Tag: citron

Neongrøn drink med melonlikør

Neongrøn drink med melonlikør

I anledning af månedens benspænd sørger jeg naturligvis også for at lave en grøn drink – eller rettere neongrøn drink i dette tilfælde. Jeg kunne ikke stå for Midori Sour Cocktail, da jeg faldt over den hos Liqour. Jeg valgte dog at skrue en lille 

Ribstærte med marengs

Ribstærte med marengs

Jeg er i gang med at bruge de sidste bær fra sommerhøsten, og her fik jeg lyst til at bage en ribstærte. Faktisk bagte jeg tre små tærter, da vi fik min svigermor på besøg, men du kan selvfølgelig bage én stor tærte. Kagen er 

Silviakaka – svensk kokoskage

Silviakaka – svensk kokoskage

Silviakaka er en enkel og sød svensk kage med glasur og kokos. Jeg har desværre ikke kunnet finde frem til, hvor den har sit navn fra, for den er åbenbart ikke opkaldt efter den svenske dronning, som jeg først troede, den havde fået sit navn fra. Men ikke desto mindre er det en dejlig kage, og så er den meget let at lave.

Kagen er i øvrigt den sidste kage, jeg når i forbindelse med mit svenske benspænd, for i slutningen af denne uge er det tid til at præsentere næste måneds benspænd.

Jeg kiggede på en opskrift fra Allt om Mat men justerede lidt på cremens indhold.

Silviakaka

3-4 personer

1 æg
1 dl rørsukker
1 tsk bagepulver
1 dl hvedemel
½ dl vand
rapsolie til at smøre fad med

Glasur:
50 g smør
½ dl rørsukker
½ tsk vaniljepulver
1 æggeblomme
½ tsk friskrevet skal fra øko-citron
½ dl kokosmel

Sæt ovnen til 175 grader. Pisk æg og sukker til en luftig masse. Tilsæt bagepulver og mel og pisk det sammen. Tilsæt vandet lidt efter lidt. Smør et lille ildfast fad (ca. 8 x 18 cm) med lidt rapsolie og hæld dejen i. Bag kagen i ca. en halv time.

Lad kagen køle af. Den trækker sig lidt sammen, så når den er håndvarm, kan du forsigtigt lirke den ud af formen og lægge den på et fad.

Smelt smør i en gryde sammen rørsukker og vanilje. Lad det nå kogepunktet, så sukkeret smelter og tag så kasserollen af komfuret. Pisk æggeblommen og citronskallen i og fordel glasueren over din silviakaka. Drys kokos på.

Servér din silviakaka sammen med et glas æblemost eller frisk cider.

Note: Silviakaka er en sød og saftig kage med en skøn kokossmag. Jeg gav den et ekstra pift i form af lidt citronskal, som går godt med den søde dej og kokosmelet.

Nytårsdrink – Champagnemojito

Nytårsdrink – Champagnemojito

Er du begyndt at overveje, hvad der skal drikkes nytårsaften, så kunne et af buddene være en champagnemojito. Det er i bund og grund en mojito lavet på champagne, og smagen vil selvfølgelig afhænge meget af hvilken udgave, du vælger. Ønsker du en ret sød 

Schneeball – friteret snebold

Schneeball – friteret snebold

Den tyske Schneeball er en lidt fjollet kage, så selvfølgelig skulle jeg prøve den i forbindelse med mit tyske julekager-benspænd! Schneeball er en snørklet friteret kage, der overhældes med glasur eller flormelis lige efter stegning og spises lun. Den minder lidt om de amerikanske funnel 

Berliner Pfannkuchen

Berliner Pfannkuchen

En af de mest kendte kager fra det tyske køkken er naturligvis Berliner Pfannkuchen – eller bare Berliner, som den ofte kaldes herhjemme. Det er en blød og sød kage med syltetøj indeni, men den findes selvfølgelig i mange varianter.

Berliner Pfannkuchen er overraskende let at lave – hvert fald hvis man snyder lidt. Hvis det skulle gå helt rigtigt til, så skulle man have en Berliner-sprøjte til at fylde de stegte berlinere med, men sådan en har jeg ikke. Det skal dog ikke stoppe mig, så jeg brugte en metode, hvor man fylder dem, inden de steges – og det smager altså præcis som den originale metode.

Jeg skelede til en opskrift fra Alt For Damerne men justerede på flere af målene, skruede op for krydringen og ændrede lidt på metoden.

Berliner Pfannkuchen

ca. 8 stk.

