Tag: hvidløg

Ærte-risotto

Ærte-risotto

Nu er det ikke kun kød, jeg finder i fryseren i forbindelse med månedens benspænd – jeg fandt såmænd også en pose ærter, der kunne forvandles til ærte-risotto. Det er nemlig alt for lang tid siden, at jeg har fået risotto. Det er en let 

Farserede peberfrugter

Farserede peberfrugter

Jeg er som tidligere nævnt i gang med at lave mad på ting og sager fra min svigermors fryser, og i den forbindelse faldt vi over en pakke hakket kalv og svin. Det gav mig lyst til at videreudvikle en gammel opskrift på biber dolma 

Shchi – russisk kålsuppe

Shchi – russisk kålsuppe

Første ret i oktober måneds tøm fryseren-benspænd er en russisk kålsuppe – shchi – som jeg oprindeligt stødte på, da jeg researchede til mit russiske benspænd sidste år. Der nåede jeg dog ikke at afprøve denne kålsuppe men gemte opskriften.

Vi fandt en pakke hakket oksekød i fryseren, og den kunne meget passende kombineres med kartofler, gulerødder og spidskål, som jeg vidste, min svigermor havde på lager. Hun nåede dog at løbe tør for den grønne spidskål og havde kun rød spidskål tilbage, da vi kiggede forbi, men så fik suppen blot en langt mere funky farve – og det er jo slet ikke så tosset.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Olga’s Flavor Factory, men justerede en del på målene, undlod bladselleri og lavede en mere forsimplet udgave af kødbollerne. Du kan i øvrigt sagtens lave denne kålsuppe med andre typer hakket kød – for eksempel kylling eller svin.

Shchi – russisk kålsuppe

4 personer

1,2 l vand
2 mellemstore kartofler, skrællede og skåret i tern
2 store håndfulde fintsnittet spidskål
lidt olie eller smør til stegning
1 løg, finthakket
1 gulerod, skrællet og skåret i tern
2 fed hvidløg, finthakkede
4 cocktailtomater, hakkede
1 snackpeber, skåret i tern
2 spsk tørret dild (frisk dild kan også bruges, men så skal du måske bruge mere)
salt og peber

Kødboller:
250 g hakket oksekød
1 spsk hvedemel
salt og peber

Hæld vandet i en stor gryde og bring det i kog. Tilsæt kartofler og kål. Mens det koger, smelter du lidt smør i en anden gryde og svitser løg, gulerødder og hvidløg ved mediumvarme i nogle minutter, indtil løgene bliver bløde. Tilsæt tomater og snackpeber og lad det simre i tre minutter. Hæld dernæst grøntsagerne over til kartoflerne og kålen.

Lad suppen simre videre uden låg i 15 minutter.

Rør ingredienserne til kødbollerne sammen og form farsen til små kødboller. Put dem i suppen og lad din kålsuppe koge videre i 6-7 minutter, indtil kødbollerne er møre. Du kan tage en enkelt op og dele på midten for at se, om den er gennemkogt.

Smag din kålsuppe til med dild (enten frisk eller tørret), salt og peber.

Suppen kan serveres, som den er – dog gerne med lidt brød til og evt. lidt creme fraiche.

Note: Shchi er en russisk kålsuppe, der – praktisk talt – kan laves på lidt af hvert, eftersom den traditionelt tager udgangspunkt i at bruge, hvad man har. Og på den måde passer den jo meget godt til min tøm-fryseren benspænd (som i dette tilfælde også blev tøm køleskabet for grøntsager). Det er en mild suppe, som jeg puttede godt med dild i for at give lidt mere smag. Du kan også bruge andre krydderurter – for eksempel persille.

Russisk kartoffelsoufflé

Russisk kartoffelsoufflé

Denne russiske kartoffelsoufflé nåede jeg ikke at lave i forbindelse med mit russiske benspænd sidste år, men jeg havde sørget for at gemme den, og vupti – så passede den jo ind i mit ovn-benspænd denne måned! Retten så jeg hos Olga’s Flavour Factory, men 

Ølstegte lammeribben

Ølstegte lammeribben

Vi har haft en side lammeribben liggende i fryseren de seneste måneder, og nu mente jeg, det var på tide at bruge dem, så hvorfor ikke i en ovnret i anledning af månedens benspænd? De ølstegte lammeribben er lette at lave – ja, de tilbereder 

Saftige squashmuffins

Saftige squashmuffins

Vi var – desværre – til bisættelse tidligere på ugen, og her havde jeg medbragt disse squashmuffins, som vi kunne spise efter arrangementet.

