Tag: hvidløg

Kylling og rodfrugter i römertopf

Kylling og rodfrugter i römertopf

Nu er det ikke nyt at tilberede mad i römertopf – det har jeg gjort før – men denne gang blev det til kylling og rodfrugter, hvor jeg fik brugt resterne af de rodfrugter, jeg havde på lager. Jeg havde fundet en økokylling frem fra 

Ostefondue og abrikospesto

Ostefondue og abrikospesto

Når jeg fastlægger månedens benspænd, har jeg altid et par retter i tankerne, som jeg længe har ønsket at afprøve. En af disse retter for marts måned er ostefondue, som jeg længe – rigtig længe – har ønsket at prøve. Fondue er noget, jeg forbinder 

Tyrkiske kødpostejer

Tyrkiske kødpostejer

Da jeg for nylig bladrede i kogebogen ‘Kalv & lam’, som jeg også kiggede i, da jeg havde indmads-benspænd, faldt jeg for en opskrift med mini-kødpostejer. Jeg er vokset op med pirogger og andre indbagte sager tilbage i 1990’erne, men i dag er det utrolig sjældent, at jeg får indbagte retter, så det måtte jeg naturligvis prøve! Under fremstillingen viste det sig dog, at portionen var noget større, end vores appetit normalt er til, så jeg måtte lave en række tilpasninger. Samtidig lavede jeg en helt anden og mere fyldig sauce, der kunne gøre det ud for tilbehør.

Tyrkiske kødpostejer

2-3 personer

Dej:
250 g hvedemel
0,75 dl vand
90 g smør
et knips salt

Fyld:
100 g revet løg
125 g hakket lammekød
2 spsk mandelmel
salt, peber og timian

Tomat- og spidskålssauce:
1 dåse hakkede tomater
2-3 håndfulde fintsnittet spidskål
2 fed pressede hvidløg
salt og peber
lidt sukker
timian
basilikum

Alle ingredienserne til saucen hældes i en gryde (undtagen salt og peber) og simrer stille og roligt, mens du tilbereder resten af maden.

tyrkiske kødpostejer, kødpostej, hvedemel, smør, løg, lammekød, lam, mandelmel, tomater, hvidløg, timian, basilikum

Ælt ingredienserne til dejen sammen til en smidig masse og rul den tyndt ud på køkkenbordet. Stik den ud til cirkler (ca. 6 cm i diameter). Bland ingredienserne til fyldet og put en teskefuld på hver dejcirkel, inden du forsigtigt klemmer kanterne sammen. Har du problemer med, at kanterne er for tørre til at klæbe sammen, kan du duppe dem med lidt vand. Læg de små postejer på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 200 grader i ca. 20 minutter.

Smag saucen til med salt, peber og evt. lidt ekstra sukker og fordel saucen i to skåle. Læg en håndfuld kødpostejer oven på saucen. Jeg valgte at servere retten sammen med små, syltede løg.

Note: Det er en ret enkel ret, som du sagtens kan lave en hverdag. Dog kan foldningen af de små kødpostejer godt tage noget tid, så alliér dig gerne med en hjælper. Serverer du mere tilbehør, end jeg brugte i dette tilfælde, så kan retten godt strække sig til tre personer.

Langtidsstegt lammekølle med krydderurteskorpe

Langtidsstegt lammekølle med krydderurteskorpe

I søndags havde vi gæster på besøg, og det var en oplagt lejlighed til at lave en benspændsret. Jeg fandt en lammekølle frem fra fryseren, for jeg kan da ikke have et lamme-benspænd og så ikke lave en ret med lammekølle, vel? Himmelske kager talte 

Stegte lammenyrer i sennepssauce

Stegte lammenyrer i sennepssauce

I rækken af indmadsretter er jeg nu nået til nyrer – nærmere bestemt stegte lammenyrer. Nu er nyrer ikke ligefrem hverdagsmad i dagens Danmark, og jeg kan i det hele taget ikke komme i tanke om at have smagt det før nu. Halalslagteren var lige 

Brændende hjerter – kødsauce med svinehjerter

Brændende hjerter – kødsauce med svinehjerter

Jeg ved det – det er en smule bad taste at servere en ret med svinehjerter i et hjerteformet fad, men hold op hvor var det dog oplagt… Hvis du er rigtig fræk, så hælder du lidt cognac over fadet lige inden servering og sætter ild til – så er det for alvor burning love!

Dette er endnu en ‘snyderet’, og ligesom sidste gang er den også baseret på svinehjerter. Hvor meget eller hvor lidt snyderet det er afhænger af, hvor meget du findeler disse svinehjerter, når du skærer dem i tern. Jeg lavede en mellemløsning, hvor størrelsen på ternene gjorde, at du ind imellem godt kunne ane, at retten var lavet på hjerter, men hvor det ikke trådte tydeligt igennem.

