Tag: ingefær

Hjemmelavet karry – sådan gør du

Hjemmelavet karry – sådan gør du

Jeg afslutter januar måneds karry-benspænd med et indlæg, jeg egentlig burde have skrevet fra start – nemlig en opskrift på hjemmelavet karry. Karry er som bekendt en krydderiblanding, og karry kommer i mange udgaver. I løbet af den seneste måneds tid har jeg leget med 

Fyldig Mulligatawny suppe

Fyldig Mulligatawny suppe

Da jeg annoncerede mit karry-benspænd for denne måned, foreslog Ostesnak, at jeg skulle lave Mulligatawny suppe – en klassisk suppe, der indeholder karry. Mulligatawny suppe kan laves på mange måder – både med eller uden kød og med ret stor variation i krydderisammensætningen. Én ting 

Egg curry – vegetarisk karryret med æg

Egg curry – vegetarisk karryret med æg

Når vi taler om karry her i Danmark, tænker vi ofte på krydderiblandingen ved samme navn, men i udlandet bruges karry (dvs. curry) også ofte brugt om en kraftigt krydret sammenkogt bygget på mange af de krydderier, der plejer at være i en karryblanding. Den slags retter skal jeg naturligvis også prøve i anledning af karry-benspændet denne måned.

Jeg kastede mig over en vegetarisk karryret – nærmere betegnet egg curry, som er en indisk ret med grøntsager, krydderier og æg. Den er ret simpel og kan både bruges som frokost eller forret. Den kan også bruges som aftensmad, hvis du laver en lidt større portion og supplerer det med brød.

Jeg fandt inspirationen i den lille kogebog, ‘Klassiske curries’, men jeg skruede op for de fleste af krydderierne, for jeg kunne se, at retten sagtens kunne blive lidt stærkere, uden at det ville kamme over.

Vegetarisk karryret

2 små portioner – nok til forret for 4 personer

4 kogte æg, skåret i kvarte
lidt rapsolie
2 løg, skåret i tynde både
2 fed hvidløg, finthakkede
1 spsk finthakket frisk ingefær
2 tsk stødt koriander
1 tsk gurkemeje
½ tsk chiliflager
2 tsk spidskommen
1 tsk tomatkoncentrat
½ dåse flåede tomater
1 dl vand
1 tsk garam masala
salt

Svits løg, hvidløg og ingefær i en god sjat olie på en pande, indtil de bliver bløde. Tilsæt alle krydderier undtagen garam masala og salt. Rør godt rundt i pandens indhold, så krydderierne bliver jævnt fordelt. Rør tomatkoncentrat, flåede tomater og vand i. Lad det simre i 10-15 minutter uden låg på, så saucen koger ind. Smag til med garam masala og salt og vend forsigtigt æggene i. Spis med det samme – evt. med lidt brød til, for eksempel dette pandebrød.

Note: Jeg synes, det er en ganske glimrende vegetarisk karryret, som har en fin, rund smag uden at være brændende stærk.

Spekulatius

Spekulatius

Det er dagen før dagen, og det betyder også, at dette bliver det sidste indlæg i mit julesmåkage-benspænd. Den sidste julesmåkage, jeg vil vise frem, er den tyske spekulatius. Det er en julesmåkage, der også findes under navnet speculoos i Belgien og speculaas i Holland. 

Gammeldags honninghjerter

Gammeldags honninghjerter

Honninghjerter – eller honningkagehjerter som muligvis er det mest korrekte navn – er en af de få julekager, som altid indgår i mine juletraditioner. Hvert år køber jeg nemlig altid to honninghjerter hos bageren i løbet af julemåneden og giver det ene til min elskede 

Hermits – engelske julekager

Hermits – engelske julekager

Det engelske køkken kan byde på en hel del interessante og dejlige julesmåkager. Udover gingerbread men, som også stammer fra England, så skulle hermits også stamme herfra. Nu kan man diskutere, om hermits er en julesmåkage – det ligner trods alt mere en form for energibar – men bare fordi det ikke lige er en sprød smørsmåkage, så skal man ikke undervurdere hermits. Jeg synes i den grad, de smager af jul, for de er fulde af julekrydderier, sukker, rosiner og valnødder – what’s not to like?

Hermits

6-8 stk.

