Tag: mayonnaise

Pebersild til frokostbordet

Pebersild til frokostbordet

Da vi havde julefrokost i lørdags, serverede vi ikke blot en risalamande cheesecake til dessert – der var selvfølgelig også en masse kolde og lune retter inden da. En af dem var pebersild, som var mit forsøg på at lave endnu en spændende sildevariant til 

Langtidsgrillede revelsben med tomatglaze

Langtidsgrillede revelsben med tomatglaze

I lørdags var det atter tid til at grille! Da vi så, at vejret ville være tørt og solrigt hele weekenden, skyndte vi os at invitere et vennepar, for nu skulle der grilles! Denne sommer har budt på alt for få grillaftener, så vi følte, 

Mexicanske hotdogs

Mexicanske hotdogs

Da jeg bagte hotdogbrød for nylig, puttede jeg halvdelen i fryseren, så jeg havde til et par hurtige omgange aftensmad på en travl hverdag, og det belønnede sig tidligere på ugen, da jeg havde lyst til at lave mexicanske hotdogs. Ok, jeg burde måske kalde dem mexicansk-inspirerede, men ikke desto mindre tror jeg, at mexicanere vil kunne lide min fortolkning af mexicanske hotdogs (omend de sikkert ikke er stærke nok… men nu kan mexicanere selvfølgelig også tåle langt større mængder chili end jeg kan).

Jeg havde fundet nogle gode økologiske merguez-pølser i Irma. Merguez er ganske vist nordafrikanske pølser lavet på oksekød og lammekød, men de er dejlig krydrede og passede dermed godt til de mexicanske hotdogs. Jeg vil i øvrigt benytte lejligheden til at udtrykke min begejstring for alle de spændende og lækre økologiske og frilandspølser, der er dukket op i køledisken hos Irma de seneste uger. Det er virkelig tydeligt, at grillsæsonen starter nu, for i løbet af vinteren har det stort set været umuligt at finde økologiske pølser i supermarkederne (bortset fra Hanegal). Tror jeg skal hamstre pølser i slutningen af sommeren…

Tomatsalsaen er en simpel fortolkning af denne tomatsalsa, jeg lavede i forbindelse med mit mexicanske benspænd, og det samme gør sig gældende for majskompotten fra samme måned.

Mexicanske hotdogs

4 stk

4 merquez-pølser (kan erstattes af andre kraftigt krydrede pølser)
4 hotdogbrød
½ avokado, skåret i tern

Tomatsalsa

120 g cocktailtomater
1 spsk chipotle
1 tsk arbol chili
2 tsk røget paprika
rapsolie
2 fed hvidløg
250 g cocktailtomater
½ dl hvidvinseddike
lidt vand
evt. rørsukker
salt

Svits chipotle, chili, røget paprika og hvidløg i lidt olie i en gryde. Hak tomaterne og vend dem grundigt i krydderierne i gryden. Lad dem simre ved mediumvarme – evt. under låg – indtil tomaterne er møre. Tilsæt hvidvinseddiken og lad det simre videre i ti minutter. Blend det og tilsæt evt. lidt vand for at gøre tomatsalsaen lidt mere lind. Smag til med rørsukker og salt.

Majskompot

2 dl majskerner fra frost
lidt rapsolie
1 fed hvidløg, presset
1 spsk pasilla chili (eller en anden mild chili)
1 tsk arbol chili
1 dl fintrevet parmesan
1 spsk mayonnaise – gerne Hellmann’s
saften fra ½ citron
salt

Steg majskernerne og de to slags chilier i olie ved mediumvarme i ca. 15 minutter. Husk at røre jævnligt i blandingen. Tilsæt hvidløg, vend det grundigt i majsene og tag så panden/gryden af komfuret. Lad majskornene køle af et par minutter, inden du tilsætter revet ost, mayonnaise og citronsaft. Blend det – tilsæt evt. lidt vand – men sørg for, at det stadig har en lidt grov struktur. Smag til med salt.

