Nye sjove madoplevelser
For et stykke tid siden var der en venlig læser, som sendte mig et par vegetar/veganer-opskrifter, nu hvor jeg har veganer-benspænd i denne måned, og jeg besluttede mig i første omgang for at lave en portion linsekoftas, da jeg havde gæster i går. Tiden løb …
Sidste weekend holdt vi 90’er-tvserie-aften sammen med en række venner, og da jeg ikke er særlig stærk i 90’er-veganermad, så var fokus i stedet på mad fra 90’erne. Som velkomstdrink skulle vi selvfølgelig have en rigtig klassiker fra 90’erne -nemlig Isbjørn. Kender du ikke den, kan …
Jeg har skrevet en lang liste af veganer-retter, jeg gerne vil prøve i anledning af månedens benspænd, men da jeg kom træt hjem fra arbejde i tirsdags, var jeg ret sulten og slet ikke i humør til kreative krumspring. Jeg havde godt nok sat bønner i blød om morgenen, men jeg var helt og aldeles idéforladt, da jeg gik i gang med at koge dem. I stedet for at panikke valgte jeg en anden – og ganske konstruktiv – måde at komme videre med madlavningen på. Jeg legede ‘tøm lige køleskabet’, og i bedste Stop Spild af Mad-stil fik jeg brugt en masse fra gemmerne. Det blev til denne sunde og mættende pinto-bønnegryde. Gemalen var ikke helt tilfreds, for konsistensen var lidt for suppeagtig til hans smag, men den passede fint til det grå vejr og mine smagsløg.
– kogte Pinto-bønner
– olie
– løg i tern
– finthakket spidskål
– et par fed hvidløg
– chili
– en dåse flåede tomater
– lille dåse tomatkoncentrat (70 g)
– vand
– engelsk sauce
– paprika
– salt og peber
– evt. hvidvinseddike og mørk sirup
Kog bønnerne som anvist på pakken. Svits imens løget i lidt olie og tilsæt derefter finthakket spidskål. Rør godt rundt, mens det får lov til at stege i gryden. Efter et par minutter tilsætter du hvidløg og chili og lader det stege videre, mens du sørger for at røre jævnligt i gryden. Tilsæt tomaterne, tomatkoncentratet og par dl vand. Rør godt rundt og tilsæt paprika og et par spsk engelsk sauce. Lad det simre, indtil bønnerne er kogt. Hæld bønnerne op i gryderetten og smag til med salt, peber, engelsk sauce, chili samt mørk sirup og hvidvinseddike.
Note: Pinto-bønnegryde er endnu en glimrende måde at snige mere spidskål ind i maden. Man skulle næsten tro, at det er blevet mit mantra gennem de sidste to år, for jeg synes godt nok, jeg tit får sneget det med i madlavningen. Men det er også en rigtig god måde at få grøntsager på – det mætter godt og kan varieres utrolig meget. Samtidig er spidskål noget, som kan spises året rundt.
Jeg havde ikke de store aftensmadsplaner i søndags, hvor vi havde gæster, for vi havde i forvejen smovset i kanelstang om eftermiddagen. Jeg lavede derfor en række mindre retter, og så kunne folk selv sammensætte tallerkenens indhold. Alt var selvfølgelig vegansk, nu vi er i …
Nu er det ikke nyt at tilberede mad i römertopf – det har jeg gjort før – men denne gang blev det til kylling og rodfrugter, hvor jeg fik brugt resterne af de rodfrugter, jeg havde på lager. Jeg havde fundet en økokylling frem fra …
Når jeg fastlægger månedens benspænd, har jeg altid et par retter i tankerne, som jeg længe har ønsket at afprøve. En af disse retter for marts måned er ostefondue, som jeg længe – rigtig længe – har ønsket at prøve.
Fondue er noget, jeg forbinder med min barndom eller for at være mere præcis: nytårsaften. Bortset fra en enkelt omgang rødvinsfondue for et par år siden så er det ret begrænset, hvad jeg har fået på fondueområdet de sidste 20 år.
Jeg fandt en opskrift i kogebogen ‘Eventyrlige fristelser’ og ændrede lidt, så ostefonduen blev lavet på ren, mild cheddar. Det er i øvrigt en ost, som jeg er blevet lidt fascineret af de senere år, for den gyldne ost med de nøddeagtige smagstoner er nu ret funky at bruge i sandwiches eller i fyldige salater.
– et godt saftigt hvedebrød eller majsbrød skåret i tern
Ostemasse:
5 dl fintreven mild cheddar
1½ dl fintreven pecorino
1 spsk hvedemel
1 tsk sennepspulver
2½ dl hvidvin
1 tsk dijonsennep
lidt salt og peber
Bland ost, mel og sennepspulver i en skål. Hæld vinen i fonduegryden og varm den langsomt op. Lige inden den når kogepunktet tilsætter du et par spiseskefulde af osteblandingen og rører godt rundt, indtil osten er smeltet. Tilsæt et par spiseskefulde mere og fortsæt processen, indtil al osten er smeltet til en jævn masse. Rør dijonsennepen i og smag til med salt og peber.
Hold blandingen varm over et fondueblus, mens I nyder fonduen ved at stikke brødtern på lange fonduegafler og dyppe dem i ostemassen.
