Tag: restauranter i København

South Harbour Café

For nogle uger siden skulle vi til koncert, og her smuttede vi forbi South Harbour Café for at få et hurtigt måltid mad. Det er en hyggelig lille café, hvor maden er en spændende fusion mellem det marokkanske og danske køkken. Vi havde kigget lidt 

Restaurant No. 2

For nogle uger siden var gemalen og jeg på Restaurant No. 2 sammen med et vennepar, inden vi skulle videre til koncert. Restaurant No. 2 har længe stået på min liste over restauranter, jeg meget gerne vil besøge, så da jeg opdagede, at de deltog 

Vegetarcaféer – Souls og Venchi

Souls, vegetarcaféer, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnI løbet af de seneste uger har gemalen og jeg flere gange haft brug for et hurtigt måltid, fordi vi har været på farten, og i den anledning fik vi testet et par vegetarcaféer. Vi er begge to ret glade for grøntsager (uden dog at være vegetarer), og flere af vores bedste restaurantoplevelser i år har faktisk været på vegetarrestauranter – se mine indlæg om Restaurant Moment og Restaurant TIAN Experience Taste

For et par uger siden blev det så til et besøg hos Souls på Østerbro i København. Vi havde bestilt bord inden, hvilket viste sig at være en god idé, da der var proppet, da vi kom. Der var faktisk så proppet, at vi dårligt kunne komme ind til vores bord, der stod helt inde i et hjørne.

Souls, vegetarcaféer, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnVi slog os ned og fik lidt at drikke. Gemalen fik en almindelig gin & tonic, mens jeg kastede mig over en sangria med bær. Et spændende eksperiment, der dog var alt for udvandet til min smag. Men flot var den da.

Souls, vegetarcaféer, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnVi delte en portion løgringe til forret. De blev serveret med en BBQ-sauce til, hvilket smagsmæssigt var en rigtig god idé, da den krydrede sauce går godt sammen med sprøde, søde løg. Desværre havde løgringene brugt alt for lang tid i frituren og var både tørre samt havde en lidt brændt smag.

Souls, vegetarcaféer, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnEfter den lidt hårde start var det til gengæld dejligt at kaste sig over hovedretten. For mit vedkommende blev det til stedets pizza med squash, ‘ost’, soltørrede tomater og pesto. Der fulgte automatisk en lille skål salat med, hvilket jeg synes er umanerlig god stil – og så var det i øvrigt en ganske lækker en af slagsen. Pizzaen overraskede også positivt, selvom jeg er lidt loren over for erstatningsprodukter såsom den falske ost, der blev brugt. Én ting er, at jeg elsker rigtig ost – noget andet er, at jeg altid har undret mig over, når vegetar- og veganerretter indeholder produkter, der er efterligninger af animalske produkter. Det lyder bare sært, når ‘ost’ og ‘bøf’ optræder på et vegansk menukort.

Men altså – en rigtig fin vegetarisk pizza. Eneste minus var, at bunden var ret blød og mangler den elasticitet, som normale pizzabunde har, men så var den da let at skære ud.

venchi, vegetarcaféer, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i OdenseI weekenden var vi i det jyske, og på vej hjem gjorde vi holdt i Odense, hvor vi spiste frokost hos Venchi.

venchi, vegetarcaféer, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i OdenseGemalen kastede sig over stedets burger, mens jeg valgte en kålwrap med falafel, hummus, avokado, løg, salat og tomater. Det var desværre en lidt tør omgang – der var alt for lidt hummus i, og da falaflerne samtidig manglede krydderier, så blev det en noget kedelig servering.Jeg smagte en bid af gemalens burger, og den var heldigvis noget bedre.

venchi, vegetarcaféer, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i OdenseVi delte en portion fritter, som dog var meget bløde og olierede, og her kunne dressingen desværre ikke redde smagsoplevelsen. Klart de dårligste fritter jeg har fået i år.

De to vegetarcaféer imponerede desværre ikke. Jeg savnede mere smag i de fleste serveringer hos de to caféer, men pizzaen hos Souls var dog ganske god. Samtidig var det svært at få betjening de to steder – begge gange oplevede vi, at personalet forsvandt ud i baglokalet og blev der i længere tid, så det var svært at få betalt og komme videre.

Vi var noget heldigere i sommers, da vi spiste frokost hos Café Fika i Aarhus. De er ikke en rendyrket vegetarcafé, men har en del vegetarretter på menuen, og de var rigtig lækre. Desværre fik jeg ikke skrevet om det dengang, men er du på de kanter og skal bruge en hurtig (vegetarisk) bid mad, så er den værd at tjekke ud.

