Tag: ost

Fugazza – løgpizza

Fugazza – løgpizza

Jeg sad for nylig og ledte efter inspiration til månedens pizza-benspænd, og her faldt jeg over den argentinske løgpizza – fugazza. Det er en yderst simpel pizza – gerne med lidt tyk bund – toppet med løg og ost. Jeg så ideen på The Spruce 

Porrestuvning

Porrestuvning

Jeg holder lige en kort pause fra pizzabagningen for at skrive om denne porrestuvning, jeg brugte som tilbehør til aftensmaden i går. Sommervejret skulle udnyttes, så vi smed et par bøffer på grillen og kogte nogle nye kartofler. Og så kom jeg til at tænke 

Auberginepizza

Auberginepizza

Jeg fortsætter månedens pizza-benspænd med endnu en vegetarpizza, for jeg bliver selvfølgelig også nødt til at lave en auberginepizza. Aubergine er en af mine yndlings-sommergrøntsager, og i denne enkle pizzaudgave går den op i en højere enhed med feta og timian. Jeg vil faktisk vove at påstå, at er du typen, der har svært ved at forestille dig en pizza uden kød, så bør du prøve denne her. Altså medmindre du virkelig ikke kan lide aubergine…

Auberginepizza

1 stk.

en fjerdedel af denne pizzadej

Topping:
1 aubergine
groft salt
olivenolie
ca. 50 g feta
1 tsk timian

Skær auberginen i 1 cm tykke skiver. Drys salt på en tallerken, læg skiverne ovenpå og drys så salt på aubergineskiverne. Lad dem trække en halv times tid, inden du tørrer salt og vand af med et stykke køkkenrulle. Hæld olie på en pande og varm den op. Steg aubergineskiverne møre.

Rul en klump dej ud på det meldrysset køkkenbord. Læg pizzabunden på en bagespade/pizzaspade og fordel festaen ud over. Dryp lidt olivenolie på og drys timian ud over. Fordel til sidst de stegte aubergineskiver på pizzabunden.

Bag din auberginepizza ved høj varme på en lukket grill eller i ovnen ved 250 grader, indtil pizzakanten er gylden og sprød.

Note: Dette er en virkelig saftig pizza med masser af smag. Elsker du auberginer, så er denne auberginepizza lige noget for dig.

Aspargespizza

Aspargespizza

Jeg er godt i gang med mit pizza-benspænd, og første pizza er denne enkle aspargespizza. Nu hvor man stadig kan få lækre grønne asparges, så tænkte, jeg at det kunne være spændende at bruge sammen med lidt hjemmelavet basilikumpesto. Og ja, det er vigtigt at 

Ostegratineret aspargesbrød

Ostegratineret aspargesbrød

Det er aspargestid, og jeg har derfor prøvet kræfter med ostegratineret aspargesbrød. Det var en opskrift, jeg fandt i en opskriftsamling, som jeg fik af et familiemedlem tidligere på foråret, og som lød spændende. Den oprindelige opskrift er med asparges i glas, og det kan 

Ærteomelet

Ærteomelet

Jeg er allerede godt i gang med månedens piskeris-benspænd, og her var første eksperiment en ærteomelet. Jeg havde nemlig nogle æg, der trængte til at blive brugt, og så tyr jeg næsten altid til omeletter. Jeg har lavet flere varianter gennem tiden – blandt andet en almindelig omelet fyldt med laks og en spinatomelet – og nu fik jeg lyst til at lave en ærteudgave. Der er et eller andet ved ærternes grønne farve, som straks gør mig i forårshumør, og det trænger jeg til efter sidste uges snevejr.

Ærteomelet

2 personer

200 g ærter, frosne
7-8 mellemstore æg
1 dl mælk
1 tsk timian
1 dl revet ost
salt og peber
smør til stegning

evt. fyld kan være serranoskinke eller dampede grøntsager

Kog ærterne møre og hæld vandet fra. Blend ærterne sammen med mælk, timian, salt og peber. Pisk æggene sammen i en skål og pisk derefter ærtemassen i, indtil du får en ensartet masse. Smelt lidt smør på en pande og hæld halvdelen af æggemassen ud på den. Hold pandens temperatur på medium – den må endelig ikke være for høj, da omeletten så ikke bliver ordentlig gennembagt. Drys halvdelen af osten ud over omeletten og lad den bage stille og roligt på panden. Når overfladen er stivnet, lægger du fyldet på din ærteomelet, inden du forsigtigt lader den glide over på en tallerken. Du kan evt. lave et lille vip med panden, når omeletten glider af, så du folder omeletten.

