Nye sjove madoplevelser
Da vi havde gæster i søndags, benyttede jeg chancen til at bage en eftermiddagskage. Da jeg lige havde fået en pakke tilsendt fra Odense Marcipan, havde jeg noget marcipan, jeg gerne ville bruge. Nu er jeg ikke så god til rå marcipan, men det er …
Disse butterdejsmedaljoner opstod, da jeg skulle servere en fire retters menu på en hverdagsaften. Eller rettere – det var selvfølgelig en beslutning, jeg selv tog – ingen tvang her. Det var dog kompliceret af, at jeg først var hjemme en time før, at gæsterne ankom. …
Søndagens gæster blev ikke kun udsat for ostefondue til frokost – om eftermiddagen havde jeg bagt et spændende valnøddebrød med blåskimmelost og figner. Det blev serveret sammen med lidt forskellige oste – man kan jo ikke få ost nok – samt blåbærhonning, pære-havtornemarmelade og smør.
Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra ‘Økologisk køkken året rundt’ men valgte at bruge en smule mindre blåskimmelost og udskifte den foreslåede Roquefort med Castillo Black. Du kan også bruge andre krasbørstige blåskimmeloste. Derudover brugte jeg en lidt større mængde marsala.
1 mindre brød
75 g grofthakkede tørrede figner
1 dl marsala
200 g hvedemel
1 spsk bagepulver
3 æg
200 g creme fraiche – jeg brugte 9%
150 g blåskimmelost – jeg brugte Castillo Black
75 g grofthakkede valnødder
salt
Hak fignerne og put dem i en lille skål sammen med marsalaen. Lad dem trække en times tid. Bland mel og bagepulver i en skål. Pisk æg og creme fraiche sammen i en anden skål og rør derefter massen i melblandingen. Tilsæt lidt salt. Smuldr osten og vend ostestykkerne i dejen. Tilsæt derefter nødder og figner og hæld dejen i en smurt brødform. Gerne en på ca. 1 l. Jeg havde en lidt større form, som også er ret bred, så jeg fik et fladere brød, der skulle bage knapt så lang tid. Jeg bagte mit brød ved 180 grader i ca. 35 minutter. Hold øje med brødet under bagningen – det skal have en smuk gylden farve. Du kan teste, om det er gennembagt, ved at stikke brødet med en tynd træpind eller en kødnål. Hænger der ikke dej ved, er brødet bagt færdigt.
Lad brødet køle helt af, inden du spiser det. Eller… spiser en skive af det…
Note: Jeg var spændt på, hvor meget den kraftige ost ville smage igennem, og jeg blev positivt overrasket over, at brødet fik en saftig og ‘rund’ smag – slet ikke så hidsigt som den rå ost, meeen osten var nu ikke helt forsvundet smagsmæssigt. Den kunne stadig smages omend i en langt mildere udgave, og jeg fik tilmed gemalen til at smage det. Han syntes dog, at ostesmagen var ret tydelig, men nu vidste han heller ikke, hvor kraftig osten var til at starte med.
Hvis du har mod på at inddrage blåskimmeloste i madlavningen, så prøv dette brød – det har noget af smagen uden dog at være så kraftig som den originale ost, og så giver fignerne også en sødme, som går godt sammen med osten.
Jeg har fejret min fødselsdag i dag på alskens gode måder. En af dem var at invitere vennerne med ud til en omgang paintball, for er der noget så godt som at jagte folk rundt på bane og pløkke dem med farvekugler? Nej, det tror …
Har du spist pandekager her til aften? Tirsdagen efter fastelavn er det Pandekagedag, og det er en mærkedag, som danskerne endnu ikke kender så godt, at de er begyndt at hade den (!). Som alle andre mærkedage er det jo dit eget valg, om du …
I rækken af indmadsretter er jeg nu nået til nyrer – nærmere bestemt stegte lammenyrer. Nu er nyrer ikke ligefrem hverdagsmad i dagens Danmark, og jeg kan i det hele taget ikke komme i tanke om at have smagt det før nu. Halalslagteren var lige ved at have udsolgt af lammenyrer, da vi købte ind hos ham, så vi fik de allersidste – i ret forskellige størrelser. Egentlig er retten tænkt som en forret, men da jeg så opskriften i ‘Mormors mad’, besluttede jeg mig for at ændre lidt i den og i stedet gøre det til en hovedret for to personer.
Fjern hinden samt evt. fedt fra nyrernes overflade. Slagteren anbefalede, at jeg udvandede dem i en halv til en hel time i en skål med lidt eddike og salt blandet i. Jeg har dog også set en række opskrifter, som ikke kræver udvanding, men det gjorde jeg som sagt i dette tilfælde.
