Tag: hvedemel

Blomkålspie

Blomkålspie

Jeg er i fuld sving med månedens kål-benspænd, og den første ret er blomkålspie. Så kunne jeg nemlig bruge de sidste røde peberfrugter, jeg havde købt i oktober. Jeg så en udgave i kogebogen ‘Det grønne landkøkken’, som jeg valgte at arbejde videre med, og 

Saftig peberfrugtsrulle

Saftig peberfrugtsrulle

Sidste weekend bagte jeg en peberfrugtsrulle, for det var en glimrende undskyldning til at bruge de peberfrugter, jeg havde købt billigt, fordi de nærmede sig sidste salgsdato. Jeg tænkte, det kunne være sjovt at lave et madbrød, der i bund og grund var en slags 

Søde koreanske pandekager

Søde koreanske pandekager

Du skal prøve søde koreanske pandekager! De smager helt fantastisk, så det er ikke så overraskende, at det er en af de mest populære serveringer hos de koreanske gadekøkkener. Og alene det gør jo, at jeg er forpligtet til at lave dem i forbindelse med mit koreanske benspænd. Men bare rolig, jeg ofrer mig gerne for en god sag.

Jeg skelede til en opskrift på søde koreanske pandekager hos Maangchi, men justerede en lille smule i forhold til blandingsforholdene samt tilføjede lidt vaniljepulver.

Søde koreanske pandekager

4 stk.

1 dl håndvarmt vand
1 spsk rørsukker
10 g gær
lidt salt
½ tsk vaniljepulver
1 spsk rapsolie
2 dl hvedemel
1 spsk hvedemel

Fyld:
½ dl mørk farin
½ dl hakkede valnødder

rapsolie til stegning

Hæld vandet i en lille skål og rør gæren ud i det. Rør derefter sukker, vaniljepulver og rapsolie i. Tilsæt salt, rør rundt og rør så hvedemelet i, så det bliver en blød, letklistret dej. Dæk skålen med et fugtigt viskestykke og lad dejen hæve en times tid. Ælt dejen med en spsk hvedemel i et minuts tid, og lad så dejen stå i yderligere tyve minutter.

Drys mel på køkkenbordet og del dejen i fire lige store kugler. Tryk dem let flade og tryk så yderligere en fordybning i hvert stykke dej. Rør fyldet sammen og fordel det i de fire fordybninger (der kommer top på). Fold dejstykket om fyldet og sørg for, at dejen slutter helt tæt. Tryk dernæst forsigtigt hver dejkugle, så den bliver fladere.

Hæld rapsolie på en pande og varm det op. Læg de tykke pandekager på panden og steg dem letgyldne på den ene side, vend dem, steg dem letgyldne på den anden side og vend dem så igen. Sørg for, at de bliver dejlig gyldne på begge sider, inden du tager dem af panden.

Søde koreanske pandekager serveres lune, så sukkeret er smeltet. Pas af samme grund på, når du tager en bid, da fyldet er ret varmt.

Du kan selvfølgelig variere fyldet i pandekagerne og for eksempel bruge chokoladestykker.

Note: Mmm! De søde koreanske pandekager minder lidt om berlinere – bare lidt mere fedtede og søde.

Klassiske specier

Klassiske specier

I weekenden var jeg til familiefødselsdag, og her medbragte jeg en æbletærte med brombær, som vi skulle have til dessert, samt en kagedåse med klassiske specier til fødselaren. Han er nemlig svært glad for simple, sprøde småkager, og det må man sige, at specier er. 

Friturestegte ostekugler med majs

Friturestegte ostekugler med majs

Her kommer sidste ret i mere majs-benspændet – nemlig supersaftige friturestegte ostekugler med majs! Det er altså en lækker snack, jeg kun kan anbefale! Jeg fik ideen fra Delish, men justerede på flere af målene i forhold til den oprindelige opskrift. Jeg udskiftede noget af 

Søde courgettemuffins med chokolade

Søde courgettemuffins med chokolade

Jeg har gang i ovnen i dag, og her fik jeg lige sneget en lille portion courgettemuffins ind, da jeg alligevel skulle lave grøntsagslasagne samt bage en række grøntsager til andre madprojekter.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift hos Miss Muffin. Jeg undlod dog kanel og citron og brugte mørk chokolade i stedet for Nutella.

