Tag: mælk

Lagkage med chokolade-kaffecreme og bærmousse

Lagkage med chokolade-kaffecreme og bærmousse

I går var vi til familiefødselsdag, og traditionen tro havde jeg medbragt kage. Jeg tog udgangspunkt i en lækker opskrift fra Anarkistens blog, men ændrede en smule hist og pist – især med pyntningen, hvor jeg fik en anden idé undervejs. Chokolade-kaffecremen drillede lidt, så 

Stuvet hvidkål med medister

Stuvet hvidkål med medister

Onsdag aften stod den på stuvet hvidkål, der blev serveret til kartofler samt medisterpølser fra Løgismose – denne gang med timian og æble-smag. Den var jeg til gengæld ikke så begejstret for, da de virkede federe end den udgave, jeg smagte første gang. Jeg surfede 

Stenbiderrogn, ølbraisserede svinekæber og andre lækkerier

Stenbiderrogn, ølbraisserede svinekæber og andre lækkerier

Vi havde min rejsende onkel Mac og hendes kæreste på besøg i går aftes, og da vi nyder at spise ude sammen med dem, så var det også oplagt at kreere en større menu i dagens anledning. Vi får nemlig ikke spist ude med dem i hverken denne eller næste måned.

Forretten – stenbiderrogn med blomkålscreme – og hovedretten – ølbraisserede svinekæber – var rimelig små, for jeg havde valgt at dyrke dessertkonceptet noget mere denne gang, så den største ret var faktisk desserten. Osteanretningen blev også rimelig stor, men det var knapt så velovervejet. Heldigvis smagte den godt.

Forretten fandt jeg inspiration til på fri.dk, hvor jeg dog erstattede rygeost med flødeost naturel og ændrede lidt på mængderne, mens opskriften på tærterne er en videreudvikling af en, jeg så i ‘Økologisk køkken året rundt’. Jeg endte faktisk med at redefinere fyldet godt og grundigt, men det smagte fint. Osteretten så jeg i et blad hos frisøren, men jeg kan desværre ikke huske, om det var i et gammelt nummer af Boligliv eller Isabellas, og desserten så jeg på The Pioneer Woman Cooks, hvor du også kan se en mere udførlig vejledning i, hvordan desserten laves.

Blomkålscreme med dildolie og stenbiderrogn

4 personer 

Blomkålscreme:
½ blomkål
½ liter sødmælk
1 spsk flødeost naturel
salt
citronsaft

Dildolie:
nogle kviste frisk dild
½-1 dl vindruekerneolie
lillebitte smule salt

Topping:
150 g stenbiderrogn (Få evt. fiskehandleren til at rense den for dig)
2 skiver rugbrød, der skæres i små tern
vindruekerneolie samt evt. lidt sukker

Kog blomkålen mør i mælken. Blend blomkålen sammen med en dl af den varme sødmælk samt flødeosten til en glat og fin puré. Smag til med salt og lidt citronsaft. Pensl rugbrødet med olien og skær dem i små tern, der steges på en pande, til de er sprøde. Brug helst mørkt brød, men har du ikke det, kan du også bruge lyst rugbrød og så tilføje lidt sukker, så ternene karamelliserer. Smag stenbiderrognen til med salt. Bland dilden med olien.

Anret blomkålscremen i en dyb tallerken og dryp lidt dildolie over. Fordel stenbiderrogn og rugbrødstern ovenpå.

Note: Fin lille forret. Blomkålspureen får godt modspil af tilbehøret, så selvom det måske ikke lige er din yndlingsgrøntsag, så fungerer sammensætningen rigtig godt. Og så er det mængdemæssigt også en  lille forret.

Ølbraisserede svinekæber med løg og knoldselleri

4 personer 

300 g svinekæber
3-3½ dl påskebryg – jeg brugte en fra Rise
2 rødløg
150 g knoldselleri
salt og peber
nogle kviste frisk timian

Tænd ovnen på 200 grader. Svinekæberne brunes på en pande med lidt smør og en smule øl. Løgene skæres i tynde både og hældes på panden sammen med ca. halvdelen af øllen. Sæt taginen i ovnen. Lad kødretten simre lidt tid på panden, mens du skærer knoldsellerien i tern. Hæld ternene på panden og giv det et par minutter. Hæld resten af øllen på, giv retten lidt salt og peber. Tag taginen ud af ovnen og hæld kødretten over i den. Sæt den på den nederste rille i ovnen og skru ned til 150 grader. Læg en isterning i ‘dutten’ på toppen af taginen, og lad den hygge sig i ovnen i ca. 2½ time.

Note: Meget, meget mørt og lækkert! Ølbraisserede svinekæber smelter nærmest på tungen. Jeg vil nok vælge en lidt lysere øl næste gang, så retten bliver knapt så tung, men ellers er det en perfekt ret at tilberede i tagine.

Små tærter med forårsløg, ærter og hytteost

12 stk.