Du kan servere den som den er. Jeg lavede en sennepsdressing, hvor jeg udskiftede hvidvinseddike med citron, og fordelte lidt af den ud over omeletten.

Note: Det er en enkel og saftig ærteomelet. Den er let at lave, så den er oplagt som en hurtig aftensmadløsning, hvis man ikke er så mange (eller hvis man hiver to pander frem på én gang).

Æble-ostesandwich

Æble-ostesandwich

Min første benspændsret denne måned bliver en æble-ostesandwich. Og ja, det lyder jo ikke kompliceret, men eftersom månedens benspænd er retter fra 1930’erne, så er madlavningen heller ikke nødvendigvis så avanceret. Inspirationen har jeg fra Nationalmuseet, der har nævnt denne kombination som en sandwich, der 

Græske courgette-frikadeller

Græske courgette-frikadeller

Disse græske courgette-frikadeller fik jeg lyst til at prøve efter at have talt med min græske ven. Hende spurgte jeg nemlig til råds i forbindelse med mit fødselsdags-benspænd. Og hun fortalte, at i Grækenland går man ikke så meget op i fødselsdag (i hvert fald 

Sandwiches de miga

Sandwiches de miga

Sandwiches de miga er en populær servering til fester i Argentina. Jeg synes, den passer fint ind i mit fødselsdags-benspænd, da den også serveres til fødselsdage.

De minder meget om de sandwiches, vi kender herhjemme. Den største forskel er brødet, for her skal du bruge meget tyndt toastbrød uden skorpe. I Argentina kan du selvfølgelig købe brødet lige, som det skal være. Her i Danmark må du dog finde brødkniven frem.

Jeg havde først overvejet at bage mit eget toastbrød, men det er så blødt og saftigt, at det er svært at skære i tynde skiver. Det er også svært at dele købt toastbrød, så det bedste, du kan gøre, er faktisk at købe et formbrød. Lad det gerne stå et par dage, så det er mere fast og tørt. Så er det lettere at skære i tynde skiver.

Fyldet kan selvfølgelig varieres en del. De laves dog typisk med skinke, æg, tomater, peberfrugt, salat og ost. Jeg undlod salaten på grund af årstiden og brugte syltede udgaver af både tomater og peberfrugt. Jeg tror ikke nødvendigvis, at man kombinerer æg og skinke i de klassiske udgaver, men det er op til dig.

Sandwiches de miga

Formbrød – gerne et par dage gammelt
Salatmayonnaise
Skinke
Æg
Tomater i skiver (jeg brugte soltørrede tomater)
Tynde skiver peberfrugt (jeg brugte syltede peberfrugter)
Tynde osteskiver

Skær fire tynde skiver brød og fjern skorpen. Sørg gerne for at skære brødet, så det er så kvadratisk som muligt. Læg den første skive på en tallerken og smør den med mayonnaise. Læg skinke ovenpå sammen med lidt ost og tomater. Læg næste brødskive ovenpå og smør den med mayonnaise. Læg derefter tynde skiver æg på. Tag endnu en skive brød, læg den ovenpå og smør med lidt mayonnaise. Læg skinke, ost og peberfrugt på. Læg den sidste brødskive ovenpå og tryk let.

Servér sandwiches de miga på et fad, så folk selv kan forsyne sig.

Note: Man går sjældent fejl af en saftig sandwich, så denne udgave er ganske fin. De bliver selvfølgelig lidt små, når man fjerner skorpen (husk at gemme den til andre madprojekter), men jeg har så kompenseret med masser af fyld. Mindre kan også gøre det 😉

Ricottamuffins uden hvedemel

Ricottamuffins uden hvedemel

Ricottamuffins kan både høre til det søde og det salte køkken. Denne udgave hører til sidste kategori, for som jeg nævnte i mit januar-benspænd, så kan muffinforme bruges til andet end kage. Jeg faldt over en supersimpel opskrift på ricottamuffins hos Hurry the Food Up.