Tag: fløde

Vildtgryde med blød polenta

Vildtgryde med blød polenta

Sidste søndag julehyggede vi med en flok venner, som først blev udsat for valnødde-karameltærte om eftermiddagen og dernæst vildtgryde med polenta om aftenen. Vildtgryde 8-10 personer 1,2 kg krondyrkød i tern smør 2 store rødløg, skåret i både 5-6 fed hvidløg, grofthakkede 4 gulerødder skåret 

Valnødde-karameltærte

Valnødde-karameltærte

Mens I lige må vente et par dage mere, før jeg afslører december-benspændet, kan I i stedet nyde synet af denne afsindig syndige valnødde-karameltærte, som jeg bagte til dagens gæster. Den ser måske ikke ud af meget på billedet, men det er en heftig sag 

Citron-cheesecake

Citron-cheesecake

Jeg indrømmer gerne, at dette er en af de ting, jeg har glædet mig mest til at lave til denne måneds benspænd – en cheesecake med masser af citron! Et eldorado i syrlighed kombineret med den flødesøde flødeostecreme – mmmm! Jeg var bange for, at jeg ville lave den for syrlig, men jeg synes selv, at jeg endte med en meget god balance i kagen, og gæsterne guffede da også løs af den, så der kun var et lillebitte stykke tilbage.

Jeg skelede lidt til en rabarber-cheesecake, jeg lavede tidligere på året, men improviserede ellers – nu har jeg efterhånden lavet en del cheesecakes i løbet af de seneste år, så det turde jeg godt 🙂

Citron-cheesecake

8-12 personer

Kiksebund:
100 g Digestive kiks
50 g Bastognekiks
75 g blødt smør

Ostecreme:
200 g flødeost – IKKE LIGHT
3 dl piskefløde
1½ dl flormelis
2 tsk vaniljesikker
4 blade husblas
fintrevet skal samt saft fra ½ øko-citron

Citrongelé:
2 dl friskpresset citronsaft
1½ dl lyst rørsukker
2 blade husblas

Læg husblassen, som du skal bruge til flødeostecremen, i blød i koldt vand. Knus kiksene og vend dem grundigt i smørret. Fordel blandingen i en springform på ca. 24 cm i diameter. Rør flødeost, flormelis, vaniljesukker, citronsaft og revet citronskal sammen. Når husblassen har ligget i vand i ti minutter, tager du den op og klemmer let, så det overskydende vand drypper af. Smelt forsigtigt husblassen over et vandbad eller ved lav varme i mikrobølgeovnen. Når husblassen har samme temperatur som din lillefinger, kan du piske den i flødeostemassen. Pisk fløden til skum og vendt det forsigtigt i flødeostecremen. Hæld blandingen over kiksene i springformen, sørg for at smøre ostecremen ud, så overfladen er helt glat, og stil kagen på køl i mindst tre timer.

Læg de to blade husblas i koldt vand i ti minutter. Hæld citronsaften gennem en finmasket si og hæld derefter saften i en gryde sammen med sukkeret. Lad det koge op, så sukkeret er opløst, og tag så gryden af varmen. Lad det køle af et par minutter, inden du rører husblassen ud i det. Fordel det forsigtigt ud over din citron-cheesecake og stil den tilbage på køl i mindst tre timer.

Note: Er du til syrlige kager, så er denne citron-cheesecake bestemt en kage for dig! Kagen stryger direkte ind på min top tre over bedste cheesecakes, men nu er der også godt med citron i, så det er måske ikke så underligt. Syrligheden får et fint modspil fra den fyldige flødeostecreme, som også har sødme fra flormelis og vaniljesukker.

