Falang Asiateria er en farverig thailandsk restaurant, der ligger tæt på Hovedbanegården i København. Et festligt indrettet spisested hvor du kan få både drinks og en række små og store retter. Jeg smuttede forbi stedet sammen med en ven for at hygge, så fokus var ikke så meget på mad og drikke denne gang, men du får alligevel en hurtig stemningsrapport derfra. Og så beklager jeg billedkvaliteten – mit mobilkamera var virkelig ikke gode venner med lyset på restauranten.

Jeg valgte en frisk og dejlig drink, som jeg tænkte ville være en god optakt til – og supplement til – maden. Min medsammensvorne var til en lidt sødere hindbærsag, som også faldt i god jord.

Inden besøget havde jeg forelsket mig i et par retter, som jeg havde set på menukortet på hjemmesiden. Desværre matchede restaurantens menukort ikke med det, der lå online, så jeg måtte finde på noget andet. Der var heldigvis en masse gode sager at vælge imellem, men jeg var så optaget af at hygge, at jeg ikke fik noteret hvad de enkelte retter/drinks hed!

Maden blev serveret på én gang. Jeg havde valgt en frisk og letsyrlig pad thai masser af grøntsager og koriander (yay!) …

… og nogle sprøde forårsruller med grøntsagsfyld og chilisauce til. Begge retter var velsmagende og lækre og kom ligesom med min vens mad ret kort tid efter, at vi havde bestilt. Jeg syntes dog, at det var lidt af en tilsnigelse at kalde salaten for en af de større retter. Den havde en fin størrelse til mig, men så stor var den altså heller ikke.

Jeg sluttede af med en Espresso Martini som dessert. En lidt sprittet sag som jeg gerne havde set i lidt mere afdæmpet udgave men til gengæld med en dejlig cremet top.

Servicen hos Falang Asiateria var meget frisk, sød og opmærksom. Vores tjener strålede af positivitet og livsglæde, og det kan man jo kun blive i godt humør af – især her i det våde og grå februarvejr.

Falang Asiateria var en ganske god oplevelse – ikke mindst på grund af servicen, men maden var bestemt også glimrende. Helt sikkert et sted, jeg gerne kigger forbi igen.

Tidligere på måneden lokkede et vennepar os med på Restaurant Anarki, for de syntes, at det var på tide med noget comfort food, og hvem kan være uenig i det med det vejr, vi har haft i denne måned? Så afsted med os. Restaurant Anarki har et glimrende a la carte kort, men de har også en delemenu med fem retter til 395 kr, og det tilbud kunne vi ikke stå for. Og med et par flasker rødvin til – navnene noterede jeg dog ikke.

Første servering var tre små snacks: Et stykke vaffel med trøffelmayo og skinke til hver – syndigt lækkert og velsmagende!

Der var også en enkelt friteret riskugle (arancini) til hver – selvfølgelig også med trøffelmayo. Også en fuldfed lækker hapser, som altid er en sikker vinder.

Og sidst men ikke mindst lidt anderillette på en tynd sprød skive brød med en syltet agurk oven på. Så var der lagt en god bund.

Efter denne solide start var det dejligt, at der kom suppe på bordet. Nu er jeg normalt ikke til ’vandede’ supper (jeg foretrækker blendede grøntsagssupper eller asiatiske supper med kød og grønt), men denne kalvehalebouillon havde godt med smag og var kombineret med svampe og kalvehalestykker. En god, varmende efterårsret.

Derefter blev der skiftet stil, for nu var det tid til en pastaservering. En enkelt ret med bakskuld (salt og røget fisk), hvor der var rigeligt til hver person, for det var en ret, der mættede godt. Portionen kunne sagtens have været mindre med tanke på, hvor mange retter vi skulle igennem.

Den ene hovedret bestod af en tartelet med kalvehjertefrikassé og peberrod samt godt med karse…

… og den anden hovedret var braiseret gris med grønkål og skysauce. Begge ret mættende og solide retter, som smagte skønt.

