Tag: paprika

Lamme karahi

Lamme karahi

Lamme karahi er en forholdsvis enkel indisk lammestuvning og selvfølgelig en ret, jeg skulle lave i forbindelse med mit indiske benspænd denne måned. Der er knapt så mange forskellige krydderier i denne ret, ligesom der heller ikke indgår løg. Til gengæld får simretiden virkelig retten …

Oksespidsbryst i tomatsauce

Oksespidsbryst i tomatsauce

I går serverede jeg oksespidsbryst i tomatsauce for et vennepar, som er ret glade for kød. Jeg så det derfor som en oplagt mulighed for at bruge et økologisk oksespidsbryst, som jeg fandt på tilbud for et par måneder siden og som blot lå i …

Buffalo Chicken Bites

Buffalo Chicken Bites

Disse Buffalo Chicken Bites blev min nødløsning, da jeg indså, hvor besværligt det er at lave Buffalo Wings her i Danmark. Især hvis man gerne vil lave dem på økologisk kylling. Der er trods alt grænser for hvor mange hele kyllinger, at jeg har brug for på én gang.

Jeg skulle naturligvis bruge disse Buffalo Chicken Bites som en del af mit chili-benspænd, så jeg havde noget, jeg kunne spise sammen med de chilisaucer, jeg bruger til at øge min chili-tolerance.

Denne alternative løsning havde jeg i øvrigt set hos Southern Living, men jeg valgte at ændre lidt på sammensætningen af dejen, som kyllingestykkerne bliver dyppet i.

Husk i øvrigt, at friterede retter mætter ret meget, så selvom kødmængden måske ikke lyder så stor til to personer, så skulle der være rigeligt til to her.

Buffalo Chicken Bites

2 personer

Et stort over- og underlår fra kylling
2½ dl kærnemælk

Dej:
2 æg
1 spsk semistærk chilisauce
2-2½ dl hvedemel
1 dl friskrevet hård ost – for eksempel parmesan eller Vesterhavsost
1 tsk løgpulver eller hvidløgspulver
1 tsk sød paprika
Salt og peber
½ tsk bagepulver

Derudover:
7 dl rapsolie til friturestegning

Sauce:
50 g smør
½-1 dl semistærk chilisauce
hvidvinseddike
salt

Skær kyllingen i mundrette stykker og læg dem i en skål. Vend dem i kærnemælk og 1 spsk af chilisaucen og dæk skålen til. Stil den i køleskabet i mindst en halv time – og gerne natten over.

Pisk æggene sammen i en skål. Tag en anden skål og rør resten af ingredienserne til dejen sammen.

Lad kyllingestykkerne dryppe af, inden du først vender dem i de tørre ingredienser, så i æggemassen og så i de tørre ingredienser igen. Læg dem klar på et stykke bagepapir.

Hæld olien i en lille kasserolle og varm det op. Olien er klar, når du kan stikke den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik i olien, og det syder omkring træet. Læg 3-4 stykker kylling i olien og lad dem stege i 5-6 minutter, inden de er ret gyldne. Husk at vende dem undervejs. Læg dem på et par stykker køkkenrulle og steg resten af kyllingestykkerne.

Mens kyllingestykkerne steger, kan du hurtig lave saucen. Smelt smør en anden kasserolle og rør så meget chilisauce i, som du tør. Mængden og chilistyrken er helt op til dig. Der kan være behov for at smage til med salt og/eller hvidvinseddike.

Note: Jeg synes, at det her er en ret god løsning, når nu jeg ikke kastede mig ud i storindkøb af hele kyllinger. Du får stadig nogle saftige og sprøde kyllingestykker, som du kan vende i chilisauce, og så er alt jo godt. 

Mexicanske kødboller

Mexicanske kødboller

Disse mexicanske kødboller bliver min første ret i forbindelse med mit chili-tolerance benspænd. I denne måned vil jeg forsøge at snige chili i næsten alle retter, jeg laver (der vil dog være enkelte desserter, der slipper … trods alt). Mexicanske kødboller bliver typisk lavet på …

Pulled duck

Pulled duck

Min januaroprydning i fryseren førte til, at vi fik pulled duck denne weekend! Lige efter jul er der ofte gode tilbud på andekød, fordi supermarkederne gerne vil af med restlageret fra julen, og der købte jeg et par øko-andelår. De skulle omsættes til mad her …

Sort risotto med blæksprutte

Sort risotto med blæksprutte

Det er snart Halloween, så jeg bliver naturligvis nødt til at lave sort risotto! Og hvis man laver sort risotto, kan man jo lige så godt toppe den med en friteret blæksprutte!

Jeg havde noget blæksprutteblæk til overs fra mit Halloweenbrød med kranier, og jeg kom straks til at tænke på, da jeg lavede sort paella. Mon ikke jeg kunne lave en mere Halloween-agtig udgave af den ret?