Inspirationen fik jeg fra ‘Gyldendals Bagebog’, hvor jeg dog valgte at justere på flere mål samt tilsætte en gavmild mængde ost for at give mere smag til de lækre madmuffins. Resultatet blev da også nogle saftige squashmuffins, som både kan spises som mellemmåltid, som en del af en frokost eller skovtur eller som tilbehør til en cremet grøntsagssuppe.

Saftige squashmuffins

16 stk.

600 g revet squash (ca. 2 mindre squash)
4 fed hvidløg, pressede
150 g smør, smeltet
4 æg
2 tsk bagepulver
3 dl fintrevet pecorino, parmesan eller Vesterhavsost
350 g hvedemel
salt og peber

Tryk de revne squash fri for væde og put de revne squash i en skål. Rør dem med hvidløg og smeltet smør. Rør derefter æg, 2 dl revet ost, bagepulver, og hvedemel sammen til en tyk masse og slut af med at røre salt og peber i.

Smør muffinforme (jeg har en metalplade med plads til 12 muffins i) med lidt smeltet smør og fyld dem med dej. Drys lidt ost på hver af dine squashmuffins. Bag dem ved 225 grader i 15-20 minutter.

Servér helst dine squashmuffins samme dag, du har bagt dem – eller frys dem ned.

OBS – de dufter en del af hvidløg, når de er friskbagt, men smagen er meget diskret.

Note: Disse squashmuffins er både saftige og har en fin fyldig smag fra osten. Ønsker du en mere krydret udgave, så prøv at tilsætte lidt timian eller basilikum.

Arroz con Pollo – spansk kylling

Arroz con Pollo – spansk kylling

Arroz con Pollo er en spansk kyllingeret, og det er samtidig også den sidste ret, jeg når i forbindelse med mit spanske benspænd, for septembers benspænd lurer lige rundt om hjørnet. Retten findes i mange udgaver, men som udgangspunkt laves den på kylling, ris, løg, 

Pisto – spansk vegetarret

Pisto – spansk vegetarret

God mad behøver ikke at være kompliceret, og det er den spanske ret pisto et glimrende eksempel på. Pisto er Spaniens svar på den franske ratatouille – forskellige grøntsager stegt ved lav varme i en god sjat olie. Det ser ikke ud af meget, men 

Sort paella med rejer

Sort paella med rejer

Sort paella – hvad er det? Det er såmænd en interessant og ikke mindst smuk fortolkning af den klassiske spanske ret, paella. Og paella kan jeg næsten ikke komme udenom, når nu jeg har spansk benspænd, men jeg må indrømme, at den klassiske udgave ikke siger mig så meget. Jeg blev derfor ret nysgerrig, da en ven gjorde mig opmærksom på den sorte udgave, hvor man bruger blæksprutteblæk til at farve risene.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra My Recipes, men skruede op for mængden af rejer, da jeg ikke brugte blæksprutter og muslinger. Derudover justerede jeg flere af målene. Blæksprutteblæk kan du blandt andet købe i asiatiske supermarkeder, og jeg mener også at have set det hos Irma.

Sort paella
2 personer

300 g store rejer med skal
1 lille løg, finthakket
1 rød peber, skåret i små tern
2 tomater, hakkede
3 fed hvidløg, pressede
1½ tsk sød paprika
½ l reje- eller hummerfond
1 dl vand
2 dl hvidvin
2 dl paella-ris eller evt. risotto-ris
olivenolie
1 spsk blæksprutteblæk
salt og peber

Hæld olie på en stor pande og svits rejerne, indtil de skifter farve. Tag dem af panden og stil dem i køleskabet. Hæld lidt mere olie på panden og steg så løg, hvidløg, peber og paprika ved mediumvarme, indtil løgene bliver bløde. Tilsæt ris og steg dem i et minuts tid under omrøring. Bland fond, vand og hvidvin i en beholder og hæld det på panden sammen med blæksprutteblæk. Rør rundt, indtil det er ligeligt fordelt. Lad det ved lav varme uden at røre i det. Hvis det ser ud til at tørre ud, så tilsæt lidt ekstra vand, rør kortvarigt i det og lad det så simre videre. Når risene er ved at være klar, vender du rejerne i risene. Læg låg på panden og tag den af varmen. Lad den hvile i ti minutter og smag så til med salt og peber.

Servér din sorte paella, som den er – evt. med lidt friskhakket persille på og frisk citron ved siden af.

Note:

Marinerede oksespyd

Marinerede oksespyd

Da vi havde venner på besøg til en omgang spansk grill, så fik de – udover de spanske ribs samt padron pebre og romesco-sauce – også disse marinerede oksespyd. De er lette at lave og er ikke voldsomt krydrede (det kan du naturligvis selv ændre