Tag: ingefær

Legokage – squashkage med flødeostcreme

Legokage – squashkage med flødeostcreme

Sidste weekend fik jeg tid til at pjatte lidt i køkkenet, da jeg skulle lave en fødselsdagskage en til af mine mindste venner, som fyldte 6 år. Han er ret glad for Lego, så jeg valgte selvfølgelig at lave en legokage til ham.Hvordan laver man 

Blomkålssuppe med kokosmælk og ingefær

Blomkålssuppe med kokosmælk og ingefær

blomkålssuppe, suppe, kål, vegetar, forret, blomkål, kokosmælk, ingefær, sorte sesamfrøDe selvsamme gæster, der blev udsat for lakridsflødeboller i går, spiste også med til frokost. Her fik vi denne blomkålssuppe til forret, som bestod af meget få ingredienser – men ikke desto mindre havde masser af 

Wokret med rejer, kål og kokosmælk

Wokret med rejer, kål og kokosmælk

Hvis du vil lave billig mad, kan du med fordel finde wokken frem, og det var da også en af mine foretrukne måder at lave mad på, da jeg var studerende. Til ære for månedens benspænd (og fordi jeg holder meget af asiatisk mad) har jeg selvfølgelig også lavet en wokret i denne måned.

Skal du lave wokmad så billigt som muligt, bør du helt undgå kød – især fisk som desværre er ret dyrt herhjemme. Jeg synes dog, at der skal være plads til fisk og skaldyr, selv hvis man har et lille madbudget, så jeg har brugt grønlandske rejer, som man kan få til en fornuftig pris i supermarkederne. Undgå tigerrejer og lignende rejer fra Asien – mange af de rejer, der bliver opdrættet her, kommer fra tvivlsomme producenter. Foretrækker du at bruge kylling, kan du evt. erstatte rejerne med et eller to kyllingebryster, når du alligevel parterer en kylling for at bruge den til 10 måltider mad.

Wokret med rejer, kål og kokosmælk

2 personer

200 g rejer – gerne grønlandske
rapsolie
3 tsk grøn karrypasta
1 spsk frisk ingefær, skåret i små tern
1 løg, skåret i både
200 g fintsnittet hvidkål eller spidskål
1 porre, skåret i tynde skiver
½ dåse kokosmælk
salt og peber
citronsaft
evt. fiskesauce

Hæld lidt rapsolie i en wok sammen karrypastaen og lad det svitse i 20-30 sekunder, inden du tilsætter rejer, ingefær og løg. Rør det godt rundt og lad det svitse et par minutter ved middelhøj varme, inden du tilsætter kål og porrer. Lad det stege i nogle minutter, indtil grøntsagerne begynder at blive lidt bløde og tilsæt så kokosmælken. Lad det simre, indtil grøntsagerne er møre og smag til med salt, peber og citronsaft – evt. også lidt fiskesauce hvis du har det.

Note: Karryen og ingefæren var med til at give en rigtig god og krydret varme til retten. Foretrækker du milde retter, bør du skære karrymængden ned til en tredjedel.

Græskar- og gulerodssuppe med kokos

Græskar- og gulerodssuppe med kokos

Første benspændsret i denne måned er denne grøntsagssuppe, som jeg serverede for mine gæster i går. Retten er inspireret af en smuk suppe, jeg så i november-nummeret af Spis Bedre, men jeg ændrede en del på sammensætningen. Græskar- og gulerodssuppen er billig, sund og mættende 

Gingerbread cave – ingefærbrødsgrotte

Gingerbread cave – ingefærbrødsgrotte

Spiselig julepynt er stærkt undervurderet! Jeg burde faktisk lave det noget oftere (eller… i hvert fald hver jul), for det er både en sjov og velduftende måde at julepynte hjemmet. Denne gingerbread cave – eller ingefærbrødsgrotte om man vil – lavede jeg sidste weekend, lige 

Maumenee – sød ret med fasan og hvidvin

Maumenee – sød ret med fasan og hvidvin

Tredje ret i den fem retters middelaldermenu, som jeg lavede i onsdags, var denne lille hovedret, som har et ret usædvanligt navn. Retter hedder nemlig ‘maumenee’ og består af kød fra en hane eller en fasan, der er kogt i sukker, hvidvin og julekrydderier! Det lyder ret sært i vores moderne ører, ikke sandt? Så derfor skulle jeg naturligvis afprøve det!

Opskriften fandt jeg i ‘Middelaldermad’, og det er en ret, der sandsynligvis kommer fra det arabiske køkken. Det forklarer også den ret søde smag og de eksotiske krydderier, og det har helt sikkert været en ret for de rige, for de fleste ingredienser i denne ret var ikke lette at skaffe for den almindelige bonde.

Jeg skar lidt ned på sukker- og vinmængden, ligesom jeg justerede lidt på krydderi-mængderne.