Nyrer er i øvrigt meget smukke indvendig, og jeg ærgrer mig over, at jeg ikke fik taget et billede, da jeg skar dem over, men madlavningen skulle gå lidt stærkt på det tidspunkt…
2 personer
300 g lammenyrer
2 spsk smør
1½ dl marsala
6 nye hvidløg
2 spsk creme fraiche
1 bundt purløg, finthakket
en stor håndfuld bredbladet persille, finthakket
1 spsk dijonsennep
salt og peber
Skyl nyrerne og skær dem over på langs. Put en spsk smør på panden og steg nyrerne i et par minutter. Skyl nyrerne i vand og find en ren pande frem. Put smør på den rene pande og steg nyrerne et minuts tid, inden du tilsætter hvidløg og marsala. Lad det koge ind under høj varme i nogle minutter, tag panden af varmen og tilsæt så creme fraiche og rør godt rundt. Lad det stå et øjeblik, inden du også rører dijonsennep i og smag så til med salt og peber. Slut af med at røre de friske krydderurter i og servér med det samme. Jeg serverede retten sammen med en meget simpel salat bestående af fintsnittet rosenkål, avokadotern samt friskpresset olivenolie.
Note: Først og fremmest synes jeg, at det er en smuk ret. Det var en ren fornøjelse at fotografere den. Desværre var jeg knapt så begejstret for smagen. Flere af de store lammenyrer smagte lige lovlig meget af får, og der var en af de store nyrer, der åbenbart skulle udvandes i længere tid end anbefales, for den lugtede rent ud sagt af urin, da den blev stegt 😀
De små lammenyrer var udmærkede, så har du lyst til at prøve retten, vil jeg stærkt anbefale dig at få fat i små lammenyrer, for deres smag er ikke lige så kraftig. I den oprindelige opskrift bruges der et par dl piskefløde, og det kan selvfølgelig mildne smagen endnu mere, men jeg tror nu ikke, at vi var sluppet for fåresmagen fra de store lammenyrer.
Selvom oplevelsen ikke var helt i top, så har jeg ikke opgivet at bruge nyrer en anden gang i madlavningen, men jeg vil være mere obs på størrelsen, næste gang jeg køber lammenyrer.
Har du smagt nyrer fra andre dyr end lam?
Tidligere på måneden kastede jeg mig ud i at lave cheesecake med chokolade i, og det viste sig at være en yderst lækker variation. Jeg havde dog også en chokoladecheesecake-opskrift liggende, som en bekendt havde anbefalet mig, og den blev jeg jo også nødt til …
Så er det tid til at vise endnu et par af gemalens morgenmadseksperimenter. Den øverste servering er en Croque Madame. Han brugte fuldkornstoastbrød, så det både var sundere og smagte bedre (almindeligt toastbrød er så skingrende uinteressant), og fyldet bestod af stærk sennep, creme fraiche, …
Her er anden del af den fem retters menu, vi lavede i søndags. Jeg mente, at grill-benspændet skulle afrundes behørigt, og da jeg tidligere har lavet pulled pork, var det derfor tid til pulled beef. Da jeg var på indkøb to dage før, kunne jeg dog ikke få fingre i hverken oksefilet og oksetykkam, så jeg måtte bruge en livline og spurgte Klidmoster over sms, om oksebov også kunne bruges – det havde supermarkedet nemlig. Svaret var heldigvis positivt, så den kom med hjem og blev marineret.
5-6 personer
1,1-1,2 kg oksebov
Marinade af 2 dl bbq-sauce og 3-4 spsk lakridssirup
1 øl (Rise Valnød)
Gnub kødet godt ind i marinaden og to dage før, at du vil spise den. Pak den godt ind i fryseposer og læg den i køleskabet i et ½-1 døgn. Pak den ud af plastikposerne og smid den på grillen, så den får ca. 10 minutter på hver side. Dette giver en fin skorpe og samtidig noget grillsmag til kødet. Vi har ikke en grill, som kan holde konstant temperatur så længe, som det normalt tager at lave pulled beef, så jeg fandt i stedet vores römertopf frem og lod den stå i ‘blød’ i vand i ti minutter. Derefter lagde jeg kødet i römertopfen og hældte en god halv- eller helkraftig øl ned til den – ikke en eller anden fesen pilsner. Låget blev lagt på römertopfen, og så kom den i ovnen, hvor temperaturen blev sat til 110 grader.
