Tag: persille

Lammenyrer i krydret sauce

Lammenyrer i krydret sauce

Jeg er i gang med mit indmads-benspænd, og jeg har fundet en gammel ‘fjende’ frem – lammenyrer! Dem prøvede jeg nemlig også at lave en ret med, da jeg for ti år siden havde mit første indmads-benspænd. Og her var nyrerne ganske enkelt ikke udvandede 

Grøntsags-æggestand

Grøntsags-æggestand

Jeg har fundet endnu en klassiker frem fra gemmerne i anledning af mit piskeris-benspænd – nemlig en grøntsags-æggestand. Jeg kan huske, at vi med jævne mellemrum fik æggestand i mit barndomshjem (gerne sammen med røget ål – så ja, det er ved at være nogle 

Harira – marokkansk suppe

Harira – marokkansk suppe

Selvom vi nu er nået til marts, så er det fortsat koldt udenfor, og så er det godt med en skål harira. Det er en marokkansk suppe fyldt med lammekød, linser og kikærter. Det er en ret mild suppe, selvom der er mange krydderier i, så i denne version har jeg skruet op for smagen samt tilsat lidt chili, så suppen varmer lidt ekstra.

Harira – marokkansk suppe

ca. tre personer

250 g lammekød, skåret i små tern
smør til stegning
1 dl puylinser
1 løg, hakket
1 tsk gurkemeje
½ tsk kanel
½ tsk stødt ingefær
2 safrantråde
1 tsk cayennepeber
½-1 tsk chili (mediumstærk)
½ dl ris – gerne vilde
8 dl vand
2 spsk frisk koriander, hakket
2-3 spsk bredbladet persille, hakket
½ dåse flåede tomater
1 dl kogte kikærter
salt og peber

Smelt smør i en gryde og hæld lammekød og løg i. Steg det ved mediumvarme, indtil kødet er brunet. Rør dernæest linjser, gurkemeje, kanel, ingefær, safran, cayennepeber og chili i. Hæld vandet i. Lad det koge op og fjern så eventuelle urenheder, der danner sig på overfladen af suppen. Hæld tomaterne og læg låg på gryden. Skru ned for varmen, så den står og småsimrer. Lad den gøre det i en times tid, inden du hælder risene i (skyl dem evt. inden, at du hælder dem i). Lad det simrer videre, indtil risene er møre. Rør halvdelen af korianderen samt persillen i gryden og lad det simre i fem minutter. Rør de kogte kikærter i og lad det simre i et par minutter, så ærterne er gennemvarme. Hvis du synes, at suppen er kogt for meget ind, kan du spæde den op med lidt ekstra vand. Smag til med salt og peber.

Servér din harira i skåle med det sidste koriander drysset over.

Note: Harira er en dejlig suppe, og selvom den er lidt besværlig at lave med de mange ingredienser og den lange tilberedningstid, så er den bestemt det værd. Du kan eventuelt lave en stor portion, så der også er til dagen efter.

Vil du have flere suppe-opskrifter? Så tjek suppe-kategorien her på bloggen 🙂

Keftedakia – græske krydderdeller

Keftedakia – græske krydderdeller

I mandags bloggede jeg om græske courgette-frikadeller, og nu er det tid til keftedakia, der også er græsk specialitet. Dette er også en ret, min græske ven anbefalede mig, da jeg spurgte til retter, man serverer til fødselsdage i Grækenland. Det er ikke en klassiker 

Græske courgette-frikadeller

Græske courgette-frikadeller

Disse græske courgette-frikadeller fik jeg lyst til at prøve efter at have talt med min græske ven. Hende spurgte jeg nemlig til råds i forbindelse med mit fødselsdags-benspænd. Og hun fortalte, at i Grækenland går man ikke så meget op i fødselsdag (i hvert fald 

Kornblinis

Kornblinis

Jeg bladrede lidt i en af mine yndlingskogebøger – ‘Klimakogebogen’ fra 2009 – og faldt over nogle kornblinis, jeg gerne ville prøve. De kunne indgå i frokosten her i weekenden.

I den oprindelige opskrift indgår der bredbladet persille, og jeg er så heldig, at persillen i haven har klaret sig gennem den milde vinter, så det kunne jeg plukke direkte fra krydderurtebedet. Derudover justerede jeg lidt på blandingsforholdene samt udelod muskatnød.

Kornblinis

12 stk.

250 g kogte perlebyg
1 æg
1 dl friskhakket bredbladet persille
2 fed hvidløg, hakkede
1 lille rødløg, hakket
2 spsk olivenolie + olie til stegning
salt og peber

Hæld alle ingredienserne i en blender og blend det til en ensartet masse. Hæld olie på en blinispande (en almindelig pande kan også bruges) og steg dine kornblinis, indtil de er gyldne på begge sider.

