Tag: hvidløg

Treretters grillmenu – ærtesuppe med mynte, citronmelisse-kylling med ‘olivenpasta’ og salat – samt grillede smølfer

Treretters grillmenu – ærtesuppe med mynte, citronmelisse-kylling med ‘olivenpasta’ og salat – samt grillede smølfer

I lørdags havde vi et vennepar på besøg, og da vejret artede sig ganske godt, skulle vi selvfølgelig grille. Forretten blev lavet i god tid inden besøget, da det var en kold ærtesuppe med mynte, mens hovedret og dessert fortrinsvist blev tilberedt på grillen. Ærtesuppe …

Mørksej i thailandsk omfavnelse

Mørksej i thailandsk omfavnelse

Jeg var begyndt at længes efter thaimad igen, så da jeg fandt en pakke mørksej i fryseren, som trængte til at blive brugt, kunne den meget passende indgå i en thai-inspireret ret. Nu er mørksej ikke blandt mine yndlingsfisk – jeg synes faktisk, at den …

Lakselasagne

Lakselasagne

Weekenden stod rigtig i laksens tegn, for udover tortellini med laks lavede jeg også lakselasagne. Jeg kan jo ikke have et benspænd med italiensk mad uden lasagne! Retten er så mild, lækker og cremet, at en del fiske-skeptikere bør kunne lokkes til at smage, for retten smager på ingen måde ‘fisket’.

Lakselasagne

3-4 personer

ca. 9 lasagneplader – jeg brugte fuldkorns
1 løg
olivenolie
500 g frossen spinat
2 spsk hvidvinseddike
250 g mascarpone
salt, peber og muskatnød
450 g fersk laks – fjern skind og skær i tynde skiver
2 fed fintsnittede hvidløg
1 dåse hakkede tomater
oregano
½ dl fløde
100 g friskrevet parmesan

Hvis du som jeg ikke har friske lasagneplader på lager (og jeg havde ikke tid til at lave nogen), så tag de tørrede og læg i blød i vand, mens du laver resten af retten.

Hak løget og svits det i olivenolie i en gryde. Tilsæt spinaten, og når det er tøet op, hælder du hvidvinseddiken over og vender grundigt. Tilsæt derefter mascarpone og smag til med salt, peber og muskatnød. Lad det simre i fem minutter.

Svits hvidløgene på en pande i lidt olie og tilsæt dernæst tomaterne og smag til med oregano, salt og peber. Lad det simre i fem minutter og rund af med en sjat fløde.

Hæld lidt af tomatsaucen i bunden af et lille ildfast fad (jeg brugte et, der var på størrelse med et A4-ark). Læg derefter et lag med laks og dernæst et lag med spinat. Top dem med de opblødede lasagneplader og fortsæt på denne måde, indtil alle ingredienser er brugt op. Slut af med lasagneplader og revet parmesan.

Bag lasagnen ved 200 grader i ca. en halv time.

Note: Cremet og uimodståelig. Nu får jeg altid spist for meget, når der står lasagne på bordet, for den ret elsker jeg meget højt, og denne udgave er ingen undtagelse – det er bare svært at stoppe!

Vildtkød med pasta og friterede salvieblade

Vildtkød med pasta og friterede salvieblade

Jeg er stødt på flere italienske retter med vildt – primært hare – så jeg havde lyst til at eksperimentere med kombinationen af vildtkød og pasta i søndags. Her var det dog ikke hare men rådyr, som jeg brugte. Italienerne bruger også friterede salvieblade på …

Italiensk mørbrad, polenta og peberfrugtsalat med kapers

Italiensk mørbrad, polenta og peberfrugtsalat med kapers

Jeg kendte ikke til italiensk mørbrad, før jeg gik i gang med månedens benspænd. I det hele taget har lært en del italiensk mad på det seneste. Der er for eksempel en del retter, hvor der indgår ansjoser og kapers, og det er ingredienser, vi …

Blåmuslinger med fløde og fettucini

Blåmuslinger med fløde og fettucini

Vi fik blåmuslinger med fløde og pasta til aften, og det bliver ikke sidste gang! I de fleste opskrifter, jeg har set på italienske retter, bruges der ofte hjertemuslinger, men det er ikke nær så let at skaffe, så nu blev det i stedet blåmuslinger, og det smagte også ganske godt! I et spontant øjeblik tilføjede jeg også lidt fløde, da jeg var næsten færdig med maden, da det giver en god, rund smag – og da det er begrænset hvor meget sauce, du reelt set spiser i denne ret, så skal du bestemt ikke have dårlig samvittighed over at tilføje lidt flødekærlighed.

