Tag: kokosmel

Kokosmuffins med bær

Kokosmuffins med bær

Jeg bagte kokosmuffins den anden dag. Opskriften er oprindeligt fra Diabetesforeningens hjemmeside, da jeg godt ville bage en kage, som kunne spises af folk med sukkersyge. Desværre var den nys indkøbte flaske med sødemiddel pist forsvundet, da jeg skulle bruge den! Absolut elendig timing. Jeg 

Pina colada-smoothie

Pina colada-smoothie

Normalt er jeg ikke særlig god til varme og slet ikke i Danmark, hvor luftfugtigheden gør, at 25 grader føles som 35 grader. Men de sidste par uger har jeg slubret varmen og solen til mig, som havde jeg ligget i en dybfryser i flere 

Indisk-inspireret kyllingeret

Indisk-inspireret kyllingeret

I tirsdags fik jeg tryllet lidt hurtig mad på bordet. Retten var lidt en undskyldning for at få spist noget bananchutney, som jeg mente ville passe godt til karryretter, og det fik jeg heldigvis ret i.

Indisk-inspireret kyllingeret

3 personer

400 g kyllingefilet
lidt olie
et par tsk karry
5 store salvieblade
1 squash skåret i tynde skiver og halverede
lidt vand
salt

kokosmel til at drysse på

Svits karry i varm olie. Skær kyllingefileterne i tern og steg dem i karryen. Tilfør lidt vand undervejs. Skyl salviebladene grundigt og skær dem i strimler. Drys dem i retten og lad det hele simre nogle minutter – hæld evt. mere vand i. Put squashen i, hæld lidt mere vand i, så den bliver næsten dækket, og lad det småsimre, indtil squashen er mør. Smag til med salt og evt. lidt mere karry.

Servér retten med kokosmel, kogte vilde ris samt bananchutney.

Note: Jeg elsker karryretter, og den sødlige krydrede chutney passede rigtig godt til. Salvien fik retten til at dufte ret voldsomt under tilberedningen, men den passede fint ind i retten.

Rabarbersnitter

Rabarbersnitter

Søndag havde jeg også gæster, og her serverede jeg blandt andet rabarbersnitter om eftermiddagen. Opskriften på rabarberkagen stammer oprindeligt fra ‘Byens Bedste Kager’, hvor jeg udskiftede mælk med vand. Resten blev freestylet. Rabarbersnitter ca. 8 personer 200 g rabarber 80 g rørsukker 80 g smør 

Appelsinkugler og hjemmelavede bountys

Appelsinkugler og hjemmelavede bountys

I går lavede jeg lidt godter i forbindelse med Operation Påskeglad, så det er forhåbentlig en modtager, der godt kan lide lidt sødt til tanden. Jeg lavede appelsinkugler og bountys – sidstnævnte med inspiration fra Annes chokoladeblog. Appelsinkugler – marcipan – appelsinlikør og små stykker 

Bærtærte med kokos

Bærtærte med kokos

Selvom vi er ved at flytte, så går jeg stadig op i at overholde mit benspænd for denne måned, og derfor bagte jeg denne bærtærte til vores søndagsgæster.

Jeg havde forelsket mig i en opskrift på tranebærtærte fra ‘Tænd på tærter…’, men da jeg ikke kunne skaffe friske tranebær, brugte jeg i stedet noget af den tranebærgelé, jeg lavede sidste år. Så udelod jeg til gengæld sukker og et par andre ingredienser, som matchede de ting, der var i geleen i forvejen. Der skulle også bruges en række forskellige bær i opskriften, og dem dækkede jeg ind ved at bruge en pose bærsymfoni. Åbenbart skal tærten også bages i 25 minutter, når kokosfyldet er smurt på dejen – men før bærrene puttes på – det gjorde jeg ikke, men det blev tærten nu ikke dårligere af.