2½ dl hvedemel
1 dl rosiner
1 dl mørk farin
1 tsk stødt ingefær
1½ tsk kanel
1 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
en lille smule salt
1 dl lys sirup
50 g smeltet smør
1 æg
1 dl hakkede valnødder

Rør hvedemel, rosiner, farin, bagepulver og krydderier sammen i en skål. Tilsæt sirup, smør og æg og rør det godt sammen. Vend valnødderne i dejen. Smør en lille firkantet bageform – jeg brugte to små – med smør, hæld dejen i og glat den ud. Sæt formen i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter. Test om den er færdigbagt ved at stikke en tynd træpind i. Er spidsen af pinden fri for kagedej, når du trækker den ud, er kagen færdig. Tag formen ud af ovnen og lad kagen køle lidt af, inden du vipper den ud. Skær kagen ud i lange stykker (se billederne) og lad dem køle helt af. Nyd dem sammen med et glas kold mælk eller varm te.

Note: Kan du godt lide saftige, krydrede vinterkager, så er disse hermits lige noget for dig! De har masser af smag, og jeg elsker den krydrede, søde smag, de bløde rosiner og de letbitre valnødder – en dejlig kombination, som minder lidt om de traditionelle engelske julekager – bare knapt så tunge. Hvis du husker at putte dem i en lufttæt kagedåse, så snart de er kølet af, fortsætter de med at være saftige og bløde. De har dog næppe lige så lang holdbarhed som de sprøde julesmåkager såsom vaniljekranse og brunkager.

hermits, julesmåkager, småkager, jul, kage, dessert, hvedemel, rosiner, mørk farin, ingefær, kanel, bagepulver, salt, sirup, smør, vanilje, æg, valnødder, nødder
Gingerbread men

Gingerbread men

Intet julesmåkage-benspænd uden de engelske gingerbread men! Sidste år lavede jeg en gingerbread cave – og det gjorde jeg såmænd også i år. Da jeg lavede årets gingerbread cave, lavede jeg en smule om på dejen og brugte resterne til at lave gingerbread men af. 

Bajigur

Bajigur

Bajigur er nok den mest eksotiske drik, jeg har lavet i forbindelse med november måneds varme drikke-benspænd. Det er en varm drik, der stammer fra Indonesien, og jeg har set virkelig mange forskellige – og spøjse – udgaver på nettet. Den helt klassiske udgave af 

Caudle – engelsk middelalderdrik

Caudle – engelsk middelalderdrik

Da jeg researchede på månedens varme drikke-benspænd, faldt jeg blandt andet over caudle – en engelsk middelalderdrik, der lød ret interessant. Den kan laves på mange forskellige måder, og jeg er både stødt på versioner lavet på øl og på vin. Varm øl er jeg ikke meget for, men varm vin kan jo være ganske godt, og da december venter i næste uge, gør det jo ikke noget, at man ‘forbereder’ sig og drikker en gløgg-agtig varm drik.

For ja – caudle kan på nogle måder godt minde om gløgg. Den version, jeg lavede, var baseret på vin, sukker og krydderier. Jeg har også læst, at der kan indgå rosiner og mandler i fremstillingen af caudle, og så er det jo nærmest gløgg! Og visse opskrifter indeholder også brødkrummer…

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift, jeg fandt på Hubpages, men tilpassede den egne smagsløg, ligesom jeg også brugte et par elementer, jeg så i andre opskrifter. Jeg tror, caudle ofte laves på hvidvin, men jeg valgte at lave den på rødvin – det gav nemlig en ret flot farve.

Caudle

2 små glas

2½ dl god, fyldig rødvin
1 tsk hvedemel
1 stykke frisk ingefær på størrelse med hovedet på en teske, skåret i skiver
1 æggeblomme
0,75 dl rørsukker
en knivspids stødte nelliker

Pynt:
lidt stødt ingefær
et par safrantråde

Hæld en lille smule vin i en lille skål og rør melet ud i det. Hæld resten af vinen i en lille kasserolle og rør melblandingen ud i det. Tilsæt sukkeret og den friske ingefær og varm vinen op. Tag kasserollen af varmen, lige inden vinen begynder at koge. Lad det køle af, indtil det har samme temperatur som spidsen på din lillefinger. Rør æggeblommen i rødvinen og sæt kasserollen tilbage på komfuret. Varm det langsomt op, mens du rører det med jævne mellemrum. Tag det af, inden det begynder at koge. Smag til med nelliker.

Si drikken og hæld caudle på glas. Pynt evt. med lidt stødt ingefær og safran.

Note: En sødmefuld, letkrydret og ret cremet drik – meget spændende med den silkebløde konsistens. Farven er også ret funky – lyslilla og ‘mælket’ på samme tid.

Fersken-margarita med ingefær

Fersken-margarita med ingefær

Som du måske har bemærket, har jeg primært serveret øl sammen med de texanske retter den sidste måneds tid (udover vand og/eller sodavand). I Texas er man nemlig ret glade for øl, og det har ærgret mig lidt, for jeg havde også sat næsen op