Tag: majsstivelse

Rabarberlagkage med hvid chokoladecreme

Rabarberlagkage med hvid chokoladecreme

I søndags havde min svigermor fødselsdag, og jeg medbragte en lagkage i dagens anledning. I denne grå og kolde tid trænger vi til lidt sommer, så jeg havde besluttet mig for at lave en rabarberlagkage og dermed bruge lidt af ‘sommerlageret’ fra fryseren. Jeg har 

Kåldolmere med krondyrkød

Kåldolmere med krondyrkød

Hakket vildt – især hakket krondyrkød – kan bruges i mange af de samme opskrifter som hakket oksekød. Jeg har tidligere testet det i form af en krondyrburger, og i fredags prøvede jeg så at lave kåldolmere med hakket krondyrkød i. Da jeg stadig havde 

Melting bisquits

Melting bisquits

Sig ordet ‘bisquits’, og jeg tænker straks på et klassisk, konservativt engelsk hjem, hvor der serveres te og småkager, mens damerne konverserer kultiveret. Ja, der er selvfølgelig også broderede servietter og en nydelig buket blomster på bordet!

Hm. Det minder altså ikke særlig meget om min hverdag, men det er nu ikke den eneste grund til, at jeg ikke har samme lidenskabelige forhold til småkager, som englænderne har. Jeg er nemlig ikke så meget til småkager (ja, jeg ved godt, det lyder mærkeligt), så jeg bager det som regel kun, når jeg skal bruge dem til bestikkelse.

Jeg ledte efter en interessant opskrift på Allrecipes hjemmeside og faldt over ‘melting bisquits’, som er simple smørbagte vaniljesmåkager. Jeg brugte dog vaniljesukker i stedet for vaniljeekstrakt, og da ‘self-rising flour’ ikke rigtig er noget, vi bruger her i Danmark, så erstattede jeg dette med hvedemel og en smule bagepulver.

Nåja – og så er melting bisquits perfekte at smide i ovnen, når du tager Lancashire Hotpot ud af ovnen, for disse bisquits skal bages ved samme temperatur.

Melting bisquits

ca. 25 stk.

115 g blødt smør
75 g rørsukker
1 tsk vaniljesukker
1 æggeblomme
125 g hvedemel
1 tsk bagepulver
2 spsk majsstivelse
et lille knips salt
20 g havregryn

Pisk smør og sukker til en glat og luftig masse. Pisk derefter æggeblommen og vaniljesukkeret i, inden du tilsætter de resterende ingredienser. Form små kugler af dejen – ca. 25 stk. – og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Tryk dine bisquits flade med fingerspidserne men pas på, at de ikke bliver helt tynde. Bag dem ved 180 grader i ca. 15 minutter.

Note: Ok, melting bisquits smager nu meget godt af småkager at være. En rigtig god sprødhed og med en fin vaniljesmag. Jeg testede dem på en englænder, og vedkommende var ret begejstret, så jeg konkluderer, at de er “very fine indeed!”.

Kager med Spider-Man og Cars

Kager med Spider-Man og Cars

I morgen har Ældstenevøen fødselsdag, og når man nu fylder hele fem år, så har man også et par klare ønsker til fødselsdagskagerne – en med Spider-Man og en med Lynet McQueen fra Cars. Nu er jeg ikke vant til så præcise ønsker – faktisk 

Rabarbertærte med lakrids og marengslåg

Rabarbertærte med lakrids og marengslåg

Rabarbertærte i januar måned?! Stil dig selv spørgsmålet: “Hvornår har du allermest brug for lidt sommer og solstråler på tallerkenen?” I januar og februar! Derfor sørger jeg altid for at plukke godt med frugter og bær i løbet af sommeren og efteråret, som jeg kan 

Sprængt kalvetunge med peberrodssauce

Sprængt kalvetunge med peberrodssauce

I lørdags havde vi et vennepar samt deres 3-årige bøllespire på besøg, og efter forretten, som bestod af kyllingelevermousse, var det tid til hovedretten – sprængt kalvetunge med peberrodssauce. Da jeg tidligere på måneden eksperimenterede med kalvetunge for første gang, indså jeg, hvor lækkert kød dette er.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra ‘Mormors mad’ men ændrede på kogelagen og saucen. Vær opmærksom på, at tilberedningen af kalvetunge med peberrodssauce starter ca. tre dage før selve serveringen.

Kalvetunge med peberrodssauce

7-8 personer

1 kalvetunge

Saltlage:
2 l vand
200 g salt
20 g rørsukker

Kogelage:
2 laurbærblade
½ tsk sorte peberkorn
2-3 tsk timian
masser af vand

Peberrodssauce:
7-8 dl af suppen fra tungen
1 spsk hvidvinseddike
2½ spsk rørsukker
1½ dl fløde
2 tsk majsstivelse
7-8 spsk frisk- og fintrevet peberrod
salt og peber

Bring saltlagen i kog og tag den af komfuret, når salt og sukker er opløst i vandet. Køl lagen af og hæld den i en høj skål eller gryde sammen med den rensede kalvetunge. Sørg for, at lagen dækker tungen helt og dæk så skålen/gryden til. Stil den i køleskabet i tre døgn og sørg for, at der ikke er noget, der ved et uheld ryger ned i lagen, da det kan bringe bakterier med sig.

