Tag: restauranter i København

Restaurant Silo

Restaurant Silo

Tidligere på måneden var gemalen og jeg på Restaurant Silo i Nordhavn sammen med et vennepar. Optakten til restaurantbesøget var dog noget bizart. Vi havde bestilt bord over en måned i forvejen og fik – som mange restauranter gør nu – en sms i god 

Restaurant Palægade

Restaurant Palægade

Restaurant Palægade bliver ofte nævnt, når de bedste københavnske frokostrestauranter bliver remset op i artikler, og det gjorde mig naturligvis nysgerrig. Jeg lokkede derfor Onkel Rejsende Mac med, da vi havde vores årlige julehyggedag tidligere på måneden. Restaurant Palægade ligger tæt på Kongens Nytorv og 

Grillen Burgerbar på Nørrebro

Grillen Burgerbar på Nørrebro

grillen burgerbar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnI slutningen af oktober var jeg i teatret med en af mine venner, og vi ville snuppe en hurtig omgang aftensmad på Grillen Burgerbar inden forestillingen.

Grillen Burgerbar er et ret populært sted, men der var nu ikke fyldt helt op, da vi besøgte burgerbaren. Alligevel gik der virkelig lang tid, før vi fik mulighed for at bestille. Først ventede vi pænt, men da tjeneren flere gange havde været forbi uden at komme hen til vores bord eller så meget som kigge i vores retning, måtte vi til sidst vifte med arme og ben for at få opmærksomhed. Så blev vi til gengæld også mødt med smil og venlighed, men der var gået næsten 25 minutter, og det er for lang tid – især for en fastfood restaurant. Vi afgav bestilling på et par burgere, fritter samt sodavand, og så gik der yderligere et kvarter, før drikkevarerne dukkede op. Der begyndte vi for alvor at blive bekymrende, men heldigvis kom maden så allerede fem minutter efter.

grillen burgerbar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnColaen var usædvanlig flad, men det glemte jeg snart, da jeg satte tænderne i burgeren. Holy cow, den var god! Jeg havde valgt en Fully Loaded (en cheeseburger med salat, karamelliserede løg, bacon og pickles, hvor bollen var smurt med mayo), og det var altså en skønherlig burger. Blød og lækker bolle, en saftig burger med masser af smag, hvor især de karamelliserede løg var en dejlig tilføjelse. Helt klart en af de bedste burgere, jeg har spist i København. I øvrigt havde burgeren en rigtig fin størrelse – ikke så oversized som gourmetburgerne ofte var det for nogle år siden men lige en anelse mindre, så det faktisk er muligt at spise op.

Vi fik selvfølgelig fritter og dip til. Jeg valgte curly fries, som var ganske udmærkede, som jeg kombinerede med aioli. Sidstnævnte måtte godt have været lidt stærkere, men den gik an.

Trods den dårlige start så endte måltidet hos Grillen Burgerbar med at være en ganske fin oplevelse. Den meget lange ventetid trækker desværre ned, men til gengæld var burgeren rasende lækker, så jeg er ikke skræmt væk, men kommer gerne igen. Næste gang tager vi dog en lasso med, så betjeningen går lidt hurtigere… 😉

Fire stjerner til Grillen Burgerbar, som let kan veksles til fem stjerner, hvis betjeningen går hurtigere i fremtiden.

Restaurant Goomi

Restaurant Goomi

Tidligere på måneden lokkede en af mine venner mig på den asiatiske restaurant Goomi. Ingen af os kendte stedet i forvejen, så vi var ret spændte på, hvad vi kunne forvente. Goomi har en tasting menu med syv retter, men så meget var vi ikke 

Restaurant Mangal

Restaurant Mangal

I sommerferien tog gemalen og jeg en tur til København for at købe en gave, og i den forbindelse kiggede vi også forbi Restaurant Mangal i Kødbyen. Mangal er en tyrkisk restaurant, der fortolker og fornyr det tyrkiske køkken, og det syntes vi lød ret 

Tribeca Ugly Duck

Tribeca Ugly Duck

tribeca ugly duck, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnI sidste uge inviterede gemalen mig med på Tribeca Ugly Duck, som åbnede for nylig på Ydre Nørrebro i København. Tribeca Ugly Duck er en søsterrestaurant til restauranten Tribeca, men den er samtidig også et samarbejde med mikrobryggeriet Ugly Duck Brewing. Og da gemalens yndlingsøl stammer fra dette bryggeri, var han ret interesseret i at prøve det (og jeg kunne da også sagtens lokkes ;)).

