Tag: hvedemel

Minimajs i krydret sauce

Minimajs i krydret sauce

Minimajs optræder yderst sjældent i mine opskrifter. Jeg vil gætte på, at jeg har fået dem for mange gange i kedelige retter som barn. Men i anledning af månedens mere med majs-benspænd, så skal de da have chancen igen! Jeg faldt over en opskrift fra 

Chokoladekage med popcorn og karamel

Chokoladekage med popcorn og karamel

Denne chokoladekage med popcorn har jeg selvfølgelig lavet i forbindelse med mit mere majs-benspænd, for popcorn er jo poppede majskerner! Og er det ikke alt for sjældent, at popcorn indgår i desserter? Jeg tog udgangspunkt i min opskrift på chokoladebrød men undlod lime og skar 

Citruskage med ribs

Citruskage med ribs

Jeg nærmer mig slutningen af august-benspændet, og hvad er bedre end at slutte af med en citruskage? (hvis du læser bloggen med jævne mellemrum, så ved du, at jeg er virkelig glad for citron!). Så kunne jeg samtidig også bruge resten af den kondenserede mælk, jeg havde til overs fra sidste uge, hvor jeg lavede trefarvet is.

Jeg så oprindeligt denne citruskage på Kidspot, men jeg valgte at lave en række ændringer til opskriften – blandt andet at fordoble mængden af citron samt indføre ribslaget. Sidstnævnte selvfølgelig for at komme op på tre farver (hvid, gylden og rød – ja, den er lidt søgt, men…).

Citruskage med ribs

8-10 personer

2 dl hvedemel
1 spsk flormelis
1 spsk majsmel
1 spsk vand
100 g koldt smør, skåret i små tern
½ dåse kondenseret mælk
saft og skal fra 1 øko-citron
1 æggeblomme
2 æggehvider
2 spsk fint rørsukker
2 spsk kokosmel
4-6 spsk ribsmarmelade*

*kan laves ved at koge 100 g ribs med 50 g rørsukker i 10 minutter og lade det afkøle.

Smør to forme på 8 x 18 cm (eller én form, der ca. dobbelt så stor) med smør og for bunden med bagepapir.

Rør mel, flormelis og majsmel sammen i en skål. Tilsæt smørternene og gnid dem grundigt ud i melet. Tilsæt vandet og saml dejen. Fordel den i de to forme og bag bundene ved 180 grader i 20 minutter.

Mens bundene bager, rører du kondenseret mælk, æggeblomme samt saft og skal fra økocitronen sammen.

Tag bundene ud af ovnen og fordel citronblandingen over. Fordel dernæst et lag ribsmarmelade over citronlaget.

Pisk æggehviderne, indtil de er næsten stive, og tilsæt så rørsukkeret lidt efter lidt. Når sukkeret er optaget i skummet, og det er glat og blankt, vender du forsigtigt kokosmelet i det. Fordel kokosskummet ud over ribsmarmeladen og bag din citruskage i yderligere 12-15 minutter, indtil kagen er letgylden.

Lad kagen køle af, inden du serverer den.

OBS – denne citruskage bliver endnu bedre af at stå et døgns tid i køleskabet.

Note: Rigtig dejlig citruskage med en fin blanding af syrlighed og sødme. Jeg synes, at ribslaget fungerer rigtig fint, og så gør det naturligvis kagen lidt mere festlig at se på.

Sommersuppe

Sommersuppe

Sommeren går på hæld, men du kan stadig nå at lave en sommersuppe. Og denne trefarvede vegetarsuppe passer samtidig fremragende ind i mit tricolore-benspænd, og så er alt jo godt. Inspirationen fik jeg fra en gammel opskrift fra et familiemedlem, hvor jeg justerede på målene, 

Trefarvede boller

Trefarvede boller

I anledning af tricolore-benspændet denne måned har jeg naturligvis også bagt trefarvede boller. Jeg fik ideen, da jeg kom til at tænke på det trefarvede fletbrød, jeg bagte for nogle år siden. Denne gang skulle bagværket dog have et andet udtryk og nogle andre smagsnuancer. 

Skotske æg

Skotske æg

I rækken af tricolore-retter er jeg nu nået til… skotske æg?! Jeg faldt over opskriften fra en bunke gamle opskrifter, jeg havde fået af et familiemedlem, og jeg øjnede straks muligheden for at lave en trefarvet ret.

Traditionelt set er skotske æg et kogt æg, der er pakket ind i pølsefars og vendt i rasp, inden det bages eller frituresteges. Du kan dog sagtens bruge hakket svinekød eller en blanding af kalv og flæsk.

Der er faktisk gode muligheder for at slå sig løs mht. krydringen af æggene (synes jeg), men da jeg havde en stærk chiliketchup, jeg ville servere til, så puttede jeg ikke så mange krydderier i kødet.

Skotske æg

4 stk

4 små eller mellemstore æg
300 g hakket svinekød eller hakket kalv/flæsk
½ dl krydret sauce – for eksempel en krydret ketchup eller HP-sauce
½ dl finthakket persille
salt og peber
1½-2 dl hvedemel
1 pisket æg
2-3 dl rasp

Derudover:
½-1 l rapsolie til friturestegning

Kog æggene, indtil de er hårdkogte, og lad dem afkøle. Pil derefter skallen af hver enkelt.

