Tag: løg

Farserede peberfrugter

Farserede peberfrugter

Jeg er som tidligere nævnt i gang med at lave mad på ting og sager fra min svigermors fryser, og i den forbindelse faldt vi over en pakke hakket kalv og svin. Det gav mig lyst til at videreudvikle en gammel opskrift på biber dolma …

Shchi – russisk kålsuppe

Shchi – russisk kålsuppe

Første ret i oktober måneds tøm fryseren-benspænd er en russisk kålsuppe – shchi – som jeg oprindeligt stødte på, da jeg researchede til mit russiske benspænd sidste år. Der nåede jeg dog ikke at afprøve denne kålsuppe men gemte opskriften. Vi fandt en pakke hakket …

Russisk kartoffelsoufflé

Russisk kartoffelsoufflé

Denne russiske kartoffelsoufflé nåede jeg ikke at lave i forbindelse med mit russiske benspænd sidste år, men jeg havde sørget for at gemme den, og vupti – så passede den jo ind i mit ovn-benspænd denne måned! Retten så jeg hos Olga’s Flavour Factory, men jeg justerede nogle af målene, så den blev mere enkel.

Russisk kartoffelsoufflé

3 personer

600 g kartofler
en klat smør til stegning
et løg, finthakket
2 fed hvidløg, pressede
200 g ricotta
1 æg
2½ dl friskrevet parmesan eller pecorino
1 dl mælk
salt og peber
lidt olie til at smøre forme med

Skræl kartoflerne og kog dem møre i letsaltet vand. Lad dem køle lidt af, inden du river dem på et groft rivejern.

Smelt smør i en gryde og svits løg og hvidløg ved mediumvarme, indtil de bliver bløde. Tag dem af komfuret.

Pisk æg, ricotta og 2 dl parmesan/pecorino og tilsæt lidt salt og peber. Pisk mælken i.

Tag tre forme på størrelse med ramekiner. Jeg havde nogle søde små ‘gryder’ af ler med låg til, men har du ikke det, kan du bruge ramekiner og lave et højt ‘låg’ til af stanniol (der skal være plads til, at kartoffelmassen udvider sig). Smør formene med lidt olie og fordel en tredjedel af de revne kartofler ud over bunden af formene. Top det med en tredjedel af løgene og dernæst halvdelen af ostemassen. Gentag rækkefølgen med først kartofler, så løg og så ostemasse og slut af med det sidste lag løg og så kartofler. Drys det sidste parmesan/pecorino over og læg låg på (eller lav stanniollåg som tidligere nævnt). Bag dem i ovnen ved 180 grader i 35 minutter. Tag lågene af og bag din kartoffelsoufflé i 5-20 minutter mere, indtil de er gyldne. Servér dem som tilbehør til en kødret eller evt. som selvstændig ret med en grøn salat til.

Note: Udover den fine anretning så er denne russiske kartoffelsoufflé meget fin og lækker. Den er måske lidt omstændig at lave, men den er perfekt som gæstemad, da du kan forberede retten i god tid i forvejen (frem til skridtet inden bagning i ovn) og så blot sætte dem i ovnen, inden gæsterne kommer.

Cremet majsstuvning

Cremet majsstuvning

Sådan en cremet majsstuvning som denne er en af de bedste vegetarretter, du kan lave i september måned. Det er nemlig i september, du bør købe friske majs, for her kan du få fat i virkelig sødmefulde og saftige danske majskolber. Jeg kan godt lide …

Arroz con Pollo – spansk kylling

Arroz con Pollo – spansk kylling

Arroz con Pollo er en spansk kyllingeret, og det er samtidig også den sidste ret, jeg når i forbindelse med mit spanske benspænd, for septembers benspænd lurer lige rundt om hjørnet. Retten findes i mange udgaver, men som udgangspunkt laves den på kylling, ris, løg, …

Pisto – spansk vegetarret

Pisto – spansk vegetarret

God mad behøver ikke at være kompliceret, og det er den spanske ret pisto et glimrende eksempel på. Pisto er Spaniens svar på den franske ratatouille – forskellige grøntsager stegt ved lav varme i en god sjat olie. Det ser ikke ud af meget, men det smager fantastisk! Og så var en af bagtankerne med at lægge mit spanske benspænd her om sommeren naturligvis også at bruge en masse lækre sommergrøntsager.

Pisto skal helst laves med friske grøntsager i sæson, så der er så megen saft og kraft i dem som muligt.

