Tag: hvedemel

Hjemmelavet salatpizza

Hjemmelavet salatpizza

Nå… hvad siger du til hjemmelavet salatpizza? Denne lidt særprægede servering er en pizza, der virkelig kan dele vandene, for det er ikke lige, hvad folk normalt forbinder med klassiske italienske pizzaer. Men – den kan ind imellem godt fåes i en fornuftig udgave, selvom 

Stegepandepizza

Stegepandepizza

En af grundene til, at jeg valgte pizza-benspændet i denne måned, er denne stegepandepizza. Det er en ret pudsig servering, jeg faldt over på Taste of Home sidste år. Men da den ikke er så coronavenlig, så er det først nu, jeg fik prøvet den. 

Rejepizza med feta og koriander

Rejepizza med feta og koriander

Rejepizza er normalt ikke noget, jeg bestiller, når jeg er på pizzeria, men jeg fik lyst til at eksperimentere med konceptet. Det er jo netop derfor, at jeg har pizza-benspænd i denne måned!

Da rejer har en ret mild smag, besluttede jeg, at det var bedst at lave en hvid pizza – dvs. uden tomatsauce. Jeg valgte i stedet at smuldre feta ud over bunden samt drikke med lidt olivenolie, så jeg ikke risikerede, at pizzaen blev for tør.

Rejepizza med feta og koriander

1 stk.

en fjerdedel af denne pizzadej

Topping:
50 g blød feta
olivenolie
1-1½ dl små forkogte rejer
1 spsk citronsaft
lidt salt
1 spsk frisk koriander

Tø rejerne op (hvis de er frosne) og hæld væden fra. Vend dem i citronsaft og lidt salt og lad dem dryppe af.
Rul en klump dej ud på det meldryssede køkkenbord. Læg pizzabunden på en pizzaspade og smuldr fetaen ud over på bunden. Dryp lidt olivenolie på. Fordel rejerne ud over fetaen.

Bag din rejepizza ved høj varme på en lukket grill eller i ovnen ved 250 grader, indtil pizzakanten er gylden og sprød. Drys den med frisk koriander lige inden servering.

Note: Hvis du ikke kan lide koriander, så undlader du den selvfølgelig, men ellers giver den et frisk pift samt ekstra smag til pizzaen, og det kunne jeg godt lide. Denne rejepizza er ret simpel, men jeg synes, den fungerede godt – ikke mindst fordi rejerne også havde et lille touch af citron.

Svampepizza med rosmarin

Svampepizza med rosmarin

Jeg vender tilbage til pizza-benspændet med en skøn svampepizza, som er en ren vegetar. Og du vil ikke savne kød i denne her! Jeg kunne naturligvis ‘bare’ bruge champignons fra supermarkedet, men det kunne være spændende med en lidt mere nuanceret smag. Heldigvis havde jeg 

Squashpizza med gedeost

Squashpizza med gedeost

Så er det tid til endnu en vegetarpizza – denne gang en squashpizza med gedeost! Det er selvfølgelig en af mine eksperimenter fra pizza-benspændet denne måned. Jeg valgte at skære squashen i ret tynde skiver og give dem en tur i salt i en halv 

Andepizza med syltede løg

Andepizza med syltede løg

Tilbage til pizzaerne – denne gang en lidt funky andepizza! Jeg havde nogle små løg syltet i balsamico-eddike, som jeg mente ville passe godt sammen med andekød. Løgene har nemlig en mild sød smag, så det kunne være en kæk kombination. Jeg valgte en hvid bund – dvs. i stedet for tomatsauce brugte jeg en hvid ost til at dække pizzabunden, som i dette tilfælde blev feta. Det kunne dog også være interessant at prøve en andepizza med cremet gedeost på bunden.

Andepizza

1 stk.

en fjerdedel af denne pizzadej

Topping:
1 langtidstilberedt andelår (som konfiteret andelår men med æblemost i stedet for fedt)
50 g blød feta, delt i små stykker
olivenolie
½ dl små syltede løg
½-1 spsk frisk rosmarin, hakket

Rul en klump dej ud på det meldryssede køkkenbord. Læg pizzabunden på en bagespade/pizzaspade og drys feta over bunden. Fordel også en smule olivenolie over (eller eventuelt smeltet andefedt), inden du river andekødet fra hinanden og fordeler det ud over pizzabunden. Slut af med lidt syltede løg.