Jagten på gode vegetarcaféer fortsætter…

Restaurant Brace

Restaurant Brace ligger i det centrale København – lidt gemt af vejen. Alligevel lykkedes det gemalen og jeg at finde frem til restauranten, som har fået megen ros, siden den åbnede. Brace har længe stået på min liste over restauranter, jeg gerne vil prøve, så 

Restaurant Ssam

For nogle uger siden var vi på Restaurant Ssam med et vennepar. Jeg faldt over AOKs anbefaling tilbage i foråret og syntes, at det lød som en interessant restaurant. Derudover er det sjældent, at man støder på koreanske restauranter i Danmark, så vi blev selvfølgelig 

Restaurant 56 grader

56 grader, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnTilbage i august besøgte vi Restaurant 56 grader, der ligger tæt på Refshaleøen – i øvrigt lige over for det nye noma. Vi var der en varm og solrig sommeraften, og der var simpelthen så smukt i området.

56 grader, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnTjeneren anbefalede os at tage en drink på terrassen, inden vi skulle spise, og det kunne vi naturligvis ikke stå for. Jeg fik også det indtryk, at vi kunne spise der, for det havde min kollega gjort et par uger inden og talt varmt om. Men af en eller anden grund kunne vi ikke få lov til det den aften, og det blev jeg ærlig talt noget skuffet over – i stedet for at nyde det gode vejr denne aften, blev vi nødt til at fortrække til den noget mørkere restaurant, da vi skulle i gang med selve menuen.

56 grader, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnMen tilbage til terrasseoplevelsen. Vi startede med en forfriskende gin & tonic…

56 grader, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København… og så fik vi denne smukke servering. En jomfruhummer serveret med en creme lavet på hummerbisque og hvid chokolade?! Chokoladen gav cremen en meget blank overflade og en smule sødme, men hvis ikke tjeneren havde fortalt det, havde jeg næppe gættet, at cremen indeholdt det.

56 grader, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDerefter fik vi svinetrøfler – eller rettere en slags pulled pork vendt i en sød creme og derefter rullet i knuste flæskesvær. Deeet kunne man godt blive forfalden til…

56 grader, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnMen altså – indenfor med os. Vi fik heldigvis et af de borde, hvor der var et vindue lige ved siden af, så det hjalp lidt på det. Der kom brød og smør på bordet, og så var det tid til drikkevarerne.

56 grader, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København56 grader har en saftmenu, og den ville jeg gerne prøve. Til min overraskelse var det ikke hjemmelavet saft men en række saftprodukter, som Rynkeby har udviklet særligt til restauranter. Tanken er, at de forskellige slags saft skal minde om vin (ikke nødvendigvis smagsmæssigt men oplevelsesmæssigt), og ideen er sådan set god, men jeg synes også, at noget af charmen ved saftmenuer forsvinder. Det er selvfølgelig sjovt at prøve første gang, men hvis konceptet breder sig til andre restauranter, så bliver det lidt for ensformigt for dem, der ikke drikker alkohol. Den første saft, jeg prøvede, var lavet på druer og hyldeblomst og smagte i øvrigt glimrende – havde en let sødme og lidt friskhed.

Gemalen snuppede i øvrigt en øl. Her var udvalget ret beskedent – og lidt kedeligt, eftersom det bestod af Herslev øl. Ikke et ondt ord om Herslev – de laver glimrende øl – men når jeg går på en restaurant som 56 grader, hvor der er fokus på “en særlig kulinarisk oplevelse” (som restauranten skriver på hjemmesiden), så forventer jeg et øludvalg, der rummer andet end almindelige supermarkedsøl. 

56 grader, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNok om drikkevarerne. Tilbage til maden. Vores forret bestod af en blomkålspuré med grillet blomkål, tørrede torskeflager, urter, tang og en kærnemælkssauce – vist nok med ost i. En ret interessant kombination, hvor den milde men fyldige sauce gik godt sammen med kålen og krydderurterne.

56 grader, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNæste saft kom på bordet, og det var en letgrumset og tyktflydende sag, som bestod af blommer og kirsebær, der var fadlagret. En udmærket saft, der havde en god fylde.

56 grader, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnHovedretten bestod af nyretapper med spinat, der gemte sig bag tynde skiver af glaskål og blev serveret sammen med løg, der var tilberedt på tre forskellige måder, en sennepssauce samt lidt løvstikke. Et forholdsvist sikkert valg med det møre kød og de saftige, søde løg. Dejligt med den friskhed, som glaskålen tilførte retten.

56 grader, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNu spurgte tjeneren, om vi ville have en osteanretning. Det undgår vi normalt, da de fleste restauranter disker op med nogle kedelige serveringer (og her mener jeg 3-4 små stykker ost med lidt tilbehør til), men vi lod os lokke – ikke mindst fordi han var hurtig til at foreslå, at vi kunne jo dele den. Det gjorde vi så – og det var desværre ‘bare’ en anretning med tre meget små stykker ost. Der var dog lidt lækkert figenbrød til samt lidt sødt tilbehør, og ostene i sig selv var udmærkede, selvom jeg gerne havde set et lidt større spænd smagsmæssigt. Men til 125 kroner synes jeg, at det var for dyrt.

