Det er ingen hemmelighed, at både gemalen og jeg er ret glade for mexicansk mad, så da jeg opdagede, at Restaurant Mæxico havde åbnet på Nørrebro, så måtte jeg selvfølgelig lokke gemalen med for at besøge stedet.

Det var en varm dag, vi var der, men temperaturen indenfor var heldigvis noget lavere end udenfor. Vi skyndte os dog at bestille noget koldt at drikke.

Jeg valgte en frozen mango-margarita, mens gemalen kastede sig ud i en lagerita – en ret festlig anretning, men den smagte dog lidt for vandet til mig. Så var der mere sødme og smag over min knaldorange drink.

Jeg elsker guacamole men får det meget sjældent, så selvfølgelig skulle vi have det som start-snack hos Mæxico! Den blev serveret med sprøde totopos, som var lige tilpas olierede uden at være fedtede. Guacamolen kunne godt have været krydret lidt mere, men en glimrende udgave ikke desto mindre.

Derefter fik vi hver en lille tallerken med små sprøde kartofler med koriandercreme og fintreven ost. Det er ikke en ret, jeg har prøvet før, men de små stegte kartofler passede godt til den friske creme.

Og så var det selvfølgelig tid til tacos! Når man bestiller tacos, får man to for hver servering, så vi bestilte tre forskellige smagsvarianter, så der var én til hver af hver udgave. Vi snuppede en udgave med pulled beef, syltede løg samt samt chilisalsa, en med kylling, koriander, peanuts og guacamole samt en udgave med svinekød, ananas og koriander. De var alle ganske gode, omend jeg nok bedst kunne lide den med pulled beef, hvor der var skruet godt op for smagen. Selve tacopandekagerne var dog lidt kedelige – jeg savnede mere smag og smidighed i dem.

Nu var jeg godt mæt, men… gemalen havde forelsket sig i den ene dessert, så den skulle han naturligvis prøve. Jeg smagte en enkelt mundfuld af den mexican sundae, han havde bestilt, og det var en syndig sag bestående af en brownie lavet på blandt andet sorte bønner og avokado, der var kombineret med vaniljeis, dulche leche samt peanuts.

Samlet set var det en ganske fin oplevelse på Mæxico. Tjenerne var søde og smilende, og maden smagte glimrende. Jeg savnede dog lidt flere smagsnuancer i de enkelte tacos, og så undrede det mig, at der ikke var en stærk sauce blandt de flasker, der stod på bordet. Nu er jeg ikke til voldsom stærk mad, men mexicansk mad må godt bide lidt, og det gjorde denne her ikke.

Jeg ender på 4 stjerner med pil op til Mæxico.

Omkring starten af december lokkede jeg gemalen med på vegetarrestauranten VeVe, der ligger i København. Restauranten hører til blandt de efterhånden mange restauranter, som Henrik Yde står på, og vi havde kun hørt godt om den, så den havde længe stået på vores ’to-do-liste’.

Nu var flere af vores allerbedste restaurantoplevelser i 2018 faktisk vegetarrestauranter, så mine forventninger var høje – ville det være lige så godt som på TIAN og Moment? Vi valgte deres menu – jeg med vin til og gemalen med alkoholfri drikkevarer.

Vi lagde ud med en drink i sofaloungen og valgte hver vores gin & tonic. Jeg valgte en, der var baseret på en gin, som en af medarbejderne havde lavet, og den var rigtig lækker.

Derefter kom der en lind strøm af små snacks. Det gik ret hurtigt, så jeg fik desværre ikke så mange detaljer med. Først fik vi en frisk drik med mynte og eukalyptus, som fik en til at lukke øjnene og drømme sig tilbage til sol og sommer.

Herefter fulgte næste lille appetizer, der gik under navnet ‘en slurk af Vesterhavet’.

Vi fik også hver en soya marengs – det er den lyse sag til venstre, som ved første øjekast ligner en luftig creme. Den dyppede man så i den hvide creme ved siden af.

Denne appetizer var lavet på kvæder – jeg mener, at de var syltede og lå oven på noget letknasende.

Den smukke enkle servering bestod af revne rødbeder med en frisk creme på toppen.

Der var også en – lidt anonym – ret lavet på kartofler, der var tilberedt på forskellige måneder. Den blev præsenteret som kartoffel bourguignon.