Bag din andepizza ved høj varme på en lukket grill eller i ovnen ved 250 grader, indtil pizzakanten er gylden og sprød. Drys rosmarin over og servér den med det samme.

Note: Jeg fik heldigvis ret med hensyn til de syltede løg, for de smagte så godt sammen med andekødet! Vil du have lidt flere grøntsager på din andepizza, så prøv eventuelt at drysse lidt finthakket grønkål over.

Børnepizza med skinke og ost

Børnepizza med skinke og ost

Jeg synes ikke rigtig, jeg kan have et pizza-benspænd uden at blogge om den mest almindelige udgave, jeg laver, når vi bager pizzaer på grillen – nemlig denne børnepizza med skinke og ost. Og jeg kalder den børnepizza, for den er smagsmæssig så simpel, så 

Chilipizza med peberfrugt

Chilipizza med peberfrugt

Jeg fik lyst til at lave en stærk chilipizza, da vi bagte pizzaer på grillen til en familieaften. Det ville også passe godt med mit pizza-benspænd i denne måned. Jeg er lidt tilbageholdende med at definere madretter som stærke, for det kan være meget individuelt, 

Stikkelsbærtærte med marengs

Stikkelsbærtærte med marengs

I sidste uge fik jeg en opskrift på stikkelsbærtærte med marengs fra en kollega, og jeg mente straks, at jeg skulle prøve den! Jeg havde nemlig en lidt stikkelsbær på frost fra sidste år, som trængte til at blive brugt, så gang i bagningen kom der.

Jeg opdagede dog, at det var en god idé at skrue lidt ned for varmen i forhold til den oprindelige opskrift, for der var et par gange undervejs, hvor bagværket fik lige i overkanten. Det har jeg naturligvis justeret i forhold til nedenstående udgave. Jeg udelod også majsstivelse i fyldet men tilføjede til gengæld lidt vanilje til marengsen.

Stikkelsbærtærte med marengs

ca. 8 personer

Tærtedej:
200 g hvedemel
100 g smør
1 æg
lidt salt
1-2 spsk vand

Fyld:
700 g røde stikkelsbær – uden blomst
1½ dl rørsukker
3 æggehvider
1 tsk vaniljepulver

Rør hvedemel og salt sammen i en skål. Skær smørret i små tern og gnid dem ud i melet, så det gryner. Rør æg og lidt vand i og saml dejen. Lad den hvile i køleskabet en halv times tid.

Rul dejen ud på et meldrysset bord. Smør et ildfast fad (28 cm i diameter) og bred dejen ud i det. Sørg for, at dejen stikker 1-2 cm op over kanten. Prik bunden flere gange med en gaffel. Stik fadet i køleskabet i 20-30 minutter.

Varm ovnen op til 200 grader. Læg et stykke bagepapir oven på dejen og drys lidt tørrede bønner eller kikærter ud over det. Forbag bunden ved 200 grader i 20 minutter i midten af ovnen. Tag så tærtebunden ud og fjern bagepapir og kikærter. Fordel stikkelsbærrene ud over bunden og drys sukker over. Bag tærten i 15-20 minutter.

Pisk æggehviderne næsten stive og tilsæt så ½ dl rørsukker. Pisk videre indtil du har en blank og lidt sej marengsmasse. Hæld den i en sprøjtepose og fordel den ud over tærten – gerne i et pænt mønster. Bag din stikkelsbærtærte med marengs i yderligere 5-10 minutter, indtil marengsen er letgylden.

Note: Jeg var lidt spændt på, hvordan denne desserttærte ville ende med at blive, nu der ikke var en æggemasse eller lignende til at binde bærrene sammen. Men bortset fra at kagen er svær at skære pæne, faste stykker af (da bærrene gerne vil trille lidt), så smager den skønt!

Psst – tjek også denne opskrift på stikkelsbærtærte!

Fugazza – løgpizza

Fugazza – løgpizza

Jeg sad for nylig og ledte efter inspiration til månedens pizza-benspænd, og her faldt jeg over den argentinske løgpizza – fugazza. Det er en yderst simpel pizza – gerne med lidt tyk bund – toppet med løg og ost. Jeg så ideen på The Spruce