Decembers benspænd skal selvfølgelig også byde på juleindslag fra Tyskland, og i dette tilfælde blev det til tysk glühwein, som jeg lavede for nylig. Jeg har prøvet glühwein, da vi var på julemarked i Berlin for et par år siden, og jeg må indrømme, at …
Inden jeg kaster mig over de udenlandske juleretter, så vil jeg lige fortælle om den nye version af æbleskiver, som jeg afprøvede i weekenden. Jeg er ellers ikke så meget til de klassiske danske julekager, men æbleskiver skal vi dog have hvert år – og …
Vores søndagsgæster blev udsat for ovenstående påfund om eftermiddagen – nemlig en omgang Halloween-muffins med alt godt fra gemmerne. Det betød blandt andet, at jeg fik eksperimenteret med at putte dadler i kagerne, da jeg lige havde otte tilbage i pakken – og det fungerede rigtig godt! Da Halloween nærmer sig med hastige skridt, blev kagerne selvfølgelig også pyntet derefter – med orangefarvet flødeostecreme og sort sukker.
Halloween-muffins med æble, kanel og dadler
16 stk.
1½ dl letmælk
1 dl kærnemælk
40 g smeltet smør
1 æg
100 g fuldkornshvedemel (kan evt. opblødes i letmælken i fem minutters tid)
200 g hvedemel
120 g rørsukker
3 tsk bagepulver
lidt salt
2 tsk kanel
2 æbler skåret i små tern
8 dadler skåret i små tern
Creme:
70 g blødt smør
200 g flødeost naturel
ca. 150-200 g flormelis
1-2 tsk kanel
lidt vaniljesukker
orange pastafarve
Pisk let- og kærnemælk, æg og smør godt sammen. Bland de tørre ingredienser i en anden skål og rør det i mælkeblandingen. Vend æble- og dadeltern i dejen og fordel den i muffinforme (fyld dem kun mellem halvt og tre-fjerdedele op). Bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter – tjek dem evt. med en lille træpind. Lad dem køle af, inden du pisker ingredienserne til cremen sammen og smører den på de små Halloween-muffins.
Note: Selvom der er fuldkornsmel i disse Halloween-muffins, føltes de ikke tunge – og så er kombinationen af æbler og kanel jo altid et hit, så de blev godt modtaget.
Vi besøgte et vennepar i går, som vi jævnligt spiller brætspil med. Der bliver altid diskuteret politik, når vi mødes med venneparret, og selvom vi ikke rigtig er enige, foregår det altid på en sober måde med et glimt i øjet. Da vi for halvanden …
Jeg har endelig bagt rugbrød igen! Jeg manglede noget surdej, men da det er ret let at lave, så burde jeg have gjort det noget før. Se nederst i indlægget hvordan jeg lavede surdejen denne gang. Jeg har før bagt rugbrød med tranebær i, men …
En dejlig mørk chokoladekage blev medbragt, da en af mine kolleger havde fødselsdag. Jeg tog udgangspunkt i en opskrift på mørk chokoladekage fra den dejlige bagebog ‘Byens bedste kager’, hvor jeg fandt en opskrift, som jeg legede videre med, så den passede til de råvarer, jeg havde på lager.
Mørk chokoladekage med trøffelcreme 10-12 personer
Trøffelcreme:
2 dl fløde
200 g finthakket mælkechokolade
Chokoladekage:
150 g smør
250 g mørk farin
2 æg
200 g hvedemel
2 tsk vaniljesukker
2 tsk bagepulver
2 tsk natron
60 g kakao
100 g finthakket mørk chokolade 70%
100 g abrikosmarmelade
ca. 4 spsk Mozart Black Chocolate Likør
2 dl kærnemælk
Bring fløden på kogepunktet og hæld mælkechokoladen i. Rør godt rundt og stil trøffelmassen til afkøling i fryseren en times tid.
Rør smør og brun farin sammen i en skål og rør derefter æggene i ét ad gangen. Rør hvedemel, bagepulver, natron, kakao og vaniljesukker sammen i en anden skål og tilsæt det derefter til farinmassen under omrøring og rør derefter kærnemælk i. Rør til sidst den mørke chokolade og abrikosmarmeladen i dejen, inden du hælder den i en smurt springform på ca. 25 eller et fad med ca. samme størrelse. Bag kagen ved 190 grader i ca. en time – husk at stikke i den med en tynd træpind for at teste, om den er færdigbagt. Tag kagen ud og lad den køle helt af, inden du vender den ud af formen/fadet. En god mørk chokoladekage bliver blot endnu bedre af lidt chokoladelikør, så sørg endelig for at dryppe den med lidt likør og lad kage suge det ind.
