Tag: hvidløg

Bacalhau – portugisisk fiskeret

Bacalhau – portugisisk fiskeret

Du kan nærmest ikke sige portugisisk mad uden også at sige bacalhau. Det er en af Portugals mest kendte madretter, og når man først har smagt den, kan man godt forstå det. Og jeg måtte selvfølgelig prøve at lave det i forbindelse med mit portugisiske …

Feijoada

Feijoada

En af de første retter, jeg faldt over, da jeg ville læse om det portugisiske køkken, var feijoada – en slags kødstuvning med bønner. Jeg nåede at finde nogle sorte bønner frem og lægge dem i blød, inden jeg opdagede, at den opskrift, jeg ville …

Polenta med tomatsauce

Polenta med tomatsauce

Har du prøvet at lave en cremet polenta? Det kan laves på mange forskellige måder – på vand, mælk eller bouillon, med groft eller fintkornet polentamel/majsmel og med ost eller krydderier i. Jeg havde dog lyst til at lave en helt simpel udgave og kombinerede det samtidig med en tomatsauce med champignons i, så jeg holdt det helt vegetarisk.

Polenta med tomatsauce

3 personer

Polenta:
2 dl polentamel
8 dl vand
2 spsk smør
salt og peber

Tomatsauce:
et løg, finthakket
2-3 fed hvidløg, finthakkede
olie til stegning
1 tsk oregano
1 tsk basilikum
200 g champignons, rensede og skåret i tynde skiver
1 dl rødvin
1 dåse tomater
salt og peber
evt. lidt rørsukker

Start med tomatsaucen – den har nemlig godt af at stå og simre et godt stykke tid. Hæld olie i en gryde og svits løg og hvidløg ved mediumvarme, indtil løgene ændrer farve. Tilsæt oregano og basilikum og rør godt rundt. Hæld svampene i og steg dem, indtil de bliver bløde. Rør rødvin og tomater i, læg låg på og lad tomatsaucen simre i mindst en time.

Du tilbereder din polenta ved at varme vandet op i en gryde, indtil det begynder at koge. Pisk polentamelet i med et stort piskeris og skru ned for varmen, så det står og simrer med et låg på sned i 20-25 minutter. Husk at røre jævnligt, så den ikke klumper eller brænder på. Hvis konsistensen bliver meget tyk, kan du røre lidt vand i. Tag en lille smagsprøve af din polenta – hvis den ikke længere smager af majsmel men har fået en mere cremet smag, er den ved at være klar. Rør smørret ud i din polenta og smag til med salt og peber.

Servér din polenta toppet med tomatsauce – og evt. lidt friskrevet parmesan.

Note: En dejlig cremet polenta i sin mest simple form. Husk, at du kan hælde en eventuel ret i et flat fad og lade stivne i køleskabet. Så kan du servere stegt polenta dagen efter.

Ande-ramen med ingefær

Ande-ramen med ingefær

Denne ande-ramen er endnu et godt eksempel på Stop-Spild-af-Mad-madlavning. I disse tider – og her taler jeg lige dele krisetid og forårstid – får jeg ryddet godt ud i lageret, og det betød, at jeg stegte en hel and i søndags! Den var købt til …

Syrlig citrusdressing

Syrlig citrusdressing

Jeg er i gang med mit gamle-madblogs-benspænd, og her faldt jeg over en opskrift på appelsin-citron vinaigrette hos Heidis Verden under mine bookmarks. Jeg freestylede mig frem til en mere syrlig udgave, som jeg tænkte ville fungere godt sammen med fintsnittet spidskål, stegt andebryst samt …

Vikingegryde

Vikingegryde

I vikingetiden blev en del retter tilberedt i gryde over bål, så jeg har selvfølgelig lavet en stor portion vikingegryde – dog på komfuret, for weekendvejret har ikke budt på særlig godt bålvejr i denne måned. Suk. Nå, men så er det godt, at man kan ‘snyde’ lidt.

Vikingernes kost indeholdt kød, men ikke nødvendigvis i store mængder, så denne ret er tænkt som en efterårsret, når der slagtes, saltes og tørres råvarer, så de var klar til vinteren. Eller måske bare en ret til de mest velstillede vikinger, som havde mulighed for at spise kød oftere. Jeg så en opskrift hos Ribe VikingeCenter, hvor de kombinerede svinekød og lammekød, og hvis de kan, så kan jeg da også, så jeg eksperimenterede videre med ideen. Jeg brugte blandt andet sennepsfrø i retten, da sennep var en del af vikingernes kost, men jeg syntes ikke, det gav det store til retten, så dem kan du godt udelade.