Jeg satte den i ovnen kl. 21.00 aftenen før, at den skulle spises, og jeg kunne næste formiddag se i øjnene, at jeg havde været lige vel pessimistisk på vores römertopfs vegne, for allerede kl. 10.00 nåede kødets kernetemperatur op på 97 grader – dvs. at kødet var færdigt! Nu skulle jeg først bruge det om aftenen, så jeg hældte noget af saften over kødet, lagde låget på igen og skruede temperaturen med til 100 grader. Derfor – hvis du sætter sådan et projekt over aftenen inden, kan du med fordel bruge det til frokost næste dag!
Kødet havde det dog fint, da vi skulle bruge det til aftensmaden, og var så mørt, at det faldt fra hinanden, bare vi blinkede til det. Samtidig var det utrolig velsmagende og overraskede positivt, for jeg troede faktisk ikke, det kunne komme på højde med pulled pork – men det kunne det!
Kødet blev vendt i lidt af saften, der var tilbage i römertopfen, og anrettet på savoykålblåde med et drys frisk timian og sammen med gulerodsskiver, kogt perlespelt vendt i ricotta samt en spidskålsalat vendt i bornholmsk sennep og med et drys mandelflager.
Inden desserten var der plads til et par ostehapsere. Her var jeg faktisk en anelse uhøflig, da jeg udmærket ved, at både gemalen samt den ene af gæsterne ikke bryder sig om ost, men da både min onkel rejsende Mac og jeg er ret vilde med ost, så har jeg en hemmelig mission om at vise de to herrer, at ost kan være ganske skønt.
Af samme grund var osteudvalget i den milde ende. Der var en knaldorange cheddar, en knaldrød tomatpesto-ost samt brændevinsknude-osten, som ikke smagte af brændevin – men havde en fin salt smag og mindede mere om en lidt blødere og mildere udgave af Prima Donna-osten.
Til ostene blev der serveret tynde kiks med spidskommen og et par andre krydderier samt timiankrydrede sorte oliven og portvinsmarinerede valnødder. Jeg blev heldigvis tilgivet af osteskeptikerne, da det viste sig, at ostene faldt i deres smag.
4 personer
rørsukker
æggehvide
4 blade husblas
150 g rørsukker
200 g creme fraiche
80 g flødeost
1 dl fløde
grøn pasta- eller frugtfarve
½ dl tequila
½ tsk Cointreau
1,25 dl friskpresset limesaft
Hæld æggehvide i én frokosttallerken og rørsukker i en anden. Tag hvert cocktailglas og dyp først glaskanten i æggehviden og derefter i rørsukkeret. Sørg for at rotere det et par gange i sukkeret, så det bliver godt fordelt på kanten. Stil glassene til side, så de kan tørre.
Læg husblassen i koldt vand i ti minutter. Pisk i mellemtiden rørsukker, creme fraiche, fløde og flødeost, indtil sukkeret er opløst, og massen bliver luftig. Tilsæt lidt grøn farve – her holdt jeg dog ikke tilbage, da jeg godt ville have en pangfarve – og pisk igen. Tilsæt tequila, Cointreau og limesaft.
Tag husblassen op af vandet og knug den let. Smelt den forsigtigt over et vandbad eller i mikrobølgeovnen og lad den køle en smule af. Tag lidt af den lysegrønne masse og rør den ud i husblassen og tilsæt derefter husblassen til resten af den grønne masse og rør grundigt. Fordel det i de fire cocktailglas og stil dem i køleskabet i 2-3 timer, så moussen stivner. Pynt med en paraply ved serveringen.
Note: Jeg lavede følgende ændringer i forhold til den oprindelige opskrift, som jeg fandt i et lille desserthæfte, jeg har liggende: Jeg dyppede glaskanterne i æggehvide i stedet for vand, da sukkeret så sidder bedre fast. Samtidig justerede jeg mængderne i opskriften, så der blandt andet kom lidt mere tequila i, og så udelod jeg appelsinsaft og revet limeskal, som opskriften ellers også inkluderer. I den oprindelige opskrift skal man tilsyneladende også bruge fløde, men der er ikke angivet hvor meget, så her gættede jeg på en dl, og det fungerede fint i min udgave.
Det var en ret flot og festlig dessert, og så havde den en spændende syrlighed og sødme på samme tid. Meget frisk og med en tydelig tequilasmag, uden at den blev sprittet.
Tidligere på ugen havde jeg lovet at medbringe kage, og det så jeg som en kærkommen lejlighed til at bage kirsebærmuffins! Jeg er typen, der elsker at købe muffinforme og kagepynt – men er knapt så god til at få det brugt, da jeg oftest …