Tag: creme fraiche

Tomatsnegle

Tomatsnegle

Disse tomatsnegle (eller rettere tomatsnegl, eftersom jeg kun smed en enkelt på tallerkenen) er selvfølgelig i familie med de madsnegle med svampe, jeg bloggede om i sidste uge. Der er nemlig masser af spændende varianter, du kan lave, så jeg måtte naturligvis prøve en mere. Den …

Madsnegle med svampe

Madsnegle med svampe

Jeg overvejede at kalde disse madsnegle for svampesnegle, men det lød simpelthen for mærkeligt! Dette er selvfølgelig en bolledej, der er rullet flad, smurt med svampestuvning, rullet sammen, skåret i skiver og derefter bagt. Kort sagt en en slags fyldt bolle i stil med kanelsnegle …

Citrustærte

Citrustærte

En simpel og syrligsød citrustærte er en meget velkommen dessert blandt mange i min omgangskreds – også hos svigerfamilien, hvor den ældste nevø holdt fødselsdag. Jeg medbragte denne citrustærte sammen med den jordbærmoussekage, jeg bloggede om tidligere i denne uge.

Jeg skelede til en gammel opskrift fra Himmelske kager, men justerede lidt på nogle af målene og tilføjede noget lime. Og så blev den selvfølgelig pyntet med lidt frisk appelsin-tagetes fra haven.

Citrustærte
10-12 personer

Tærtedej:
250 g hvedemel
50 g flormelis
150 g koldt smør
1 æg

Fyld:
3 æggeblommer
2 æg
250 g creme fraiche 18%
250 g rørsukker
3 citroner
1 appelsin
2 lime

Rør de tørre ingredienser til dejen sammen og gnid så det kolde smør i, indtil det minder om brødkrummer. Tilsæt ægget og saml dejen – den skal ikke æltes. Tryk den flad og pak den ind i husholdningsfilm, inden du lægger den i køleskabet i ca. 20 minutter. Rul dejen ud på et meldrysset bord og læg den i et ildfast tærtefad på ca. 28 cm. Stil fadet i køleskabet en halv times tid.

Prik dejen med en gaffel, læg et stykke bagepapir over og drys tørre kikærter eller bønner ud over. Bag tærtebunden ved 200 grader i ti minutter, fjern papir og ærter/bønner og bag bunden yderligere 10 minutter. Tag bunden ud af ovnen

Pisk nu æggeblommer, æg og sukker til en luftig masse. Rør creme fraiche i. Riv citrusfrugterne og pres derefter saften ud af dem. Rør skal og saft i æggemassen og hæld så fyldet i tærtefadet. Bag din citrustærte ved 170 grader i ca. 35 minutter – test at den ikke ‘skvulper’, når du puffer til den. Lad tærten køle helt af, inden du serverer den – evt. pyntet med spiselige blomster og lidt flormelis.

Note: Denne citrustærte har den helt rigtige balance mellem syrlighed og sødme. Du kan kombinere den med frisk frugt, creme fraiche eller vaniljeis, hvis du har lyst.

Fetatærte

Fetatærte

Jeg er fortsat i gang med sommerforretterne, og det er søreme også blevet til en lille fetatærte (eller rettere syv), som også sagtens kan bruges som appetizer eller buffetbord (når det en gang bliver in igen). Jeg brugte samme tærtedej som i forårstærten med asparges …

Rejemousse

Rejemousse

Det er efterhånden en del år siden, jeg sidst har fået rejemousse, og det må bestemt være en fejl! Både tunmousse og laksemousse rangerer højt på min liste over yndlingsforretter, så jeg mente, det var på tide at lave en opdateret udgave af rejemousse. Jeg …

Friteret brød med tomater

Friteret brød med tomater

Jeg fik lyst til at lege lidt i forbindelse med mit sommerforret-benspænd, så jeg skulle da lave friteret brød! Det viste sig at være den hurtigste måde at bage på (!), men brødet bliver selvfølgelig lidt ekstra kalorieholdigt, når det har stegt i olie. Jeg rørte en almindelig hvedemelsdej, som jeg skulle bruge til nogle boller, men du kan variere dejens sammensætning så meget, som du nu lyster – prøv for eksempel også lidt speltmel eller fuldkornshvedemel i dejen.

