Tilbage i august besøgte vi Restaurant 56 grader, der ligger tæt på Refshaleøen – i øvrigt lige over for det nye noma. Vi var der en varm og solrig sommeraften, og der var simpelthen så smukt i området.

Tjeneren anbefalede os at tage en drink på terrassen, inden vi skulle spise, og det kunne vi naturligvis ikke stå for. Jeg fik også det indtryk, at vi kunne spise der, for det havde min kollega gjort et par uger inden og talt varmt om. Men af en eller anden grund kunne vi ikke få lov til det den aften, og det blev jeg ærlig talt noget skuffet over – i stedet for at nyde det gode vejr denne aften, blev vi nødt til at fortrække til den noget mørkere restaurant, da vi skulle i gang med selve menuen.

Men tilbage til terrasseoplevelsen. Vi startede med en forfriskende gin & tonic…

… og så fik vi denne smukke servering. En jomfruhummer serveret med en creme lavet på hummerbisque og hvid chokolade?! Chokoladen gav cremen en meget blank overflade og en smule sødme, men hvis ikke tjeneren havde fortalt det, havde jeg næppe gættet, at cremen indeholdt det.

Derefter fik vi svinetrøfler – eller rettere en slags pulled pork vendt i en sød creme og derefter rullet i knuste flæskesvær. Deeet kunne man godt blive forfalden til…

Men altså – indenfor med os. Vi fik heldigvis et af de borde, hvor der var et vindue lige ved siden af, så det hjalp lidt på det. Der kom brød og smør på bordet, og så var det tid til drikkevarerne.

56 grader har en saftmenu, og den ville jeg gerne prøve. Til min overraskelse var det ikke hjemmelavet saft men en række saftprodukter, som Rynkeby har udviklet særligt til restauranter. Tanken er, at de forskellige slags saft skal minde om vin (ikke nødvendigvis smagsmæssigt men oplevelsesmæssigt), og ideen er sådan set god, men jeg synes også, at noget af charmen ved saftmenuer forsvinder. Det er selvfølgelig sjovt at prøve første gang, men hvis konceptet breder sig til andre restauranter, så bliver det lidt for ensformigt for dem, der ikke drikker alkohol. Den første saft, jeg prøvede, var lavet på druer og hyldeblomst og smagte i øvrigt glimrende – havde en let sødme og lidt friskhed.

Gemalen snuppede i øvrigt en øl. Her var udvalget ret beskedent – og lidt kedeligt, eftersom det bestod af Herslev øl. Ikke et ondt ord om Herslev – de laver glimrende øl – men når jeg går på en restaurant som 56 grader, hvor der er fokus på “en særlig kulinarisk oplevelse” (som restauranten skriver på hjemmesiden), så forventer jeg et øludvalg, der rummer andet end almindelige supermarkedsøl. 

Nok om drikkevarerne. Tilbage til maden. Vores forret bestod af en blomkålspuré med grillet blomkål, tørrede torskeflager, urter, tang og en kærnemælkssauce – vist nok med ost i. En ret interessant kombination, hvor den milde men fyldige sauce gik godt sammen med kålen og krydderurterne.

Næste saft kom på bordet, og det var en letgrumset og tyktflydende sag, som bestod af blommer og kirsebær, der var fadlagret. En udmærket saft, der havde en god fylde.

Hovedretten bestod af nyretapper med spinat, der gemte sig bag tynde skiver af glaskål og blev serveret sammen med løg, der var tilberedt på tre forskellige måder, en sennepssauce samt lidt løvstikke. Et forholdsvist sikkert valg med det møre kød og de saftige, søde løg. Dejligt med den friskhed, som glaskålen tilførte retten.