Søde courgettemuffins med chokolade

6 stk.

3 dl hvedemel
lidt salt
½ tsk natron
½ tsk bagepulver
1½ dl rørsukker
60 g blødt smør
1 æg
100 g fintrevet courgette
1 dl finthakket chokolade

Pisk smør og rørsukker lyst og cremet. Pisk derefter ægget i. Tilsæt natron, bagepulver og salt. Pisk et øjeblik, inden du pisker hvedemelet i. Hæld den revne courgette i og pisk grundigt. Fordel dejen i seks muffinforme. Stil dem gerne i en metalmuffinform, så de holder formen. Bag dine courgettemuffins ved 180 grader i ca. 20 minutter, indtil de er letgyldne. Smelt chokoladen og smør den på de færdige muffins. Lad dem køle helt af, inden du serverer dem.

Note: Saftige og milde courgettemuffins med lækker chokolade ovenpå – det er sagen! Jeg spekulerer på, om et lille drys kardemomme mon ville være godt i dejen. Det kan være, at jeg skal teste det på et tidspunkt.

Hvis du har lyst til at prøve en salt udgave af muffins, så prøv mine squashmuffins.

Tomat-majstærte

Tomat-majstærte

Jeg bagte en tomat-majstærte den anden dag, så vi havde mad til et par dage. Jojo, bare fordi jeg godt kan lide at lave mad, så behøver jeg ikke at være i køkkenet hver aften 😉 Jeg havde udset mig en opskrift fra hjemmesiden I 

Majsfritter

Majsfritter

Jeg vender tilbage til majs-benspændet med disse majsfritter, som du kan servere som snack eller bruge som tilbehør til en hovedret. De er saftige og har en vis sødme på grund af majsene. Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra The Gunny Sack, men udskiftede 

Abrikosruder

Abrikosruder

Jeg har fundet en gammel opskrift frem fra gemmerne – nemlig abrikosruder. Den stammer fra et opskriftarkiv, jeg har fået af et familiemedlem, og opskriften går helt tilbage til 1970’erne. Det er en ret enkel kage, der får et frisk pift fra citronen og en delikat sødme fra abrikosmarmelade. Jeg har testet kagen på mine forældre, og den blev heldigvis godkendt. Især det friske pift var de ret glade for!

I den originale opskrift indgår der appelsin, men det undlod jeg og skruede i stedet op for citronen.

Abrikosruder

6 personer

75 g blødt smør
1 dl rørsukker
1 æg
revet skal og saft fra en halv øko-citron
½ tsk bagepulver
1½ dl hvedemel

Derudover:
1 spsk abrikosmarmelade
1 spsk mandelflager

Pisk smør og rørsukker til en jævn masse. Pisk ægget i. Tilsæt skal og saft fra citron samt bagepulver og pisk igen. Tilsæt til sidst hvedemelet og pisk det til en ensartet masse. Smør et lille ildfast fad på ca. 12 x 18 cm med smør og fordel dejen i det (læg eventuelt et stykke bagepapir i bunden). Bag dine abrikosruder ved 200 grader i 15-20 minutter. Lad kagen afkøle i nogle minutter, inden du smører den med abrikosmarmelade og drysser mandelflager ud over den.

Note: En mild og let sødmefuld kage med et dejligt frisk touch af citron. Du kan bage selve kagen og fryse den ned til senere brug. Når den er tøet op, skal du blot smøre den med abrikosmarmelade og mandelflager.

Hvis du er til milde, dejlige kager så tror jeg, at du også kan være interesseret i bienenstich og i valnøddekage med ricotta.

Ærtemuffins

Ærtemuffins

Jeg fandt en opskrift på ærtemuffins på telefon – muligvis set et Femina-blad på et tidspunkt. I den oprindelige opskrift er der bacon i, men jeg ville hellere lave en ren vegetarudgave, så det udskiftede jeg med ærter. Derudover skiftede jeg fløden ud med creme