Blåmuslinger med fløde og fettucini

2 personer

800 g blåmuslinger
2 skalotteløg, finthakkede
2 fed hvidløg, finthakkede
½ bundt persille, hakket
olivenolie
1½ glas hvidvin
2 tsk stødt peber
1 dl fløde

Rens blåmuslingerne grundigt – skrub dem med en børste og fjern ‘skægget’ på dem. Er de åbne, kan du banke dem med bordet, og hvis de ikke lukker sig efter den behandling, skal de kasseres. Er muslingens skal beskadiget, så der er et eller flere huller, skal den også smides ud.

Giv hvidløg, skalotteløg og persille en hurtig tur i en sjat olie i en dyb gryde. Tilsæt hvidvin og blåmuslinger og drys godt med peber på – denne udgave blev rimelig stærk, så du kan sagtens nøjes med mindre, hvis du foretrækker en mere mild udgave. Læg et tætsluttende låg på gryden og lad muslingerne dampe i gryden i 7-9 minutter. Sørg for at ryste gryden et par gange undervejs, så du er sikker på, at alle muslinger bliver varmet godt igennem i gryden. Tilsæt lidt salt.

Tag muslingerne op og anret dem i et fad. Hæld fløde i den resterende sauce og lad det simre i nogle minutter. Hæld det i en kande og servér det sammen med blåmuslinger og kogt fettucini. Drys evt. lidt frisk persille over lige inden serveringen.

Note: Blåmuslinger med fløde er en lækker måde at få muslinger på, og så føltes det lidt mere naturligt med pasta til frem for pommes frites, som man får i Frankrig.

blåmuslinger, muslinger, fløde, hvidløg, hvidvin, persille
Fennikel-bønnesalat og italienske kødboller

Fennikel-bønnesalat og italienske kødboller

I går havde jeg travlt i køkkenet, hvor jeg blandt andet lavede italienske kødboller. En af de råvarer, jeg også forbinder meget med italiensk mad, er fennikel, og da det er blevet en populær ingrediens i vores køkken gennem de seneste år, så var det …

Peperonata og italiensk toast med mozzarella

Peperonata og italiensk toast med mozzarella

Jeg er ikke superaktiv i køkkenet disse dage, så det er meget passende, at månedens benspænd er italiensk mad, for det giver mulighed for at trylle gode og simple retter frem på ingen tid – og alligevel følge benspændet. I går fik jeg tilmed ryddet …

Sellerisuppe med bacon og champignons

Sellerisuppe med bacon og champignons

Da vi havde gæster i går, havde jeg brug for at trylle en nem frokost frem, og da jeg samtidig havde et knoldselleri, der skulle udryddes, var det oplagt at lave en ny udgave af en sellerisuppe, jeg tidligere har blogget om. Fordelen ved at lave suppe var også, at så var der lidt mere plads i maven til en eftermiddagssnack, men mere om det i et senere blogindlæg. Jeg sneg selvfølgelig også nogle kikærter ind i retten, som jeg havde til overs fra et andet eksperiment, og så fik jeg alligevel lavet suppe med månedens benspænd – hæ!

Sellerisuppe med topping

4 personer

1 lille knoldselleri, skrællet
250 g kogte kikærter
5 dl hjemmelavet kalkunbouillon
6 fed pillede hvidløg
2½ dl fløde
1 tsk timian
salt og peber

Topping: 
200 g brune markchampignons
150-200 g tykke baconskiver, skåret i mindre stykker

Skær knoldselleri  i tern og kog dem i en gryde, til de er møre og tilsæt så kikærterne, så de får et par minutter sammen med selleriternene. Steg baconen imens på en pande. Hæld næsten al kogevandet fra – lad 1-2 dl blive tilbage i gryden – og tilsæt bouillonen og de pillede fed hvidløg. Lad det koge i fem minutter og rens i mellemtiden svampene og skær dem i skiver. Når baconen er færdig, steger du svampene. Hæld madfløde og timian i gryden, lad det nå kogepunktet igen og tag så gryden af varmen. Blend suppen med en stavblender og smag til med salt og peber.

Bland svampe og bacon i en lille skål og servér det ved siden af suppen, så det kan bruges som topping.

Note: Sellerisuppen fungerer godt sammen med denne topping, som er med til at give retten mere struktur og knas – noget jeg godt kan lide, da jeg slet ikke til til tynde, vandige supper. Timianen får rigtig lov til at folde sig ud smagsmæssigt og løfter også smagen, så retten ikke bliver nær så tung.

Stenbiderrogn med rygeost samt grillet lammekølle

Stenbiderrogn med rygeost samt grillet lammekølle

Vi har grillet igen i dag, og dermed satte vi ny rekord – fire grilldage er det blevet til i denne uge. Det er ret tilfredsstillende, for sidste år fik vi slet ikke grillet så mange gange, som jeg havde håbet på. Vores gæster blev …