200 g hvedemeltærte, madtærte, hvedemel, smør, æg, hytteost, parmesan, emmenthaler, ost, æg, forårsløg, ærter, timian
lidt salt
125 g smør i tern
1 æg

Fyld:
200 g hytteost
60 g fintrevet parmesan
50 g fintrevet emmenthaler
1 æg
8 forårsløg, finthakkede
3 spsk ærter
1 tsk timian
salt og peber

Bland mel og salt og derefter smørret, der gnides godt ind i melet. Tilsæt ægget og ælt det sammen til en dej. Sæt den i køleskabet i en halv time. Tænd ovnen på 190 grader og smør en dyb muffinform med 12 huller med smør. Rul dejen ud til 3-4 cm tykkelse på et meldrysset bord og stik dejen ud i cirkler, så det passer med muffinformen. Jeg brugte en bred ramekin. Pres forsigtigt dejen ned i formens huller. Bag tærtebundene i ovnen i fire minutter. Egentlig skal man forbage dem, men jeg syntes, der var for meget pillearbejde over det. Til gengæld blev dejen lidt for blød af det, så jeg måtte glatte dem lidt ud med en ske, da de var begyndt at glide ned af siderne på formen.

Rør fyldet sammen og fordel det i tærterne. Bag dem i ovnen – i opskriften stod der 10 minutter, men mine skulle have 20 minutter. Serveres lune.

Note: Glimrende som tilbehør og lidt tungere i det, end jeg forventede. Jeg brugte fire i går og vil bruge resten til frokost i dag, hvor vi igen får gæster.

 

Friteret camenbert

friteret camembert, dessert, camembert, ost, hvedemel 2 æg, rasp, vindruekerneolie4 personer

1 camembert i otte stykker
1 dl  hvedemel
2 æg, piskede
4-5 dl rasp
½ l vindruekerneolie

Vend camembert i mel og derefter i æg og rasp – og derpå igen i æg og så i rasp. Fritér ostene i den kraftigt opvarmede olie i tre-fire minutter, til de er gyldne. Servér med blommesirup.

Note: Uforskammet god måde at få ost på! Selv de to osteskeptikere ved bordet syntes, at kombinationen med den friterede ost og blommesiruppen var en god idé. Det er dog en ret stor anretning, da ostestykkerne selvfølgelig bliver noget større af at blive indkapslet i raspdej og derpå friteret, så portionen burde måske have været mindre.

Blomsterpotte med is

4 personerblomsterpotte med is

4 urtepotter
En god mængde is
– jeg brugte blandt andet kaffeis med syltet appelsin
Kage – for eksempel chokoladekage eller sandkage
Oreos-kiks
Sugerør
Blomster

Tag fire nye urtepotter og vask dem grundigt. Skær noget kage til, så det passer med bunden af urtepotten og læg det ned i. Skær et sugerør til, så det er næsten lige så langt som potten – det må ikke stikke op over kanten af potten, for det skal kunne dækkes af ‘jord’. Stik sugerøret ned i kagen og fyld op med is omkring den. Knus Oreos-kiks i en blender, så det bliver helt findelt og ligner jord. Drys det oven på is, indtil det dækker. Stik en blomst i sugerøret – og tadaaaa – du har nu en dessert, der ligner en urtepotte!

Note: Gæsterne så ret overraskede ud, da de fik desserten serveret, og jeg fik det der ‘nu er du for mærkelig’-blik! Men efter at have kigget skeptisk på blomsterpotten og derpå lyttet til gemalens forsikringer om, at det var altså spiseligt (dog ikke selve blomsten og potten!), så gik de i gang. Jeg synes, det er en fantastisk gimmick, og man kan jo variere indholdet lige så meget, man lyster.
Et kig ned i potten under spisningen…

Den store påskefrokost – del 2

Den store påskefrokost – del 2

Efter en lille pause i påskefrokosten, hvor jeg kunne forberede de næste par retter, og hvor gæsterne hjalp med lidt opvask, tog vi hul på anden del af middagen. Her blev der serveret gammeldags frikadeller, leverpostej, hønsesalat, stegt lammekølle med abrikoser samt en grøn salat. 

Forberedelser til påskefrokost

Forberedelser til påskefrokost

Lørdag stod i madlavningens tegn, hvor jeg blandt andet fik bagt leverpostej og rugbrød. Påske er ligesom jul præget af danske madtraditioner, og jeg vil da gerne indrømme, at det var en af hovedgrundene til, at jeg valgte dette tema for april. Det gør det 

April: Gamle danske retter

April: Gamle danske retter

Denne måneds benspænd bliver gamle danske retter. Sjovt nok bliver det nok det benspænd, som jeg tror, jeg får det sværest med. Der er for eksempel selve afgrænsningen – hvornår er det en dansk ret, og hvornår er det en gammel dansk ret? Jeg har fortolket det lidt i stil med, at det er retter, som jeg har fået hos mine bedsteforældre, samt retter som generelt bliver betegnet som danske. Der er ikke noget krav til, at opskrifterne er flere hundrede år gamle (selvom jeg overvejer, om ikke jeg kan snige noget lignende ind), og jeg tror, at jeg vil forsøge at lave dem rimelig autentiske – selvom det kribler i fingrene på mig at genfortolke en del af dem.