Skyl den saltlagrede kalvetunge og kog den stille og roligt i kogelagen i 2½ time. Den væske, du ikke bruger til saucen, kan du meget passende fryse ned og bruge i en suppe en anden dag. Lad kalvetungen køle af i nogle minutter, inden du flår hinden af med en lille skarp kniv.

Tag lage fra til sauce og lad den koge ind til 3 dl over kraftig varme. Hæld eddike og sukker i og rør derefter majsstivelsen ud i en skål sammen med fløden. Skru ned for saucen og pisk stille og roligt fløden ind i saucen. Tilsæt den revne peberrod lige inden servering – saucen må ikke komme i kog – og smag til med salt, peber og evt. lidt hvidvinseddike.

Servér sammen med kogte kartofler og dampede grøntsager eller en frisk salat. Jeg brugte også de syltede grønne tomater, som jeg lavede i efteråret, og så drak vi en flaske shiraz 2010 fra Prospect Hill, som vi fik i værtindegave i december. Den passede ganske godt til den møre kalvetunge. Vinen var lidt tør men havde også en vis sødme og fedme, der passede godt til saucen. En blød vin med en passende fylde.

Note: Igen overraskede kødet mig! Kalvetunge er meget mørt kød og smager så godt! Sammen med saucen, kartoflerne og salaten udgjorde det en af de bedste gammeldags danske retter, jeg kan forestille mig. Kødet var også meget populært hos den 3-årige, der var i køkkenet flere gange i løbet af aftenen for at tiltuske flere små stykker. Han var mere interesseret i det end i isen, vi fik til dessert. Det er ret sejt!

Stikkelsbærgrød

Stikkelsbærgrød

Vi lavede lidt om på planerne for et par dage siden, hvilket betød, at gemalen ikke kunne nå sit morgenmadsprojekt den dag. I stedet snuppede jeg så den portion stikkelsbærrgrød, jeg havde kogt aftenen inden, og spiste med stort velbehag. Jeg elsker frugtgrød, men laver 

Portvinsmarineret fasan med hindbærsauce og spidskålssalat med mandler og hindbær

Portvinsmarineret fasan med hindbærsauce og spidskålssalat med mandler og hindbær

Har du prøvet portvinsmarineret fasan? Mine svigerforældre donerede nogle fasanbryster og fasanlår den anden dag og spurgte, om ikke kunne være interessant at grille. Det kunne det, men fasankød er ret magert, så det bliver let tørt – noget jeg lærte, første gang jeg prøvede 

Citruscreme og vaniljemarinerede bananer

Citruscreme og vaniljemarinerede bananer

I går aftes var vi forbi svigerforældrene for at spise aftensmad og hygge lidt. Jeg sørgede for desserten, og da alle tilstedeværende plejer at være friske på en frisk og syrlig dessert, så benyttede jeg chancen for at afprøve en opskrift, som jeg fandt i magasinet Mad! nr. 5/2009. Jeg ændrede dog et par metoder undervejs. pillede ved flere af mængderne og måtte dels erstatte mælk (som jeg ikke havde) med en blanding af fløde og vand samt supplere med citronsaft, da jeg ikke havde nok limesaft. Det er en meget syrlig citruscreme, så jeg vil som minimum anbefale dig at servere den sammen med flødeskum og de vaniljemarinerede bananer, for der skal en vis sødme til at give et ordentligt modspil til citruscremen.

Citruscreme og vaniljemarinerede bananer
4 personer

8 Digestive kiks
50 g mørk muscovadosukker
50 g smør

Citruscreme: 
50 g rørsukker
1 dl vand
½ dl fløde
4 tsk majsstivelse
1 dl limesaft (dvs. 3-4 limefrugter)
½ dl citronsaft
revet skal fra to økologiske limefrugter
2 æg

Vaniljemarinerede bananer:
1 vaniljestang
75 g sukker
1 dl vand
revet skal samt saft fra en økologisk limefrugt
3 bananer

Desuden:
2 dl fløde, der piskes til flødeskum

Knus kiksene og bland dem i en gryde med smør og sukker. Varm det op, så smørret smelter, og rør godt rundt. Lad det afkøle lidt, inden du fordeler det i glassene og presser det lidt sammen (men ikke meget, da det bliver ret kompakt, når det afkøles).

Bland sukker, vand, piskefløde, majsstivelse, limesaft, citronsaft og revet limeskal i en gryde og pisk derefter æggene i. Opvarm gryden under konstant omrøring og sørg for at koge cremen godt igennem. Lad den afkøle et par minutter, inden du fordeler den i glassene. Sæt dem på køl natten.

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Bland det med sukker og vand i en gryde og kog det op, så det bliver til sirup. Lad det køle af i en skål, inden du blander saft og revet limeskal i. Skær bananerne i skiver og vend dem i vaniljesiruppen. Lad dem marinere i mindst en halv time inden servering.

Pisk flødeskum og anret desserten.

Note: Uhm uhm uhm! For en citrusfanatiker som mig er det jo toppen af poppen at få sådan en dessert, og det var en god kombination af syrlighed, sødme og sprødhed (fra kiksebunden).

Høns i tarteletter, langtidsstegte lammekoteletter og ramsløgshummus

Høns i tarteletter, langtidsstegte lammekoteletter og ramsløgshummus

En af de retter, jeg har glædet mig mest til at lave under denne måneds benspænd, er høns i tarteletter. Jeg har kun fået det én gang, siden jeg flyttede hjemmefra, men jeg elskede høns i tarteletter som barn og syntes, at den version var