Tag: løg

Tiroler gröstl – østrigsk biksemad

Tiroler gröstl – østrigsk biksemad

Har du stået på ski i Østrig, er du måske stødt på tiroler gröstl, der er en slags østrigsk biksemad. Den minder i hvert fald meget om den biksemad, jeg fik som barn, og som så mange andre retter kan den varieres en del. Tiroler 

Krautfleckerl – østrigsk nudelret

Krautfleckerl – østrigsk nudelret

Det østrigske køkken indeholder en del kødretter, men der findes faktisk en meget simpel østrigsk nudelret – krautfleckerl. Den er meget enkel og billig at lave, så den er den helt perfekt til de dage, hvor madlavningen godt må være hurtig og ikke koste spidsen 

Rodfrugtslasagne

Rodfrugtslasagne

I lørdags blev vores gæster ‘udsat’ for denne rodfrugtslasagne, da jeg lavede en vegetarisk treretters menu. Forretten var jordskokkeserveringen, som jeg skrev om for et par dage siden.

Det var helt klart på tide at lave en rodfrugtslasagne, for selvom jeg har eksperimenteret med vegetarlasagne flere gange gennem tiden, så havde jeg ikke lavet en kun på rodfrugter. Jeg vidste dog også, at det ville kræve lidt ekstra krydring, så den fik også et skud chili – og det virkede aldeles glimrende!

Rodfrugtslasagne

5 personer

Olie til stegning
1 mellemstort løg, hakket
2 fed hvidløg
1 tsk oregano
1 tsk basilikum
750 g pastinakker, skrællet og skåret i små tern
500 g knoldselleri, skrællet og skær i små tern
1 dåse flåede tomater
1 dåse tomatpuré
2 mellemstore gulerødder, fintrevne
2 spsk stærk chilisauce
2 dl rødvin (kan udelades hvis du ikke drikker vin)
Evt. lidt sukker
Salt og peber

Derudover:
En portion ostesauce
Lasagneplader

2 dl friskrevet ost til at oppe lasagnen med

Hvis du bruger tørrede lasagneplader, så kan jeg anbefale, at du lægger 2-3 stykker i blød i vand, inden du begynder på at lave din rodfrugtslasagne.

Hæld olie i en stor gryde og svits løg og hvidløg ved mediumvarme et minuts tid. Rør oregano og basilikum i, inden du hælder grøntsagsternene i. Lad dem simre i fem minutter og husk at røre ind imellem. Hæld de to slags tomater, gulerødder, chilisauce og rødvin i. Læg låg på og lad det simre en times tid.

Når der er gået en halv time, laver du ostesaucen og holder den på lav varme, indtil du skal samle din rodfrugtslasagne.

Når rodfrugtsstuvningen er klar, smager du den til med salt, peber og eventuelt lidt sukker.

Nu er det tid til at lægge din rodfrugtslasagne sammen. Smør et ildfast fad med lidt olie og hæld lidt ostesauce i bunden. Fordel herefter et lag rodfrugtsstuvning over. Dæk det med lasagneplader og fortsæt sådan, indtil du løber tør for rodfrugtsstuvning og kan lægge de bløde lasagneplader øverst. Er der mere ostesauce tilbage, hælder du det ud over lasagnepladerne, inden du topper dem med revet ost.

Stil lasagnen i ovnen ved 200 grader og giv den 20-30 minutter, indtil den er gylden.

Rodfrugtslasagne kan serveres, som den er, men jeg anbefaler en fintsnittet kålsalat til.

Note: Jeg serverede som sagt denne rodfrugtslasagne for vores gæster sidste weekend, og den faldt heldigvis i deres smag. Vær opmærksom på, at jeg har brugt chilisauce for at give den ekstra smag. Lasagnen er ikke decideret stærk, men er du meget følsom over for krydderier, så undlad denne del. 

Chicken tikka masala

Chicken tikka masala

Der kom chicken tikka masala på bordet sidste weekend, da vi fejrede gemalens fødselsdag. Det er en ret, jeg gerne bestiller, når vi er på indisk restaurant, men desværre ikke en ret, jeg har lavet før. En af mine venner anbefalede, at jeg kiggede på 

Lam i dild

Lam i dild

Lam i dild er en klassiker fra det danske køkken, og den passer fint ind i månedens 60’er-benspænd. Jeg så en opskrift på retten i kogebogen ‘Husmoderens køkken i 50’erne og 60’erne’, og igen blev jeg lidt overrasket over mængden af kød. Nu er lammekød 

Mørbradbøffer med svampe

Mørbradbøffer med svampe

Jeg fortsætter månedens 60’er-benspænd med endnu en svinekødsret – nemlig mørbradbøffer! Jeg har set den i flere varianter – både den helt enkle med bløde løg og så de lidt mere luksuriøse med fløde og evt. bacon. Og jeg endte med flødeudgaven, for så var der samtidig sauce til. Helt perfekt.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Madbanditten, men jeg undlod bacon, skar ned på fløden, skruede op for smagsgiverne samt valgte en mere enkel tilberedningsmetode, da tilberedte retten på én stor pande.

