SPONSORERET INDLÆG

Restaurant Motley kontaktede mig for nylig for at høre, om jeg havde lyst til at kigge forbi for at prøve deres restaurant (tak til Johan, som havde en finger med i spillet), og efter at have læst Johans anmeldelse var jeg bestemt ikke i tvivl – det sted skulle helt klart prøves!

Motley er en lille hyggelig restaurant, der ligger i Ryesgade i København tæt på søerne. Lokalet er lyst og lidt rustikt, og lige da vi kom, sad der kun folk udenfor, så jeg skyndte mig at tage et billede. I løbet af vores besøg kom der dog godt med folk til.

Det er lidt svært at sætte Motley i bås, men det minder nok mest om et godt brasserie, der både forstår at lave solide men nuancerede retter og samtidig har et fint lille udvalg af lækre vine. Og så er det også en restaurant, der sætter ost meget højt på menuen, men det vender jeg tilbage til.

Mens vi ventede på første ret, sad jeg og nærstuderede vinkortet, hvor jeg til min glæde så, at restauranten havde valgt at skrive nogle stikord om hver vins smag. Jeg ELSKER, når restauranter og vinbarer gør det, for det er en stor hjælp for gæsterne, når man skal vælge en vin, der passer til maden (eller som bare lyder virkelig spændende). Jeg havde lige nået at forelske mig i en hvidvin, der skulle smage af grønne æbler, eg og karamel, og heldigvis var det også den hvidvin, som værten satte på bordet til os. Herligt! Så kunne jeg samtidig også teste, om smagen passede til beskrivelsen, og her var intet at udsætte – smag og beskrivelse hang fint sammen.

Vi havde aftalt, at vi skulle lægge ud med nogle små retter. Hos Motley koster de 65 kr stykket – eller 4 for 200 – og det er et fund for de penge. Til dem fik vi selvfølgelig også hjemmebagt surdejsbrød på bordet med luksussmør til (det gemmer sig bag brødet), og det er i øvrigt en ret, man køber for sig (står under snacks på menukortet).

… og så var det tid til en af de små retter – alle retter som vi i øvrigt delte, så vi kunne smage så meget som muligt. Vi fik en tallerken med jomfruhummer, grønkålssalat samt en hjemmelavet mayo. En fin servering, hvor mayo-mængden var lige lovlig stor (men vi var artige og spiste ikke det hele af den, selvom det var fristende). Veltilberedte hummere og en fin salat med mange nuancer.

Derefter kom denne smukke servering på bordet. Et grønt orgie af asparges og kålblomster med en gavmild portion ostesauce oveni. Det smagte virkelig godt – saftige grøntsager med masser af smag samt en dejlig nuanceret ostesauce lavet på fem forskellige oste. Restaurant Motley får grøntsagerne fra Søren Wiuff, som er lidt af en kendis i restaurantkredse, hvor han er kendt for at levere et flot udvalg af kvalitetsgrøntsager. I modsætning til mange andre kan han også levere blomster og vildskud fra grøntsagerne, hvilket Motley så bruger til at pifte retterne ekstra op. Elsker at de bruger alt og ikke bare de gængse grøntsager.

Den sidste lille ret var hjorte-kebab, som var et lidt spontant indfald, Motley havde fået. Værten havde nemlig fået tilbudt en hjort, og sådan noget siger man jo ikke nej til, for vildtkød er lækkert. Jeg syntes, det var ret spændende forsøg med det saftige kød, og det smagte godt sammen med den tilpas stærke tzatziki samt chiliblandingen, der også kunne bide fra sig. Jeg savnede dog lidt mere vildtsmag i hjorte-kebaben – jeg vil tro, at tilberedningen desværre har dæmpet den.

Vi skulle ikke snydes for rødvin, så der kom denne sag på bordet – en af restaurantgæsternes absolutte favoritter. Den har det lidt pudsige navn Bread & Butter Pinot Noir, men selvom vi gnækkede lidt over navnet, så måtte jeg hurtigt sande, at det var ganske forståeligt, at den var så populær. En meget lækker og lettilgængelig rødvin med en god sødme – sådan en vin, man let kan drikke sig meget festlig i. Det gjorde vi dog ikke den aften, men det kunne ske en anden gang…

Så kom der pludselig en snack på bordet lige inden hovedretten! Og det var friteret camenbert med solbærsyltetøj – en ret, det er temmelig svært at sige nej til, for varm smeltet ost er absolut et af mine svage punkter. Ostestykkerne havde en fin størrelse – de var store nok til, at der var en fin mængde smeltet ost, når man skar gennem paneringen, men portionen var ikke så stor, at det blev for voldsomt inden hovedretten.