Hvorfor så det? Tjo, jeg synes bare ikke, at de klassiske danske retter er særlig interessante. De er for neutrale i smagen, for fede og for tunge. Af samme grund vil jeg også snige en salat eller to ind som tilbehør til en del af dem. Og så kan jeg også finde på at lave dem i en lettere udgave. En del af de traditionelle retter, som vi kender i dag, knytter sig især til julen, og det er jo begrænset hvor meget lyst man har til julemad, netop som foråret begynder. Jeg har i hvert fald ikke.

Men nu har jeg så valgt at køre dette benspænd i denne måned, og så må vi se, hvad det fører med sig. I første omgang betød det, at aftensmaden i dag blev en omgang boller i selleri, for det er jeg ikke en gang sikker på, at jeg nogensinde har smagt, men det lød som en rimelig uskadelig ret at starte med – og så kunne jeg også nå at få sneget noget knoldselleri ind i denne måneds madlavning. Ikke dårligt. Jeg surfede rundt på nettet, og der var generelt konsensus om, hvordan retten skulle laves, så jeg tog det lidt på slump og lavede det på følgende måde.

Boller i selleri

4-5 personer

Fars:
500 g hakket svinekød
1 æg
1 løg, fintrevet
1 tsk mel
salt og peber

800 g knoldselleri
1 l vand
1 tsk salt
1 boullionterning
35 g smør
3 spsk mel
1 dl letmælk
5 dl bouillonvæde

Bland ingredienserne til farsen godt og stil den i køleskab i en halv times tid. Skræl knoldsellerien og skær den i tern på 1×1 cm. Kog dem i vandet, der er tilsat 1 tsk salt – de skal have 8-10 minutter, før de er møre. Sørg for at have låg på gryden under kogningen. Tag selleriternene op og opløs bouillonterningen i vandet. Form små boller af farsen og kog dem i vandet – det tager ca. 10 minutter. Jeg måtte dele det op, så jeg kogte først den ene halvdel og dernæst den anden halvdel. Sørg for at have låg på gryden under kogningen.

Saml kødbollerne i en skål, når de er færdigkogte og hæld væden i en anden skål. Smelt smørret i gryden og pisk mel og mælk i – vær grundig med at få pisket melet godt ind i smørret og mælken, og tilsæt den kogte boullionvæde lidt efter lidt. Smag sovsen til med salt og peber. Når den har fået den konsistens, der passer dig, hælder du selleritern og kødboller i og lader det koge et par minutter ved middelvarme. Servér med kartofler og evt. en salat.

Se de gamle danske retter, jeg lavede i denne måned

Madmuffins og svampesuppe

Madmuffins og svampesuppe

Jeg kan faktisk stadig fortælle om søndagens retter, for aftensmaden var også noget spændende – nemlig madmuffins og svampesuppe. Det passede fint med en let ret, som oven i købet kunne laves i forvejen, så det ikke tog for megen tid fra gæsterne. Svampesuppen er 

Savlende lækker chokolade-cappucinokage og chai med kardemomme

Savlende lækker chokolade-cappucinokage og chai med kardemomme

I søndags fik vi årets lækreste kage – nemlig denne chokolade-cappucinokage. Nej, jeg overdriver ikke – jeg kan pt. ikke forestille mig en kage, der smager bedre, og jeg har ellers en umådelig god fantasi. Men hold da (…censur…) hvor var den lækker! Og da 

Mælketoddy

Mælketoddy

Jeg er ellers ikke så meget til varm mælk, men jeg så på et tidspunkt en opskrift på Politiken af James Price, som jeg måtte prøve – og da en af vores venner havde sagt, at hun ville kigge forbi her til eftermiddag, måtte hun deltage i forsøget. Opskriften minder meget om den oprindelige, men målene på honning og cognac er anderledes.

Mælketoddy

1 person

2 dl mælk
2 tsk honning
2 spsk cognac
lille drys revet muskatnød
et skvæt danskvand

Rør honning og cognac godt sammen. Bring mælken op på kogepunktet og hæld det over blandingen. Drys muskatnød i og rør rundt og hæld danskvand i lige inden servering.

Note: Varmt, sødt og lækkert. Lige hvad jeg trængte til sådan en kold eftermiddag!

Kanel-æbleboller og kringle med chokolade og marcipan

Kanel-æbleboller og kringle med chokolade og marcipan

I går havde gemalen fødselsdag, så jeg fik bagt både kanel-æbleboller og kringle med chokolade! Bollerne opfandt jeg selv en opskrift på, mens kringle-opskriften er fra NYBH’s dejlige blog. Jeg brugte smør i stedet for margarine i opskriften, tilføjede lidt mere marcipan i fyldet samt