Vi havde planlagt det så snedigt, at vi besøgte Tribeca Ugly Duck på en solskinsdag, og nåja – det var nok mere held end forstand med det skiftende vejr, som denne sommer indtil nu har budt på. Det betød dog også, at vi kunne sidde udenfor i det gode vejr og nyde både øl og mad.

tribeca ugly duck, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnHos Tribeca Ugly Duck kan man blandt bestille et snackbræt med fire øl til, og vi besluttede os for at dele sådan et. Det viste sig at være et klogt valg, for øllene var noget større, end hvad vi forventede (restauranten beskrev dem som samples, så vi havde forventet glas, der var halvt så store). Snackbrættet bestod af lidt ost, forskellige slags pølser og skinke, lidt fladbrød, en mild creme samt syltede grøntsager. De fire øl kunne vi selv bestemme, og her valgte vi en Berliner hindbær weisse, Højsaison, Undertoad og Hoppy Lager. 

Spændende og forholdsvis forskellige øl. Jeg var desværre ikke så vild med hindbærøllen, men det skyldtes ikke syrligheden men nærmere, at den dels virkede ret salt, ligesom hvedesmagen var lidt for tydelig til min smag. De andre øl var udmærkede, men skulle jeg udpege en favorit, ville det nok blive Undertoad.

tribeca ugly duck, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnVi bestilte to pizzaer, som vi delte, og her kunne vi selv drysse topping på, da vi hentede pizzaerne i baren. Der var frisk basilikum, frisk rosmarin og friske ærteskud, og så var der også olivenolie. Vi gik dog kun efter urterne.

tribeca ugly duck, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnGemalen pyntede den første pizza – nemlig restaurantens signaturpizza, Tribeca. Den var toppet med tomatsauce, smeltet mozzarella, parmesanflager, carpaccio, trøffel samt frisk mozzarella (underforstået – tilføjet efter pizzaen var kommet ud af ovnen). En dejlig pizza, hvor især tomatsaucen var en positiv overraskelse – lækker og tydelig tomatsmag. Jeg var til gengæld ikke så vild med de friske mozzarellastykker, da den kolde ost føltes underlig i munden sammen med den varme pizza. Men smagssammensætningen var fin.

tribeca ugly duck, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen anden pizza var jeg helt solgt over. Her bestod toppingen af artiskokcreme, mozzarella, vilde svampe og rødbedespirer. Manner, den var lækker! Artiskokcremen fungerede blændende sammen med svampene og mozzarellaen. Rødbedespirerne var smukke, men jeg syntes, de havde en lidt jordet smag (ligesom supermarkedets billigste rødbeder).  Den kunne jeg godt finde på at lave selv på et tidspunkt – den var virkelig skøn.

Pizzabundene var lavet på groft mel. Det smagte ikke af så meget, men det gav en rigtig god mouth feel – og mættede også ret godt. Vi kunne absolut ikke spise mere, da vi havde sat pizzaerne til livs (og havde jeg ikke været på restaurant men derhjemme, så var noget af pizzaen nok røget i køleskabet til næste dag).

tribeca ugly duck, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDer var ikke plads til dessert, men der var lige plads til en deleøl. Det blev Montezumas Revenge – en barleywine-lagret øl lavet på sherryfade, og det kunne i den grad smages. En mørk og dejlig med et strejf af rosiner og karamel men også en god maltbitterhed. Absolut min favorit denne aften.

