August: Tricolore mad
I denne måned har jeg valgt et benspænd, som flere af bloggens læsere har foreslået gennem tiden – nemlig tricolore mad!
…. ooog hvad er så det? Ja, ud fra navnet tænkte jeg først fransk mad (da det franske flag kaldes tricolore), men begrebet dækker oftest over trefarvede retter. Laver du en billedsøgning på Google, så er det i høj grad mad med farverne grøn, rød og hvid (og så er vi nærmere i det italienske køkken), men jeg vil fortolke det bredest muligt, så det bliver trefarvede retter!
Det er faktisk et ret sjovt benspænd, for selvom jeg ofte tænker maden visuelt, så er det noget helt andet at sammensætte retter, så de ‘kun’ består af tre farver. Jeg kan mærke, at jeg skal gruble lidt over dette benspænd…
Som altid er du meget velkommen til at kommentere, hvis du har forslag til retter, der passer til månedens udfordring 🙂
Se hvilke retter jeg nåede i forbindelse med benspændet