Bærtærte med kokos

6-8 personer

Dej:
150 g mel
100 g smør
75 g flormelis
1 æg

Fyld:
75 g marcipan
75 g kokosmel
150 g sukker
150 g smør
3 æg
revet skal af en økologisk citron

Tranebærkompot:
250 g tranebærgelé
250 g bærsymfoni, optøet

Smuldr smørret i melet og ælt det sammen. Skal tærten laves hurtigt, kan du presse dejen ud i et tærtefad med det samme – ellers pak den godt ind og lad den hvile i køleskabet en halv time, så den er lettere at rulle ud. Bag dejen ved 200 grader i 20 minutter.

Rør marcipan, kokosmel, sukker og smør sammen. Tilsæt æggene et ad gangen under omrøring, og tilsæt til sidst citronskal. Kokosmassen smøres ud på den bagte tærtebund. Bland tranebærgelé og bærsymfoni godt og smør det oven på kokosmassen. Bag tærten ved 190 grader i 20-30 minutter. Spis gerne en kugle vanilleis til den lune tærte.

Note: Meget, meget lækker tærte! Den var både lidt syrlig og frisk i det på grund af citronskallen og kokosmelet, mens bærrene og marcipanen også gav den en fin sødme. Der blev også spist godt af den, og det er bestemt en af de bedste frugttærter, jeg har smagt!

Appelsinlikør og julegrød

Appelsinlikør og julegrød

Dagen efter dagen… det var en dejlig juleaften i går, hvor vi fik slappet af, hygget, spist god mad og åbnet en masse skønne gaver. Om eftermiddagen holdt vi jul med yndlingsnevøen, og jeg fik tumlet så meget rundt med ham, at jeg ikke savnede 

Konfekt – abrikoskugler og kaneltrøfler

Konfekt – abrikoskugler og kaneltrøfler

Hvad siger du til en omgang abrikoskugler? Eller måske lidt kaneltrøfler? Jojo, der er gang i konfektlavningen her i huset! Pyh… jeg havde en travl dag i går, og det får jeg også i dag, så jeg må droppe træningen her til formiddag for at 

Konfekt – appelsinkugler og hvide trøfler

Konfekt – appelsinkugler og hvide trøfler

Jeg har haft travlt med at lave konfekt de sidste dage, og denne gang er jeg nået til appelsinkugler og hvide trøfler. Noget skal bruges som gave, og noget skal bruges i næste uge. Vi kunne selvfølgelig aaaaldrig selv finde på at spise noget af det, og jeg fløjter naturligvis hele tiden, mens jeg laver det.

… eller noed…

De to første opskrifter kommer her. Den første – appelsinkugler – legede jeg mig frem til i køkkenet. Den anden har jeg fra Hannes blog, og det er en hurtig og lækker måde at lave juleguf på – prøv den!

Appelsinkugler

500 g marcipan
100 g hakket mørk chokolade
fintrevet skal fra en øko-appelsin
4-5 spsk Cointreau
1-2 spsk kakao
kokosmel til pynt

Alt undtagen kokos blandes sammen. Konfektmassen stilles i køleskab – gerne natten over, og når den er blevet stiv nok, trilles den til kugler, der vendes i kokosmel.

Note: Disse appelsinkugler har en fin smag af appelsin og kokos, som går godt sammen med den mørke chokolade.

Hvide trøfler med citron

200 g hvid chokolade
2 spsk citron saft
½ tsk fintrevet citronskal
2 spsk fløde
flormelis til pynt

Hak chokoladen fint og smelt den forsigtigt i mikrobølgeovn eller over vandbad. Rør citronsaft, citronskal og fløde i chokoladen. Lad det køle af, til det bliver fast men ikke helt stift. Rul det til kugler og vend dem i flormelis. Stil dem koldt.

Note: Jeg er jo helt pjattet med citron, så det var rigtig dejligt med citronpiftet i smagen. Det er dog også en ret kompakt form for konfekt, så man spiser kun lidt af det ad gangen.

Karamelæbler

Karamelæbler

Jeg er blevet tagget af Linebine til at deltage i en blogleg, hvor jeg kunne vælge mellem følgende emner: grønlangkål, yndlings-julekage eller kandiserede æbler! Det første har jeg intet forhold til, det næste har jeg ikke, men det tredje – se, det emne vækker minder