Maumenee

4 personer

6 dl sød hvidvin
300 g rørsukker
kødet fra en fasan (skåret i mindre stykker)
1 dl rismel
1 dl pinjekerner
2 dl dadler
2 spsk olivenolie
½ tsk stødt ingefær
1 tsk kanel
1 tsk nelliker
1 tsk salt

Varm hvidvin og sukker langsomt op. Når sukkeret er opløst, hælder du lidt af det i en skål sammen med rismelet og rører melet ud i væsken. Hak dadlerne og hæld dem på en pande sammen med olie og pinjekerner. Steg dem i nogle minutter, og hæld det så i vinsuppen sammen med krydderierne. Tilsæt det udrørte rismel samt fasan og lad retten simre i et kvarters tid, indtil retten har sovsekonsistens og kødet er kogt mørt.

Note: Meget interessant måde at få fasan på! Det er en ret usædvanlig sammensætning, men den smagte ganske udmærket. Det var dog ret sødt, så en anden gang vil jeg skære endnu mere ned på sukkermængden, for ellers bliver det lidt for vammelt. Men bestemt en sjov kombination!

Til retten drak vi hvidtøl, og den søde mørke drik passede fint med den solide hovedret.

Lutendrank og sød korngrød med svesker

Lutendrank og sød korngrød med svesker

I går havde vi Onkel Rejsende Mac og hendes kæreste på besøg, og det var jo en glimrende anledning til at lave en fem retters middelaldermenu! Velkomstdrinken, som også blev serveret sammen med første ret, var lutendrank, som både blev serveret i middelalderen og i 

Ingefær-wokret med kyllingeboller

Ingefær-wokret med kyllingeboller

Det er tid til et hurtigt afbræk fra middelalderen. I stedet vendte jeg i dag næsen mod Asien, for jeg trængte til en omgang wokmad, og ud over at det er sundt og velsmagende, så er det også dejlig hurtigt at lave. Nåja – og 

Buttered beer og brietærte

Buttered beer og brietærte

Da jeg havde besøg i lørdags, fik vi lidt at spise om eftermiddagen. Jeg havde fundet frem til en brietærte i ‘Middelaldermad’, og jeg fik lyst til at servere noget varmt at drikke til. Jeg er flere gange stødt på buttered beer, og vi fik da også en børnevenlig Harry Potter-udgave, da vi var i London, men en rigtig buttered beer har jeg ikke smagt før. Jeg er dog ikke sikker på, at man kunne få denne drik i middelalderen, for selve opskriften, som jeg har set hos Anarkisten, er fra slutningen af 1500-tallet. Jeg fulgte næsten opskriften – jeg måtte dog udelade stødte nelliker, da det sidste blev brugt i julen.

Buttered beer

3 mindre glas

½ l ale – jeg brugte Williemoes Ale
2 æggeblommer
50 gram rørsukker
1 tsk honning
½ tsk stødt kanel
½ tsk stødt ingefær
Friskreven muskat
2 spsk smør

Put æggeblommerne og sukkeret i en kasserolle og pisk det grundigt sammen med et piskeris. Tilsæt krydderier og hæld lidt af øllet i. Pisk det sammen med æggemassen og hæld så resten af øllet i, inden du sætter kasserollen over middel varme. Varm det forsigtigt op under konstant piskning, indtil det er meget varmt – det må ikke koge. Tag gryden af varmen og pisk smørret i og servér det med det samme.

Note: Buttered beer er en krydret og meget sød drik – for sød til min smag desværre, men jeg er heller ikke særlig god til varm øl i det hele taget (øllebrød er en af de få retter, der kan få mig til at rynke på næsen), så det var måske ikke så overraskende. Men er du til søde, varme drikke, kan buttered beer godt være noget for dig.

brietærte, ostetærte, tærte, madtærte, ost, mørdej, tærtedej, hvedemel, smør, brie, æg, fløde, creme fraiche, ingefær, safran

Her lavede jeg også en smule ændringer. Jeg brugt et helt æg mere (og undlod til gengæld at bruge 3 ekstra æggeblommer, da jeg ikke ville ende med æggehvide-rester), og så brugte jeg en creme fraiche på 18% i stedet for 38%.

Brietærte

Mørdej:
160 g hvedemel
130 g iskoldt smør
0.25-0.5 dl vand

Fyld:
500 g brie
4 æg
1 dl piskefløde
1 dl creme fraiche 18%
t sk stødt ingefær
½ tsk salt
½ tsk rørsukker
½ g safran

Smuldr smørret i melet og saml det med vand, så du får en kugle dej. Læg den i køleskabet et kvarter, inden du ruller den ud på et meldækket bord. Bred den ud i et smurt tærtefad – jeg brugte et på ca. 26 cm. Skær skimmel-laget af brien, og put osten i en blender sammen med resten af fyldet. Blend det til en ensartet masse og fordel det ud over tærtedejen. Bag tærten ved 200 grader i 15-20 minutter.

Note: Mild, behagelig tærte. Jeg savnede lidt mere kant – lidt mere krydring, men den er lettilgængelig og hurtig at lave.

Julekage med tørrede frugter og en dåse med kardemommeklumper

Julekage med tørrede frugter og en dåse med kardemommeklumper

Da vi var til julefrokost i lørdags, hvor jeg blandt andet medbragte fasansalat, havde jeg også bagt to slags julekage til eftermiddagskaffen. Jeg bagte selvfølgelig en klassisk julekage med tørrede frugter. Jeg fandt inspirationen i min ‘Jul’-kogebog, men jeg endte med at lave så meget