Tag: kakaopulver

Jule-tiramisu

Jule-tiramisu

Hvad siger du til en jule-tiramisu? Jeg har før leget med juleklassikerne og har blandt andet lavet en risalamande-cheesecake, risalamandebudding og en risalamandetærte, men da jeg for et stykke tid siden faldt over en kombination af risalamande og tiramisu, kunne jeg ikke stå for ideen. 

Edderkoppekager med chokolade og kanel

Edderkoppekager med chokolade og kanel

Det er Halloween og dermed tid til edderkoppekager! Disse hyggelige størrelser er jo ikke så skræmmende, så dem kan man sagtens lave sammen med de små børn. Du kan i princippet bruge en hvilken som helst muffin-opskrift, så længe dine muffins får en nogenlunde glat 

Tiramisu Cocktail

Tiramisu Cocktail

Sidste eksperiment under kaffe-benspændet blev denne Tiramisu Cocktail. Jeg tænkte, at det var en oplagt dessert at lave en drink-udgave af.

Jeg kan også godt lide tiramisu med Amaretto i stedet for marsala. Hvis du vil prøve at lave en Tiramisu Cocktail med Amaretto i stedet for marsala, vil jeg anbefale, at du holder lidt igen med Amarettoen og smager dig frem, da jeg ikke er sikker på, at der skal lige så meget af denne likør i.

Tiramisu Cocktail

1 drink

½ dl fløde
1 dl sødmælk
4 cl Kahlua
4-6 cl marsala*
isterninger
kakaopulver

*kan erstattes af Amaretto, men så skal mængden nok justeres – smag dig frem

Hæld fløde, mælk, Kahlua og marsala i en shaker sammen med en stor håndfuld isterninger. Ryst shakeren godt og si derefter drinken, når du hælder den over i et bredt, lavt glas (så du ikke får skummet med). Drys kakaopulver over din cocktail gennem en sigte, så det lægger sig som et tyndt lag.

Note: Tiramisu Cocktail fungerer fint både som dessert og som drink. En sød og mælket dessert med kakaoens letbitre modspil. Og så ser den jo fin ud 🙂

Bløde kaffekarameller

Bløde kaffekarameller

Jeg starter min kaffe-benspænd med et sikkert valg i form af noget sødt – nemlig kaffekarameller. Jeg kan godt lide kombinationen af kaffe og chokolade, og i disse kaffekarameller er der både kaffepulver, kakaopulver og fløde, så det kan jo dårligt gå galt. Jeg skelede 

Sønderjysk rugbrødslagkage

Sønderjysk rugbrødslagkage

Jeg er absolut ikke færdig med Sønderjylland i forbindelse med mit egnsret-benspænd, for jeg kom søreme til at lave denne dejlige rugbrødslagkage tidligere på måneden! En rigtig saftig og dejlig lagkage fyldt med syltetøj og flødeskum. Jeg har set en del forskellige opskrifter på rugbrødslagkage 

Julesmåkage med chokolade og polkagris

Julesmåkage med chokolade og polkagris

Findes der en julesmåkage med chokolade? Ja – hvis man skeler til udlandet. Da jeg sidste år havde et benspænd med julesmåkager, hentede jeg også inspiration fra udlandet, og her faldt jeg blandt andet over en julesmåkage med chokolade på den amerikanske side I ♥ Naptime. Det er en ret festlig julesmåkage med chokolade, for der er stykker af polkagris i. “Polka-hvad-for-noget?!”, siger du måske. Polkagrise er de rød- og hvidstribede sukkerstænger med pebermyntesmag, som man kan købe ved juletid. De er noget mere udbredte i USA og England, men de kan som regel også købes i de store supermarkeder. Vær dog opmærksom på, om der faktisk står på pakken, at de smager af pebermynte, for der er – ak ak – supermarkeder, der formaster sig til at sælge polkagrise UDEN pebermyntesmag.

Nu er jeg faktisk ikke særlig glad for pebermynte, men efter at have prøvet disse julesmåkager, så er jeg blevet noget mildere stemt over for kombinationen af chokolade og pebermynte. I denne udgave er pebermynten nemlig ikke så kraftig, så der er en rigtig fin balance mellem den søde chokolade og den friske pebermynte. Jeg lavede en række justeringer i forhold til den oprindelige opskrift – blandt andet fordi den indeholdt et eller andet mystisk prefabrikeret miks, vi ikke har her i DK.

Julesmåkage med chokolade og polkagris

ca. 20 stk.

75 g blødt smør
1 dl mørk farin
1 æg
1 tsk bagepulver
2½ dl hvedemel
3 spsk kakaopulver
en lille smule salt
70 g hakket mørk chokolade
70 g hakket polkagris (sukkerstok med pebermyntesmag)

Pisk smør og farin til en luftig, ensartet masse. Pisk æg i og tilsæt derefter bagepulver, hvedemel, kakaopulver og salt. Rør det grundigt sammen, inden du vender chokolade og polkagris i.