Rør kødet sammen med sauce, persille, salt og peber. Form fire lige store kødboller og tryk hver af dem flade, inden du lægger et hårdkogt æg i hver ‘fars-rede’. Fold farsen omkring hvert æg og sørg for, at ægget er helt omsluttet af fars.

Hæld melet i én bred lille skål, pisk ægget i en anden bred lille skål og hæld raspen i en tredje bred lille skål. Vend derefter hvert fars-æg i først mel, så æg og til sidst rasp.

Hæld rapsolie i en kasserolle og varm det op, indtil det er klar (dyp den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik i olien, og bobler det, så er olien klar). Steg ét æg ad gangen, indtil det er gyldent. Læg det på et par stykker køkkenrulle og steg næste æg.

Servér dine skotske æg sammen med ketchup, sennep eller en stærk chilisauce. Eller HP-sauce eller hvad du nu har lyst til. Du kan for eksempel bygge en lille ‘rede’ af fintsnittet spidskål, som du lægger ægget i.

Note: Jeg synes, det er en sjov og anderledes servering. Du kan servere skotske æg som forret (eventuelt blot et halvt til hver) eller som let frokostret. Som udgangspunkt vil jeg foreslå ét æg per person, men det afhænger af, hvad du ellers serverer til ægget.

skotske æg, farserede æg, fars, svinekød, kalvekød, flæskekød, æg, hp-sauce, rasp, æg, hvedemel, rapsolie, persille,
Lynstegt lever

Lynstegt lever

Jeg har spist lynstegt lever! Ja, det må være første tegn på dommedags komme, for svine- og kalvelever er en af de meget få råvarer, jeg normalt ikke spiser. Men – da jeg havde mere indmad-benspænd for få måneder siden, sendte en af bloggens læsere 

Ribscrumble

Ribscrumble

Selvom månedens benspænd er bær i det salte køkken, så skal jeg også lave lidt til det søde køkken, så her er en ribscrumble! Den minder lidt om ribssnitter men er dog ikke ‘åben’ på midten eller har hvid glasur. Jeg fik ideen fra Spis 

Jordbærtærte

Jordbærtærte

Hvis du kan undgå at spise jordbærrene med det samme, du har plukket eller købt dem, så gem en bakke til at bage denne jordbærtærte!

Danske jordbær er helt fantastiske, så dem spiser jeg en del af for tiden – bare som de er. Men nu havde jeg et par kolleger på besøg, og dem ville jeg gerne forkæle med en jordbærtærte. Den mest udbredte version af jordbærtærte er med mørdejsbund, marcipanfyld, mørk chokolade samt en kagecreme vendt med flødeskum (og så naturligvis jordbær på toppen – ind imellem også med et tyndt lag ribsgelé over). Jeg har dog lavet en lidt mere simpel version, hvor kagecremen er udskiftet med flødeskum pisket med flormelis og vanilje.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Alletiders Kogebog og justerede en række ingredienser undervejs.

Jordbærtærte

5-6 personer

Mørdej:
3 dl hvedemel
½ dl rørsukker
80 g koldt smør
1 æg

Fyld:
100 g marcipan
1 dl rørsukker
100 g blødt smør
100 g mørk chokolade, hakket

Vaniljeflødeskum:
1½-2 dl fløde
½ dl flormelis
lidt vanilje

Derudover:
ca. 400 g danske jordbær
glimmerflager

Rør mel og sukker sammen og gnid smørret ud i det. Rør ægget i og saml dejen. Rul den ud på et meldrysset bord og beklæd et ca. 24 cm smørsmurt springform (gerne et, hvor man kan tage bunden ud) med dejen. Du har muligvis lidt dej tilovers – brug den til at bage en minitærte. Stil springformen i køleskabet en times tid.

Pisk marcipan, rørsukker og blødt smør sammen. Tag springformen ud af køleskabet og fordel fyldet ud over bunden. Bag den ved 200 grader i ca. 20 minutter. Tag formen ud af ovnen og lad den køle lidt af, inden du drysser mørk chokolade ud over fyldet. Lad det stå et øjeblik, indtil chokoladen smelter, og smør den så ud i et jævnt lag. Lad bunden afkøle helt.

Pisk fløden til skum og tilsæt så flormelis og vanilje. Pisk det grundigt igennem og spred dernæst flødeskummet ud over kagebunden. Top den med halverede jordbær og gerne et drys glimmer.

Servér jordbærkagen for de glade gæster (eller dig selv, man kan godt trænge til selvforkælelse).

Note:

Har du lyst til at eksperimentere med flere jordbærdesserter, så tjek også opskrifterne på jordbærkage, jordbærmoussekage samt jordbær-cheesecake.

Skumfiduspizza

Skumfiduspizza

Jeg er nået til allersidste ret i pizza-benspændet, og det er naturligvis… en skumfiduspizza! For ja, det er jo lidt oplagt at lave en dessertpizza med skumfiduser, når nu jeg bager pizzaerne på grillen! Og den overraskede faktisk positivt! Virkelig simpel servering, men den kombination