Halloweendessert – jordbærhjerte med vaniljeflødeskum

Halloweendessert – jordbærhjerte med vaniljeflødeskum

Så er jeg nået til den sidste af Halloween-benspændets opskrifter – resten af ideerne må vente til næste år, for som sædvanlig havde jeg mange flere ideer, end jeg kunne nå at gennemføre. Det er en af de gode ting ved benspændene – jeg slutter 

Kylling og champignons i flødefad

Kylling og champignons i flødefad

Nu holder jeg lige et øjebliks pause fra Halloween-benspændet og vil i stedet fortælle om denne ret med kylling i flødefad, som jeg serverede som aftensmad for gæsterne i søndags. Vi handlede for nylig i Netto og benyttede lejligheden til at proppe et par velvoksne, 

Zombiehjerne – aka mandelbudding med kirsebærsauce

Zombiehjerne – aka mandelbudding med kirsebærsauce

Hvor tit er det lige, at du kan lave zombie-inspireret mad? Lige så tit du vil selvfølgelig, men hvis du vil undgå, at folk kigger (alt for) mærkeligt på dig, så sørg for at lave det, når der er Halloween. Du kan også gøre som jeg og kombinere det med vennebesøg og horrorfilm (aka Silent Hill – ret ubehagelig film).

For et par år siden serverede jeg også zombiehjerne til dessert. Der måtte jeg dog bruge en pulverblanding til at lave buddingen, for jeg kunne ikke finde en ordentlig buddingeopskrift. Nu ville jeg dog forsøge mig med en, jeg fandt hos klubben Royale Danske Buddingentusiaster, hvor jeg dog brugte lidt færre mandler og udskiftede sherryen med amaretto.

Zombiehjerne med kirsebærsauce

4 personer

5 dl l fløde
2½ dl letmælk
4 æggeblommer
4 spsk lyst rørsukker
5 blade husblas
1 vaniljestang
1½ dl mandler
1/2 dl amaretto

Tilbehør: kirsebærsauce

Læg husblassen i koldt vand. Hæld derefter halvdelen af fløden samt al mælken i en gryde sammen med den flækkede vaniljestang og lad det koge op. Pisk æggeblommer og sukker sammen og rør det i den kogende fløde. Vrid husblassen fri for vand og put det i den varme gryde. Rør godt rundt og tag gryden af varmen. Mens massen køler af, skolder du mandlerne i kogende vand, lader dem trække i ca. fem minutter og smutter dem. Hak de smuttede mandler.

Når cremen er kølet ned, så den er koldere end spidsen af din lillefinger, rører du amaretto og mandler i cremen. Pisk det sidste fløde til blødt skum og vend det forsigtigt i cremen. Hæld cremen i zombieformen, som du inden har smurt med et tyndt lag smagsneutral olie (for eksempel solsikkeolie) og put formen i køleskab i mindst seks timer.

Servér din zombiehjerne med blendede ligdel… æh… kirsebærsauce.

Note: Ser denne zombiehjerne ikke dejlig suspekt ud? Smagen var ganske fin, men konsistensen var lidt underlig. Jeg er lidt skeptisk over for konceptet med at røre flødeskum i buddingen, for det er sandsynligvis det, der gør den så luftig og ikke-buddinge-agtig. Jeg må lege videre med dette på et tidspunkt, så sig til, hvis du har en god buddingeopskrift.

I øvrigt – zombiehjerneformen har jeg købt i udlandet for flere år siden, men jeg har set, at Gadgets.dk har fået den på lager.

… og sidst men ikke mindst et billede af morgenmaden, der venter på den overnattende gæst… det er blot fuldkornsboller, der er tilsat lidt blå konditorfarve og sorte sesamfrø… og ja, gæsten kan godt tage det 😉

Roastbeef med peberrodssauce, hindbær med vaniljecreme

Roastbeef med peberrodssauce, hindbær med vaniljecreme

Englænderne har – ligesom danskerne – også haft tradition for at servere en god steg om søndagen. Det er gerne roastbeef, men i princippet kan lam, svin eller kylling også bruges. Kødet serveres sammen med kartofler, grøntsager og sauce, og da jeg undersøgte hvilke saucer, 