Nu spurgte tjeneren, om vi ville have en osteanretning. Det undgår vi normalt, da de fleste restauranter disker op med nogle kedelige serveringer (og her mener jeg 3-4 små stykker ost med lidt tilbehør til), men vi lod os lokke – ikke mindst fordi han var hurtig til at foreslå, at vi kunne jo dele den. Det gjorde vi så – og det var desværre ‘bare’ en anretning med tre meget små stykker ost. Der var dog lidt lækkert figenbrød til samt lidt sødt tilbehør, og ostene i sig selv var udmærkede, selvom jeg gerne havde set et lidt større spænd smagsmæssigt. Men til 125 kroner synes jeg, at det var for dyrt.

Den sidste saft kom på bordet, og her fik jeg desværre ikke noteret, hvad den bestod af. Den smagte dog – ligesom de andre – ganske udmærket og var nok den, der gav den mest vinøse oplevelse.

Og så var det tid til aftenens søde punktum – en ret skør anretning, der bestod af hindbæris med blomkålspuré, hindbærmarengs og glaserede popcorn! På papiret lyder det ret vanvittigt, men smagsmæssigt var det helt i top. Aftenens bedste servering – meget kreativt og spændende.

Vi havde en hyggelig aften hos 56 grader, og maden smagte ganske glimrende. Jeg havde dog forventet lidt mere vildskab i køkkenet – lidt flere spektakulære overraskelser og finurlige detaljer – ikke mindst fordi stedet har fået så gode anmeldelser. Maden var dog velsmagende, og desserten var som sagt meget kreativ og lækker. Osteanretningen var noget kedelig (og dyr), og saftmenuen var udmærket men måske ikke en, jeg ville have behov for at prøve flere gange.

Jeg ender på 4 stjerner med pil op til 56 grader.

Det er blevet populært med ramen de senere år, hvor Ramen To Biiru er et af mest omtalte steder. Det var derfor nærliggende at kigge forbi deres Vesterbro-restaurant, da en af mine venner og jeg var i nabolaget og ledte efter et sted, hvor vi kunne få et godt, sundt måltid.

Ramen To Biiru har både indendørs og udendørs siddepladser, og i denne varme var det dejligt at kunne sidde ude. Selvom bænkene står tæt på en trafikeret vej, så var vi ikke generet af trafikken men nød, at der var en let brise den lune sommerdag.

Vi blev lidt udfordret, da vi skulle bestille maden, for her trækker man en kupon i en automat. Ikke at det er svært i sig selv, men den står sammen med menuskiltet lige ved indgangen, hvor der er dårlig plads i forvejen. Det blev derfor en lidt forkrampet oplevelse at prøve at få et overblik over retterne samtidig med, at der stod en række andre gæster, der var i gang med samme øvelse. Så ja – en sjov feature men super upraktisk. Især hvis man også har et par spørgsmål til ekspedienten om et par af retterne.

Men det lykkedes heldigvis, og vi fik også bestilt et glas øl hver. Ramen To Biiru serverer Mikkeller-øl, og her er der et fint lille udvalg af øl, der egner sig til ramen. Vi prøvede to forskellige, og de smagte fortrinligt – milde og fine i smagen.

Fine ser de ud – og de milde øl passede utrolig godt til både varmen og maden.

Og så nåede vi endelig til vores ramen. Jeg havde forsøgt at finde frem til en kraftigt smagende ramen (uden at den nødvendigvis skulle være chili-stærk), og det lykkedes nogenlunde. Jeg ville godt have haft en med lidt dybere smag, men som tidligere nævnt var det lidt svært at søge råd hos ekspedienten, når man skulle bestille via en maskine, så snart man kom ind.

Men både min ven og jeg nød vores ramen. Det er ikke en helt billig servering – jeg mener, at min lå på omkring 130-135 kr – men den var vellavet og mættede tilpas meget.

Jeg synes, det er fedt, at ramen-barer er dukket op flere steder, og selvom jeg stadig har til gode at finde en ramen, der er spot on (i forhold til mine smagsløg), så var dette en ganske glimrende oplevelse.

Ramen To Biiru for fire stjerner med pil op herfra.