Tag: hvidløg

Snoede butterdejsstænger

Snoede butterdejsstænger

Jeg har ofte tænkt på at bage butterdejsstænger, men det er aldrig blevet til noget – før nu. Det passede jo perfekt, at jeg både havde en rest butterdej efter at have bagt svampetarteletter og laksetarteletter. Butterdejsstænger 6 stk. 2 plader butterdej (fra frost) ½-1 …

Græskargryde med kalkun

Græskargryde med kalkun

Denne græskargryde med kalkun er et godt Stop-Spild-Af-Mad-projekt. Da vi købte ind i weekenden, fandt jeg et par pakker kalkunbryst i sidste-salgsvarer-køledisken, og selvom de ikke var økologiske, så valgte jeg at købe dem alligevel, så de ikke skulle gå til spilde. Det er egentlig …

Fyldig tacosuppe

Fyldig tacosuppe

Denne tacosuppe er superlet at lave, hvis du har en god hjemmelavet kødsauce på lager (og det kan jeg i øvrigt anbefale altid at have i fryseren, for den kan bruges som base for mange gode retter). Jeg serverede suppen her til aften, og det tog nok ca. et kvarters tid alt i alt at gøre den klar til servering.

Jeg valgte at tage udgangspunkt i denne kødsauce, da jeg tilberedte min tacosuppe, for den lavede jeg selvfølgelig en ekstra stor portion af, da jeg skulle bruge den til lasagnesuppe.

Jeg varmede ca. 500 g kødsauce op og tilføjede derefter ½ tsk stærk cayennepeber samt ½ tsk chipotle for at skrue godt op for smag og styrke. Derudover hældte jeg vand i (i dette tilfælde ca. 1½ dl, men det afhænger af, hvor kompakt din kødsauce er i forvejen) samt 1½ dl kogte røde bønner.

Jeg lod det simre i ti minutter, mens jeg skar en avokado samt små tomater i tern. Da jeg skulle anrette min tacosuppe, dryssede jeg friskrevet cheddar over, fordelte lidt creme fraiche ovenpå og pyntede til sidst med tomat- og avokadotern samt naturligvis nogle sprøde tacochips.

Jeg var ret begejstret for retten, og suppeskeptikeren lod også til at nyde aftensmåltidet.

Græsk suppe med kylling og feta

Græsk suppe med kylling og feta

Jeg får prøvet lidt forskelligt i forbindelse med suppe-benspændet, blandt andet en græsk suppe med kylling og feta. Det er en mild men forholdsvis fyldig kyllingesuppe, som egner sig fortrinligt til efterårsvejret. Jeg fik inspirationen fra A Spicy Perspective, men jeg var ikke helt tilfreds …

Lasagnesuppe

Lasagnesuppe

Da jeg afslørede, at jeg havde valgt supper som september måneds benspænd, var der en af bloggens læsere, der foreslog, at jeg skulle prøve at lave lasagnesuppe. Og selvom jeg selv synes, at jeg kender mange retter, så havde jeg aldrig hørt om dette fænomen …

Verdens bedste fiskesuppe

Verdens bedste fiskesuppe

Fiskesuppe er ikke noget, der plejer at være en del af madplanen herhjemme, og det er jo synd, når nu vi – som så mange andre danskere – ikke altid husker at spise nok fisk. Da jeg ledte efter ideer til mit suppebenspænd, kom jeg pludselig i tanke om, at fiskesuppe bestemt var noget, jeg godt kunne udforske lidt mere i denne måned, og så skyndte jeg mig at søge efter inspiration til dette.

Jeg faldt over en opskrift fra Jamie Oliver, som hævdes at være verdens bedste fiskesuppe. Det måtte jo komme an på en prøve. Jeg udelod dog bladselleri (da det er en af de få råvarer, jeg virkelig ikke bryder mig om), erstattede helleflynder med rødspættefileter, brugte lidt flere rejer samt erstattede fiskebouillon med en blanding af vand og fiskesauce.