Note: Varm flydende ost kan jo nærmest kun være et hit, og det var rigtig sjovt at prøve. Jeg brugte en helt almindelig cheddar fra supermarkedet, men når jeg laver det næste gang, vil jeg finde en bedre – og lidt kraftigere – cheddar, for denne her grynede en smule og måtte i øvrigt gerne have været lidt fyldigere i smagen.
Udover ostefondue fik vi også salat samt lidt pasta vendt i abrikospesto. En pesto jeg fik anbefalet af en af gemalens kolleger og som oprindeligt laves på parmesan. Jeg kan dog godt finde på at erstatte parmesan med pecorino i en række opskrifter, for det er både lettere og billigere at skaffe, og det gjorde jeg også i dette tilfælde. Men bare rolig – der skal nok også komme noget med parmesan i løbet af måneden!
I den oprindelige udgave tilsættes der lidt frisk ingefær, men det var jeg desværre løbet tør for, så jeg tilsatte en smule hvidvinseddike.
8 tørrede abrikoser
2 spsk fintreven pecorino
1 fed hvidløg
2-4 spsk olivenolie
lidt salt
lidt hvidvinseddike (hvis du ikke har en spsk friskreven ingefær)
Abrikoserne udblødes i lidt vand i et par timer. De afdryppes og puttes i en skål sammen med resten af ingredienserne. Blendes til en fin, jævn masse og vendes i kogt pasta.
Note: Spændende pesto, som har mere sødme, end jeg er vant til – men bestemt værd at lege videre med på et senere tidspunkt. Oplagt at bruge i vintermånederne.
Da jeg for nylig bladrede i kogebogen ‘Kalv & lam’, som jeg også kiggede i, da jeg havde indmads-benspænd, faldt jeg for en opskrift med mini-kødpostejer. Jeg er vokset op med pirogger og andre indbagte sager tilbage i 1990’erne, men i dag er det utrolig …
I søndags havde vi gæster på besøg, og det var en oplagt lejlighed til at lave en benspændsret. Jeg fandt en lammekølle frem fra fryseren, for jeg kan da ikke have et lamme-benspænd og så ikke lave en ret med lammekølle, vel? Himmelske kager talte …
I rækken af indmadsretter er jeg nu nået til nyrer – nærmere bestemt stegte lammenyrer. Nu er nyrer ikke ligefrem hverdagsmad i dagens Danmark, og jeg kan i det hele taget ikke komme i tanke om at have smagt det før nu. Halalslagteren var lige ved at have udsolgt af lammenyrer, da vi købte ind hos ham, så vi fik de allersidste – i ret forskellige størrelser. Egentlig er retten tænkt som en forret, men da jeg så opskriften i ‘Mormors mad’, besluttede jeg mig for at ændre lidt i den og i stedet gøre det til en hovedret for to personer.
Fjern hinden samt evt. fedt fra nyrernes overflade. Slagteren anbefalede, at jeg udvandede dem i en halv til en hel time i en skål med lidt eddike og salt blandet i. Jeg har dog også set en række opskrifter, som ikke kræver udvanding, men det gjorde jeg som sagt i dette tilfælde.
Nyrer er i øvrigt meget smukke indvendig, og jeg ærgrer mig over, at jeg ikke fik taget et billede, da jeg skar dem over, men madlavningen skulle gå lidt stærkt på det tidspunkt…
2 personer
300 g lammenyrer
2 spsk smør
1½ dl marsala
6 nye hvidløg
2 spsk creme fraiche
1 bundt purløg, finthakket
en stor håndfuld bredbladet persille, finthakket
1 spsk dijonsennep
salt og peber
Skyl nyrerne og skær dem over på langs. Put en spsk smør på panden og steg nyrerne i et par minutter. Skyl nyrerne i vand og find en ren pande frem. Put smør på den rene pande og steg nyrerne et minuts tid, inden du tilsætter hvidløg og marsala. Lad det koge ind under høj varme i nogle minutter, tag panden af varmen og tilsæt så creme fraiche og rør godt rundt. Lad det stå et øjeblik, inden du også rører dijonsennep i og smag så til med salt og peber. Slut af med at røre de friske krydderurter i og servér med det samme. Jeg serverede retten sammen med en meget simpel salat bestående af fintsnittet rosenkål, avokadotern samt friskpresset olivenolie.
Note: Først og fremmest synes jeg, at det er en smuk ret. Det var en ren fornøjelse at fotografere den. Desværre var jeg knapt så begejstret for smagen. Flere af de store lammenyrer smagte lige lovlig meget af får, og der var en af de store nyrer, der åbenbart skulle udvandes i længere tid end anbefales, for den lugtede rent ud sagt af urin, da den blev stegt 😀
De små lammenyrer var udmærkede, så har du lyst til at prøve retten, vil jeg stærkt anbefale dig at få fat i små lammenyrer, for deres smag er ikke lige så kraftig. I den oprindelige opskrift bruges der et par dl piskefløde, og det kan selvfølgelig mildne smagen endnu mere, men jeg tror nu ikke, at vi var sluppet for fåresmagen fra de store lammenyrer.
Selvom oplevelsen ikke var helt i top, så har jeg ikke opgivet at bruge nyrer en anden gang i madlavningen, men jeg vil være mere obs på størrelsen, næste gang jeg køber lammenyrer.
Har du smagt nyrer fra andre dyr end lam?
Jeg ved det – det er en smule bad taste at servere en ret med svinehjerter i et hjerteformet fad, men hold op hvor var det dog oplagt… Hvis du er rigtig fræk, så hælder du lidt cognac over fadet lige inden servering og sætter …