Tag: creme fraiche

Kartoffelpuffer med laks

Kartoffelpuffer med laks

Kartoffelpuffer – eller reibekuchen som de også kaldes visse steder i Tyskland – er små kartoffelpandekager, som bruges både i det søde og i det salte køkken. Det passer jo fint ind i mit tyske benspænd. Jeg holdt mig til det salte køkken denne gang …

Kartoffeltærte

Kartoffeltærte

Da vi havde gæster sidste weekend, serverede vi en lang række mindre retter – blandt andet rejetarteletter og denne kartoffeltærte. Det overraskede mig faktisk lidt, at jeg aldrig før har blogget om kartoffeltærte i betragtning af, hvor mange forskellige tærter jeg har lavet gennem tiden. …

Andekebab

Andekebab

Har du rester af and, så kan jeg anbefale en andekebab! Jeg brugte noget af kødet fra den and i stegeso, jeg tilberedte sidste weekend, men har du ikke anderester, kan du også stege et andebryst, skære det i tynde skiver og bruge som fyld.

Til en andekebab skal du bruge:

– et lunt fladbrød
– stegt andekød (varm det op, hvis det er rester)
– lidt andefedt
– fintsnittet rødkål
– græsk yoghurt eller creme fraiche
– tahinsauce
– granatæblekerner

Smør dit fladbrød med lidt andefedt. Rør 1 spsk græsk yoghurt eller creme fraiche med ½ spsk tahinsauce. Smør dit fladbrød med blandingen og fordel fintsnittet rødkål og andekød over. Drys granatæblekerner over og rul din andekebab sammen. Spis den med det samme – og husk en serviet, da det er en dejlig snasket sag.

Psst – hvis du vil lave en ekstra ‘uartig’ udgave, så kan du evt. erstatte tahindressingen med andesauce. Altså hvis du har en rest af den.

Note: Fra nu er andekebab en af mine yndlingsmåder at bruge anderester på. Punktum!

Mini-omelet med rejefyld

Mini-omelet med rejefyld

Den sidste vinterforret i denne ombæring bliver denne lille servering – nemlig mini-omelet med rejefyld. Eller mini-omeletter om man vil, eftersom forretten består af to små omeletter med fyld imellem. Det er en ret simpel mini-version af min normale omelet men med rejer imellem i …

Fuldkornsvafler med rødbeder og gedeost

Fuldkornsvafler med rødbeder og gedeost

I weekenden havde vi gæster, og de blev udsat for lidt forskellige vinterretter – blandt andet disse fuldkornsvafler, som vi fik som forret. Jeg havde tænkt, at gedeost og rødbeder måtte være en god kombination. Desværre var det en meget mild gedeost, jeg havde fået …

Knoldselleri med peberrodscreme

Knoldselleri med peberrodscreme

Jeg serverede et lille udvalg af forretter til frokost i weekenden – blandt andet græskarbåde med bacon samt knoldselleri med peberrodscreme. Dette er en simpel forret, som – hvis du serverer den for gæster – kan piftes yderligere op med lidt strimlet savoykål til.

Knoldselleri med peberrodscreme

2 personer

to tykke skiver skrællet knoldselleri
lidt rapsolie
1 spsk frisk- og fintrevet peberrod
1½ spsk creme fraiche 18%
salt og peber
lidt citronsaft

Start med peberrodscremen. Rør peberrod, creme fraiche, lidt salt og lidt peber sammen. Smag til med citronsaft.

Smør knoldselleriskiverne med lidt olie og læg dem på en bagepapirbeklædt bageplade. Bag dem ved 200 grader i ca. 15 minutter. Lad knoldselleriskiverne køle lidt af, inden du topper dem med peberrodscreme. Pynt dem gerne med lidt nigellafrø eller frisk rosmarin og evt. lidt strimlet savoykål eller lilla spidskål til.

Note: Simpel og forholdsvis mild – med mindre du lader peberrodscremen trække lidt ekstra tid, så smagen bliver kraftigere.

Laksetarteletter med fennikel

Laksetarteletter med fennikel

Da jeg lavede svampetarteletter, tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne prøve flere tartelet-versioner, så det blev også til laksetarteletter. Nu hvor jeg alligevel havde tøet en hel pakke butterdej op, så måtte det jo endelig ikke gå til spilde… nåja, og så syntes …

Fyldig tacosuppe

Fyldig tacosuppe

Denne tacosuppe er superlet at lave, hvis du har en god hjemmelavet kødsauce på lager (og det kan jeg i øvrigt anbefale altid at have i fryseren, for den kan bruges som base for mange gode retter). Jeg serverede suppen her til aften, og det …

Persisk bygsuppe

Persisk bygsuppe

Jeg er faldet over nogle spændende persiske supper – blandt andet denne flotte orange bygsuppe, som også egner sig fortrinligt til de knapt så lune sommerdage. Opskriften fandt jeg hos All Recipes, men jeg endte dog med at justere på flere af målene og brugte blandt andet lidt mere gulerod og krydderier i retten.

Persisk bygsuppe

2 personer

1 løg, hakket
Olie til stegning
1½ dl perlebyg
1 tsk gurkemeje
1 l kyllingebouillon
Saften fra en lime
2 spsk tomatkoncentrat
2 gulerødder, skåret i mindre stykker
1 dl creme fraiche
1 dl friskhakket bredbladet persille
salt og peber

Varm olie op i en gryde og svits løgene i det sammen med gurkemeje. Tilsæt perlebyggen og rør rundt, inden du tilsætter bouillon, limesaft og tomatkoncentrat. Lad det simre ved lav varme en times tid. Hæld gulerødderne i og lad det simre videre i ca. 20 minutter. Hvis din bygsuppe er ved at blive for tyk, tilsætter du blot lidt vand. Rør langsomt creme fraichen i og tilsæt derefter persillen. Smag til med salt og peber.

Du kan servere din bygsuppe, som den er eller sammen med lidt brød.

Note: Smuk og indbydende suppe, som har en mild og let sødmefuld smag.

Sesamlaks med myntecreme

Sesamlaks med myntecreme

Jeg har stadig et par retter fra frø- og kerner-benspændet – blandt andet denne sesamlaks med myntecreme og grøntsager. Det er en ret enkel ret, som egner sig fortrinlig til hverdagsmad. Jeg havde lidt frisk mynte, som trængte til at blive brugt, men har du …