Fiskesuppe

3 personer

Et medium rødløg, finthakket
½ fennikel, finthakket
2 fed hvidløg, finthakket
1 lille rød chili, finthakket
Olie til stegning
400 g tomater
1 dl hvidvin
Ca. 200 g butternut squash, skrællet og derefter revet
2½ dl vand
2 spsk fiskesauce
100 g laks, skåret i mundrette bidder
200-225 g rødspættefileter, skåret i mundrette bidder
6-8 store, pillede wannamei-rejer
Citronsaft
Salt, peber og evt. sukker

Hæld olie i en gryde og varm det langsomt op. Tilsæt løg, fennikel, hvidløg og chili og steg det ved mediumvarme i et par minutter, indtil løgternene bliver bløde. Tilsæt tomater, hvidvin, butternut squash samt vand og fiskesauce. Lad det simre under låg i en halv times tid. Hæld fiskebidderne og rejerne i og lad det simre videre uden låg i ca. 10 minutter. Smag til med citronsaft, salt, peber og eventuelt lidt sukker.

Servér din fiskesuppe, som den er – evt. med lidt persille på toppen og et kuvertbrød ved siden af.

Note: Jeg synes bestemt ikke, at titlen som verdens bedste fiskesuppe er misvisende, for det er en rigtig god suppe! Masser af smag uden at den bliver ’fisket’ og godt med noget at tygge på. Klar anbefaling herfra.

Iransk grøntsagsstuvning

Iransk grøntsagsstuvning

Denne grøntsagsstuvning er lavet på hjemmedyrkede tomater! Vores tomatplanter nyder nemlig det varme vejr, så vi guffer cherrytomater og cocktailtomater til den store guldmedalje for tiden. Jeg ledte derfor efter en iransk vegetarret med tomater og faldt over en hos Food52, hvor der også bruges …

Rejer i spinat og tamarindsauce

Rejer i spinat og tamarindsauce

Da jeg så denne ret med rejer i spinat og tamarindsauce, vidste jeg, at den ville ikke bare passe perfekt ind i mit persiske benspænd – den ville også smage sindssygt godt! Udfordringen har så været at have alle ingredienser i hus, for først manglede …

Syltede auberginer

Syltede auberginer

Syltede auberginer fra det iranske køkken – jamen det kan jeg jo ikke stå for! Ikke alene passer det godt ind i det iranske benspænd; jeg elsker også auberginer og spiser dem ofte her om sommeren.

Jeg så en opskrift på syltede auberginer hos SBC, som jeg tog udgangspunkt i. Jeg skruede dog vanen tro op for krydderierne og udskiftede et par ingredienser med nogle, der mindede om de oprindelige.

Syltede auberginer

1 mellemstor aubergine
125 ml hvidvinseddike
100 ml æblecidereddike
2 fed hvidløg
2 små chilier
1½ tsk spidskommen
1½ tsk gurkemeje
1½ tsk stødt koriander
½ l vand
50 g honning
50 g mørk farin

Skær auberginen i tern på ca. 2×2 cm. Hæld dem i en gryde sammen med de øvrige ingredienser og varm det op, så det koger. Skru lidt ned og lad det simre i 10-12 minutter, indtil aubergineternene bliver bløde. Hæld aubergineternene i et skoldet sylteglas sammen med nok væde til, at auberginen er dækket.

Lad de syltede auberginer køle af og stil glasset i køleskabet i mindst et døgn. Når du serverer dem, så vend dem i en blanding af lidt finthakket mynte, bredbladet persille og frisk koriander samt salt og olivenolie.

Iransk aubergine-æggekage

Iransk aubergine-æggekage

En af mine yndlings-sommergrøntsager er auberginen, så selvfølgelig skulle jeg lave denne iranske aubergine-æggekage i forbindelse med mit iranske benspænd. Jeg så den i flere udgaver og endte med at tage udgangspunkt i version, jeg så i ‘Mit persiske køkken’. Jeg justerede på flere af …