Tag: hvid chokolade

Chokoladekage med kaffeganache

Chokoladekage med kaffeganache

Denne chokoladekage med kaffeganache blev serveret som dessert til min svigerfars fødselsdag forrige weekend. Til eftermiddagskaffen fik vi havregrynskage med tranebær og hvid chokolade, og han fik såmænd også en portion lakridstrøfler, men der skulle naturligvis også være kage til dessert! Inspirationen fik jeg fra 

Havregrynskage med tranebær og hvid chokolade

Havregrynskage med tranebær og hvid chokolade

Jeg medbragte to kager til min svigerfars fødselsdag – denne enkle havregrynskage med tranebær og hvid chokolade samt en heftig chokoladekage med både mørk og hvid chokolade. Inspirationen til denne havregrynskage fik jeg fra ‘The Golden Book of Chocolate’, som er en skøn kogebog med 

Omvendt hindbærroulade med hvid chokolade

Omvendt hindbærroulade med hvid chokolade

Jeg havde en håndfuld venner på besøg i weekenden, og det var naturligvis en god undskyldning for at lave en masse chokoladelækkerier i anledning af chokolade-benspændet – herunder også en hindbærroulade.

Jeg syntes, det kunne være sjovt at lave en ‘omvendt hindbærroulade’ – forstået på den måde, at en hindbærroulade plejer at være lys rouladedej med pink hindbærcreme. Jeg havde lyst til at vende konceptet på hovedet, så det i stedet var dejen, der fik den røde farve.

Dejen blev løseligt baseret på den rouladedej, jeg brugte til kakaorouladen sidste år, og så brugte jeg den skønne hvide chokolade, Valrhona Opalys fra Chokolade Compagniet – den selvsamme som jeg også brugte til citronmuffins med lemon curd og hvid chokoladecreme.

Hindbærroulade med hvid chokolade

ca. 6-8 personer

1 æg
75 g lys rørsukker
50 g hvedemel
1 tsk bagepulver
300 g frosne hindbær

Chokoladecreme:
140 g Valrhona Opalys
2½ dl fløde

Chokoladecremen skal laves dagen før. Hak chokoladen og hæld den i en skål. Varm fløden op til kogepunktet og hæld den så over chokoladen. Rør godt rundt i skålen og stil den så i køleskabet til næste dag. Husk at dække chokoladens overflade med husholdningsfilm, så chokoladen ikke trækker skind.

Hæld alle hindbærrene i en kasserolle og varm det op. Lad det simre i ca. 10 minutter, indtil det meste af væden af kogt væk. Lad det afkøle helt.

Pisk æg og rørsukker lyst og luftigt. Rør mel, bagepulver og halvdelen af hindbærrene i. Gem den anden halvdel af hindbærrene. Fordel dejen i den venstre halvdel på en dyb bradepande beklædt med bagepapir. Bag dejen ved 210 grader i 10-12 minutter. Hold godt øje med dejen, så den ikke bliver for mørk. Vend med det samme kagebunden ud på et sukkerstrøet stykke bagepapir og dæk det med et fugtigt viskestykke. Lad bunden køle helt af, inden du forsigtigt trækker bagepapiret af.

Pisk chokoladecremen til en luftig masse og smør den ud over hindbærbunden. Fordel resten af hindbærmassen ud over og rul forsigtigt rouladen sammen. Vær forsigtig – den kan godt drille lidt, da den er ret blød. Vikl forsigtigt husholdningsfilm om rouladen og læg rouladen i fryseren i et par timer.

Tag din hindbærroulade ud af fryseren lige inden servering og skær den i skiver. Pynt den evt. med friske mynteblade.

Note: Ret funky version af hindbærroulade! Jeg elsker kombinationen af hindbær og hvid chokolade, og den milde, lækre chokolade passer rigtig godt til den let syrlige og kraftige hindbærdej.

