Som afslutning på den fem retters menu, som jeg lavede til gemalens fødselsdag i lørdags, fik vi forskellige oste – samt en dessertlasagne! Jo, der skulle naturligvis være en dessertlasagne, og det blev denne liflige sag. Dessertlasagne 8-10 personer Hvid chokoladecreme Først skal du lave …
Som en del af fem retters menuen i lørdags var det oplagt at lave en spændende lasagne, og da jeg havde hakket kronhjortekød tilbage fra vildt-benspændet i december måned, så fik jeg lyst til at lave en hjortelasagne. Hjortelasagne Forret til ca. 8 personer – …
I søndags fik vi lasagne to gange i løbet af aftenen – både som hovedret og dessert! Hovedretten bestod af kyllingelasagne med spinat, bacon og mozzarella. Netop kombinationen af kylling og spinat er i lasagne-sammenhæng ret almindeligt, men jeg valgte at bruge det alligevel, eftersom det er alt for sjældent, at vi får spinat, og det er en dejlig let måde at få sneget mere grønt ind i maden.
En af mine læsere – Fru Winther – har tidligere nævnt, at hun tit bruger bacon til at dække kyllingelasagne med, og den idé tog jeg straks til mig!
Kyllingelasagne med spinat
ca. 5 personer
400-500 g kyllingekød skåret i mundrette stykker 1 stort løg skåret i tynde både olivenolie 1 dåse flåede tomater basilikum, oregano og timian salt og peber 450 g hakket spinat (frost) 1 dl vand 2-3 dl piskefløde 2 kugler mozzarella i vand 1 pakke bacon
9 fuldkornspastaplader
Svits løgbådene i olie og tilsæt kyllingekødet. Når det er brunet på alle sider, tilsætter du tomatsaucen og basilikum, oregano og timian (en halv tsk af hver). Lad det simre ved lav varme.
Tag tre pastaplader fra og læg dem i et dybt fad – for eksempel det du skal lave lasagnen i – og overhæld dem med kogende vand. Lad dem stå og trække, mens du laver resten færdig.
Hæld spinaten i en gryde sammen vand og varm det op sammen med fløden. Rør godt rundt, og når det har kogt nogle minutter, tager du gryden af varmen. Smid baconskiverne på en pande og steg dem i kort tid på hver side. De skal ikke færdigsteges – kun gøres klar til, at de skal på lasagnen.
Læg pastapladerne, som du overhældte med kogende vand, på en tallerken. Smør lidt af spinatsaucen i bunden af lasagnefadet og læg så et lag lasagneplader. Fordel halvdelen af kyllingesaucen ud over det, inden du hælder lidt mere af spinatsaucen i fadet. Skær den ene mozzarellakugle i skiver og fordel dem ud over spinatsaucen. Læg et lag lasagneplader, derefter resten af kyllingesaucen og spinatsaucen, inden du skærer den anden mozzarellakugle i skiver og fordeler ud over fyldet. Læg til sidst de pastaplader, der blev overhældt med kogende vand, oven på lasagnen (har du lidt ekstra spinatsauce, som du kan fordele ud over, vil der være perfekt) og fordel så baconen på overfladen.
Sæt din kyllingelasagne i ovnen ved 200 grader i ca. en halv time.
Note: Det er en ret god lasagnevariant, hvor du faktisk får sneget en del grønt ind i retten. Den er ikke særlig køn, når man skærer den i stykker, men den smager heldigvis fremragende. Husk at kombinere den med en frisk salat.
Til dessert fik vi som sagt også lasagne – i dette tilfælde en islasagne, som jeg fandt på. I princippet er det jo bare en kombination af to klassiske desserter – regnbueisen fra 1980’erne og Viennetta-isen fra 1990’erne!
Du starter med at tage noget god, mørk chokolade (jeg brugte en af Valrhona-varianterne), hakker det grundigt og smelter det over et vandbad.
Smør den smeltede chokolade ud på et stykke bagepapir med en paletkniv.
Når chokoladen er næsten størknet, skærer du den ud med en skarp kniv. Venter du for længe, knækker chokoladen uregelmæssigt.
Find en pose frosne rabarber frem fra fryseren og kog en kompot af det (for eksempel som i denne opskrift). Har du ikke rabarber, kan du i stedet bruge hindbær eller jordbær.
Find dernæst en eller to gode is-varianter frem. Da jeg ikke har en ismaskine, valgte jeg at købe mig til en god vanilje- og chokoladeis.
Læg nu et tyndt lag flødeis og fordel lidt af rabarberkompotten ud over den. Læg en chokoladeplade oven på, inden du lægger et nyt lag flødeis over. Put atter en omgang kompot ud over isen og slut af med endnu en chokoladeplade. Tryk den forsigtigt ned på isen.