Jeg købte et par tiarmede blæksprutter (de kan som regel findes til en fornuftig pris hos fiskehandlere). Selve kroppene har jeg gemt til at kunne lave blæksprutteringe af på et tidspunkt, men hovederne blev friterede og fik lov til at være ‘Cthulhu-agtig’ pynt.

Sort risotto med blæksprutte

2 personer

Risotto:
1 spsk smør
1 lille løg, finthakket
2 dl risottoris
1-1½ dl hvidvin med en vis sødme
1 tsk blæksprutteblæk (en lille pose)
4-5 dl skaldyrsbouillon eller grøntsagsbouillon
1 dl friskrevet og fintrevet hård ost – for eksempel Vesterhavsost
salt og peber
lidt citronsaft

2 blækspruttehoveder
2 spsk hvedemel
2 spsk sød paprika
½ tsk cayennepeber eller chili
½ l rapsolie

Smelt smør på en pande og svits løgstykkerne et minuts tid ved mediumvarme. Tilsæt risene og giv dem et minut. Rør blækket ud i hvidvinen og rør det i risene. Lad det simre, indtil risene har optaget vinen og tilsæt så lidt af bouillonen. Lad det simre videre – husk at røre i det ind imellem – og tilsæt så lidt mere af bouillonen, når det er ved at koge tør. Fortsæt sådan, indtil al bouillonen er optaget.

Mens risottoen simrer, kan du tilberede blæksprutterne.

Skyl blækspruttehovederne i vand. Rør hvedemel, paprika og cayennepeber sammen og vend blækspruttehovederne i dem. Varm rapsolie op i en lille kasserolle (eller gryde). Test om olien er varm nok ved at stikke enden af en tændstik (den uden svovl) i olien. Hvis det syder omkring tændstikken, er olien klar. Læg forsigtigt blækspruttehovederne i olien og steg dem i 1-2 minutter, indtil de har fået en gylden farve. Tag dem op af olien og læg dem på et par stykker køkkenrulle.

Hvis risottorisene ikke er møre, når al bouillonen er tilsat, kan du tilsætte lidt vand og fortsætte indkogningen, indtil risene er klar. Tag panden af varmen og vend den revne ost i risottoen. Smag den til med salt, peber og citronsaft og evt. en klat smør.

Tag en dyb tallerken og fordel sort risotto ud over bunden. Top den med en friturestegt blæksprutte. Du kan slutte af med at dryppe lidt stærk chilisauce ud over retten.

Note: Sådan en gang sort risotto toppet med friteret blæksprutte er en ret festlig servering – og så smager det skønt!

Liptauer – østrigsk paprikadip

Liptauer – østrigsk paprikadip

Liptauer er en slags østrigsk paprikadip eller creme, som jeg selvfølgelig bliver nødt til at prøve i forbindelse med mit østrigske benspænd. Det er en ret, der muligvis stammer fra Slovakiet, men som også findes i blandt andet Østrig, Ungarn og Tyskland. Liptauer findes i …

Grøntsagsroulade

Grøntsagsroulade

I påsken medbragte jeg denne smukke grøntsagsroulade, da vi var til påskefrokost hos familien. Den blev spist som tilbehør til lammefrikadeller, men du kan også bruge den som delaf en forret. Jeg tog udgangspunkt i min gulerodsroulade men ændrede selve rouladedejen til en på kartofler …

Blomkål på panden

Blomkål på panden

Her kommer en let og hurtig vegetarret – blomkål på panden med tomatsauce og ærter. Der er godt med krydderier i. Det er derfor en god idé at have lidt creme fraiche ved siden af, som du kan tage af, hvis du har været (for) gavmild under krydringen 🙂

Blomkål på panden

2-3 personer

450-500 g blomkål (uden blade)
olie til stegning
2 tsk sød røget paprika (kan erstattes med 1 tsk sød paprika og 1 tsk røget paprika)
1-2 tsk cayennepeber
1 dåse flåede tomater
2 dl frosne ærter
salt og peber

Derudover:
creme fraiche

Skær blomkålen i små buketter. Varm olie på en stor pande og tilsæt blomkålsstykkerne. Vend paprika og caynnepeber i det og lad det stege i 4-5 minutter. Husk at vende det undervejs. Tilsæt tomaterne og rør godt rundt. Lad det simre videre ved mediumvarme i 10 minutter. Vend ærterne i blomkålen og lad det simre videre, indtil ærterne bliver bløde. Smag til med salt og peber.

Servér din vegetarret som den er eller eventuelt kombineret med fintsnittet spidskål, kogte ris eller brød.

Note: At tilberede blomkål på panden er en let måde at bruge blomkål på en travl hverdagsaften. Retten er hurtig at lave og kræver ikke så megen opmærksomhed undervejs.

Prøv også en blomkålskarry med kartofler eller blomkålsbøffer.

Krydret dhal

Krydret dhal

Dhal er en af Indiens mest kendte retter og er samtidig en ret populær vegetarret – ikke mindst fordi det er let at lave utallige varianter af den. Retten staves også daal og dal, hvilket kan skabe forvirring, men jeg holder mig til stavemåden dhal …