Vil du prøve en lækker og simpel salat her i juletiden, så skal du lave denne appelsinsalat. Den er sødmefuld og lækker og passer godt til julemaden – især and – men faktisk også til vildtkød. Jeg havde oprindeligt tænkt mig at lave den som …
Det er anden advent, og det er jo den perfekte dag til julekagebagning, så jeg har bagt jeweled cookies! Det er en julesmåkageopskrift, jeg fandt for nogle år siden, da jeg ledte efter inspiration til julebagningen, meen der nåede jeg altså ikke at prøve dem. …
Det er ikke så tit, jeg bruger filodej i madlavningen, men det ‘blev jeg nødt til’ i forbindelse med mit benspænd, hvor jeg skulle lave filopakker med pesto og peberkorn. Det var nemlig en af de retter, som navnegeneratoren foreslog.
Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle bruge yndlingspestoen, men peberkornene var jeg lidt mere i tvivl om. Jeg endte med at bruge pink peberkorn, da de har en smuk farve og samtidig giver en krydret og letblomstret smag.
Drys lidt mel på køkkenbordet or rul filodejen ud. Skær den i seks lige store stykker. Smør 1½ tsk pesto på den ene halvdel af hvert filodejsstykke. Drys lidt knuste pink peberkorn over. Pensl kanten af filodejen med æg og fold derefter den anden halvdel af dejen over pestofyldet. Tryk kanten sammen. Pensl dine filopakker med æg og læg dem på en bagepapirbeklædt bageplade. Bag dem ved 200 grader i 8-10 minutter.
Servér de sprøde filopakker som de er – evt. sammen med en dip, ekstra pesto eller saftige tomater.
Note: Man kan kun blive i godt humør, når man sætter tænderne i disse filopakker! Alene den knasende sprøde lyd, når man tager en bid – elsker det!
Auberginer er en af mine yndlings-sommergrøntsager, så da jeg for længe siden stødte på auberginefritter, så tænkte jeg, at dem måtte jeg prøve. Jeg gemte linket på min (næsten) uendelige lange liste over spændende retter, jeg gerne vil prøve, og så faldt jeg over den …
Jeg kommer godt omkring i forbindelse med mit nuværende benspænd, hvor jeg stødte på shatta den anden dag. Shatta er en chilisauce fra Mellemøsten, som typisk laves på friske chilier. Jeg kendte den ikke i forvejen men blev nysgerrig, da jeg faldt over en opskrift …
Mit sauce- og dressing-benspænd er en god anledning til at ‘besøge’ forskellige landes køkkener, og nu er jeg et smut i det italienske køkken for at lave Pesto Calabrese – eller pesto alla calabrese, som den også hedder. Det er ifølge FiorFiore den eneste italienske pesto, der ikke indeholder basilikum. Af samme grund smilede jeg lidt, da en af de første opskrifter, jeg faldt over, var på en amerikansk hjemmeside, hvor basilikum indgik som en af ingredienserne. Om det var en fejl eller en fortolkning er jeg ikke klar over, men det er måske lidt synd at bruge basilikum i netop denne sauce, når nu den udmærker sig med at være den eneste uden.
Jeg endte med at tage udgangspunkt i en opskrift fra Great Italian Chefs, men brugte dog lidt mere hvidløg og tomater samt holdt mig til parmesan.
Pesto Calabrese
2-3 personer
1 rød peberfrugt 1-2 spsk olivenolie ½ lille løg, hakket 1 fed hvidløg, hakket 1 spsk syltede, tørrede tomater ½ dl mandler, afskallede lidt chili 1 spsk ricotta med top ca. 30 g parmesan (PrimaDonna kan også bruges) citronsaft salt og peber
Put peberfrugten i ovnen i et ildfast fad og sæt temperaturen på 240 grader. Bag peberfrugten, indtil skindet bobler og bliver sort. Tag fadet ud og vip forsigtigt peberfrugten over i en frostpose, som du lukker. Lad den køle lidt af, indtil du kan pille det brændte skind af. Fjern stilk og kerner og put det bagte peberfrugtkød i en blender.
Hæld lidt olie på en pande og svits løg og hvidløg ved mediumvarme, indtil løgstykkerne er møre (de skal ikke tage farve). Hæld det i blenderen og blend dem sammen med peberfrugten. Tilsæt mandler og tomater og blend igen. Tilsæt ricotta og parmesan og blend pestoen. Smag til med chili, citronsaft, salt og peber.
Servér din Pesto Calabrese med et lille drys chilipulver over eller vend den med det samme i friskkogt pasta.
Note: Uha – Pesto Calabrese smager dejlig syndig! Gemalen sammenlignede den med mac’n’cheese men mere cremet og krydret. Den har en sød, fed smag, der klæder pasta utrolig godt, men du kan selvfølgelig bruge saucen, som du har lyst.
Jeg serverede pestoen ved at vende den i friskkogt pasta (sandsynligvis ikke den korrekte type pasta til, hvad italienerne sandsynligvis vil bruge, men det var en sidste øjebliks ændring), en blandet salat samt grillet svinemørbrad.
Når nu der findes kajkager – burde der så ikke også være tudsekager? Det synes jeg i hvert fald er oplagt, og da jeg allerede var godt i gang med at lege med de klassiske frøkager sidste weekend, så måtte jeg naturligvis også lave en …
Jeg kan simpelthen ikke have et tema om grøn mad uden også at blogge om hjemmelavede kajkager! Folk, der kender mig, har nok undret sig over, hvorfor jeg ikke før har blogget om den skønne kage. Jeg kan nemlig godt lide frøer, og den lille …
Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt så chaffler hos Madbanditten og blev ret fascineret af konceptet. Det er vafler – men uden hvedemel og til gengæld en del ost. Du kan lave dem i mange forskellige udgaver, og jeg lavede dem naturligvis i en grøn udgave i anledning af månedens grønne benspænd.
I denne version er der skruet op for spinaten og tilføjet peanuts, og så har jeg brugt to forskellige slag ost.
Chaffler
6 stk.
100 g cheddar 50 g hård aromatisk ost – for eksempel PrimaDonna eller Vesterhavsost 4 æg ½ dl peanuts 100 g spinat – frossen, der er optøet salt
Blend ost og æg til en ensartet masse. Tilsæt de øvrige ingredienser og blend det godt igennem. Varm et belgisk vaffeljern op og fordel derefter fire spsk dej ud over det. Luk det sammen og lad det bage i 4-6 minutter, indtil dine chaffler er letgyldne. Du kan bage dem i yderligere nogle minutter, så de bliver helt sprøde, men jeg kan godt lide, at at de er lidt bløde. Pil dem af vaffeljernet og fordel mere dej over vaffeljernet.
Du kan spise dine chaffler, som de er, men jeg serverede dem sammen med stegt kylling, pesto samt en blandet salat.
Note: Chaffler er lette at lave. Du kan selvfølgelig udskifte spinaten med andre ingredienser, men så vil bagetiden sandsynligvis variere lidt.
Jeg er godt i gang med månedens Karoline-benspænd, og da gemalen havde fødselsdag i går, valgte jeg at lave en frossen nødderoulade. Det er en af de desserter, jeg husker fra min barndom, og den smager stjernegodt! Jeg justerede lidt i forhold til den oprindelige …