Tidligere på måneden lokkede en af mine venner mig på den asiatiske restaurant Goomi. Ingen af os kendte stedet i forvejen, så vi var ret spændte på, hvad vi kunne forvente.

Goomi har en tasting menu med syv retter, men så meget var vi ikke sikre på, at vi kunne spise, så vi valgte at kaste os over a la carte kortet. Mens vi sad og studerede det, fik vi en lille sprød snack med kimchi og fintrevet parmesan. Overraskende men lækker kombination.

Jeg havde været udenfor en del timer den dag, og min hals var en anelse rusten, så jeg bad om en opvarmet sake. Den smagte fint, så længe den var varm, men blev dog en anelse for sød, da den kølede af (hvilket den desværre gjorde ret hurtigt).

Til selve maden havde vi bestilt hjemmelavet yuzu lemonade, og det fortrød vi bestemt ikke. En virkelig vellykket lemonade, der både var frisk og sød på samme tid. Den kunne jeg godt blive forfalden til…

Til forret havde jeg valgt tempura-stegte grøntsager med yuzu-soya dip. Her var dejen ganske tynd, og det passede perfekt med grøntsagerne, da de stadig havde smag og bid uden at ‘drukne’ i dej. Saucen, man dyppede grøntsagerne i, var fint afstemt, så den kunne kom til at virke for voldsom i forhold til de milde grøntsager. En velkomponeret ret, som min ven også fik noget af, da hun opdagede, hvor god den var.

Hovedretten bestod af sousvide-tilberedt oksefilet med confiterede svampe og lotuschips samt en lille smule ris. Man kunne vælge mellem trøffelsauce og sort pebersauce, og jeg valgte det første.Jeg var lidt overrasket over anretningen – den var forholdsvis lille men også ganske elegant, og så var den frisk og lækker. Alt var nøje tilberedt, så grøntsagerne stadig havde spændstighed, og kødet var saftigt og mørt. Meget fin ret – men også en anelse lille, når det er en hovedret.

Den lille hovedret betød dog også, at så var der plads til dessert! Det asiatiske køkken har ikke just desserter som deres største force, men jeg syntes, at deres hindbærkage med hvid chokolademousse lød indbydende, og det var den heldigvis også. En luftig og sødmefuld kage, der ikke hvinede af sukker men også havde lidt syre fra hindbærrene. Fin og elegant.

Restaurant Goomi er et lille sted, som var halvt fyldt den dag, vi besøgte stedet. Den er spartansk indrettet med en mere personlig og nærværende service, end jeg ellers har oplevet på asiatiske restauranter i København. 

Maden var rigtig lækker, og priserne var også ganske fornuftige – jeg gav under 300 kr. for de tre retter, så det var ganske rimeligt.

Jeg ender på fem stjerner til Goomi.

Restaurant Fishmarket har gennem flere år stået på min ønskeliste over spisesteder, jeg gerne vil prøve, så da en af mine venner for nylig foreslog, at vi skulle spise der, så slog jeg til.

Fishmarket ligger tæt på Kongens Nytorv i København i nogle små lokaler, men vi fandt heldigvis et bord, hvor vi kunne sidde nogenlunde for os selv.

Som navnet antyder, så serverer Fishmarket naturligvis fisk og skaldyr, men der er dog også lidt kød på menuen, hvis nu en af gæsterne i selskabet ikke er til ’havets frugter’. Priserne er derfor heller ikke helt lave, men det behøver dog heller ikke nødvendigvis at blive så dyrt, som jeg først frygtede.

Jeg overvejede kort, om jeg skulle bestille to forretter og undlade hovedret, så jeg var sikker på, at der også var plads til dessert. Jeg havde dog forelsket mig i en forret med blæksprutter (for dem er jeg ret glad for), og da skaldyrsforretter oftest er ret små, så tænkte jeg, at jeg hellere måtte gå den traditionelle vej og bestille en forret og en hovedret.

Der kom kuvertbrød på bordet – sammen med smør samt en creme lavet på… åh, det kan jeg simpelthen ikke huske, men jeg mener, at der indgik tørrede skaldyr eller fisk i det. Uanset hvad smagte det stærkt vanedannende!

Forretten var som sagt stegt blæksprutte serveret på en majspuré, der helt sikkert havde set noget fedtstof. Jeg blev meget overrasket over størrelsen – portionen var ca. fire gange så stor som forventet – men det gjorde bestemt ikke noget, når det smagte så godt. De grillede blækspruttestykker havde den helt rigtige spændstighed og en fin krydring af chili, allehånde og ingefær, mens den fyldige majspuré var syndigt lækker! Mmm.

