Tag: kakaopulver

Kakaosuppe

Kakaosuppe

Denne kakaosuppe bliver den sidste 30’er-ret, jeg når, inden jeg begynder på denne måneds benspænd. Og hvad er kakaosuppe så? Ja, det er faktisk bare varm kakao toppet med tvebakker (eller hvad du nu har lyst til). Jeg så opskriften i den kogebog, som en 

Sweet potato brownie

Sweet potato brownie

Vi får gæster i dag, og de skal prøve denne sweet potato brownie! Ja, det er ikke så tit, jeg bruger sweet potatoes i det søde køkken, men jeg faldt for en kage, jeg så på bloggen Chocolate Covered Katie (skønt blognavn i øvrigt). Jeg 

Laktosefri kage uden hvedemel

Laktosefri kage uden hvedemel

For et par uger siden havde vi besøg af HomemadeHeaven + kæreste, og der serverede jeg denne laktosefri kage som dessert, da hun desværre ikke kan tåle laktose.

Jeg besluttede mig for at bruge min kastanjekage som udgangspunkt. En ret saftig og lækker kage, hvor der ikke indgår hvedemel. Denne opskrift tager derfor hensyn til både glutenallergikere og folk, der er laktose-intolerante.

Jeg udskiftede chokoladen med kakaopulver samt tilføjede lidt rapsolie. Den blev mere fast end den oprindelige kage, så jeg har skåret en smule ned på kakaopulveret i den endelige opskrift.

Laktosefri kage

6-8 personer

150 g kakaopulver
½ dl rapsolie
3 spsk ultrastærk kaffe
5 æggeblommer
5 æggehvider
1½ dl rørsukker
250 g sødet kastanjecreme
Saften og reven skal af en øko-appelsin – eller 2 spsk cointreau

Pisk æggeblommer og 1 dl rørsukker til en let og luftig creme. Pisk kakaopulver, rapsolie, kastanjecreme, appelsinsaft og appelsinskal røres i æggemassen. Pisk æggehviderne næsten stive, tilsæt ½ dl rørsukker og pisk så, indtil hviderne er helt stive og blanke. Rør en tredjedel af æggehviderne i dejen og vend resten af hviderne forsigtigt i massen. Hæld dejen i en smurt springform på ca. 25 cm og bag kagen ved 180 grader i ca. 40 minutter. Stik med en tynd pind i midten af kagen for at se, om den er færdigbagt. Tag kagen ud og lad den hvile lidt. Efter ti minutter fjernes springformsringen.

Servér den laktosefri kage sammen med en lun bærsauce – for eksempel hindbærsauce.

Note: Det endte med et ganske fint resultat. Denne laktosefri kage er selvfølgelig ikke nær så saftig som den originale kage, da jeg har udeladt chokolade, men jeg syntes, at erstatningen med kakaopulver og rapsolie gav et godt resultat, og gæsterne tog da også for sig af desserten.

Chokoladebrød med lime

Chokoladebrød med lime

Dette chokoladebrød bliver afslutningen på august måneds benspænd. Navnegeneratoren, der har været inspirationskilden, foreslog nemlig, at jeg skulle bage et chokoladebrød med lime, og det syntes jeg var et ret spændende forslag. Jeg surfede lidt på nettet og faldt for et chokoladebrød fra Sugar Salt 

Donauwelle

Donauwelle

Donauwelle er en tysk flerlagskage med kirsebær og vaniljecreme, der toppes med et chokoladelag. Den kunne jeg simpelthen ikke stå for, så den skulle naturligvis med i mit tyske-kager-benspænd. Og så kom den med, da vi skulle på skovtur med et vennepar og deres to 

Schwarzwälder kirschtorte – kirsebærkage

Schwarzwälder kirschtorte – kirsebærkage

Jeg synes ikke rigtig, at jeg kan have et benspænd med tyske kager uden også at bage den tyske kirsebærkage Schwarzwälder kirschtorte. Det er selvfølgelig også en god undskyldning for at bage en flot kage. Ikke at man skal have det, nu jeg tænker over det…

Jeg kiggede på forskellige opskrifter på kirsebærkage og valgte at følge en på Die Rezeptschachtel en god del af vejen. Jeg lavede dog en række justeringer. For eksempel havde jeg et glas kirsebærsauce på lager, som jeg brugte i stedet for at købe et glas sure kirsebær, som man normalt gør. Til gengæld sørgede jeg naturligvis for at bruge kirsebærlikør i kagen – ellers er det ganske enkelt ikke en Schwarzwälder kirschtorte ifølge de tyske traditioner!

Schwarzwälder kirschtorte – kirsebærkage

7-8 personer

Bund:
1 dl hvedemel
½ tsk bagepulver
1 spsk rørsukker
30 g koldt smør
1-2 spsk vand

Chokoladekage:
3 æg
1 dl rørsukker
1 spsk vand
40 g blødt smør
2 dl hvedemel
½ dl kakaopulver
1 tsk bagepulver

Fyld og pynt:
1 glas sure kirsebær, 300-350 g (alternativt et glas kirsebærsauce)
4-6 spsk kirsebærlikør
4 dl fløde
½ dl flormelis
½ tsk vaniljepulver
1-1½ dl finthakket mørk chokolade
syltede eller kandiserede kirsebær

Rør hvedemel, bagepulver og rørsukker sammen til bunden. Skær smørret i mindre stykker og gnid det ud i melet. Tilsæt en smule vand, så du kan samle dejen til en kugle. Læg den i køleskabet en halv times tid.