Måltidet sluttede selvfølgelig af med en fyldig efterårsdessert – nemlig en sticky toffée pudding, der var i fin balance – ikke så klistret og hvinende sød som desserter med karamelsauce ellers let kan blive. En god afslutning på et meget mættende måltid.

Der var godt besøgt den aften på Restaurant Anarki, og det forstår jeg godt, for der var hyggeligt, og maden var af den gode, nærende slags. Måske en anelse for fed til min normale smag, men det var lige, hvad jeg trængte til efter en lang gåtur i regnvejret den dag.

Restaurant Anarki var lidt udfordret på støjsiden, hvor akustikken var ret dårlig, men ellers var det en god oplevelse. Jeg ender derfor på fem stjerner til restaurantoplevelsen.

Lige inden sommerferien var gemalen og jeg forbi The Vietnamese, som jeg har haft et godt øje til gennem længere tid. Jeg har heldigvis en ret bred og nysgerrig smag i forhold til mad, men skulle jeg udpege mine yndlingskøkkener, så ville det være det vietnamesiske samt det mexicanske køkken. Begge er så fulde af smag og nuancer samt masser af lækre grøntsager og krydderurter.

Men tilbage til The Vietnamese, hvor vi selvfølgelig startede med at bestille drikkevarer. Jeg er normalt mest til lidt syrlige og bitre cocktails, men jeg kunne simpelthen ikke stå for drinken 17 Again, som indeholdt prosecco, gin, Velvet Falerum, limesaft og vandmelonlikør. Den lød ret sød, og det var den også, men navnet passede meget godt, for mit 17-årige jeg ville helt sikkert have elsket den. Virkelig sjov og anderledes drink, men lidt for sød til min smag. Gemalen snuppede en øl, som var lavet specielt til The Vietnamese, og den var ganske udmærket – frisk og mild.

Vi kunne også have valgt vinmenu til maden – The Vietnamese tilbyder en ret billig vinmenu, der kan skalere afhængig af hvor mange retter, man bestiller. Jeg syntes dog, at det var sjovere at prøve et par drinks, så jeg har desværre ikke mulighed for at vurdere, om den var værd at gå efter.

Vi fik en smage-menu bestående af en appetizer, en forret, en hovedret samt en dessert. Appetizeren var en kammusling i hvidløgssmør, lime, purløg, ristede peanuts samt chili. Lille lækker hapser med masser af smag og friskhed.

Derefter kom forretten på bordet. Den bestod af tynde skiver af røget andebryst serveret sammen med strimler af gulerødder, forskellige krydderurter samt syltede agurker i små tern. Igen en frisk og dejlig ret og et fint twist med det røgede kød.

Nu nåede vi til hovedretten, som bestod af glaseret oksekød, løg, puffede nudler og grønt. Igen en vellavet ret men desværre en lidt lille hovedret – havde det ikke været så varmt den dag, så ville vi have savnet en større portion.

Nu var jeg efterhånden færdig med den søde drink, og så var det tid til en lidt mere frisk og syrlig sag. Det var en, den venlige tjener anbefalede, men jeg kan desværre ikke huske navnet på den. Den var dog vellavet og ganske glimrende.

Vi sluttede måltidet af med en dessert, og lige præcis de søde sager er en af de områder, hvor de asiatiske restauranter altid er lidt udfordret i forhold til de nordiske smagsløg (eller måske bare vestlige i det hele taget). Jeg syntes dog, at The Vietnamese slap rigtig godt fra denne appelsinkage med chokolade. En lidt simpel og bastant sag men bestemt velsmagende, og så gjorde det ikke noget, at den mættede godt, når nu hovedretten ikke gjorde det.

Servicen var virkelig god hos The Vietnamese – meget søde, venlige og opmærksomme tjenere. Cocktailskortet er spændende og varieret, og jeg var godt tilfreds med de to, jeg prøvede (at jeg så ikke er til søde drinks, men måtte prøve alligevel er mit eget valg). Maden var også dejlig, men hvor det gav fin mening, at forretten ikke var så stor, så burde hovedretten være større.

Jeg ender på fire stjerner med en stor pil op til The Vietnamese.