilfredse med – min ven endda så meget, at hun straks overvejede, hvornår hun selv skulle lave en tilsvarende mad derhjemme.

Nu var det ikke ligefrem fordi, at vi var meget sultne … men da jeg så, at de havde citrontærte på menukortet, så kunne jeg alligevel ikke dy mig! En meget simpel servering, der var lige så tilpas sur, som den skal være.

Betjeningen var meget hjælpsom og venlig, og man følte, at hos Silberbauers Bistro prioriterer man god og hyggelig stemning. Vi fik et par ganske fortrinlige glas rødvin. Maden var velsmagende, men jeg var ikke så stor fan af det hårde brød, og jeg savnede mere smag i terrinen. Vi valgte som sagt at kombinere en række mindre retter (snacks og forretter) for at prøve så meget som muligt, men prisen var i den høje ende (kantarelmad, sashimi og terrin lå på 165-175 kr stykket). Brødet kostede 25 kr, mens salaten kostede 55 kr. Hovedretterne, som vi ikke prøvede, kostede mellem 185 og 325 kr.

Jeg ender på fire stjerner med pil op til Silberbauers Bistro.

For nogle uger spiste vi på Restaurant Herkomst, som nærmer sig sin et års-fødselsdag på Enghave Brygge i København. Vi var der en af sommerlune dage, hvor hovedstaden er smukkest med glade mennesker, der bader og bare nyder livet langs vandet. Og Restaurant Herkomst ligger også et smukt sted, men havde desværre ikke udeservering. Der var dog også lyst og smukt i selve restauranten.

Vi havde læst, at portionerne på Restaurant Herkomst er ret små, så vi var lidt spændte på, hvor mange retter appetitten rakte til. Vi lagde derfor ud med at bestille appetizers samt to retter hver.

Appetizer-serveringen bestod af en østers med små skiver agurk, en creme lavet på stikkelsbær samt kviste af bronzefennikel. Der var også kammusling med ponzu, sesam og skinke samt en lille tærte med andekød og valnødder. Alle sammen små lækre hapsere, som hver især havde sit helt eget udtryk.

Der var naturligvis også kuvertbrød, som var anrettet som flotte muffins toppet med sesamfrø og nigellafrø.

Som første ret havde jeg valgt jomfruhummer med tynde strimler af rødbede, spirer samt salturt, som lå i en lækker skum. Det var en meget smuk anretning, der havde lidt vildskab over sig både visuelt men også i forhold til sammensætningen. Den lidt usædvanlige kombination fungerede overraskende godt.

Min anden ret bestod af stegt kulmule med østershatte, saftige ribs samt smukke spiselige hornvioler. Især sidstnævnte var selvfølgelig med til at gøre retten utrolig indbydende. Jeg kunne godt have brugt lidt flere grøntsager til retten, men ellers igen en fin smagskombination.

Vi fandt ud af, at på sådan en lun sommeraften havde vi ikke brug for mange retter, så vi besluttede os for at bestille cappuccino og noget sødt. Gemalen kastede sig over en af desserterne, mens jeg valgte tre petit fours. Og ja, jeg fik faktisk lov til at vælge sammensætningen, for en tjener kom med en fin æske med 10-12 forskellige slags petit fours, og så valgte man blot de tre, man havde lyst til at spise.

Jeg kunne ikke nære mig og måtte selvfølgelig vælge nogle af dem, der var mest farvestrålende. Selve indholdet af disse petit fours var ikke spektakulært, men de var vellavede og smagte glimrende.

Vi havde det meste af restauranten for os selv denne aften, og det i sig selv er naturligvis træls for Restaurant Herkomst, da det både er sjovere og bedre økonomisk med en fuld restaurant – også på en tirsdag. Det kunne tjeneren havde udnyttet til at skabe bedre stemning for de få gæster, men vi fik pudsigt nok en ret formel og distanceret betjening. Det blev faktisk så formelt (og med så kort præsentation af drikkevarer og mad), at man næsten følte, at man var til besvær.

Maden var som sagt spændende, velsmagende og meget flot præsenteret. Vi nød et par glas vin til maden, og de smagte også ganske fint. Betjeningen var til gengæld ikke noget særligt og virkede mest af alt distancerende. Derfor trækker det også ned i den samlede oplevelse.

Jeg ender på fire stjerner til Restaurant Herkomst.