Når du samler dine mexicanske hotdogs, luner du først hotdogbrødene og steger pølserne. Derefter skærer du en dyb ridse i et hotdogbrød, inden du smører det med en god klat tomatsalsa. Læg en stegt pølse i og top den med majskompot og avokadotern. Vupti – så er du klar til at spise mexicanske hotdogs!

Dildsild

Dildsild

Gemalen og jeg var til påskefrokost i dag, og vi medbragte lidt til det kolde bord – en portion russisk salat samt ovenstående dildsild. Noget af det bedste ved påskefrokost (og julefrokost) er alle de fiskeretter, der ofte kommer på bordet – herunder de mange 

Stærk hønsesalat med karry

Stærk hønsesalat med karry

Jeg har fået spist en del rugbrødsmadder de seneste dage – selvfølgelig på hjemmebagt rugbrød. Her fik jeg lyst til at tage en gammel kending – hønsesalaten – og lave en version, hvor karryen for alvor fik lov til at spille ind. Det blev til 

Kyllingesalat med pekannødder

Kyllingesalat med pekannødder

Inspirationen til denne kyllingesalat fik jeg i august måned, da jeg havde texansk benspænd. Her faldt jeg over en opskrift, hvor der også indgik pekannødder. Jeg havde dog så travlt med at lave andre spændende Texasretter den måned, at jeg ikke nåede denne kyllingesalat, men da den indeholder nødder, så passer den heldigvis også til denne måneds nødde-benspænd. Jeg freestylede pålægssalaten ud fra hukommelsen.

Kyllingesalat med pekannødder

kødet fra ½ røget kylling
1 dl pekannødder
2 spsk god mayonnaise – jeg plejer at bruge Hellmann’s
½-1 tsk chilipulver fra supermarkedet
½ tsk cayennepeber
2 tsk kapers, hakkede
1-2 spsk bladselleri, finthakkede
salt og peber
evt. citronsaft

Pil skindet af kyllingekødet og skær eller flå kødet i mundrette stykker. Hæld kødet i en skål sammen med mayonnaise, chili, kapers og bladselleri. Rør rundt. Rist pekannødderne på en tør pande og hak dem derefter, inden du vender dem i din kyllingesalat. Smag til med salt, peber og evt. lidt citronsaft.

Note: Et sjovt twist på en kyllingesalat og bestemt velvalgt som fyld til en burger eller sandwich. Har du ikke en røget kylling, kan du evt. prøve at bruge kødet fra en almindelig grillet kylling og så bruge røgsalt i stedet for salt samt udskifte chilien med chipotle. Ønsker du en mere syrlig udgave med knapt så meget fedt, så udskift den ene spsk mayonnaise med creme fraiche.

kyllingesalat, pålæg, kylling, røget kylling, mayonnaise, kapers, bladselleri, pekannødder, nødder
Fried pickles – friturestegte syltede agurker

Fried pickles – friturestegte syltede agurker

Syntes du, at de friturestegte avokadoer var en sær opfindelse? Well, det er ingenting i forhold til fried pickles aka friturestegte syltede agurker! Da jeg researchede på denne måneds benspænd, texansk mad, læste jeg en del om friturestegt mad, da dette er ret populært i 

Røget makrel med citron-mayo

Røget makrel med citron-mayo

Denne lækre forret med røget makrel lavede jeg en sommeraften, hvor vi havde gæster på besøg. Der er blevet grillet en del denne sommer, og denne aften var ingen undtagelse. Jeg syntes dog også, at der skulle være en forret, og hvorfor ikke lave den 

Røget kalvemørbrad med grillede grøntsager og kærnemælksdressing

Røget kalvemørbrad med grillede grøntsager og kærnemælksdressing

I går inviterede jeg træningsmakkeren med hjem efter træning, for gemalen og jeg havde tænkt os at udsætte ham for en omgang texansk mad. Denne gang stod den på røget kalvemørbrad, for vi havde stadig et stykke tilbage af den kalvemørbrad, som også blev brugt til BBQ-steaks.

