Tag: majsstivelse

Mini-gåsebryster og hindbærsmoothie

Mini-gåsebryster og hindbærsmoothie

Gemalen var med til at planlægge lidt sjov og spas på arbejdet i dag, som blandt andet involverede at servere mini-gåsebryster! På en eller anden måde fik han blandet mig ind i projektet, så der blev bagt lagkagebunde i går aftes, og så stod vi 

Indbagt laks med dild og flødeost, balsamico-stegte kartofler og champignonsauce

Indbagt laks med dild og flødeost, balsamico-stegte kartofler og champignonsauce

Vi fik en dejlig fiskeret til lørdagsfrokosten, som jeg fik første gang hos en god ven for nogle år siden. Det er alt for længe siden, jeg har fået denne ret, men med denne måneds benspænd er det jo oplagt at finde den frem igen. 

Svinekød i sur-sød sauce

Svinekød i sur-sød sauce

Svinekød med sur-sød sauce er en klassisk kinesisk ret og en af de første asiatiske retter, jeg stødte på, da jeg var barn.

Da vi flyttede for nylig, fyldte jeg en af fryserens skuffer med de sidste ting fra den gamle fryser, og nu har jeg som erklæret mål, at de ting skal udryddes snarest muligt. Fremover fører vi nemlig regnskab over fryserens indhold i en lille bog, hvor vi sirligt skriver ned, hvad der er i de enkelte skuffer, og hvornår det er købt.

Nejnej, jeg er ikke planlægningsfreak. Overhovedet.

Men det betød, at jeg faldt over et halvt kilo flæsk, som skulle bruges, så jeg fandt en opskrift frem fra en lille kogebog, der hedder ‘Det kinesiske køkken’. Jeg lavede en hel del justeringer – vi mangler for eksempel i øjeblikket soya og majsmel, og så stegte jeg ikke kødet i et større oliebad men blot i en god sjat på en pande – men her er den udgave, jeg lavede.

Svinekød i sur-sød sauce

3 personer

500 g flæsk
2 spsk sherry
2 dl speltmel
½ agurk
rapsolie
1 rød peberfrugt, skåret i strimler
1 løg skåret i tynde skiver
1 dl hvidvinseddike
2½ dl vand
2 tsk tomatkoncentrat
½ dl sukker
½ grøntsagsbouillonterning
1 spsk majsstivelse
salt

Flæsket skæres i mindre stykker – dog stadig, så der både er kød og fedt på hvert stykke. Kassér stykker, hvor der kraftig overvægt af fedt på. Pensl kødet med sherry og mad det marinere i 20 minutter. Kødet vendes i mel, overskydende mel rystes af, og kødet steges på en pande i godt med rapsolie, til de er gyldne. Derefter afdryppes kødstykkerne på en rist.

Skræl agurken, flæk den og fjern kernerne. Skær agurken i tynde skiver. Lynsteg peberfrugt og løg i lidt olie i en dyb pande eller wok. Tilsæt agurk, svits det hurtigt og tilsæt derefter eddike, vand, tomatkoncentrat, sukker og bouillonterning. Når det er rørt godt sammen, tager du lidt af væden fra og rører majsstivelsen ud i, inden du hælder det tilbage i retten. Kog det op under omrøring, indtil saucen koger og jævner. Smag til med salt og sukker. Tilsæt kødet og lad dem blive varmet op i kort tid, inden du serverer retten sammen med ris.

Note: Svinekød i sur-sød sauce er en meget klassisk kinesisk ret. Den er forholdsvis hurtig og enkel at lave, så det var en god måde at få lidt eksotisk mad på sådan en ganske almindelig hverdag. Mmm – og så var det også alt for lang tid siden, vi sidst havde fået asiatisk, så det var godt at få!

Jordbærgrød

Jordbærgrød

Jeg kogte jordbærgrød i går aftes, så den var klar til i dag. Hvis jeg havde vidst, hvor godt det ville smage, havde jeg lavet en meget større portion og spist mig alt for mæt i det – så det var nok meget godt, jeg 

Rabarbergrød

Rabarbergrød

Noget af det, jeg har glædet mig mest til ved at vælge grød som månedens benspænd har været muligheden for at få rabarbergrød! Det fik jeg meget som barn, og jeg elskede det! Desværre har jeg stort set ikke fået det gennem de seneste ti 

Jordskokker i fad med parmesanost samt fransk citrontærte

Jordskokker i fad med parmesanost samt fransk citrontærte

Vi har haft mine svigerforældre på besøg, og så kunne jeg teste et par opskrifter, som jeg længe har tænkt på at lave – nemlig den franske citrontærte fra ‘Kager der smager’ og opskriften på jordskokker i fad med parmesanost, som kommer fra et lille opskrifthæfte fra supermarkedet.

Jordskokker i fad med parmesanost

6-8 personer

800 g jordskokker
300 g kartofler
3 løg i ringe
4 dl fløde
1 dl friske timianblade
4 fed knust hvidløg
75 g friskrevet parmesanost
salt og peber

Kom skiver af jordskokker, kartofler og løgringe i et ovnfast fad. Bland hvidløg, fløde, timian, revet parmesanost, salt og peber sammen og kom blandingen over jordskokkerne. Kom det i ovnen ved 200 grader i ca. 50 minutter, til kartofler og jordskokker er møre.

Note: Jeg har virkelig glædet mig til at prøve denne opskrift på jordskokker i fad, og den skuffede bestemt ikke! Den står til 4 personer, men så skal man godt nok være sulten – eller også skal man helt undlade andet tilbehør, for vi var seks personer, og selvom vi spiste godt til, var der rester. Vi havde så også kartofler til ved siden af, men alligevel.

citrontærte, fransk, tærte, kage, dessert, mandler, rørsukker, hvedemel, citroner, smør, mørk rom, æg

Fransk citrontærte

6-8 personer

Mørdej:
100 g mandler
50 g sukker
150 g hvedemel
reven skal af en citron
80 g smør
1 spsk mørk rom

Citronfyld:
2 æg
1 dl sukker
reven skal og saft af en citron

Syltede citronskiver:
2 dl vand
1½ dl sukker
1 citron

Blend mandlerne fint og bland dem med sukker, mel og citronskal. Hak smørret i med en kniv. Ælt ingredienserne sammen og saml dejen med rom. Tryk dejen jævnt ud i en smurt tærteform. Prik bunden med en gaffel og bag den i den nederste del af ovnen ved ca. 175 grader i 12-15 minutter.

Pisk æg og sukker til en lys æggesnaps. Riv og pres citronen og rør det i æggemassen. Hæld blandingen i tærtebunden og bag kagen videre i ca. 20 minutter, til æggemassen er jævnt gylden. lad kagen blive kold.

Bring sukker og vand i kog. Skær citronen i ½ cm tynde skiver og lad dem simre i 5-10 minutter i sukkerlagen, til de er bløde og klare. Tag dem forsigtigt op og kog lagen lidt ind til en sirup. Læg citronskiverne på den afkølede tærte og hæld sukkerlagen over kagen.

Note: Jeg glemte desværre at putte rom i, men tærten blev meget lækker og velsmagende alligevel. Jeg serverede den sammen med noget græsk yoghurt, der var vendt grundigt i et ordentligt skud vaniljesukker. Helt formidabel dessert for en citronelsker som mig 🙂