Og sådan så dagens hovedret ud – igen en ret, vi delte. Det var et stykke svinerullesteg med en grov kartoffelmos, blandet salat samt sauce til. En velvoksen portion – ikke mindst når vi havde spist flere retter inden – men ikke desto mindre vellavet og nærende. Det er muligt at købe dagens ret som take-away, så den skal også have en vis størrelse for at mætte alle. Heldigvis havde vi god appetit denne dag, så vi behøvede ikke at levne.

Vi brugte lidt tid på at slå mave og nippe til vin, inden det blev til aftenens sidste ret, som også er stedets absolutte perle. Det store ostebord! Her er et bredt udvalg af danske og også enkelte udenlandske oste, og det er dejligt at se et sted, hvor der i den grad bliver lagt energi i at sammensætte et så bredt osteudvalg. Vi spiste selvfølgelig ikke det hele men udvalgte fire forskellige oste, som ejeren derefter anrettede med lidt forskelligt tilbehør.

Og sådan så det ud – lidt forskellige milde og halvkraftige oste kombineret med syltede valnødder, syltede løg samt syltetøj. En meget fin og dejlig afslutning på et godt måltid.

Besøget hos Motley var både hyggeligt og en rigtig god spiseoplevelse. Jeg kunne godt lide deres take på det europæiske køkken, hvor der var lånt fra de forskellige madkulturer for at sammensætte retter, hvor smagen og råvarerne var i fokus. Der var ikke meget, der kunne gøres bedre – andet end en lidt tydeligere vildtsmag i hjorteretten.

Kommer du i nærheden af Ryesgade, så kan jeg varmt anbefale stedet – og det havde jeg også gjort, selvom jeg ikke var blevet inviteret. Jeg synes, at maden var vellavet og tilmed uforskammet billig! Du kan sagtens blive mæt for 200 kr (for de fire små retter, som ikke er så små igen) eller endda for 95 kr, som hovedretten koster. Hvis Motley lå tæt på, hvor jeg boede, så ville jeg være fristet til at komme der flere gange om måneden, men nu har jeg indtil videre lovet mig selv, at der skal jeg forbi igen i løbet af de kommende måneder.

For et stykke tid siden havde min belgiske ven og jeg tænkt os at prøve cocktailbaren Gilt, men inden da skulle vi naturligvis have lidt at spise, og her faldt vi over MAOBAO, der lød ret spændende. MAOBAO startede som street food koncept, men flyttede for nogle år siden ind hos cafeen Sidecar, hvor de nu serverer asiatisk mad fra torsdag til søndag. Sidecar sørger så for cocktails, øl og naturvine.

Jeg startede med en drink, for udvalget var simpelthen for spændende til, at jeg kunne lade være. Til gengæld fik jeg ikke noteret hvilken en, jeg valgte, men den var ganske dejlig, så jeg fortrød bestemt ikke.

Vi havde bestilt en række retter, vi kunne dele. Den første servering bestod af krydrede kødboller lavet på svinemave og serveret med kål, anissauce og ris. Gode saftige boller og spændende sauce – meget fin servering.

Vi tænkte, at der også måtte en grøntsagsret på bordet, så vi havde bestilt en squashsalat. Den kom med ingefærspesto, sprøde tempuraflager samt et meget gavmildt lag af revet ost. Det var meget dekadent – men også ganske lækkert!

Næste ret var en lidt mindre servering med råmarineret laks med grapefrugt, tangflager og en letkrydret sauce, som jeg desværre ikke ved så meget om. Men en frisk og delikat ret, hvor frugtkødet passede fint til den milde fede fisk.

Aftenens muligvis yndlingsret – i hvert fald for mit vedkommende – var nok denne enkle servering med marineret andebryst med en hvid creme samt granatæblekerner. Den var SÅ lækker! Den gled ned som slik (uden dog at være så sød, men smagen var helt i top).