Citronmuffins med lemon curd og hvid chokoladecreme

Citronmuffins med lemon curd og hvid chokoladecreme

Da jeg havde fødselsdag i går, tog jeg selvfølgelig kage med til mine søde kolleger. Valget faldt på disse citronmuffins, som jeg fandt inspirationen til hos Himmelske Kager, for jeg elsker citroner – især i kager. Jeg justerede et par ting ved opskriften, lavede en 

Krydderjulekage med kaneltrøffel

Krydderjulekage med kaneltrøffel

Til julefrokosten sidste weekend droppede jeg risalamanden og lavede i stedet to forskellige slags kager. Den første – en krydderjulekage – fandt jeg inspirationen til i ‘Byens bedste kager’. I opskriften var der dog beskrevet en ret stor portion kaneltrøffel, og jeg syntes, det var 

Dessertlasagne med hvid chokoladecreme og jordbærkompot

Dessertlasagne med hvid chokoladecreme og jordbærkompot

Som afslutning på den fem retters menu, som jeg lavede til gemalens fødselsdag i lørdags, fik vi forskellige oste – samt en dessertlasagne! Jo, der skulle naturligvis være en dessertlasagne, og det blev denne liflige sag.

Dessertlasagne

8-10 personer

Hvid chokoladecreme

Først skal du lave en hvid chokoladecreme. Den skal du starte på dagen før, at du skal bruge den.

Tag 350 g hvid chokolade af god kvalitet – jeg brugte Valrhona Ivoire – og hak det fint. Hæld det i en skål. Opvarm ½ l piskefløde i en gryde, indtil det når kogepunktet, og hæld så fløden over den hakkede chokolade. Rør godt rundt, indtil chokoladen er smeltet, og sæt så blandingen i køleskabet natten over.

Kort tid inden, at du skal bruge cremen, tager du den ud af køleskabet og pisker med en elpisker, indtil du får en lækker, blød chokoladecreme.

Jordbærkompot

Dernæst skal du lave en jordbærkompot. Den skal laves et par timer inden, at du skal bruge den, så den kan nå at køle af.

Tag 700 g jordbær (jeg fandt et par poser danske jordbær frem, som jeg frøs ned i sommers) og hæld dem i en gryde sammen med 1 dl vand og 2 dl rørsukker. Varm det langsomt op og lad det simre i et godt stykke tid. Jordbær er meget vandige, så kompotten er meget tyndtflydende i starten. Det er derfor vigtigt, at du lader det koge ind, så det får en tykkere, grødagtig konsistens. Tag det derefter af varmen og blend det med en stavblender. Lad det køle helt af, inden du bruger det.

Lasagneplader

Så skal du lave dejen til lasagnepladerne. Det er lidt ligesom konceptet for en almindelig hjemmelavet pasta, men i det her tilfælde udelod jeg salt og olivenolie og brugte i stedet lidt smagsneutral olie og vaniljesukker.

100 g hvedemel
1 stort æg
1 spsk rapsolie
1 tsk vaniljesukker

Rør ingredienserne sammen til en blød og ensartet dej og ælt den grundigt. Læg den i en lufttæt boks og stil dejen i køleskabet en times tid. Har du en pastamaskine, så brug den til at udrulle meget tynde pastaplader. Har du ikke sådan en maskine, så må du rulle ærmerne op og i gang med en kagerulle, men vær opmærksom på, at dejen skal rulles meget tyndt ud! Så ikke noget med at give op på halvvejen.

Pastapladerne koges i vand i få minutter og afkøles, inden du skal lægge din dessertlasagne sammen.

dessertlasagne, dessert, lasagne, jordbær, jordbærkompot, chokoladecreme, hvid chokolade, pastaplader

… og en dessertlasagne lægges sammen på traditionel vis…

dessertlasagne, dessert, lasagne, jordbær, jordbærkompot, chokoladecreme, hvid chokolade, pastaplader

… lag på lag…

dessertlasagne, dessert, lasagne, jordbær, jordbærkompot, chokoladecreme, hvid chokolade, pastaplader

… og så kan du evt. slutte af med at drysse fintrevet mørk chokolade og/eller hakkede nødder på din dessertlasagne.