Rul dejen ud på et meldrysset bord. Tag en springform på 15-16 cm i diameter og læg bagepapir i bunden. Bred dejen ud på den og bag bunden ved 170 grader i ca. 10 minutter. Lad den køle lidt af og rør så dejen til chokoladekagen.

Start med at dele æggeblommer og æggehvider i hver sin skål. Pisk æggehviderne stive sammen med en tredjedel af sukkeret. Pisk derefter æggeblommerne med resten af sukkeret samt vaniljepulver og vandet. Sørg for at piske det grundigt og længe, så sukkeret opløses, og det får en cremet konsistens. Pisk dernæst smør, hvedemel, kakaopulver samt bagepulver i. Vend til sidst æggehviderne forsigtigt i dejen.

Hæld dejen ud over bunden i springformen og bag den ved 170 grader i ca. 40 minutter. Tjek om den er gennembagt ved at stikke en lang tynd træpind i kagen og se, om der hænger kagedej ved. Hvis der gør, så bag den lidt længere.

Lad kagen køle helt af. Tag den derefter ud af springformen og del den i tre lige tykke lagkagebunde. Hvis kagen har fået en lille top, så kan du skære den af med en lang skarp kniv.

Læg bunden af kagen på et kagefad og fordel 2-3 spsk kirsebærlikør ud over den. Smør den derefter med kirsebær. Pisk fløden stiv med flormelis og vaniljepulver. Fordel et lag på ca. 2 cm ud over bunden. Læg det mellemste kagestykke over og dryp det ligeledes med kirsebærlikør og smør kirsebær ud over. Læg igen et flødeskumslag på og slut af med det øverste kagestykke. Tryk det let ned, så fyldet fordeler sig ligeligt. Hvis noget af fyldet bliver trykket ud i siderne af kagen, så fjern det.

Smør flødeskum på toppen og på siderne af kagen. Det kræver lidt tålmodighed – ikke mindst fordi kirsebærrene risikerer at farve flødeskummet lyserødt. Tryk den hakkede chokolade på siderne med let, flad hånd samt i midten af kagens top. Tag resten af flødeskummet og hæld det på en kagesprøjte. Lav flødeskumstoppe hele vejen rundt langs kanten af din kirsebærkage og slut af med at trykke kirsebær på toppen af dem.

Lad din kirsebærkage trække i køleskabet et par timer, inden du serverer den.

Note: Jeg synes, at den tyske kirsebærkage Schwarzwälder kirschtorte har et flot nostalgisk look. Nu bliver den lidt ekstra retro, da jeg kun havde kandiserede kirsebær på lager (og det er meget 80’er-agtigt i min optik), men den blev nu ganske flot. Og ja, godt smagte den også. Den havde en fin mild smag. Den bliver selvfølgelig lidt kraftigere i smagen, hvis du bruger sure kirsebær eller kirsebærsauce med kraftig smag.

Mælkefri chokoladekage med peanutbutter

Mælkefri chokoladekage med peanutbutter

Chokolade og peanutbutter er en skøn kombination, så da jeg faldt over en opskrift på mælkefri chokoladekage med peanutbutter fra CookieCrumble i mit arkiv, så blev det straks til torsdagskagen på hjemmekontoret (for ja, om torsdagen er der som regel kage på min arbejdsplads). Og 

Rensdyrkager

Rensdyrkager

Du ønskes rigtig glædelig jul med disse festlige rensdyrkager, som jeg hyggede mig med at lave i går! Er de ikke kære? Og lige til at spise? Altså hvis man nænner det… Jeg ville afprøve en opskrift, jeg fandt på nettet, men den viste sig 

Halloween-øjne

Halloween-øjne

Så er der lækre, saftige Halloween-øjne til alle lækkermunde! Hehe. Det er selvfølgelig ‘bare’ chokoladekugler lavet i samme stil som jeg laver romkugler – dog med den undtagelse, at jeg her har brugt Cointreau i stedet for rom.

Så til disse Halloween-øjne skal du altså bruge:


– chokoladekage (for eksempel denne eller denne)
– evt. blødt smør (hvis kagen i sig selv ikke er saftig nok)
– kakaopulver
– Cointreau
– hvid chokolade til at overtrække ‘øjnene’
– mørk chokolade til at dekorere ‘øjnene’
– sort fondantfarve til at dekorere øjnene’
– rød fondantfarve til at dekorere øjnene’

Smuldr kagen i en skål og ælt den sammen med kakaopulver, en sjat Cointreau og evt. lidt smør indtil du har en blød masse. Form den til kugler og lad dem tørre en halv times tid på et spækbræt.

Smelt den hvide chokolade over vandbad eller i forsigtigt i mikrobølgeovn og vend kuglerne i den. Sørg for at lade dem dryppe godt af, inden du placerer dem på bagepapir. Når overfladen er stivnet, smelter du den mørke chokolade. Tag en teske og tegn forsigtigt en lille plet på toppen af hver chokoladekugle. Når det er tørt, kan du tegne en sort plet i midten samt ‘blodårer’ langs siden af dine Halloween-øjne, så de bliver ekstra skræmmende at se på. Du skal dog være opmærksom på, at fondantfarven skal tørre i lang tid, for den afgiver en del farve. Du kan derfor også overveje at bruge en fødevaretusch i stedet eller evt. farve noget hvid chokolade med rød fondantfarve og tegne med den røde chokolade i stedet.

Rugbrødslagkage med karamelcreme

I går havde svigerfar fødselsdag, og så var det jo meget oplagt, at jeg medbragte en kage, nu hvor jeg har kagepynts-benspænd. Da jeg ved, at han godt kan lide karamel, så blev det til en rugbrødslagkage med karamelcreme. Jeg tog udgangspunkt i denne opskrift