Har du – ligesom jeg – gemt en masse gode bær og lignende fra i sommer, så er det nu, du skal bruge dem! Ikke alene er længslen efter sol og sommer størst på denne årstid, men sandt at sige er februars udbud af råvarer ikke noget at råbe hurra for (udover stenbiderrognen, som jeg snart må have fat i), og så er det jo skønt med en mundfuld sommer!

Jeg har taget rabarber og jordbær op, som skal indgå i en tærte om lidt, og så har jeg også fundet en flaske hyldeblomstsaft frem. Jeg får nemlig Bedstevennen på besøg om et par timer, og så skal vi hygge os med tærte, saft og underlødige tvserier!

Gæt i øvrigt hvem der har ferie i denne uge?