Dette er en sjov, lækker og meget børnevenlig dessert (de små nevøer virkede i hvert fald ret tilfredse). Den største udfordring var udskæringen. En skarp kniv kan sagtens skære igennem pladerne, men det er en ret blød dessert, så den er ikke så køn på tallerkenen, da lagene let glider fra hinanden. Lav evt. en mere kompakt creme (ved at bruge lidt mindre fløde og pisk cremen mere, så den er knapt så blød).

Rabarberlagkage med hvid chokoladecreme

Rabarberlagkage med hvid chokoladecreme

I søndags havde min svigermor fødselsdag, og jeg medbragte en lagkage i dagens anledning. I denne grå og kolde tid trænger vi til lidt sommer, så jeg havde besluttet mig for at lave en rabarberlagkage og dermed bruge lidt af ‘sommerlageret’ fra fryseren. Jeg har 

Nytårsdessert – hindbærtårn med hvid chokolade

Nytårsdessert – hindbærtårn med hvid chokolade

Nytårsaften blev fejret i gode venners lag, og vanen tro var opgaverne fordelt, så forret, hovedret og dessert blev lavet af forskellige personer. Jeg havde valgt at stå for nytårsdessert, og jeg havde besluttet mig for, at det skulle være en smuk men let dessert 

Kager med Spider-Man og Cars

Kager med Spider-Man og Cars

Spider-Man kage, Spider-Man, Spidermankage, kage, lagkage, dessertI morgen har Ældstenevøen fødselsdag, og når man nu fylder hele fem år, så har man også et par klare ønsker til fødselsdagskagerne – en med Spider-Man og en med Lynet McQueen fra Cars.

Nu er jeg ikke vant til så præcise ønsker – faktisk foretrækker jeg at have fuldstændig frie hænder – men da det jo er en af yndlingsnevøerne, og da jeg godt kunne bruge en udfordring, så sagde jeg ja til det. Desværre havde jeg så ingen – og jeg mener ingen – tålmodighed den dag, hvor jeg skulle dekorere kagerne, så jeg synes selv, der er plads til forbedring, men resultaterne blev da ok, og jeg fik ingen klager fra fødselsdagsbarnet – heller ikke selvom jeg endte med at lave en Cars-kage og ikke en Lynet McQueen-kage.

blå lagkagebunde, lagkagebunde, lagkage, kage, dessert
Her har jeg pillet lidt af toppen, så den blå farve for alvor træder frem

Til Spider-Man kagen bagte jeg en portion almindelige lagkagebunde og tilsatte 3-4 spsk blå konditorfarve (kan købes i de større supermarkeder).

Blå lagkagebunde
3 stk.

6 æg
150 g flormelis, sigtet
120 g hvedemel
100 g majsstivelse
1½ tsk bagepulver
3-4 spsk blå konditorfarve

Hæld æggehvider og æggeblommer i hver sin skål. Pisk æggehviderne stive. Pisk derefter æggeblommer i den anden skål sammen med flormelis – sørg for at piske i flere minutter, så massen bliver lys og luftig.

Rør hvedemel, bagepulver og majsstivelse sammen og pisk det i æggeblommemassen. Vend forsigtigt æggehviderne i dejen og hæld den dernæst i en smurt springform, hvor bunden er foret med bagepapir. Jeg brugte en springform på ca. 24 cm, så bundene skulle have lidt længere end normalt, hvor jeg ofte bruger en form på 26-28 cm.

Bag kagen ved 200 grader i 15-25 minutter afhængig af bredden på springformen. Stik i kagen med en tynd træpind for at tjekke, om den er gennembagt. Lad kagen køle helt af, før springformen fjernes, og kagen kan deles i tre bunde.