Efter forretten var jeg dog lidt bekymret, for hvis Fishmarket fortsatte stilen med store portioner, så var jeg ikke sikker på, at jeg ville kunne spise hele hovedretten. Heldigvis var denne i en lidt mere normal størrelse – om end stadig til den gavmilde side. Her fik jeg stegt pighvar med små nye gulerødder og løg samt en pighvarfumé. En dejlig anretning, hvor de nye friske grøntsager klædte det milde fiskekød ganske godt. Jeg syntes dog, at gulerødderne var lige lovlig al dente – de kunne godt have brugt et par minutter mere og stadig have et tilpas bid.

Jeg kunne nogenlunde spise op, men nu var jeg så også mæt – meget mæt. Jeg droppede desserten, men min ven spiste en jordbærdessert, som hun var godt tilfreds med.

Maden var absolut en positiv oplevelse. Forretterne – både min og min vens – var ret store, men det blev tilgivet, når nu de var så gode. Til gengæld vil jeg så en anden gang nøjes med to forretter hos Fishmarket. Jeg syntes, at pladsen var lidt trang i restauranten, og det er nok ikke et sted, hvor jeg vil komme med et større selskab, for jeg ville være bange for, at lydforholdene ville være for dårlige. Til to personer er det dog ikke noget problem.

Jeg ender på fem (sø-)stjerner til Fishmarket.

Tidligere på måneden var gemalen og jeg på restaurant Den Lille Fede sammen med hans kolleger. Den Lille Fede ligger i det centrale København, og jeg har hørt meget godt om stedet gennem årene, så det var dejligt endelig at få mulighed for at spise der.

Restauranten kører med en fem retters menu og en syv retters menu. Vi fik den med fem retter plus vinmenu, og det kunne vi sagtens blive mætte af.

Da vi havde bestilt, fik vi først en velkomstdrink, men derefter gik der desværre ret lang tid, før der atter skete noget. Så kom der til gengæld også brød og rørt smør på bordet, og det var af den syndige slags, hvor det næsten er som at spise kage. Det var lidt svært ikke at spise sig mæt og glad i det, men der skulle jo også være plads til ‘de rigtige retter’.

Den første forret bestod af rejer, der lå på en sauce lavet på hvedeøl, glaskål og fløde, og det var toppet med stenbiderrogn, karse og en crumble lavet på mandler. En virkelig lækker start på måltidet, hvor den fuldfede sauce passede godt sammen med de milde rejer, den lidt skarpe karse og de sprøde mandler. God og gennemtænkt ret.

Den næste lille servering var disse kammuslinger, der gemte sig under sprøde kyllingeskind. De lå på en sauce på blandt andet peberrod – og muligvis også agurk? – og pyntet med tynde maltflager. Igen en ret med en vis fedme, hvor maltflagerne gav lidt bitterhed. Kyllingeskindet kunne smagsmæssigt have løbet med hele opmærksomheden, men jeg syntes, at kammuslingerne også fik lov til at være tydelige i retten.

Så kom vi til hovedretten. Det er lidt svært at se, hvad der gemmer sig bag de store flager, der ligner papir, men det var oksetyksteg, der lå på et lage af grønt samt en kraftig sauce lavet på bacon og cognac. Hertil kom også lidt syrnet fløde. Retten var smukt anrettet, men jeg ærgrede mig lidt over, at det hele var gemt bort bag de store flager, der også var lidt bøvlede at spise – det var lettest at lægge dem til side og derefter nippe lidt til dem i ny og næ. Men bortset fra det var der en god fylde i retten, og det smagte godt – dog uden at imponere lige så meget som den første ret.

Så var det søreme tid til en lille osteservering. Jeg kan godt lide, når restauranter eksperimenterer lidt og ikke bare serverer 3-4 stykker ost med marmelade til, og her overraskede Den Lille Fede positivt. Vi fik en lille skål med briecreme, der var toppet med ristet havre, stikkelsbær samt revet ost, der i dette tilfælde var Havgus. En forholdsvis kraftig servering, men ikke desto mindre ganske spændende.

Aftenens sidste servering var denne interessante anretning, der bestod af karamelliseret vaniljeis, der lå på en creme – muligvis lavet på valle og citronverbena – samt tynde skiver af nashi-pærer, der var draperet over desserten. Det er yderst sjældent, jeg ser nashi-pærer brugt i desserter, så det var skønt at se, hvordan den var med til at pifte retten op både med hensyn til udseendet og den fine søde sprødhed, den gav til desserten.

Maden var rigtig lækker, og jeg syntes ikke, at der var nogen retter, der faldt igennem hos Den Lille Fede. Vinene var også gode og matchede fint til de enkelte retter. Når man så samtidig tænker på, at fem retter koster 350 kr, og det kun koster 235 kr ekstra at få vinmenu til (i modsætning til de fleste andre restauranter, hvor prisen på vinmenuen ofte matcher menuprisen), så synes jeg virkelig, at man får noget for pengene. Mit største kritikpunkt er faktisk betjeningen, der især i starten var ret fraværende. Der kom mere tempo undervejs, men der var flere episoder, hvor det ikke virkede, som om personalet fik koordineret internt. 

Jeg ender på fem stjerner til Den Lille Fede.