Tribeca Ugly Duck er et godt initiativ, for jeg elsker, når mikrobryggerierne får mulighed for at komme ud til at bredere publikum, så man ikke skal trækkes med de samme standardøl, når man er på restaurant. Jeg er desværre ikke så meget til lige deres øl, og derfor var jeg heller ikke helt oppe at ringe over øludvalget. Det var jeg dog over den ene af deres pizzaer, og generelt syntes jeg, at deres menukort havde et fint udvalg af fristende retter, selvom det var ret kort.

Der er ikke så meget service hos Tribeca Ugly Duck, men det er også en del af konceptet. Du henter selv mad og øl i baren, hvor du også selv drysser krydderurter på. Det er fint med mig, når nu det er pizza og øl.

Jeg ender på fire stjerner med pil op til Tribeca Ugly Duck.

Restaurant Fishmarket

Restaurant Fishmarket

Restaurant Fishmarket har gennem flere år stået på min ønskeliste over spisesteder, jeg gerne vil prøve, så da en af mine venner for nylig foreslog, at vi skulle spise der, så slog jeg til. Fishmarket ligger tæt på Kongens Nytorv i København i nogle små 

Restaurant Barr

Restaurant Barr

Restaurant Barr åbnede i nomas gamle lokaler den 5. juli, og det er en af de restaurantåbninger, jeg har set mest frem til i år. Manden bag Restaurant Barr er nemlig Thorsten Schmidt, der blandt andet har stået bag roret hos hedengangne Malling & Schmidt, 

YO Burger

YO Burger

YO Burger, restaurant, restauranter i København, madanmeldelse, restaurantanmeldelseDer er kommet mange nye burgerbarer i København gennem de sidste par år – heriblandt YO Burger, som jeg besøgte for nylig sammen med HomeMadeHeaven. For et par måneder siden testede vi Jagger, så vi var spændte på, om YO Burger kunne levere en lige så solid præsentation.

Menukortet hos YO Burger er utrakort. Der er fem forskellige burgere – en almindelig med oksekød, ost, salat, tomater og dressing, en med bacon oveni, en med avokado oveni, en med både bacon og avokado oveni samt en vegetarudgave, hvor kødet er udskiftet med en portobello svamp. Burgerne serveres også som menuer, hvor du får fritter og sodavand til. Så ja – ikke det vilde udvalg, men til gengæld er prisen så også i den lave ende i forhold til gourmet-burgerstederne. Den almindelige burger koster 69 kr, og en menu koster 89 kr.

Jeg synes, det er fedt, der allerede fra start var en del grøntsager i burgeren, men jeg kunne ikke stå for muligheden for at toppe burgeren med avokado, så jeg tog en avokado-burger-menu, hvor jeg valgte trøffelmayo til.

YO Burger, restaurant, restauranter i København, madanmeldelse, restaurantanmeldelseOg hvordan var burgeren så? Rigtig god faktisk! Dejlig saftig og med masser af smag. Se også det fine lyserøde kød herover – bøffen var stegt helt perfekt! En rigtig god burgeroplevelse.

Til gengæld var fritterne ikke værd at skrive hjem om. Tynde, tørre og lidt for lige-fra-supermarkedet-agtige. Mayoen var sådan set udmærket, men smagte mere af hvidløg end af trøffel.

YO Burger er ikke lige et sted, hvor man hænger ud i lang tid. Der er enkelte borde, man kan sidde ved, men ellers er det mere nærliggende at putte maden i en pose og suse ud af døren igen, hvilket mange også gjorde. Lige den dag regnede det dog i stride strømme, så vi nød maden i burgerbaren.

Burgeren kan jeg godt anbefale – men fritterne kan jeg godt undvære. Fem stjerner herfra til Yo Burger.

Restaurant Den Lille Fede

Restaurant Den Lille Fede

Tidligere på måneden var gemalen og jeg på restaurant Den Lille Fede sammen med hans kolleger. Den Lille Fede ligger i det centrale København, og jeg har hørt meget godt om stedet gennem årene, så det var dejligt endelig at få mulighed for at spise