Pisk trøflen let med en elpisker og smør derefter kagen med trøffelmassen – du kan evt. flække kagen inden og lægge et lag mellem de to halvdele. Pynt evt. med chokoladeflager eller hakkede nødder.
Note: Dejlig mørk chokoladekage, der får en dyb smag på grund af den mørke farin. Cremelaget er ret lækkert og er god sammen med den mørke kage, som ellers kunne blive ret heftig at spise ‘alene’. Likøren var også god til at gøre kagen lidt mere saftig, da den lange bagetid var med til at udtørre den lidt i kanten. Du kan evt. overveje at dække kagen til med stanniol efter 30-40 minutters bagetid, så du ikke risikerer, at overfladen bliver for mørk.
For mig er stenbiderrogn et af de første sikre tegn på, at nu er det forår. En af de bedste måder at indtage de små skønne stenbiderrogn på er oven på et stykke mørkt og kraftigt ristet stykke rugbrød og i selskab med creme fraiche …
Jeg er ikke færdig med at fortælle om søndagens femretters-menu, for jeg mangler lige at fortælle om osteretten og desserten. Vi købte for nylig en æbleskivepande – det manglede vi i december, da vi ikke nåede at finde en, der kunne bruges til induktionskomfur – …
I forbindelse med weekendens julefrokost bagte jeg fore ordentlige brød – tre rugbrød og et ølandshvedebrød. Jeg vidste godt, at jeg nok havde bagt for meget rugbrød, og det endte da også med, at jeg slet ikke behøvede at tage det sidste op af fryseren, men hjemmebagt brød mætter nu også afsindig meget. Bagningen gav mig også mulighed for at afprøve noget ølandshvedemel og emmermel, jeg havde fået tilsendt af Økologisk Landsforening, og de to meltyper levede helt op til mine forventninger.
Rugbrødene er alle varianter af denne grundopskrift, mens ølandshvedebrødet var et tjuhej-hvad-ska-vi-lige-rode-sammen.
9 dl lunkent vand 4 dl hyldeblomstcider ½ dl agavesirup 5 spsk surdej 4 tsk groft salt med top 500 gram knækkede hvedekerner 200 gram havregryn 400 g groft rugmel 150 g hvedemel 60 gram maltmel 200 gram grahamsmel
Mørkt rugbrød med tranebær
et stort rugbrød
8 dl lunkent vand 3 dl nisseøl ½ dl mørk sirup 5 spsk surdej 4 tsk groft salt med top 2 håndfulde tørrede tranebær 500 gram knækkede rugkerner 200 gram havregryn 50 gram hørfrø 30 gram brændt maltmel 100 g grahamsmel 500 gram rugmel 150 g emmermel
Generel fremgangsmåde: Bland vand, øl, sirup og surdej i en røremaskine. Tilsæt derefter de tørre ingredienser lidt ad gangen og lad det røre rundt i ti minutter. Derefter lægger du et viskestykke over skålen og lader dejen stå og pønse i 12-24 timer ved stuetemperatur. Dejen puttes i en stor rugbrødsform og sættes i en forvarmet ovn, hvor den skal bage i to timer ved 170 grader.
Pak evt. brødet ind i et viskestykke, mens det afkøler på en bagerist, så det ikke bliver for hårdt.
Note: Alle ganske fine brød, men jeg er mest til det mørke rugbrød, så jeg er glad for, at jeg endelig fandt noget brændt maltmel, som er kraftigere end det maltmel, du kan købe i enkelte supermarkeder. Det brændte maltmel fandt jeg hos Sofisticake, ligesom du kan købe det i flere specialforretninger, som blandt andet sælger kagepyntningsudstyr.
Langtidshævet ølandshvedebrød
2 brød
4 dl vand 3 dl kærnemælk 15 g gær ½ tsk salt 1 spsk honning 300 g ølandshvedemel 100 g grahamsmel 16-18 dl hvedemel
Opløs gæren i vandet og kærnemælken. Bland salt og honning i og derefter grahamsmelet. Tilsæt så ølandshvedemelet og ælt hvedemel i, til du har en god og smidig dej. Lad den hæve i mindst et halvt døgn ved stuetemperatur – jeg tror, jeg gav det 17-18 timer – og form det så til brød, der skal stå og hæve en halv times tid. Bag dem ved 200 grader i ca. 25 minutter.
Note: Jeg lavede en lidt grovere version, så der kom lidt mere gods i, men som jeg forventede var ølandshveden rigtig lækker at arbejde med. Jeg er absolut fan af den meltype!
Det er ved at være et stykke tid siden, jeg sidst har bagt boller, så i weekenden ville jeg slå flere fluer med ét smæk og få bagt bøde rødbedeboller og kastanjeboller, så der atter var brød til madpakken. Jeg havde nemlig både rødbeder og …