Da jeg bloggede om kartoffelpizza for et par uger siden, viste jeg også et bud på en græsk pizza – eller i hvert fald en pizza med græsk-inspireret topping. Grækerne har dog også en pizza – peinirli – som er et bådformet brød med fyld. …
I dag får I opskriften på en rigtig græsk klassiker – nemlig moussaka. Ligesom den italienske lasagne kan moussaka laves på mange forskellige måder. Jeg har blandt andet set versioner med kartofler, squash og/eller oksekød, men når nu jeg har græsk tema i denne måned, …
Ingen sommer uden pizzaer på grillen! Det er ikke meget, vi har grillet i år, da vejret har været langt mere uforudsigeligt end de foregående år, men vi nåede da blandt andet lave lave pizzaer på grillen i sommerferien. Det blev blandt andet til en kartoffelpizza – en af mine yndlingsversioner af pizza, som jeg laver alt, alt for sjældent. Kartoffelpizza kan laves på mange forskellige måder – jeg har både set versioner, hvor den hvide del enten er mozzarella, tallegio-ost, ricotta eller sågar creme fraiche! Jeg valgte at lave min udgave med mozzarella, men jeg vil ikke afvise, at jeg også vil prøve en af de andre udgaver på et tidspunkt.
Til en kartoffelpizza på ca. 25 x 25 cm skal du bruge:
– pizzadej – ca. 1½ frisk mozzarella-kugle – ca. 3 kartofler, mediumstørrelse – 3-4 skiver god bacon – rosmarin – lidt olivenolie – lidt salt
Start med at skrubbe kartoflerne godt og derefter skære dem i ultratynde skiver – enten med en skarp kniv og lidt tålmodighed eller på et mandolinjern. Skyl kartoffelskiverne og overhæld dem med kogende vand. Lad dem hvile i vandet, mens du forbereder resten af pizzaen.
Rul en klump dej ud, så du får en tynd pizza på ca. 25 x 25 cm. Læg den på et stykke bagepapir. Hvis du bager din kartoffelpizza på en grill, så husk at klippe papiret til, så der ikke er en bred kant omkring pizzaen – den kan nemlig antænde, når pizzaen ryger på grillen.
Skær mozzarellaen i tynde skiver og fordel dem ud over pizzaen. Hæld vandet fra kartoffelskiverne od dup dem tørre med køkkenrulle. Fordel kartoffelskiverne ud over pizzaen. Steg baconen på en pande – skiverne skal ikke være 100% gennemstegte, de skal blot begynde at blive mere faste. Fordel baconskiverne ud over din kartoffelpizza og dryp lidt olivenolie ud over den. Drys til sidst lidt salt og frisk rosmarin ud over og smid din kartoffelpizza på grillen eller i ovnen ved 230 grader, indtil pizzaen er færdig.
Note: En god italiensk kartoffelpizza er en af mine absolutte yndlingspizzaer. Ovenstående opskrift er tilføjet lidt mere mozzarella end den version, jeg lavede på grillen, da jeg konstaterede, at pizzaen godt kunne bære lidt mere ost.
Herunder kan du se en af de andre pizzaer, vi serverede for vores gæster denne aften. I anledning af mit græske tema lavede jeg en græsk-inspireret pizza toppet med tomatsauce, feta, rødløg og oliven.
Ok, jeg må indrømme, at jeg bliver mere og mere vild med mit græske benspænd for denne måned. Der er bare så mange skønne græske retter, der emmer af sommer og solskin! Nu er feta jo en af de mest græske råvarer, man kan få …
Jeg ved ikke voldsomt meget om øl og vin fra Grækenland, men jeg ved da, at de drikker ouzo – en brændevin lavet på anis, der i øvrigt også er Grækenlands nationaldrik. Det er derfor ret oplagt, at jeg eksperimenterer med ouzo, nu hvor månedens …
Jeg er virkelig ved at få øjnene op for græsk mad. Mit græske benspænd har allerede fået mig til at afprøve flere meget lækre græske retter – blandt andet denne spinatret. En fyldig vegetarisk ret, som var en overordentlig positiv overraskelse.
Inspirationen til denne græske spinatret fik jeg fra My Little Expat Kitchen, hvor jeg i øvrigt også så kaninretten med tomatsauce. Spanakorizo kan sagtens spises, som den er – den er virkelig lækker og fuld af smag – men du kan selvfølgelig også servere den som tilbehør til en kødret. Jeg valgte at ændre på sammensætningen og brugte blandt andet mindre spinat end i den oprindelige opskrift, for jeg tænkte, at det måske ville blive for voldsomt. Jeg fandt dog ud af, at denne spinatret sagtens kan bære mere spinat, så det vil jeg muligvis tilsætte, næste gang jeg laver denne ret.