Retten er udtænkt som en hidsig chilikrydret tomat-kødsauce. Lige den aften var jeg dog ikke i humør til stærk mad, så jeg lavede den lidt mildere end oprindeligt planlagt. Du kan dog altid skrue op for smagen ved at tilføje mere chili og paprika. Det gjorde jeg for eksempel dagen efter, da vi lunede resterne.

Brændende hjerter

4 personer

400-500 g svinehjerter, skåret i små tern
175 g chorizopølse, skåret i små tern
smør
1 løg i tern
150-200 g champignoner i tern
1 dåse tomater, hakkede
1-3 tsk tørrede chiliflager
2-3 tsk paprika
2 spsk engelsk sauce
2 fed hvidløg, pressede
1 spsk mørk sirup
1 tsk basilikum
1 tsk oregano
1 tsk timian
salt og peber

Svits løget i smør i en gryde og brun derefter kødet i gryden. Tilsæt pølseternene og lad dem stege med i et par minutter, inden du tilsætter resten af ingredienserne undtagen salt og peber. Lad retten simre i en gryde under låg i et par timer. Smag til med salt, peber samt evt. ekstra krydderier til sidst.

Servér retten sammen med fuldkornsspaghetti og en grøn salat.

Note: En ganske glimrende måde at bruge svinehjerter på, hvis du normalt ikke er til indmad. Som sagt kan du skjule smagen – og konsistensen – hvis blot du sørger for at skære ternene små nok, men du kan også give retten mere dybde ved at undlade at skære disse svinehjerter i meget små stykker.

Kalvetunge i madeira, øl og oliven

Kalvetunge i madeira, øl og oliven

I søndags debuterede jeg udi kunsten at tilberede tunge – helt præcist kalvetunge – og det er bestemt ikke sidste gang, jeg bruger den råvare, for kødet blev meget mørt og lækkert. Vi spiste kalvetunge i madeira som hovedmåltid, efter at vi havde indtaget forretten, 

Lammegryde med kvæder

Lammegryde med kvæder

Sidste ret i oktober måneds benspænd var denne lammegryde med kvæder, som jeg fandt inspirationen til hos Alletiders Kogebog. Der indgår kvæder i opskriften, og derfor vakte den straks min interesse, for også i år har vi fået en håndfuld kvæder af en af gemalens 

Cassoulet med et twist

Cassoulet med et twist

Aftensmaden i går blev en klassiker fra det franske køkken – cassoulet. I den version af cassoulet, som jeg så i Menu-kogebogen ‘Kalv & Lam’, bruges der lammekød, så det tog jeg udgangspunkt i.

Jeg ændrede en række ting i forhold til den oprindelige udgave, da jeg halverede mængden af bønner og i stedet brugte en porre mere. Jeg undlod salami men brugte ekstra bacon, og så tilføjede jeg mere væde undervejs – både rødvin og vand. Sidst men ikke mindst lod jeg min cassoulet blive i gryden under hele forløbet i stedet for at slutte af med at hælde kødretten i et ovnfast fad, drysse det med rasp og stille det i ovnen.

Cassoulet

5-6 personer

200 g hvide bønner
550 g lammekød i tern
2 store løg skåret i tern
smør
1 laurbærblad
3 nelliker
300 g bacon, skåret i tern
3 porrer skåret i skiver
2 glas rødvin
en dåse tomatkoncentrat
cayennepeber
et par fed hvidløg, pressede
salt og peber
evt. lidt frisk timian til pynt

De hvide bønner lægges i blød aftenen før. Kog dem næste dag i vand, der er tilsat laurbærbladet samt nellikerne. Mens de koger, svitser du lammekødet i en gryde sammen med en klat smør. Når kødet er brunet, tager du det op og hælder i stedet bacon, porrer og løg i gryden. Svits det godt og hæld derefter lammekødet tilbage i gryden. Tilsæt rødvinen, læg låg på gryden og lad det simre i en time. Hæld vand og krydderier fra de hvide bønner og hæld dem i lammegryden. Tilsæt evt. mere vand og rødvin, hvis retten er ved at koge tør. Hæld tomatkoncentrat, cayennepeber og hvidløg i gryden og lad det simre videre en halv times tid. Smag din cassoulet til med salt og peber.

Spis det sammen med flutes og et glas rødvin.

Note: Cassoulet er en typisk efterårs-/vintermad – meget tung og fyldig – og da det anbefales, at den nydes sammen med flutes og rødvin, bliver det et solidt måltid. Vi ‘snød’ dog og spiste resterne sammen med en simpel salat her til aften, for selvom cassoulet er velsmagende, så bliver det altså lidt for tungt til mig, hvis der ikke er lidt frisk salat til.

Gullasch – ungarsk kødsuppe

Gullasch – ungarsk kødsuppe

Gullasch regnes for at være Ungarns nationalret, men gennem årene har retten spredt sig til mange andre lande og findes derfor i mindst lige så mange udgaver, som der findes frikadelle-varianter i de danske køkkener. Jeg valgte at lave en ret tung og fyldig gullasch,