Sidst men ikke mindst skulle vi naturligvis også have bao, når nu vi var på MAOBAO. Vi fik en hver med pulled pork, hoisinsauce, syltede agurker og peanuts. En skøn lille hapser, som forsvandt som dug for solen – mmm.

Maden var rigtig god hos MAOBAO, og vi blev fint mætte. Der var et fint udvalg af mindre retter, som man kunne kombinere, som man ville, og det var lidt svært at vælge, for det lød alt sammen lækkert.

Servicen var ganske glimrende, og det virkede på alle måder som et hyggeligt sted, så det er forhåbentlig ikke sidste gang, at jeg kommer forbi MAOBAO.

Fem skinnende stjerner herfra.

Mielcke & Hurtigkarl er en af madanmeldernes absolutte yndlinge. Hvert år, når Michelinstjernerne uddeles, kan man være sikker på to ting – for det første at Mielcke & Hurtigkarl igen bliver forbigået, og for det andet at samtlige danske madanmeldere klager højlydt over det. Jeg har af samme grund længe ønsket at spise på restauranten, og der var en fin lejlighed til det for et stykke tid siden, da gemalen og jeg havde bryllupsdag.

Mielcke & Hurtigkarl ligger ved Frederiksberg Have i et smukt lyst lokale, hvor planter udgør en vigtig del af indretningen. Det føles meget frodigt, uden at man nødvendigvis bliver kildet af en bregne, mens man spiser.

Vi valgte den store menu, og så kastede jeg mig over vinmenuen, mens gemalen prøvede stedets saftmenu.

Middagen blev indledt med en lille skål skaldyrsbouillon med kaffir lime og thaibasilikum. En lille intens mundfuld til at varme smagsløgene op med.

Den næste appetizer var disse yndige små serveringer. På bunden af den sprøde skal var der makrel, der var toppet med olivenoliecreme og tørrede kornblomster. En spændende hapser med en forholdsvis fed smag.

Den blev fulgt af disse ‘friterede svinetrøfler’, der bestod af svinekød, der var rørt med blandt andet løvstikke og derefter friteret, inden de blev toppet med friskrevet trøffel. Igen en lille hapser med stor smag.

Den næstsidste appetizer var denne meget farverige servering. Den bestod af t lille stykke taskekrabbe, der var toppet med tynde gulerodsskiver i forskellige farver samt havtornssauce og tangolie. Alene synet af den gør jo en i godt humør – elsker farvespillet i retten.

Og den sidste appetizer var denne diskrete østers, hvor skallen kunne spises! Det var nemlig en form for puffet flage med østers, citron og dildsne. Meget, meget fin anretning.

Der kom naturligvis også kuvertbrød på bordet – nogle dejlige hjemmebagte humpler, der blev serveret sammen med kryddersmør.

Nu kom vi til forretterne – eller det vil sige, den næste ret var faktisk mere en appetizer. Den bestod af puffet torskeskind og så ikke ud af meget…

… indtil man så vendte den om, og så var der nærmest ‘tegnet’ på bagsiden. Jeg mener, at der blandt andet var rørt torskerogn og æblestykker, men jeg er ikke sikker.

Vi blev i torsketemaet, for næste ret bestod af et stykke torsk serveret med tynde ruller af butternut squash. En mild og rar servering men en smule anonym i forhold til de øvrige, der blev serveret denne aften. 

Så var der mere spræl over den næste ret, hvor der igen var skruet op for farveudvalget. Her var et stykke hummer kombineret med en rabarber vinaigrette, blandet grønt samt en creme, som jeg mindes bestod af blandt andet tomat og hasselnødder. God fyldig smag og skøn at se på.

Den næste ret var nu også et imponerende syn. Her var der kalvebrisler på bunden af en skål omgivet af ponzu sauce og en creme lavet på brændte auberginer, og så var kødet toppet med rød nælde. Det var næsten som at træde ind i en regnskov, så kraftige var farverne. Smagen fejlede bestemt heller ikke noget.