Servér dem som en del af en forret eller til frokost.

Note: Kornblinis er en fin lille servering, som du kan kombinere med mange andre ting. Jeg valgte at servere dem sammen med ærtecreme og frikadeller.

kornblinis
Fiskeragout i tomatsauce

Fiskeragout i tomatsauce

Da jeg købte godt med fisk for nylig, nøjedes jeg ikke kun med at lave fiskeboller i karrysauce, men fik også tilberedt denne lækre fiskeragout i tomatsauce. Den fandt jeg også, da jeg bladrede i kogebogen ‘Geniale gryderetter…’. Det er en sommerret, så jeg lavede 

Clam chowder

Clam chowder

Da jeg skrev, at jeg ville lave amerikansk fastfood i denne måned, foreslog VenterpaaVin, at jeg skulle lave clam chowder. Og efter at have tygget (!) lidt på det, tænkte jeg, at det var da en ret god idé. Amerikansk fastfood er andet og mere 

Gözleme – tyrkisk madbrød

Gözleme – tyrkisk madbrød

Jeg holder lige en lille pause fra månedens benspænd og blogger i dag om gözleme – et lækkert tyrkisk madbrød. Det kan laves med alskens slags fyld, og var det sommer, havde jeg klart lavet en version med aubergine.

Denne gang holdt jeg mig dog til en mild udgave med kartoffel og ost (meget børnevenlig) og en lidt stærkere udgave med spinat, persille, løg og chili.

Inspirationen fik jeg fra bloggen Love Antalya, hvor jeg i øvrigt også fik flere gode ideer fra i forbindelse med mit tyrkiske benspænd. Jeg brugte lidt mindre mel i dejen, og så ændrede jeg fyldet, så jeg fik en krydret udgave og en ret mild udgave. Du kan dog ændre på krydringen, så den passer bedre til din smag.

Gözleme

6 stk.

Dej:
1 æg
2½ dl vand
1 tsk salt
7 dl hvedemel

Spinatfyld:
200 g frossen spinat, optøet
1 løg, finthakket
olie til stegning
2 spsk hakket persille
1 tsk pul biber (tyrkiske chiliflager)
lidt salt

Kartoffelfyld:
400 g kartofler
150 g mozzarella, skåret i små tern
lidt salt

Derudover:
rapsolie til stegning
40 g smør, smeltet

Pisk æg og vand sammen med salt. Rør hvedemelet i lidt efter lidt og ælt dejen godt igennem. Den skal være blød og let fugtig. Lad den hæve i en skål dækket af et fugtigt viskestykke i 20-30 minutter.

Mens dejen hæver, skræller du kartoflerne og skærer dem i tern. Kog dem møre i usaltet vand. Lad dem hvile i vandet til lige inden, at du skal bruge dem. Lige inden, at du skal det, hælder du vandet fra og moser kartoflerne med en gaffel. Hæld ostestykkerne i og rør rundt. Smag til med salt.

Hæld lidt olie på en pande og svits løg og chiliflager ved mediumvarme et minuts tid. Tilsæt spinat og persille og steg videre, indtil væden er fordampet. Smag til med salt og lad det køle af.

Del dejen i seks lige store stykker. Drys mel ud på køkkenbordet og rul et af dejstykkerne tyndt ud. Tag ca. 2 spsk spinatfyld eller ca. 3 spsk kartoffelfyld og fordel det i en stribe i midten af dejstykket. Fold de lange sider ind over fyldet. Pensl enderne med lidt vand, inden du folder dem 2-3 cm og fæstner dem. Nu skal du være lidt hurtig og have lidt fingersnilde, når du forsigtigt vender din gözleme omkring. da det lune, letfugtige fyld godt kan være skyld i, at der går hul i dejen. Gå ikke i panik – du kan tage et lille stykke dej fra en af de andre klumper, trykke det tyndt ud og ‘reparere’ hullet.

Hæld lidt olie på en pande og steg din gözleme på den ene side, indtil den er gylden og har fået ‘mørke øjne’. Vend den om på den anden side og pensl den bagte side med smeltet smør. Når den er færdigstegt, lægger du den på en tallerken og pensler den lidt mere. Bag resten af brødene på samme måde.

Note: Gözleme er virkelig lækkert! Nu er kombinationen af varmt, nybagt brød med smør og ost jo i det hele taget en vinder, men spinatversionen er også skøn.

Bouillabaisse

Bouillabaisse

Bouillabaisse er en rigtig fransk klassiker, så den skal jeg selvfølgelig lave i forbindelse med mit franske benspænd. Fiskesuppen stammer fra Marseille i Provence, hvor fiskerne lavede suppen på de fisk, de ikke kunne sælge. Siden har retten udviklet sig og laves i dag på