Tag: nødder

Hjemmelavede kajkager

Hjemmelavede kajkager

Jeg kan simpelthen ikke have et tema om grøn mad uden også at blogge om hjemmelavede kajkager! Folk, der kender mig, har nok undret sig over, hvorfor jeg ikke før har blogget om den skønne kage. Jeg kan nemlig godt lide frøer, og den lille …

Chaffler med spinat

Chaffler med spinat

Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt så chaffler hos Madbanditten og blev ret fascineret af konceptet. Det er vafler – men uden hvedemel og til gengæld en del ost. Du kan lave dem i mange forskellige udgaver, og jeg lavede dem naturligvis i …

Frossen nødderoulade

Frossen nødderoulade

Jeg er godt i gang med månedens Karoline-benspænd, og da gemalen havde fødselsdag i går, valgte jeg at lave en frossen nødderoulade. Det er en af de desserter, jeg husker fra min barndom, og den smager stjernegodt!

Jeg justerede lidt i forhold til den oprindelige opskrift, hvor jeg blandt andet udskiftede kaffe med Kahlua.

Frossen nødderoulade

14-16 skiver

Dej:
3 æg
125 g rørsukker
50 g smør, smeltet
3 spsk hvedemel
1½ tsk bagepulver
75 g hasselnødder, blendede

Nougatcreme:
½ dl Kahlua
150 g blød nougat
2½ dl fløde
et lille knips salt

Derudover:
Rørsukker til at drysse på bagepapir

Pisk æg og sukker til en luftig masse. Pisk smør i og derefter de øvrige ingredienser til dejen. Smør dejen ud på en bagepapirbeklædt bageplade i en rektangulær form, så dejen er minimum ½ cm tyk. Bag den ved 170 grader i 12-15 minutter. Hold øje med, at den ikke bliver for mørk.

Mens kagedejen bages, smelter du langsomt nougat i en gryde sammen med Kahlua. Rør det godt rundt og tag det af varmen.

Tag den bagte dej ud af ovnen. Læg et stykke bagepapir på køkkenbordet og drys sukker på. Vip den bagte dej over på det, så den bagte side vender ned på sukkeret. Hvis det øverste lag bagepapir (det, der lå på bagepladen) ikke let kan tages af med det samme, så læg et fugtigt viskestykke ovenpå et par minutter. Så er bagepapiret let at fjerne. Lad dejen køle lidt af (men lad den ikke blive helt kold – så er den sværere at arbejde med).

Mens du venter på, at dejen køler lidt af, pisker du fløden til skum og vender den sammen med nougatmassen og lidt salt. Smør nougatflødeskummet ud over den bagte bund og rul den sammen (det er en smule bøvlet med flødeskumsfyldet, så hav tålmodighed).

Put din nødderoulade i fryseren i et døgn. Tag den ud ½-1 time inden, at den skal serveres.

Note: Frossen nødderoulade smager ikke bare fantastisk – det er også en meget praktisk gæstedessert, da du kan lave den flere dage før, at gæsterne ankommer. Du kan servere den, som den er eller eventuelt kombinere den med frisk frugt eller bær.

Grønkålspizza med feta

Grønkålspizza med feta

Jeg elsker at bage pizzaer på vores grill, så selvfølgelig skal første benspændsret være grønkålspizza! Den kan (læs: bør) tilberedes på grill og er samtidig lavet på årstidens råvarer, så det er helt perfekt. Jeg tog udgangspunkt i den pizzadej, jeg plejer at lave men …

Gløggmarineret oksekød

Gløggmarineret oksekød

Hvis du tænker, at gløggmarineret oksekød lyder ret sært, så er det værd at huske på, at i bund og grund består gløgg oftest af rødvin med forskellige krydderier, og det kan man jo godt marinere kød i 😉 Men ja, hvad gør man ikke …

Basler brunsli – chokoladejulekager

Basler brunsli – chokoladejulekager

Julen er ved at være ovre, og jeg afslutter derfor mit tyske julekage-benspænd med basler brunsli, der er chokoladejulekager, som primært består af chokolade, mandler og flormelis! Denne småkage er helt uden hvedemel, men med julekrydderier i form af kanel og nelliker.

Jeg skelede til en opskrift på basler brunsli fra kogebogen ‘Classic German Cooking’. Småkagen kommer oprindeligt fra Basel i Schweiz (heraf navnet basler) og har på en eller anden måde sneget sig ind i det tyske julekageudvalg (måske endda kun hos kogebogforfatteren, men lad det gå for denne gang). Jeg måtte dog simpelthen have den med, for det er ikke særlig tit, jeg støder på julekager med chokolade i.