En klassisk omgang mørbradbøffer vil typisk blive serveret med kogte kartofler og evt. forskellige kogte grøntsager. Jeg trængte dog til noget frisk kål, så jeg fintsnittede spidskål og brugte det som tilbehør.

Mørbradbøffer med svampe

3-4 personer

1 svinemørbrad
smør til stegning
salt og peber
1-2 mellemstore løg, skåret i tynde både
250 g svampe, skåret i skiver
1 spsk stærk sennep
1 tsk timian
1½ dl fløde
1 dl vand eller bouillon

Skær fedt og sener fra svinemørbraden og skær derefter kødet i skiver på ca. 2 cm. Bank dem flade med en kødhammer. Har du ikke det, så går Jorden heldigvis ikke under, men kødet bliver ikke helt så mørt.

Smelt en klat smør på en stor dyb pande og læg mørbradskiverne på. Drys salt og peber på. Brun kødet på begge sider og tag dem så op og læg dem på en tallerken. Smelt lidt mere smør på panden og steg løgbådene, til de bliver møre. Tilsæt svampene og steg dem, til de bliver bløde. Rør sennep, timian, fløde og vand ud i grøntsagsblandingen og lad det simre i nogle minutter, inden du lægger mørbradbøfferne tilbage i panden. Lad det simre videre i ca. ti minutter. Smag til med salt og peber.

Note: Mørbradbøffer er som sagt en klassiker, men du kan lave mange varianter. Prøv for eksempel at tilsætte lidt paprika og/eller chili for at give retten mere farve og smag.

Skipperlabskovs med svinekød

Skipperlabskovs med svinekød

I denne måned laver jeg mad fra 60’erne, og første ret er skipperlabskovs. I 60’erne blev gryderetter nemlig populære, og her passede skipperlabskovs godt ind, da den bliver lavet på oksetykkam, der skal koge i flere timer. Men. Jeg har altså lavet en moderne version. 

Krydret dhal

Krydret dhal

Dhal er en af Indiens mest kendte retter og er samtidig en ret populær vegetarret – ikke mindst fordi det er let at lave utallige varianter af den. Retten staves også daal og dal, hvilket kan skabe forvirring, men jeg holder mig til stavemåden dhal 

Biksemad

Biksemad

Biksemad må være resteretten over dem alle! I hvert fald i forhold til det traditionelle danske køkken, der typisk består af kød, kartofler og grøntsager. Og det er naturligvis en ret, der egner sig fortrinligt til mit pande-benspænd denne måned.

I mit barndomshjem bestod maden næsten altid af kød, kartofler og kogte grøntsager, så vi fik ofte biksemad på andendagen. I dag laver jeg sjældent mad med kogte kartofler til, så det var faktisk først da VenterPaaVin gjorde mig opmærksom på retten, at jeg kom til at tænke på, hvor godt den passer til månedens benspænd.

Klassisk biksemad bliver typisk lavet på svinekød (bacon, skinke, kotelet eller flæskesteg), men det kan også sagtens laves med andre typer kød. Du kan toppe den med et spejlæg, spise den med ketchup, engelsk sauce og/eller chilisauce til eller vælge at servere det sammen med syltede rødbeder. Det er helt op til dig. Jeg vil dog anbefale, at du også servere grøntsager til – for eksempel kogte bønner eller kålsalat.

Biksemad

2-3 personer

1 løg, skåret i tynde både
2-3 æg
smør til stegning
2 stegte koteletter (eller andet kød) – skåret i mindre stykker
500 g kolde kogte kartofler, skåret i mundrette stykker
salt og peber

Smelt lidt smør på en pande og steg spejlæggene. Sæt dem til side og smelt mere smør på panden. Steg løgbådene et minuts tid, inden du vender kartoflerne i det. Lad det stege videre og vend dem jævnligt. Tilsæt kødstykkerne og steg videre. Når kartofler og kød begynder at få stegeskorpe (hvor meget er op til dig), smager du din biksemad til med salt og peber og lægger spejlæggene på. Servér den med det samme.

Note: Biksemad er en hyggelig resteret, og den kan som sagt varieres i det uendelige. Du kan også vælge at tilføje lidt krydderier under tilberedningen – for eksempel lidt paprika eller chili – for at give ekstra smag.

Mexicansk risret

Mexicansk risret

Jeg faldt over en meget enkel mexicansk risret, da jeg ledte efter inspiration til mit pande-benspænd. hos BBC Goodfood. Selvom det er en vegetarret, så er der ikke voldsomt mange grøntsager i. Det kan du naturligvis justere ved enten at tilføje flere grøntsager til panderetten