Sidst men ikke mindst denne lille kække servering, der gik under navnet ‘Venus salat’.

Serveringerne kom lige lovlig rapt efter hinanden – vi blev næsten forpustede over tempoet – men så længe det drejede sig om små hapsere, gjorde det ikke noget.

Vi blev vist over til bordet, og her kom der naturligvis brød, olie og smør. Derefter var det tid til menuen.

Den første servering var denne meget flotte og indbydende servering i pangfarver, som lyste op i vintermørket. En sprød salat med appelsin, granatæble og roser. Det smagte fantastisk og bragte smil frem på læberne.

Jeg fik en skøn hvidvin til, men det var gemalens glas, der løb med al opmærksomheden. Han fik nemlig en mocktail (alkoholfri cocktail) med appelsin og roser, som var både yndig og virkelig lækker.

Næste ret bestod af jordskokkesuppe, der blev serveret med jordskokkechips, langtidsbagte jordskokker samt hasselnøddecreme. En lækker, fyldig og let sødmefuld vintersuppe, som var behagelig og let at holde af.

Den efterfølgende ret fik mig til at tænke på vores besøg hos Kiin Kiin for en række år siden, hvilket ikke er så underligt, eftersom VeVe har samme ejer. Denne smukke servering, som i første omgang var frossen, bestod af en salat på æbler, selleri, valnødder samt stedmoderblomster. Et virkeligt smukt syn midt om vinteren.

Og apropos vinter så var næste ret en meget vinterlig sag lavet på saltbagt selleri med misosauce og lidt frisk, finthakket grønt til samt ultratynde flager af selleri. Enkel og alligevel lidt kompliceret på samme tid.

Nu blev det atter lidt skørt… for der kom pludselig en sprøjte på bordet!

Det var så meningen, at man skulle sprøjte indholdet ned i den kraftige svampesuppe, som den blev serveret sammen med. Igen en gimmick vi også så på det føromtalte besøg hos Kiin Kiin. Retten smagte glimrende men virkede mest af alt som en showret.

Den sidste ret, vi fik inden desserten, husker jeg desværre ikke særlig godt. Der var revet en gavmild mængde trøffel over, men mere husker jeg ikke.

Og så var det desserttid. Desserten, der gik under navnet ‘Jul Jul Jul’, blev ledsaget af et lille glas med noget, som vist nok var en fortolkning på gløgg.

… og var en kombination af luftige marengsflager med kanel samt en kugle is.

Det er ikke så tit, at vi vælger at bestille kaffe med petit fours (blandt andet fordi ingen af os er kaffedrikkere, men så kan man heldigvis få te), men da jeg havde set listen over petit fours, som fremgik af menukortet hos VeVe, så kunne jeg ikke modstå – og det valg var jeg godt tilfreds med, for deres petit fours er en sand fornøjelse for et legebarn som jeg. Der var lidt ‘find Holger’ over præsentationen, for ved hver skål/tallerken skulle man gætte, hvad der kunne spises. Første petit four var dette Legobræt, hvor det viste sig, at de mørkerøde klodser var spiselige vingummier.

Den næste var denne skål med flamingo, som skjulte et par hvide skumfiduser.

Popcornene kunne selvfølgelig godt spises, men det var nu dem, der var lavet på hvid chokolade, der var den store attraktion.

Chokolade var også kodeordet i næste skål, hvor et par af chilierne var lavet på hvid chokolade, der var farvet…

… og galskaben fortsatte med disse kanelstænger…

… og en skål med stjerneanis – i begge var der gemt et par chokolader, der var formet som resten af skålens indhold.

Var vi pænt mætte nu? Jeps! Men der var lige plads til den farvel-småkage, som vi fik stukket i hånden, inden vi gik!

Vi havde en rigtig god oplevelse hos Restaurant VeVe. Der var en meget behagelig stemning i restauranten og en god og opmærksom service. Maden var velsmagende, spændende og underfundig, og jeg elskede de legesyge elementer som især kom til udtryk i deres petit fours. Vinmenuen var glimrende, men det var nu – igen – saftmenuen, der løb med ’sejren’, for den var virkelig gennemtænkt og innovativ.

Jeg ender på fem stjerner med pil op til Restaurant VeVe.