Stil isen i fryseren i mindst en time og husk at tage den ud mindst et kvarter før, at den skal serveres.
I sidste uge var det tid til at lege med fudge igen. Vi skulle besøge et vennepar, så det var en perfekt undskyldning for at lave lidt søde sager, som vi kunne udsætte dem for. Sådan er jeg. Torturerer min omgangskreds med slik og kager. …
Månedens benspænd skal selvfølgelig starte med en lasagne galore – eller rettere en klassisk lasagne, hvor alt er lavet fra bunden. Den kan varieres i det uendelige, og der er rigtig mange holdninger til, hvordan en rigtig lasagne skal være. Personligt ynder jeg at skære …
I søndags havde min svigermor fødselsdag, og jeg medbragte en lagkage i dagens anledning. I denne grå og kolde tid trænger vi til lidt sommer, så jeg havde besluttet mig for at lave en rabarberlagkage og dermed bruge lidt af ‘sommerlageret’ fra fryseren. Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen – husk nu at snyde her om vinteren! Hiv de lækre bær og frugter frem fra fryseren, som du hamstrede i sommers – det er nu, du trænger allermest til et spark sommerglæde! Har du ikke selv gemt noget i sommers, så kan du evt. købe det på frost i supermarkedet. Jeg har på et tidspunkt set rabarber på frost hos Irma.
Her følger en lille guide til, hvordan du hurtigt og let laver en god rabarberlaglagkage.
Hvid chokoladecreme
til én lagkage
250 g hakket hvid chokolade af god kvalitet – jeg bruger Valrhona ½ l fløde
Hak chokoladen fint og hæld den i en skål. Varm fløden op til lige under kogepunktet og hæld den over chokoladen. Rør godt rundt og stil så skålen i køleskabet i mindst fem timer. Lige inden du skal bruge den, tager du skålen ud af køleskabet og pisker massen med en elpisker, indtil det får en god, cremet konsistens.
Mens chokolademassen står i køleskabet for at få den rette temperatur og konsistens, bager du lagkagebundene. Det er ret let at gøre selv og tager ikke særlig lang tid. Du kan selvfølgelig godt købe lagkagebunde, men sørg i så fald for at købe dem hos bageren. De ultratynde billige lagkagebunde fra supermarkedet skal du bare lade ligge – de er ikke værd at bruge penge på.
Men altså – bag gerne dine egne lagkagebunde. Jeg plejer at gøre følgende:
Lagkagebunde
til én lagkage
6 æg 100 g hvedemel 150 g flormelis 100 g majsstivelse – i dagens anledning udskiftet med rismel 1½ tsk bagepulver
Skil æggene, så du har blommer i én skål og hvider i en anden. Pisk hviderne stive. Pisk blommerne sammen med flormelissen i en anden skål, indtil æggemassen er lys og luftig. Bland hvedemel, rismel og bagepulver sammen, inden du pisker det i æggeblommemassen. Pisk et par spsk af den stive æggehvide i æggeblommemassen, inden du vender resten af de stive æggehvider forsigtigt i dejen. Klip bagepapir til, så du kan bruge det til at fore en ca. 26 cm bred springform og hæld derefter dejen i den forede springform. Bag kagen ved 200 grader i 15-20 minutter.
Lad kagen køle af, inden du tager den ud af springformen.
Dette er en ret ligetil basis-opskrift på lagkagebunde. Du kan selvfølgelig variere den og for eksempel erstatte lidt af rismelet/majsstivelsen med kakaopulver, hvis du gerne vil have kakaobunde i stedet, ligesom du også kan vælge at putte lidt revet appelsinskal eller lignende i dejen for at give den smag.
Mens kagen køler af, koger du en rabarberkompot af 500 g frosne rabarber, 200 g rørsukker, 1 dl vand og én flækket vaniljestang. Du kan godt bruge mere sukker i kompotten, men jeg synes, at denne version er sød nok, for den skal også have noget syrlighed, der kan give modspil til den milde, søde chokoladecreme. Sørg for, at kompotten koger godt ind, så den ikke er alt for vandet og udflydende.
Når kagen er afkølet, flækker du den i tre lige tykke bunde. Hvis du ikke har en lang, skarp kniv, kan du evt. bruge en tynd sytråd. Så skal du dog bage bundene på majsstivelse, for rismelet gjorde bundene lidt mere kompakte og sprøde (og ville være svære at skære over med en sytråd).
Nu skal din rabarberlagkage lægges sammen. Læg en lagkagebund på et fad og smør den med et godt lag rabarberkompot. Fordel derefter en god klat chokoladecreme oven på og top denne med endnu et lag rabarberkompot, inden du lægger næste bund på.