Jeg valgte at skrue lidt ned for chokoladen og til gengæld lidt op for flormelis, kanel og nelliker.

Basler brunsli – tyske chokoladejulekager

40-50 stk

125 g mandler
100 g mørk chokolade
1½ dl flormelis
1 æggehvider
et knips salt
½ tsk kanel
1/4 tsk stødte nelliker
1 spsk kirsebærlikør eller mørk rom
rørsukker

Blend mandlerne til grundigt. Blend eller riv chokoladen fint og rør det sammen med mandlerne, flormelis og krydderier. Rør likør og æg i, så det er godt fordelt. Dæk dejen med husholdningsfilm og stil dejen i køleskabet i 12-24 timer.

Drys rørsukker på køkkenbordet. Læg dejen oven på og placér et stykke bagepapir oven på dejen. Rul dejen ud i ca. 3-4 mm tykkelse og udstik kagerne – jeg brugte en rund udstikker med en diameter på 5 cm. Læg dine basler brunsli på en bagepapirbeklædt bageplade og bag dem ved 150 grader i ca. 20 minutter. Lad dem køle helt af.

De holder sig godt i lufttæt kagedåse.

Note: Basler brunsli er et skønt bud på chokoladejulekager. Man får et lille strejf julesmag i form af kanel og nelliker, der giver lidt krydret dybde til smagen uden dog at dominere.

Nussecken – tyske nøddekager

Nussecken – tyske nøddekager

Nussecken er ikke bare et skønt navn til en kage – det er også en pæn syndig hasselnøddekage, hvor hjørnerne er dyppet i chokolade. Og kagen er faktisk ganske tæt på konfekt, så lav endelig små stykker, når du skærer den ud. Jeg hentede inspiration …

Bienenstich – tysk honningkage

Bienenstich – tysk honningkage

Jeg må indrømme, at jeg ikke kunne stå for den smukke bienenstich, da jeg faldt over den under min research på tyske kager-benspændet. Der er altså noget ved den glaserede mandelflagetop! Bienenstich hedder groft oversat ‘bistikskage’, men honningsmagen er dog ikke så dominerende i kagen, …

Æbledessert med butterdej

Æbledessert med butterdej

Efterår rimer på æbler, så selvfølgelig lavede jeg en æbledessert, da vi havde et vennepar på besøg i weekenden. Det var i øvrigt de samme, der blev udsat for kanin i hvidvin samt provencalsk grøntsagsfad.

Denne æbledessert er let at lave. Jeg har næsten altid en pakke butterdej i fryseren (for med sådan en pakke kan du lynhurtigt lave en lækker forret eller dessert, hvis du for uventede gæster. Ikke at man gør det i disse tider, men en dag bliver det relevant igen).

Men denne gang havde jeg faktisk købt en rulle frisk butterdej, da jeg også skulle have et stykke butterdej til 4 stk. svampetarteletter. Frisk butterdej er dog tyndere og lidt mere skrøbelig at arbejde med i forhold til den butterdej, du får på frost, så pas på, når du laver æblepakkerne.

Hvis du har mod på en æbledessert i stil med denne men med en anden type fyld, så tjek min opskrift på æblefisk. Og ja – trods navnet så er det faktisk en dessert!

Æbledessert med butterdej

4 personer

4 stk 15 x 15 cm butterdej
1 stort æble
1 tsk kanel
2 tsk rørsukker
evt. 1 spsk hasselnødder, hakkede
1 æg, pisket

Skær æblet over og fjern kernehuset. Skær resten af æblet i mindre tern og fordel æblestykkerne på de fire stykker butterdej. Rør kanel og sukker sammen og drys det over æblerne. Tag en af æblepakkerne og fold hjørnerne ind mod midten. Tryk spidserne sammen og pensl derefter hver butterdejspakke med æg.

Læg dem på en bagepapirbeklædt bageplade og bag dem ved 180 grader i 12-15 minutter, indtil de er gyldne og sprøde.

Servér din æbledessert som den er eller endnu bedre – med en klat flødeskum til.

Note: Sprød butterdej er ikke til at stå for, så denne æbledessert faldt selvfølgelig i god jord hos gæsterne. Du kan tilføje flere smagsnuancer til desserten, hvis du synes, den er lidt for enkel. Prøv for eksempel at tilføje lidt rosiner eller en smule mørk rom.

Ølstegte lammeribben

Ølstegte lammeribben

Vi har haft en side lammeribben liggende i fryseren de seneste måneder, og nu mente jeg, det var på tide at bruge dem, så hvorfor ikke i en ovnret i anledning af månedens benspænd? De ølstegte lammeribben er lette at lave – ja, de tilbereder …