56 grader, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen sidste saft kom på bordet, og her fik jeg desværre ikke noteret, hvad den bestod af. Den smagte dog – ligesom de andre – ganske udmærket og var nok den, der gav den mest vinøse oplevelse.

56 grader, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnOg så var det tid til aftenens søde punktum – en ret skør anretning, der bestod af hindbæris med blomkålspuré, hindbærmarengs og glaserede popcorn! På papiret lyder det ret vanvittigt, men smagsmæssigt var det helt i top. Aftenens bedste servering – meget kreativt og spændende.

Vi havde en hyggelig aften hos 56 grader, og maden smagte ganske glimrende. Jeg havde dog forventet lidt mere vildskab i køkkenet – lidt flere spektakulære overraskelser og finurlige detaljer – ikke mindst fordi stedet har fået så gode anmeldelser. Maden var dog velsmagende, og desserten var som sagt meget kreativ og lækker. Osteanretningen var noget kedelig (og dyr), og saftmenuen var udmærket men måske ikke en, jeg ville have behov for at prøve flere gange.

Jeg ender på 4 stjerner med pil op til 56 grader.

Restaurant Vandvid

Det er ved at være et stykke tid siden, men vi var faktisk forbi Restaurant Vandvid i Sydhavn kort tid inden sommerferien. Jeg er stadig bagud mht. restaurantanmeldelser, og derfor kommer den først nu. Restaurant Vandvid holder til på en (hus-)båd ved Sluseholmen, og vi 

SKAAL – ølbar i København

Tidligere på ugen havde gemalen og jeg sat et vennepar i stævne på ølbaren SKAAL, der ligger på Kultorvet i København. Her var der over 45 øl på hane samt et bredt udvalg af øl på flaske, og så var der ikke mindst mulighed for 

Ramen To Biiru på Vesterbro

Ramen de Biiru, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDet er blevet populært med ramen de senere år, hvor Ramen To Biiru er et af mest omtalte steder. Det var derfor nærliggende at kigge forbi deres Vesterbro-restaurant, da en af mine venner og jeg var i nabolaget og ledte efter et sted, hvor vi kunne få et godt, sundt måltid.

Ramen To Biiru har både indendørs og udendørs siddepladser, og i denne varme var det dejligt at kunne sidde ude. Selvom bænkene står tæt på en trafikeret vej, så var vi ikke generet af trafikken men nød, at der var en let brise den lune sommerdag.

Ramen to Biiru, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnVi blev lidt udfordret, da vi skulle bestille maden, for her trækker man en kupon i en automat. Ikke at det er svært i sig selv, men den står sammen med menuskiltet lige ved indgangen, hvor der er dårlig plads i forvejen. Det blev derfor en lidt forkrampet oplevelse at prøve at få et overblik over retterne samtidig med, at der stod en række andre gæster, der var i gang med samme øvelse. Så ja – en sjov feature men super upraktisk. Især hvis man også har et par spørgsmål til ekspedienten om et par af retterne.

Men det lykkedes heldigvis, og vi fik også bestilt et glas øl hver. Ramen To Biiru serverer Mikkeller-øl, og her er der et fint lille udvalg af øl, der egner sig til ramen. Vi prøvede to forskellige, og de smagte fortrinligt – milde og fine i smagen.

Ramen to Biiru, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnFine ser de ud – og de milde øl passede utrolig godt til både varmen og maden.

Ramen to Biiru, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnOg så nåede vi endelig til vores ramen. Jeg havde forsøgt at finde frem til en kraftigt smagende ramen (uden at den nødvendigvis skulle være chili-stærk), og det lykkedes nogenlunde. Jeg ville godt have haft en med lidt dybere smag, men som tidligere nævnt var det lidt svært at søge råd hos ekspedienten, når man skulle bestille via en maskine, så snart man kom ind.

Men både min ven og jeg nød vores ramen. Det er ikke en helt billig servering – jeg mener, at min lå på omkring 130-135 kr – men den var vellavet og mættede tilpas meget.

Jeg synes, det er fedt, at ramen-barer er dukket op flere steder, og selvom jeg stadig har til gode at finde en ramen, der er spot on (i forhold til mine smagsløg), så var dette en ganske glimrende oplevelse.

Ramen To Biiru for fire stjerner med pil op herfra.

Hooked på Nørrebro

Hooked på Nørrebro

Der åbner hele tiden nye spændende restauranter og barer i København, og heldigvis har jeg en omgangskreds, der gerne vil være med til at prøve dem. En af mine venner lokkede mig for nylig med på Hooked, der åbnede på Nørrebro tidligere i år –