Gentag processen ved næste lag, indtil du slutter af med at lægge den tredje og sidste bund på. Rabarberkompotten havde stadig lidt fugt, så jeg undlod at dryppe bundene med væske. Det er ellers et godt tip, hvis du gerne vil sikre dig, at din rabarberlagkage bliver saftig og lækker. Det kan være alt lige fra bærsaft, alkohol eller sirup, og det er i øvrigt også en god måde til at give lagkagen lidt kant sådan rent smagsmæssigt.
Den resterende chokoladecreme bruges til at dække overfladen på din rabarberlagkage, og derefter sættes lagkagen i køleskab til næste dag.
Lige inden servering skal lagkagen pyntes. Jeg havde fundet kandiserede jernurtblade og violsukker frem fra gemmerne (de er købt i området nær Nice i Frankrig), for nu var det jo en lagkage med sommertema.
Ældstenevøen var med til at pynte min rabarberlagkage, og vi gik lidt amok i kagepynt, så det var et festligt syn, der mødte fødselaren, da kagen blev sat på bordet!
Da jeg havde besøg i lørdags, fik vi lidt at spise om eftermiddagen. Jeg havde fundet frem til en brietærte i ‘Middelaldermad’, og jeg fik lyst til at servere noget varmt at drikke til. Jeg er flere gange stødt på buttered beer, og vi fik …
Nytårsaften blev fejret i gode venners lag, og vanen tro var opgaverne fordelt, så forret, hovedret og dessert blev lavet af forskellige personer. Jeg havde valgt at stå for nytårsdessert, og jeg havde besluttet mig for, at det skulle være en smuk men let dessert …
Julekonfekten er nu klar til i aften – juleaften – hvor de søde sager skal nydes, mens vi pakker gaver op. Ovenstående billede viser et udsnit af fadet, og vanen tro er det meste af julekonfekten hjemmelavet.
I år består julekonfekten af: – brændte mandler med kanel – økologiske dadler – marcipankugler fyldt med crunchy peanutbutter – fyldte chokolader med saltkaramel – marcipan fyldt med nougat og overtrukket med chokolade – rosiner vendt i chokolade – Summerbird risalamande-mandler
Marcipankugler med peanutbutter
– et nyt påfund, der opstod spontant, mens jeg stod og rullede marcipan ud. Jeg brugte i øvrigt en ren rå marcipan fra Økoladen, og den var ganske god – mild og ikke så sukret som de klassiske marcipanmærker. Kuglerne laves ganske enkelt ved at tage lidt marcipan og trykke det til en tynd, flade skive, som du putter en lille smule crunchy peanutbutter på. Vær forsigtig med mængden af peanutbutter, for der er ikke plads til meget i de små kugler. Tryk marcipanen sammen med peanutbutteret, rul det til en kugle og overtræk den med mørk chokolade.
Pynt den evt. med lidt hakkede pistacienødder eller andet funky pynt.
De fyldte chokolader med saltkaramel var gemalens påfund, for han mente, at det skulle vi lave lillejuleaften. Fluks blev der købt noget Valrhona-chokolade – til fyldte chokolader skal du bruge kvalitetschokolade – og så snusede jeg lidt rundt på nettet for at finde en god opskrift på saltkaramel. Jeg faldt for en opskrift hos Valdemarsro, men kom til at putte lidt mere glukosesirup i, da jeg skulle lave det. Heldigvis gav det ikke problemer.
Saltkaramel: 2½ dl fløde 125 g rørsukker 70 g glukosesirup 1-½ tsk saltflager – for eksempel fra Læsø salt eller Il Fornaio
Kog sukker, fløde og glukosesirup ved middelvarme i ca. en halv time. Hold godt øje med kasserollen, for karamelmassen vil virkelig gerne koge over, hvis den kan slippe af sted med det. Husk at røre lidt i gryden ind imellem. Tag gryden af varmen og lad den køle en smule af. Jeg satte halvdelen af karamelmassen til side (mere om dette en af de nærmeste dage), og den anden halvdel smagte jeg til med salt.
Da det var helt afkølet, puttede jeg det i en sprøjtepose og brugte det under produktionen af de fyldte chokolader.
Jeg brugte ca. 350 g god chokolade (kombination af Guanaja 70% og Caraibe 66% fra Valrhona) til de fyldte chokolader.
Da chokoladerne var støbt og slået ud af formen, blev de penslet med lidt guldglimmer.
Sidste søndag var gemalen og jeg inviteret til julehygge hos Onkel Rejsende Mac og hendes kæreste, og de havde lokket mig til at medbringe lidt forskellige kager. Udover resterne af julekagen fra dagen før medbragte jeg også julemuffins og kirsebær-chokoladekage. Sidstnævnte havde jeg fundet inspiration …