Pisto

3-4 personer

1 stort løg, hakket
½ dl olivenolie
4 fed hvidløg, finthakkede
2 røde peberfrugter, skåret i strimler
1 slank squash, skåret i tynde skiver, der halveres
400 g små tomater
salt og peber
lidt sukker

Hæld olien på en pande og varm det op til mediumvarme. Tilsæt løg og hvidløg og lad det simre i et par minutter, inden du tilsætter peberfrugterne. Lad det simre videre i ca. ti minutter, inden du rører squashstykkerne i. Lad dem simre i yderligere ti minutter, inden du tilsætter lidt salt, peber samt et lille drys sukker og rører tomaterne i retten. Lad din pisto simre i 10-15 minutter og smag til med mere salt og peber, hvis der er behov for det.

Servér din pisto med det samme med friskbagt brød og smør. Jeg har også set versioner, hvor man serverer retten sammen med spejlæg.

Note: Det er helt fascinerende, hvor megen smag der er i en så simpel ret som denne. Når du steger grøntsagerne ved mediumvarme, så de nærmere koger i egen saft (og olivenolie), så kommer smagen for alvor frem.

Pisto kan selvfølgelig sagtens serveres som tilbehør til andre retter, ligesom du kan gemme eventuelle rester og bruge det i sandwiches eller blende det til en kold sauce.

Catalan coca – spansk pizza

Catalan coca – spansk pizza

Jeg vidste ikke, at der fandtes en spansk pizza, før jeg begyndte at kigge på spanske opskrifter i forbindelse med mit spanske benspænd. Men et eller andet sted virker det logisk, for selvfølgelig inspireres madkulturer af hinanden. Jeg tror dog, at mange italienere ikke vil …

Pastéis de Bacalhau – torskekroketter

Pastéis de Bacalhau – torskekroketter

Da jeg researchede på den portugisiske ret, Bacalhau, faldt jeg også over Pastéis de Bacalhau, der er en slags friterede torskekroketter. Disse laves typisk på saltet torsk og kartofler, og det er en lækker snack, der vil passe fint som appetizer eller forret. Jeg skelede …

Caldeirada – portugisisk fiskestuvning

Caldeirada – portugisisk fiskestuvning

Her i ferietiden har vi endelig mulighed for at have gæster, og her har jeg blandt andet serveret caldeirada, der er en portugisisk fiskestuvning. Den kan laves med forskellige typer fisk og skaldyr. Jeg valgte at lave den med havtaske, da jeg havde set flere opskrifter, hvor den indgik, men det er ikke en fisk, der er let at få fat på herhjemme, så du kan erstatte den med en anden fast hvid fisk.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Feasting at Home, men justerede på nogle af målene og tilføjede et par ingredienser, jeg havde set i andre opskrifter.

Caldeirada
4 personer

700 g havtaske (eller anden fast hvid fisk), skåret i mundrette tern
150 g rejer (uden skal)
600 g kartofler, skrællede og skåret i mundrette tern
1 løg, hakket
3 fed hvidløg, finthakkede
olie til stegning
5 san marzanotomater (eller to mediumstore tomater)
lidt safran
½ tsk røget paprika
½ tsk stødte nelliker
2 laurbærblade
1 l fiske- eller hummerbouillon
2 spsk fiskesauce
1 dl hvidvin
2 tsk frisk timian
½ peberfrugt, skåret i små tern
salt og peber

Derudover:
friskhakket persille eller koriander

Hæld en god sjat olie i en gryde og svits løg og hvidløg ved mediumvarme i et minuts tid. Hak tomaterne og tilsæt dem. Lad dem simre, indtil de begynder at blive bløde. Knus safran mellem fingrene og drys det over. Tilsæt derefter bouillon, hvidvin, laurbærblade, paprika, nelliker, fiskesauce og kartofler. Lad det simre i et kvarters tid og tilsæt så fisk, skaldyr, peberfrugt og timian. Vend det forsigtigt og lad det så simre i fem minutter. Smag til med salt og peber.

Servér din caldeirada med friskhakket persille eller koriander.

Note: Caldeirada er en lækker fiskestuvning, som får en god og nuanceret smag fra de mange krydderier. Det er en god idé at bruge faste kartofler, så de ikke bliver for mosede under kogningen.

Arroz de marisco – portugisisk skaldyrsret

Arroz de marisco – portugisisk skaldyrsret

Vi var i sommerhus med familien i sidste uge, og jeg kunne ikke dy mig og lavede derfor arroz de marisco – en portugisisk skaldyrsret, der blev serveret sammen med en portugisisk salat. Det er en forholdsvis simpel ret – det sværeste er at skaffe …