Lynstegt lever

Lynstegt lever

Jeg har spist lynstegt lever! Ja, det må være første tegn på dommedags komme, for svine- og kalvelever er en af de meget få råvarer, jeg normalt ikke spiser. Men – da jeg havde mere indmad-benspænd for få måneder siden, sendte en af bloggens læsere mig et tip til, hvordan man tilbereder leveren, så den er lettere at spise. Tricket er kort fortalt at skære kødet i meget små stykker, lynstege det samt svitse det i masser af citron! Så… det gjorde jeg… og det blev ganske godt! Jeg brugte basilikum i stedet for persille, som stod i den oprindelige anvisning, og det passede fint til resten af retten.

Lynstegt lever

2 personer

150-200 g svinelever (kalve-lever kan også bruges)
1½-2 spsk hvedemel
lidt salt og peber
olie til stegning
1 dl friskhakket basilikum
revet skal fra ½ stor øko-citron
saft fra hele citronen

Leveren skæres i småbidder (max 1,5 x 1 cm), rystes hurtigt i en plastpose med lidt mel, salt og peber, indtil det ikke klistrer sammen.

Fra citronen skal bruges såvel revet skal som al juicen.

Skær leveren i små stykker – ca. 1½-1 cm store (ikke større end det, medmindre du er vild med leversmag). Vend stykkerne i mel, salt og peber. Hæld en god sjat olie på en pande og varm den godt op. Vip kødet over på panden og svits det, indtil den hvide melfarve er forsvundet fra kødet. Drys basilikum over og vend det godt. Når der næsten ikke er mere væde på panden, tilsætter du citronsaft+ skal. Det skal gerne syde kraftigt. Rør rundt i 10-15 sekunder og tag så straks panden af varmen og servér kødet med det samme.

I dette tilfælde blev lynstegt lever serveret sammen med kogt pasta samt en mild tomatsauce.

Note: Ok, lynstegt lever er faktisk ganske godt. Jeg serverede det for gemalen (der var næsten lige så skeptisk som mig), og vi var enige om, at citronchokket og det, at leveren er skåret i små stykker, gør en ret stor forskel på denne ret. Jeg kan i hvert fald godt spise stegt lever, hvis det er tilberedt på denne måde.



3 thoughts on “Lynstegt lever”

  • Lever og anden indmad er noget af det jeg altid tilvælger, selv om jeg normalt fravælger kød. Med lever er jeg nået frem til at der ikke er sener, bindevæv eller fedt, bare ren protein

    • Jeg er ikke særlig god til den lidt metalliske bismag, der er ved kalvelever og svinelever, men ved denne tilberedningsmetode bliver den fjernet – og så kan jeg godt være med 🙂

      • Sjovt som det er forskellige ting der tricker os. Kyllingelår er noget af det værste for mig, fordi sener næsten ikke er til at undgå

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.