Den næste ret – eller rettere sagt mellemret – var denne lillebitte sag. Den bestod af saltede æggeblommer, der var dækket af et lag af tørret, sort trompetsvamp. En god lille mundfuld, hvor æg og svamp matchede hinanden godt.  Nu var vi nået til aftenens hovedret. Det var ikke en særlig stor ret, hvilket dog ikke gjorde noget, da vi allerede havde været igennem en del retter på dette tidspunkt. Retten bestod af et stykke meget mørt lammekød, der blev serveret sammen med misosauce og en lille buket krydderurter. Der var også en lille klat creme, som vist nok var lavet på fedtegrever og nødder.

Nu nåede vi til osteserveringen. Her slipper mange restauranter afsted med at anrette 3-4 stykker ost på en tallerken og servere det sammen med lidt forskellige kiks/brød samt lidt sødt til. Sådan spillede klaveret heldigvis ikke hos Mielcke & Hurtigkarl. Her gik de all in, så osteretten bestod af tre ret forskellige serveringer. Først var der denne simple grønne salat med picorinoskiver. Fin men ikke så overraskende.

Dernæst fulgte denne kvark-is med revet trøffel. En ret interessant ret med det kolde og letsyrlige kombineret med den fede trøffel. Spændende valg.

Sidst men ikke mindst bestod osteserveringen af et stort stykke mille feuille med svensk komælksost, trøffelflager samt æblegelé. Jeg var glad for, at vi var to personer om at dele stykket, for det var rimelig heftigt – jeg tør ikke tænke på, hvor mange kalorier der var i den skive! Men smagen var helt i top – så rig på smag. Guilty pleasure når det er bedst. Vi endte med at levne lidt, for vi ville være sikre på at have appetit til desserterne.

Nu var det tid til desserterne. Den første var dog en pudseløjerlig sag, der var lidt svær at genkende som dessert. Den bestod af en form for pistaciecreme, der var toppet med tørret artiskok! Den smagte glimrende, men det var en speciel servering.

Den næste servering lignede til gengæld en klassisk dessert. Den bestod af mælkechokoladecreme med vild peber og en tynd karamel tuille drysset med solbærpulver. Smuk, indbydende og meget lækker.

Den søde tand blev dog atter udfordret, da næste servering kom på bordet. Den bestod nemlig af små surdejsdougnuts med fyld af sourcream is. Smagen var både interessant, skøn, forvirrende og sjov på samme tid.

Nu var vi nået til den aller-allersidste ret. Denne smukke kringle med pistacie-marcipan var toppet med macha tea og citronverbena. Alene synet af den er jo til at blive helt glad af – så flot med de knaldgrønne farver.

Maden var så vellavet, spændende og nuanceret hos Mielcke & Hurtigkarl. Der var kælet for alle detaljerne, og mange af retterne var så smukke. Der var både retter, som ‘bare’ var skønne og dejlige, og så var der også retter, som lige havde fået et twist eller to, som vi ikke havde set før.

Vinene var absolut i topklasse. Restaurantens sommelier forstod i den grad at sammensætte en fantastisk vinmenu til maden, og vi huskede da også at sige, at det var den bedste vinmenu, vi havde prøvet i år. Gemalens saftmenu var udmærket, men det var næsten tarveligt at sammenligne den med de andre saftmenuer, vi har prøvet i år, for her er det helt umuligt at slå Restaurant Moment. De første 2-3 glas saft var ret søde – sammenlignet med maden, de blev serveret til – og det var lidt synd, for det var saft, som havde gjort sig fortrinlig en lun sommerdag, men som ikke nødvendigvis passede så godt til retterne. 

Servicen var også virkelig god hos Mielcke & Hurtigkarl. Tjenerne var meget forskellige men alle sammen meget behagelige og dygtige, og vi følte i den grad, at vi var i gode hænder.

Mielcke & Hurtigkarl har bestemt fortjent den plads, som restauranten har i mange anmelderes hjerter. Det er en smuk restaurant med et innovativt køkken, fantastisk vinudvalg og professionel og hjertelig service. Det eneste minus ved oplevelsen var saftmenuen, som vi ikke var helt oppe at ringe over, men som dog var ganske glimrende.

Jeg ender på 6 stjerner til Mielcke & Hurtigkarl og en varm anbefaling herfra.