Form dejkugler på størrelse med valnødder og tryk dem ud på en bagepapirbeklædt bageplade. De kan godt være på én bageplade, hvis du er omhyggelig, når du arrangerer dem på pladen. Bag dine småkager ved 175 grader i 10-12 minutter. Lad dem køle helt af, inden du nyder dem sammen med et glas mælk eller en kop te eller kaffe.

Note: Jeg ville oprindeligt eksperimentere med denne form julesmåkage med chokolade, fordi der er pebermynte i, og det kan gemalen godt lide. Jeg havde IKKE planlagt at spise flere af småkagerne, men det kom jeg søreme til, for de smagte ret godt. Selvom der er pebermynte i. Som jeg som sagt ikke bryder mig om…. øhm… bortset fra i disse kager (pokkers!).

Chokoladetærte med saltflager

Chokoladetærte med saltflager

Jeg starter månedens benspænd med en rigtig beskidt chokoladetærte! Salt kan nemlig også bruges i det søde køkken, og jeg er især vild med kombinationen af chokolade og salt. Denne chokoladetærte blev serveret sidste weekend, da jeg havde gæster, og de blev også udsat for 

Chokolade-karamelkage

Chokolade-karamelkage

Da jeg for nylig var til rund fødselsdag, medbragte jeg denne ultrasyndige chokolade-karamelkage, da fødselaren havde ønsket sig noget med karamel. Og hvor tit er det lige, man bager en karamelkage? Ikke tit nok! Jeg fandt inspiration til denne karamelkage hos BBC GoodFood, men ændrede 

Chokoladepasta med friske hindbær

Chokoladepasta med friske hindbær

Denne chokoladepasta var det søde punktum i en fire retters menu, vi serverede for vores gæster tidligere på ugen. Inden da havde de spist cannelloni med ricotta, citron og basilikum, salat med kalvehjerte og avokado samt lidt forskellige oste.

Jeg lavede også en dessert med pasta i starten af juli – nemlig denne dessertpasta med hvid chokoladesauce – men jeg kunne ikke dy mig og måtte også lave en smuk, chokoladebrun chokoladepasta som en af de sidste retter i juli måneds pasta-benspænd.

Chokoladepasta med friske hindbær

4 personer

30 g kakaopulver
30 g flormelis
60 g hvedemel
1 æg
1 spsk vindruekerneolie

Derudover:
lidt sukkersirup – se fremgangsmåde
friske hindbær
friske mynteblade

Rør kakaopulver, flormelis og hvedemel sammen og læg det i en bunke på køkkenbordet. Lav en stor fordybning i midten og slå ægget ud i den. Tilsæt olien. Pisk stille og roligt ægget sammen med de tørre ingredienser, indtil dejen begynder at samle sig. Saml dejen og ælt det til en ensartet masse. Det er en ret fugtig dej, så du skal muligvis bruge lidt mere mel. Put dejen i en frostpose og læg den i køleskabet en times tid.

Derefter er det tid til at rulle din chokoladepasta ud! Brug gerne en pastamaskine. Har du ikke det, kan du også sagtens bruge en kagerulle. Sørg for at bruge godt med mel under udrulningen, så dejen ikke klistrer sig fast til bordet. Skær dejen i strimler og kog din chokoladepasta i ca. 2 minutter. Skyl den hurtigt i lunkent vand og anret din chokoladepasta i dybe skåle. Hæld en sjat sukkersirup over hver portion og pynt med friske hindbær, mynte og lidt bærstøv (jeg kunne ikke finde mine tørrede hindbær, så jeg brugte brombærstøv i stedet).

Note: Jeg var godt tilfreds med både smagen og udseendet af denne chokoladepasta. Det ville nu heller ikke have gjort noget med en lille smule hakket hvid chokolade drysset ud over denne chokoladepasta – både af hensyn til smag og udseende af desserten, der har en tydelig chokoladesmag, selvom pastaen stadig er ret mild. Vil du have en lidt mere intens dessert, så udskift sukkersiruppen med hindbærsirup eller myntesirup.

Vores gæster havde været så søde at tage vin med til desserten. Sjovt nok var de forbi min yndlingsvinhandel, hvor de købte en Recioto della Valpolicella fra Fratelli Recchia. En utrolig dejlig og sødmefuld mørk dessertvin, der havde en god fylde, der passede fint til chokoladesmagen. Yum!

chokoladepasta, kakaopasta, pastadessert, pasta, kakaopulver, flormelis, hvedemel, hindbær, sukkersirup, rørsukker, dessert
Minions-kage

Minions-kage

Min yngste yndlingsnevø havde fødselsdag for nylig – helt præcis søndag for en uge siden, hvor hedebølgen toppede! Han havde selv spurgt, om jeg ville lave fødselsdagslagkage til ham, og det ville jeg selvfølgelig gerne. Det måtte meget gerne være en fødselsdagskage ligesom sidste år