Tag: creme fraiche

Frisk sellerisalat

Frisk sellerisalat

Når gemalen og jeg har været på sommerferie med familien, har vi ofte fået sellerisalat til frokost, for de franske supermarkeder sælger en ganske god version. Jeg kom til at tænke på den, da jeg skulle lave tilbehør til påskefrokosten sidste weekend – hvor vi …

Rejer i filodej

Rejer i filodej

Da vi holdt påskefrokost sidste weekend, bød vi på forskellige forretter – blandt andet rejer i filodej. Det er en sød lille forret, hvor du former en kurv ud af filodej, bager den i kort tid og derefter putter fyld i. Du kan selvfølgelig også …

Broccolisalat med æbler og valnødder

Broccolisalat med æbler og valnødder

Til gemalens fødselsdag fik vi ikke bare kartoffelbradepande og helstegt kalkun – der var også plads til en frisk og sprød broccolisalat med æbler og valnødder. Det gav en fin kontrast til den pænt syndige kartoffelret.

Inspirationen fandt jeg hos Cooking Classy men valgte dog at skrue op for gulerødderne, udelade rødløg samt gøre dressingen lidt mindre fed.

Broccolisalat med æbler og valnødder

ca. 6 personer

1 broccoli, skåret i små buketter
1 røde æbler, skåret i tern
ca. 100 g valnødder, grofthakkede
3 gulerødder, skåret i tynde stænger
100-150 g tørrede tranebær

Dressing:
2 dl creme fraiche 18%
½ dl mayonnaise
2 spsk æblecidereddike
1-2 spsk honning
salt

Bland broccoli, æbler, valnødder, gulerødder og tranebær i en skål. Rør dressingen sammen – sørg for at smage til hvor sød/syrlig du vil have den. Vend dressingen i salaten og stil den køligt i mindst en halv time, inden du serverer din broccolisalat.

Note: En frisk, sprød og dejlig broccolisalat, som får sødme fra æbler og tranebær, hvilket giver et godt modspil til den letbitre kål. Salaten kan holde sig flere dage i køleskab.

Skinketoppe med æg

Skinketoppe med æg

Da vi havde gæster sidste weekend, serverede vi disse skinketoppe til forret. Det er en lidt alternativ udgave af en forret, jeg ofte lavede i 90’erne, men som jeg mistede opskriften på. Jeg fandt en opskrift, der mindede meget om, hos Maduniverset. Jeg måtte dog …

Hjemmebagte hvidløgsflutes

Hjemmebagte hvidløgsflutes

Hvidløgsflutes var ret almindelig som tilbehør til 90’er-maden, og det forstår man jo godt, for kombinationen af hvidt brød, smør og hvidløg smager skønt. Jeg serverede disse hvidløgsflutes til forretten, da vi havde gæster sidste weekend. Inspirationen fandt jeg hos Madens Verden, men justerede på …

Lun pastasalat med kylling

Lun pastasalat med kylling

Jeg kan selvfølgelig ikke have et 90’er-benspænd uden at lave mindst én pastasalat! Danskerne opdagede i den grad pasta tilbage i 90’erne, hvor det hurtigt udviklede sig til ikke bare at omfatte spaghetti men også skruer og penne.

Jeg mindes, at der ofte var skinke, ærter og majskerner i en pastasalat i 90’erne. Ærterne har jeg beholdt i denne udgave, men jeg valgte dog at bruge kylling og creme fraiche i stedet samt give den et ekstra pift med et par syltede chilier.

Lun pastasalat med kylling

2 personer

150 g pastaskruer
200 g frosne ærter
150-175 g stegt eller kogt kylling
1½ dl creme fraiche
1 tsk stærk sennep
salt og peber
et par syltede chilier med flødeostfyld

Kog pastaen og hæld vandet fra. Giv det frosne ærter et kort opkog på 1-2 minutter. Hæld vandet fra og vend ærterne med pasta, creme fraiche, sennep, salt og peber. Riv kyllingekødet i mindre stykker og vend det i pastaen. Pynt din pastasalat med syltede chilier og servér den med det samme.

Note: En dejlig lun pastasalat, der tog kegler hos gemalen. Let og hurtig at tilberede så en fin løsning på en travl hverdagsaften.

Krydret tomatsuppe med pastinak og pasta

Krydret tomatsuppe med pastinak og pasta

Det bliver en krydret tomatsuppe med pasta, der bliver første ret i vinter-vegetarbenspændet. Januar er suppevejr, og så er det samtidig en fin anledning til at lave let og billig mad på lidt forskellige grøntsagsrester. Jeg har puttet en gavmild mængde krydderier i for at …

Lime-cheesecake med brombærkompot

Lime-cheesecake med brombærkompot

Sidste weekend havde vi gæster, og jeg brugte det som en glimrende anledning til at lave en lime-cheesecake i anledning af lime- og grapefrugt-benspændet. Dette er en bagt lime-cheesecake, og det vil sige, at den er mere kompakt og knapt så frisk og syrlig i …

Hvedebrød i stegeso

hvedebrød i stegeso, hvedemel, fuldkornshvedemel, creme fraiche, gær, havregryn, rapsolieDu har sikkert hørt om, at det er godt at bage brød i en gryde, men har du prøvet at bage hvedebrød i stegeso? Det skulle jeg naturligvis prøve i anledning af månedens benspænd.

Brødet blev rigtig lækkert, men jeg konkluderede, at jeg skulle have brugt lidt mere mere mel, da det faldt lidt sammen efter bagningen, så det har jeg tilføjet i opskriften herunder.

Hvedebrød i stegeso

25 g gær
6 dl lunkent vand
1 dl creme fraiche
½ dl rapsolie
1 spsk salt
2 dl havregryn
4 dl fuldkornshvedemel
11-12 dl hvedemel

Rør vand og creme fraiche i en stor skål, inden du rører gæren ud i det. Rør derefter rapsolie, salt, havregryn og fuldkornshvedemel i. Rør derefter hvedemelet i lidt efter lidt og sørg for at ælte det godt sammen, inden du lægger et fugtigt (rent!) viskestykke over og lader det hæve til dobbelt størrelse. Smør din stegeso indvendig (jeg bruger en i metal) med lidt olie og stil den i ovnen ved 230 grader. Når ovnen er varmet op, tager du den ud. Vend hænderne i lidt mel og brug dem til at vippe dejen ud af skålen og over i stegesoen. Pas på, at du ikke brænder dig på den varme stegeso. Glat dejen lidt ud, læg låget på og stil stegesoen tilbage i ovnen. Bag brødet i ca. 40 minutter – tjek om det er færdigt ved at løfte låget og banke lidt på brødet. Det skal føles fast men lyde hult. Tag brødet ud og lad det køle af, inden du skærer det i skiver.

Note: Hvedebrød i stegeso er ikke blot let at lave – det giver også et ekstra saftigt brød, som er mindst lige så godt dagen efter – måske endda flere dage efter, det må jeg lige teste. Den metode skal jeg helt sikkert prøve igen!

Trefarvet fletbrød

Trefarvet fletbrød

Jeg har desværre ikke nået så mange forskellige retter i forbindelse med mit pyntet mad-benspænd, men jeg nåede da blandt andet at lave dette festlige brød – nemlig trefarvet fletbrød. Jeg synes, at man kan gøre meget for at pimpe bagværket op, og her kan …