Afternoon tea – agurkesandwiches, scones og clotted cream

Afternoon tea – agurkesandwiches, scones og clotted cream

Jeg kan jo ikke rigtig have et benspænd med engelsk mad uden at lave et lille te-arrangement, så i søndags blev svigerforældrene inviteret på te, agurkesandwiches og scones. Englænderne har mange te-traditioner – og udtryk for selvsamme – men jeg har holdt mig til afternoon 

Kvalitetsbacon med porre, champignons og kartoffelmos

Kvalitetsbacon med porre, champignons og kartoffelmos

Nu hvor månedens benspænd er præsenteret, kan jeg jo lægge ud med denne ret, som måske ikke er decideret engelsk, men som i hvert fald er inspireret af landet. Jeg forbinder i hvert fald engelsk mad med blandt andet kartoffelmos og bacon – især kvalitetsbacon, for gennem mange år er danskerne blevet tudet ørerne fulde med, at vi eksporterer al kvalitetsbaconen til udlandet og køber selv det dårligste.

Men ikke længere. Jeg har nemlig fundet en god grisepusher i Pers Griseri, hvor jeg for nylig købte lidt gode sager – heriblandt en lille ribbensteg samt en pakke bacon. Og lad mig sige det med det samme – det var nok den bedste bacon, jeg har smagt. Vi nød den i hvert fald i fulde drag, for den var ikke oversaltet, som billig bacon tit kan være, og der var en fin røget kødsmag, når man satte tænderne i baconen. Helt klart noget jeg må købe mere af ved lejlighed.

Jeg fandt kartofler frem og vaskede ca. 3 håndfulde grundigt, inden de blev smidt i en gryde vand, der blev bragt i kog. Nej, de blev ikke skrællet, for mange af vitaminerne sidder i skrællen, og med mindre du vil imponere din svigermor med en liflig og silkeblød kartoffelmos, så er det lettere og sundere at lave en rustik kartoffelmos.

200 g af baconen blev skåret i strimler og stegt i lidt smør på en pande. Da baconstrimlerne var blevet godt sprøde, blev det smeltede fedt hældt fra (du kan jo gemme det i køleskabet og bruge det til skumle retter), og 200 g hakkede champignoner og en porre skåret i skiver blev smidt på panden sammen med et par spiseskefulde smør. Det blev krydret med lidt salt, peber og timian.

De kogte kartofler blev først moset lidt med en gaffel og derefter pisket med et par spiseskefulde smør, lidt af kogevandet samt en halv dl piskefløde, som var en rest, der blot ventede på at blive brugt. Normalt bruger jeg en sjat mælk. Mosen blev forsigtigt smagt til med timian og salt.

… og retten blev selvfølgelig nydt sammen med en kold øl. Et par dage inden havde jeg været på jagt efter engelsk øl i den lokale Kvickly, og til min overraskelse kunne jeg kun finde nedenstående type, og den imponerede mildest talt ikke – alt for anonym og kedelig til min smag. Jeg må indrømme, at jeg ikke kender særlig meget til engelsk øl, men jeg vil fortsat forsøge at opspore et par stykker, som jeg kan servere sammen med månedens engelske retter, og ellers må jeg ty til nogle af de danske mikrobryggerier – der er mange af dem, der kan levere en anstændig stout.

Kan du anbefale en eller flere engelske ølmærker?

Kærnemælksrand med hyldeblomst og hindbærsauce

Kærnemælksrand med hyldeblomst og hindbærsauce

I tirsdags havde vi brætspilsgæster og efter en gang traditionel mexmad – og et par timers brætspil – fik jeg lige sneget denne kærnemælksrand ind til dessert. Den hørte selvfølgelig til månedens benspænd, og inspirationen fik jeg fra Nordisk Køkken, hvor jeg dog brugte lidt