Sommergrøntsagerne har nærmest overtaget vores køkken, så brødet skulle naturligvis toppes med friske tomater, og så kom der også lidt gedeost, hakkede oliven og frisk oregano fra haven. Mmm!

Friteret brød med tomater

2 personer

1½ dl dej – for eksempel fra kuvertbrød eller burgerboller
½ l rapsolie
2 spsk cremet gedeost
1 spsk creme fraiche
salt
7-8 små tomater, skåret i små tern
lidt frisk oregano
lidt finthakkede oliven

Del dejen i to lige store kugler og tryk dem flade med fingrene, så de bliver ovale. Varm olien op i en lille kasserolle, indtil den er så varm, at det bobler, hvis man stikker den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik i olien. Put det ene stykke dej i olien og lad det stege, indtil det er gyldent på begge sider (husk at vende undervejs). Læg det på fedtsugende papir og steg det andet stykke dej.

Læg det friterede brød på to tallerkner. Rør gedeost, creme fraiche og salt sammen og fordel det over brødene. Top dem med tomatstykker, oregano, oliven og evt. lidt havsalt.

Note: Uhlala – friteret brød er en rigtig lækker sag! Det er ikke så fedtet og syndigt i smagen, som jeg havde forventet, men det smagte bestemt godt. Og så var det rasende let at lave.

Friterede porrer

Friterede porrer

Jeg fik lyst til at lave friterede porrer til forret, da jeg eksperimenterede i køkkenet i weekenden. Porrerne er jo så sunde, at det næsten modvirker den friterede indpakning… eller… Men kombinationen af den saftige og lidt søde porre og den sprøde friterede skal er …

Ærte-æg

Ærte-æg

Jeg er i gang med månedens sommerforret-benspænd, og første eksperiment er disse yndige ærte-æg, som er en let og lækker forret lavet på gode ting fra haven. Vores krydderurtebed har i den grad nydt vejret de seneste uger, så jeg vil gøre en ekstra indsats …

Zwiebelkuchen – løgtærte

Zwiebelkuchen – løgtærte

Jeg er blevet anbefalet at prøve zwiebelkuchen i forbindelse med mit tyske benspænd, så selvfølgelig skulle der sådan en løgtærte på bordet! Det er en simpel og mættende ret. Den egner sig fortrinligt til madpakken eller skovturen, og du kan selvfølgelig sagtens tilføje flere krydderier, hvis du vil have en kraftigere smag.

Jeg har brugt bacon til tærten, men du kan også sagtens bruge skinke – eller evt. helt udelade det, hvis du vil have en vegetarversion. Tærten er løseligt baseret på en opskrift, jeg så hos Gute Kueche.

Zwiebelkuchen – løgtærte

5-6 personer

Dej:
25 g gær
2½ dl håndvarmt vand
5½-6 dl hvedemel
1 tsk salt

Fyld:
500 g løg
smør til stegning
300 g creme fraiche
200 g bacon eller flæsk, skåret i mindre tern
200 g revet ost
salt og peber

Rør gæren ud i vandet. Rør derefter salt og halvdelen af melet i og bliv ved med at røre, indtil alt melet er hældt i. Ælt dejen godt og lad den hæve under et fugtigt viskestykke i en times tid.

Mens dejen hæver, piller du løgene og skærer dem i tynde skiver. Steg dem i smør ved mediumvarme, indtil de bliver bløde. Hæld dem over i en skål. Steg derefter baconen. Rør løg, creme fraiche, bacon samt salt og peber sammen.

Vip dejen ud på et meldrysset bord og rul den ud, så den passer til et ildfast fad. Fold den ud i fadet og fordel fyldet ovenpå. Drys osten over.

Bag løgtærten ved 200 grader i ca. 30 minutter, indtil den er gylden, og kanten lyder hul, når man banker på den.

Servér din zwiebelkuchen sammen med en grøn salat.

Note: Dejen i denne tærte er rimelig luftig, så selvom zwiebelkuchen ser bastant ud – også på grund af fyldet – så føles den ikke så voldsom. En ganske glimrende madtærte.

Kartoffelkäse

Kartoffelkäse

Vidste du, at kartoffelkäse er en form for tysk pålæg – der i øvrigt intet har med ost at gøre? Jeg kendte ikke til denne servering, inden jeg begyndte at researche til mit tysk-benspænd, men jeg kunne ikke stå for den enkle pålæg, du kan …