Jeg havde set beskrivelsen af, hvordan man laver røget kalvemørbrad, i kogebogen ‘Texas Favorites’ inden. “Genialt koncept!”, tænkte jeg, så jeg lavede en rub med lidt bid i, som kødet blev gnedet ind i 3-4 timer før, at den skulle på grillen.

BBQ-rub til røget kalvemørbrad

nok til mørbrad på ca. 1 kg

2 tsk sød paprika
1½ tsk røget paprika
1½ tsk cayennepeber
1-1½ tsk chilipulver fra supermarkedet
1 tsk salt
1 spsk rørsukker

Gnid kødet godt ind i rubben og læg kødet i køleskabet. Tag kødet ud ca. en time inden, at det skal på grillen.

Når du tager kødet ud af køleskabet, kan du meget passende også tage 2-3 håndfulde røgflis og lægge i blød i vand. Jeg brugte mesquite-røgflis, men du kan også bruge andre typer.

Sæt grillen på 100 grader. OBS – vi bruger en grill, hvor vi kan styre temperaturen, hvilket gør det lettere at lave denne ret. Du kan dog også lave den på en almindelig kuglegrill, hvis du kender din grill så godt, at du kan holde en lav, stabil temperatur i op mod en time.

Hæld vandet fra røgflisen væk og smid røgflisen på de varme kul. Sæt drypbakke og rist i og læg kødet oven over drypbakken, så kødet får indirekte varme. Sæt et stegetermometer i mørbraden.

Luk grillen helt og lad kødet passe sig selv, indtil det når en temperatur på ca. 55 grader. Det tog ca. en time hos os. Tag derefter kødet af og dæk det med stanniol. Lad det hvile i 10-15 minutter.

Resultatet bliver en flot røget kalvemørbrad, der er supersaftig og meget mør – mmm!

Der skulle også være lidt tilbehør til kødet, så jeg skar en aubergine og et par store gulerødder i stænger og grillede dem over direkte varme sammen med fire-fem forårsløg.

kærnemælksdressing, dressing, hvidløg, koriander, mayonnaise, kærnemælk, creme fraiche, muskatnød, cayennepeber, chilipulver, chili, timian

Grøntsagerne blev suppleret af en kærnemælksdressing, som jeg også fik inspiration til ved at kigge i ‘Texas Favorites’. Jeg justerede dog på opskriften, så der var et par ingredienser, jeg udelod, ligesom jeg skruede lidt op mængden af et par andre ingredienser.

Krydret kærnemælksdressing

ca. 3 personer

½ dl kærnemælk
½ dl mayonnaise
1 fed hvidløg, presset
1 spsk friskhakket koriander
1 tsk creme fraiche 18% eller 38%
1 tsk cayennepeber
1 tsk chilipulver fra supermarkedet
1 tsk frisk timian
lidt salt og muskatnød

Rør ingredienserne sammen minimum en time inden, at du skal bruge dressingen, og lad den derefter trække i køleskabet.

Nu er det jo nærmest forbudt at drikke andet end øl, når man griller i Texas, men jeg ved, at min træningsmakker foretrækker rødvin – gerne kraftig rødvin, som amerikanerne også kan finde ud af at producere – så jeg havde været forbi min lokale vinpusher og købe en flaske Cabernet Sauvignon Margarita Vineyard fra Broadside Wines. Den er godt nok ikke fra Texas, men jeg er i det hele taget i tvivl om, hvorvidt man kan købe texanske vine i Danmark. Broadside-vinen er en ret fyldig og krydret vin med masser af solbærsmag, og den har en lang eftersmag. En meget lækker vin til en meget lækker røget kalvemørbrad 🙂

Sliders med pulled pork og peanutbutter coleslaw

Sliders med pulled pork og peanutbutter coleslaw

I søndags serverede vi sliders med pulled pork, da vi havde gæster – i øvrigt samme gæster, der blev udsat for 7 Layered Dip. Sliders er små sandwiches – ofte i form af mini-hamburgere – men kan også dække andre former for burgere/sandwiches i mini-udgave.