Tag: rapsolie

Friturestegt marsbar

Friturestegt marsbar

Yes… så kom den… friturestegt marsbar… en af de mest fjollede desserter, der findes 🙂 Da jeg første gang hørte om friturestegt marsbar, var jeg helt sikker på, at desserten stammede fra Sydstaterne, som er notorisk kendt for at friturestege alt. Friturestegt marsbar stammer dog 

Sprøde ebirejer med chilisauce

Sprøde ebirejer med chilisauce

Da jeg planlagde månedens friteringsbenspænd, var ebirejer en af de retter, jeg helt sikkert ville nå at lave i løbet af måneden. Ebirejer er store rejer vendt i panko rasp, inden de frituresteges. Panko rasp er lavet på små brødstykker og bruges blandt andet i 

Gulerodskage-whoopies

Gulerodskage-whoopies

Påskeferien er startet for mit vedkommende, men lige inden nåede jeg at tage feriekage med til kollegerne, og det blev til disse gulerodskage-whoopies. En whoopie – eller whoopie pie – er to småkageformede kager, der er lagt sammen med fyld i midten. Jeg faldt over en opskrift hos Allrecipes, som jeg tog udgangspunkt i, men den havde fået en del kommentarer om, at kagerne ikke smagte af så meget, så jeg sørgede for at skrue godt op for krydderierne i min version, ligesom jeg tilføjede nødder i kagerne og citronskal i fyldet.

Gulerodskage-whoopies

50-60 halve, dvs. 25-30 fyldte whoopies

350 g groft revne gulerødder
300 g mørk farin
100 g smeltet smør
3 spsk rapsolie
2 æg
1 tsk vaniljepulver
350-375 g hvedemel
2 tsk bagepulver
4 tsk kanel
1 tsk salt
75 g hakkede hasselnødder

Flødeostefyld – til ca. 75% af ovenstående whoopies
200 g flødeost
25 g blødt smør
150 g flormelis
1 tsk vaniljepulver
fintrevet skal fra 1 øko-citron

Hæld de revne gulerødder i en skål og rør det sammen med 5 spsk mørk farin. Lad det stå i ti minutter. Imens rører du æg, smør og olie sammen til en ensartet masse. Tilsæt hvedemel, bagepulver, kanel, vaniljepulver, salt samt resten af farinen og rør det grundigt sammen. Når gulerødderne har stået i ti minutter, presser du gulerodsmassen sammen og hælder det overskydende vand fra. Rør derefter gulerødderne og nødderne i kagedejen.

Form små småkageformede kager på en bagepapirbeklædt bageplade. Brug ca. 1 tsk kagedej per kage – de vokser nemlig en del – og sørg for at holde et par cm afstand mellem hver kage. Sørg for ikke at glatte kagerne så meget ud, at de bliver meget flade. Bag dem i ovnen ved 175 grader i 12-14 minutter. Lad kagerne køle helt af.

Rør flødeostefyldet sammen.

Nu er det tid til at fylde dine whoopies. Tag to små gulerodskager og læg dem sammen om en klat flødeostefyld – så har du gulerodskage-whoopies!

Note: Håndholdt gulerodskage – what’s not to like? Disse whoopies er saftige, søde, krydrede, vanedannende – og lidt fedtede så husk servietter! Kan varmt anbefales.

Friteret bacon

Friteret bacon

Friteret bacon – hvad er det nu for noget pjat? Man behøver da ikke at friturestege bacon… eller hvad? Da jeg researchede til denne måneds friteringsbenspænd, skelede jeg selvfølgelig en del til Sydstaterne, for der friterer man alt – og jeg mener alt! Så jeg 

Friteret brie med solbærsyltetøj

Friteret brie med solbærsyltetøj

I weekenden var det tid til at synde lidt, og det var jo oplagt at bruge månedens friteringsbenspænd til det. Jeg besluttede mig derfor for at lave friteret brie. Varm smeltet ost… mmm… Opskriften på friteret brie minder sjovt nok meget om den på friteret 

Friterede kyllingehjerter

Friterede kyllingehjerter

Da jeg valgte friteret mad som benspændet for marts måned, besluttede jeg samtidig, at jeg både ville lave forretter, hovedretter og desserter, hvor denne tilberedningsmetode bruges. Til forretter er det jo praktisk, hvis det er noget småt, der friteres, og af en eller anden grund kom jeg til at tænke på kyllingehjerter. De kan være lidt svære at få fat på, men jeg har fundet ud af, at slagteren hos den lokale basar har ret mange forskellige slags indmad, så her købte jeg en god portion kyllingehjerter – så er der også til andre sjove eksperimenter på et senere tidspunkt.

Men tilbage til de friterede kyllingehjerter. De kan serveres som snack/appetizer eller som decideret forret. Jeg vil foreslå 1-3 stk. per person.

Friterede kyllingehjerter

8 stk.