Vikingegryde

8-10 personer

500 g røget bacon, skåret tern
1,2-1,5 kg lammekød i mundrette stykker
2 store løg, hakkede
smør til stegning
vand til kogning
1 spsk enebær
1 spsk sennepsfrø (kan udelades)
4 dl hvedekerner, lagt i blød aftenen før
½ knoldselleri, skrællet og skåret i tern
4 store gulerødder, skåret i store tern
4 fed hvidløg, pressede
evt. hvedemel
salt

Smelt en klat smør i en stor gryde og steg løgene ved mediumvarme. Tilsæt bacon efter et minut og lad det stege videre, indtil baconen begynder at tage farve. Fisk bacon og løg op af gryden og steg lammekødet i mindre portioner, indtil det alt sammen er brunet. Hæld bacon og løg tilbage i gryden sammen med enebær og hvedekerner. Tilsæt så meget vand, at det dækker grydens indhold. Læg låg på og lad det simre i halvanden time. Tilsæt så gulerødder, knoldselleri samt hvidløg, rør godt rundt og lad det simre yderligere en halv time uden låg.

Du kan evt. tykne din vikingegryde (eller ret sagt saucen i den) ved at hælde noget hvedemel op i en lav skål, hælde lidt af grydens væde i og rør det ud, så der ikke er nogen klumper i. Derefter røres blandingen ud i grydens indhold. Smag din vikingegryde til med salt og servér den sammen med kogte perlerug eller en kålsalat.

Note: Mild og god vikingegryde, som får noget bålsmag på grund af den røgede bacon.

Bagt pastafad med pølser

Bagt pastafad med pølser

Da jeg søgte på inspiration til mit pølse-benspænd, faldt jeg over den Baked Ziti, som er en slags bagt pastafad med tomatsauce, kød og godt med ost. Retten kan laves med pølser men såmænd også med hakket kød, og indholdet kan – ligesom med lasagne …

Libanesisk pizza – lahem bajin

Libanesisk pizza – lahem bajin

Jeg plejer at bage pizzaer på vores kulgrill, men da jeg faldt over en opskrift på libanesisk pizza i mit opskriftarkiv, besluttede jeg mig for den lette løsning og bagte fem styks i ovnen. Det er altså ikke så motiverende at bage pizzaer udendørs i …

Spinatruller med græskar

Spinatruller med græskar

I søndags havde vi gæster, som blandt andet fik disse spinatruller til frokost. Inspirationen har jeg fra Kidspot, men jeg justerede dog nogle af målene, så jeg var sikker på, at mængden af fyld ville passe med butterdejspladerne.

Disse spinatruller kan spises, som de er, men de vil også være gode at servere sammen med en hvidløgscreme (lavet på græsk yoghurt, hvidløg og salt) eller måske en sød chilisauce.

Sprøde spinatruller

12 stk.

250 g hokkaidogræskar
1 løg, hakket
1 fed hvidløg, presset
Olie til stegning
150 g frossen spinat
100 g feta
Salt
1 pakke frossen butterdej (6 stykker)
1 æg, pisket

Tag butterdejen ud af fryseren og lad den tø op.

Vask græskarret, fjern kernerne og skær græskarret i mindre tern. Bag dem i ovnen ved 200 grader i 20-30 minutter, til de er møre. Lad dem afkøle og mos dem så sammen fetaen. Hæld olie på en pande og steg løg og hvidløg ved lav varme, indtil de begynder at tage farve. Tilsæt spinaten og steg videre, indtil spinaten er gennemvarmet. Hæld blandingen over græskarmosen og rør det sammen med lidt salt.

Skær hvert butterdejsstykke over på midten (så der kommer to næsten kvadratiske stykker). Læg noget af fyldet på hvert butterdejsstykke og rul dejstykkerne sammen, så de folder sig omkring fyldet. Sørg for at trykke sammenføjningen godt sammen (for eksempel med lidt vand som ’lim’) og læg din græskarrulle på en bagepapirbeklædt bageplade, så sammenføjningen ligger nederst. Lav de øvrige ruller og læg dem på pladen. Pensl dem med æg og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter.

Servér dine spinatruller med det samme – gerne med en hvidløgscreme samt salat til.

Note: Sprøde og lidt søde på grund af græskarret, der smager skønt sammen med feta og spinat. Disse spinatruller vil også fungere godt som forret eller som en del af et buffetbord.

Braiseret lammenakke

Braiseret lammenakke

Vi købte for nylig et friskslagtet lam, og her var der blandt andet en del stykker lammenakke. Det er ikke en udskæring, jeg har erfaring med, selvom jeg har lavet en del lammeretter gennem tiden. Jeg kunne dog se på nettet, at lammenakke skal simre …