Spanakorizo – græsk spinatret
2 personer
350 g frossen spinat
0,75 dl olivenolie
1 løg, skåret i små tern
5 forårsløg, hakkede
1 bundt dild (ca. 20 g)
1½ dl risottoris
2-3 dl vand
salt og peber
citronsaft
evt. feta som topping
Svits løg og forårsløg i en gryde sammen med en halv dl olivenolie. Løgene skal være bløde men ikke tage farve. Tilsæt spinat, ris og vand. Rør godt rundt og læg derefter låg på gryden. Lad retten simre ved lav varme i 15-20 minutter, indtil risene er møre men har lidt bid, og din spinatret er cremet og lækker. Hak dilden og rør den i din spinatret sammen med 0,25 dl olivenolie og smag derefter til med salt, peber og citronsaft.
Servér den, som den er – eller prøv at drysse lidt feta over din spinatret lige inden servering.
Note: Oh my – denne spinatret overraskede virkelig positivt! Spanakorizo har en skøn cremet konsistens og en god, fyldig smag. Den store mængde spinat bliver ikke for voldsom – retten kan sagtens bære mere spinat, hvis du har lyst til det – og jeg vil virkelig anbefale, at du gemmer lidt af olivenolien og vender den i retten til sidst. Det giver en rigtig god, frisk smag i retten.
Denne måneds græske benspænd starter i den lette ende med en rigtig sommerservering. Dakos er en græsk appetizer, som ofte bruges som en del af en række mindre forretter. Jeg brugte dog dette tomatbrød som en del af frokosten i weekenden, og det fungerer også …
Da vi havde gæster tidligere på ugen, udsatte vi dem for en fire retters menu. Forretten var cannelloni med ricotta, citron og basilikum, og hovedretten var så denne fyldige kålsalat med kalvehjerte, avokado og hasselnødder. Jeg har tidligere prøvet at lynstege kalvehjerte og blev meget …
Da vi var i Toscana i sidste uge, var jeg i køkkenet flere gange, og en af de retter, jeg fremtryllede, var pasta med radicchio og valnødder. Jeg faldt nemlig over pici i supermarkedet – en form for tyk spaghetti, som stammer fra Toscana, og som jeg ikke har smagt før.
Min pasta med radicchio og valnødder udgjorde hovedretten i et fire retters måltid. Vi fik to forretter – friterede blæksprutter med hjemmelavet hvidløgscreme samt brød med oliventapenade og smeltet mozzarella. Til dessert fik vi en nektarin-version af min ferskensuppe serveret sammen med vaniljeis.
Tilbage til pastaen – her er opskriften.
Pasta med radicchio og valnødder
5-6 personer
ca. 750 g pici – kan erstattes af spaghetti
1 radicchio-hoved
150 g valnødder
godt med olivenolie
salt og peber
friskrevet pecorino eller parmesan
Rist valnødderne på en tør pande og lad dem køle af. Kog pastaen efter anvisningen på pakken. Mens det koger, finthakker du radicchioen og steger det i en sjat olivenolie på en pande ved mediumvarme, indtil det er blødt. Smag til med salt og peber.
Hæld vandet fra pastaen – husk at den stadig skal have lidt bid – og skyl pastaen i lunkent vand. Lad vandet dryppe af og vend derefter den stegte radicchio i pastaen. Knus valnødderne med hænderne og drys dem over pastaen. Vend det godt rundt og hæld mere olivenolie over – ca. 1 dl.
Pasta med radicchio skal serveres med det samme – naturligvis med friskrevet eller friskhøvlet pecorino eller parmesan over.
Note: Jeg var lidt spændt på kombinationen, men det viste sig heldigvis, at pasta med radicchio og valnødder fungerer godt sammen, hvor den friskhøvlede ost lige gav det sidste touch. Selvom både radicchio og valnødder er bitre i rå form, så blev de begge mildere af turen på panden, og så gav fedmen fra osten også noget modspil, så retten ikke blev for kraftig.
I går havde jeg besøg af en lille flok venner – herunder også Vegetarvennen, hvilket selvfølgelig betød, at jeg lavede en masse dejlige vegetarretter! Til frokost fik vi blandt andet denne linse-hummus lavet på sorte linser. Måske ikke den mest fotogene ret, men ikke desto …