8 kyllingehjerter
1 æg, pisket
1½ dl rasp
½ l rapsolie
salt

Skyl hjerterne grundigt og skær det hvide bindevæv/fedt af. Dup hjerterne tørre og vend dem derefter i æg og dernæst i rasp. Hæld olien i en lille kasserolle og varm den op. Tjek om olien er varm nok ved at stikke den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik ned i olien. Når det begynder at boble omkring træstumpen, er olien klar. Put fire af hjerterne i olien og lad dem koge i 1-2 minutter, indtil de er gyldne. Tag dem op med en hulske og læg dem på en tallerken. Drys salt over og steg resten af hjerterne.

Servér dine friterede kyllingehjerter med aioli eller citronmayonnaise.

Note: Sprød lille lækker sag. Kyllingehjerter har en ret mild smag, så selvom du måske ikke normalt er til indmad, så kan de fleste ikke-vegetarer sagtens spise disse små hapsere (… især hvis de ikke ved, hvad det er… ahem…).

T-bone steak med sellerifritter

T-bone steak med sellerifritter

Månedens første benspændsret blev disse sellerifritter, som jeg serverede sammen med grillede T-bone steaks og sennepssauce. Jeg har ikke prøvet at friturestege knoldselleri før – kun at bage sellerifritter i ovnen – men jeg tænkte, det kunne være sjovt at prøve at lave en pendant 

Boghvedeboller

Boghvedeboller

Disse boghvedeboller havde jeg egentlig tænkt mig at bage i forbindelse med mit stop-spild-af-mad-benspænd. Her faldt jeg nemlig over en pose boghvede i skabet, som trængte til at blive brugt. Jeg nåede ikke at bage boghvedeboller i januar, men så kunne jeg jo meget passende 

Sesamrejer med nudler

Sesamrejer med nudler

Sesamrejer? Jeps, jeg fandt nemlig en halv pose store rejer i fryseren den anden dag, da jeg ledte efter nye stop-spild-af-mad-projekter til madlavningen. Jeg undgik store rejer gennem en årrække, da en del af dem, der er blevet solgt i supermarkederne, efter sigende blev opdrættet på tvivlsomme kemikalieinficerede dambrug i Kina. Men siden jeg opdagede, at man kan få ASC-mærkede store rejer i Føtex og Irma, så er jeg begyndt at købe dem igen (underforstået – de ASC-mærkede ;)).

De store rejer blev brugt til en omgang sesamrejer – dvs. rejer vendt i rasp og sesamfrø og derefter stegt i olie. Jeg skelede lidt til en opskrift i kogebogen ‘Snacks og Fastfood’, men lavede en række ændringer.

Sesamrejer med nudler

2 personer

175-200 g store rejer
1 æg, pisket
2 dl rasp
1 dl sesamfrø
½ l rapsolie

Nudler med grøntsager:
To gulerødder, skåret i små tynde stikker
et løg, skåret I både
2 fed hvidløg, finthakkede
2 tsk knust ingefær
rapsolie
kogte nudler
salt og peber

Tilbehør: Sød chilisauce

Start med tilbehøret, hvor du først koger nudler til to personer (jeg brugte 2-3 nudelreder). Hæld lidt olie i en wok og varm det op. Svits løg og hvidløg i et minuts tid, inden du tilsætter ingefær. Steg det i yderligere et minut, inden du tilsætter gulerødder og lidt mere olie. Lad det stege i nogle minutter. Du kan evt. gå i gang med rejerne på dette tidspunkt. Når gulerødderne også er blevet stegt i nogle minutter, smager du til med salt og peber og tager wokken af komfuret.

Rejerne pilles – behold dog halespidserne. Vend rejerne i æg og derefter i en blanding af rasp og sesamfrø. Hæld rapsolie i en lille kasserolle og varm den godt op. Stik den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik i olien for at tjekke, om den er varm nok. Hvis det bobler omkring tændstikken, er olien klar. Steg tre sesamrejer ad gangen i den varme olie. De skal have nogle få minutter, indtil de er gyldne på hver side. Læg dem på to stykker køkkenrulle og fortsæt stegningen.

Servér dine sesamrejer sammen med nudlerne og lidt sød chilisauce.

Note: Mmmm… dejligt sprøde sesamrejer, der smager skønt med lidt chilisauce og grøntsags-nudelblandingen.

Stop-spild-ad-olie-tip: Når du steger mindre portioner som denne i rapsolie, kan olien godt genbruges. Efter endt stegning lader du olien køle ned, inden du sier den. Jeg hældte min siede olie på en flaske og satte den i køleskabet (er dog ikke 100% sikker på, at den behøver at stå i køleskab, men bare for en sikkerheds skyld…).

Ingefærkager med hvid chokolade

Ingefærkager med hvid chokolade

Månedens første benspændsret er disse lækre ingefærkager med hvid chokolade. Da jeg sidste år havde julesmåkage-benspænd, fandt jeg selvfølgelig så mange spændende småkageopskrifter, jeg gerne ville prøve, at jeg snildt kunne have fortsat et par måneder mere – for julen varer jo lige til påske!