Bundene blev dryppet med lidt rabarbersirup og derefter lagt sammen med hvid chokolademousse med friske jordbær. Chokolademoussen blev lavet ved at smelte 100 g hvid chokolade sammen med 2½ dl fløde og derefter stille det i køleskab til næste dag. Her blev det så pisket op, og ca. 500 g friske jordbær blev vendt i cremen.

Da kagen var lagt sammen, blev siderne smurt med en vaniljesmørcreme lavet af 200 g smør, 100 g rørsukker, ½ dl vand og 1 tsk vaniljesukker. Jeg kogte rørsukker og vand til en lage (sukkeret skulle kun lige opløses) og lod den afkøle til stuetemperatur. Smørret blev blødgjort og pisket med den afkølede lage sammen med vaniljesukkeret, så det blev til en lys og luftig creme.

Spider-Man kage, Spider-Man, Spidermankage, kage, lagkage, dessertKagen blev overtrukket med blå fondant, og på siderne lavede jeg en simpel skyline af sort fondant. På toppen lavede jeg Spider-Mans ansigt med rød, sort og hvid fondant, hvor stregerne blev tegnet med en sort sukkertusch (kan købes i kagedekorationsbutikker).

Spider-Man kage, Spider-Man, Spidermankage, kage, lagkage, dessertOg sådan så kagen ud, når den blev skåret igennem. Flot men også temmelig pangfarvet. Den var overraskende let og lækker på grund af de luftige kagebunde og den friske creme.

Til Cars-kagen valgte jeg at bage en almindelig chokoladekage – bare brug din favorit, men sørg for at det er en forholdsvis fast kage, da den skal ligge i to lag med fyld imellem.

Jeg kogte en simpel hindbærkompot af 300 g hindbær og 100 g sukker – jeg brugte dog ikke det alt sammen, så resten kan jeg bruge som syltetøj senere i denne uge. Chokoladekagen blev delt i to, og den ene halvdel blev smurt med hindbærkompotten. Oven på denne smurte jeg en mælkechokolademousse, som jeg havde tilberedt aftenen før på samme måde som chokolademoussen til Spider-Man kagen: jeg tog 125 g mælkechokolade og smeltede sammen med 2½ dl fløde. Skålen blev sat i køleskabet til næste dag og derefter pisket op til creme. Har du svært ved at fordele cremen oven på hindbærkompotten, så smør den i stedet på den anden halvdel af chokoladekagen og læg den oven på den hindbærsmurte kage.

Kagen blev smurt med en kakaosmørcreme – samme princip som smørcremen til Spider-Man kagen men tilsat 1½ spsk kakao. Jeg fik langt fra brugt al smørcremen, men heldigvis kan den slags fryses og bruges i romkugler. Kagen blev overtrukket med grøn fondant og pyntet med grå, rød og sort fondant. Bemærk venligst de nuttede dæk – dem har gemalen lavet. Bilen er købt i en legetøjsbutik.

… og sådan så Cars-kagen ud indvendig. Hindbærkompotten gav tilpas meget syre til mælkechokoladen, så det ikke blev for sødt, men samtidig var kagen afstemt, så den tiltalte små munde, og den forsvandt da også hurtigt fra børnenes tallerkner.

Jeg kunne mærke, at jeg savnede at dekorere kager, så det må jeg snart kaste mig ud i igen. Det skal dog helst være en dag, hvor jeg har masser af tålmodighed 😉

Hvid chokoladekage med citron og hyldeblomster

Hvid chokoladekage med citron og hyldeblomster

Det er ret usædvanligt, at jeg blogger om kage med få dages mellemrum, men jeg blev simpelthen nødt til at tage en hvid chokoladekage med til en, som trængte til forkælelse, og valget faldt på en opskrift på ‘blondies’ (brownies med hvid chokolade), som jeg