1 dl mælk
½ dl rørsukker
40 g smør
lidt salt
10 g gær
ca. 5 dl hvedemel
½ tsk vaniljepulver
1 tsk fintrevet skal fra øko-citron
1 æg

Derudover:
ca. 8 tsk hindbærmarmelade
hvidt sukker til at dyppe dine berlinere i
½-1 l rapsolie til friturestegning

Hæld mælk, rørsukker, smør og salt i en lille gryde og varm det langsomt på, indtil smørret er smeltet, og sukkeret er opløst. Lad det derefter køle af, til det er håndvarmt. Rør gæren ud i mælken og tilsæt derefter vanilje og citron. Rør hvedemelet i og ælt dejen godt sammen. Stil den til side med et fugtigt viskestykke over og lad dejen hæve til dobbelt størrelse.

Rul dejen ud i et ca. 1 cm tykt lag. Brug en udstikker på ca. 8 cm til at udstikke cirkler af dej. Resterne efter udstiklingerne ælter du sammen og ruller ud igen, så du kan udstikke flere.

Læg en tsk hindbærmarmelade på midten af halvdelen af dine dejskiver. Fugt kanten af skiven med lidt vand og læg en dejskive uden marmelade oven på. Tryk kanten sammen og tryk/puf derefter kanten af din Berliner Phannkuchen, mens du drejer den, så den ‘puffer’ op og bliver tykkere. Lad de fyldte berlinere efterhæve i 15-30 minutter.

Varm rapsolien op i en lille men dyb gryde. Tjek om den er varm nok ved at stikke den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik ned i gryden. Bobler det, er olien klar. Put en Berliner Pfannkuchen ned i olien og steg den i et par minutter, indtil den er gylden på begge sider. Husk at vende den flere gange undervejs.

Tag den af og vend den med det samme i sukker (brug et køkkenredskab, da den er ret varm på dette tidspunkt).

Servér din Berliner Pfannkuchen med det samme.

Note: Hvem bliver ikke glad af en lun sukkerdrysset kage med marmeladefyld? Mmm, Berliner Pfannkuchen er altid en vinder! Vi havde ikke rigtig nogle gæster at dele disse med (af åbenlyse årsager), så jeg stegte kun to og frøs efterfølgende resten af berlinerne ned. Jeg tror nemlig godt, at de kan tøes op en anden dag og derefter steges.

I øvrigt – et lille tip! Der bliver nogle dejrester tilbage fra udstikningen. Dem kan du rulle til kugler, fritere dem og derefter vende i sukker eller endda kanelsukker (som du sikkert har stående her i december). De smager også godt 😉

berliner phannkuchen, tyske kager, hvedemel, hindbærmarmelade, rørsukker, smør, æg, gær, citron, vanilje
Mohnkuchen – birkeskage

Mohnkuchen – birkeskage

Birkeskage er ikke noget, jeg normalt kaster mig over, men da jeg faldt over den tyske Mohnkuchen, så blev min nysgerrighed alligevel vakt. Jeg bager jo tyske kager i denne måned, og jeg syntes, det kunne være sjovt at prøve en kage, der ikke ligner 

Citrustærte

Citrustærte

En simpel og syrligsød citrustærte er en meget velkommen dessert blandt mange i min omgangskreds – også hos svigerfamilien, hvor den ældste nevø holdt fødselsdag. Jeg medbragte denne citrustærte sammen med den jordbærmoussekage, jeg bloggede om tidligere i denne uge. Jeg skelede til en gammel 

Pastel de Nata – cremekager

Pastel de Nata – cremekager

Jeg slutter mit portugisiske benspænd af med en af de mest kendte retter fra landet – nemlig de cremefyldte kager, Pastel de Nata. De små sprøde kager med det bløde fyld blev efter sigende opfundet for flere hundrede år siden af katolske munke i Lissabon , men i dag sælges de overalt i Portugal.

Pastel de Nata – Pastéis de Nata, når det er i flertal – består primært af en lille butterdejsskål fyldt med en creme lavet på æggeblommer. Du kan sagtens bruge færdiglavet butterdej, hvis du skal lave mange kager, men i dette tilfælde skulle jeg kun bruge en lille portion, så det var lettere at lave dejen selv.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift, jeg havde set hos We Travel Portugal, men forsimplede fremgangsmåden lidt.

Pastel de Nata
6 stk.

Butterdej:
70-80 g hvedemel
1/4 tsk bagepulver
et knips salt
½ dl vand
40 g blødt smør

Creme:
1 spsk hvedemel
1½ dl mælk
0,75 dl vand
100 g rørsukker
½ tsk kanel
en lille smule vaniljepulver
friskrevet fra en kvart øko-citron
3 æggeblommer

Rør hvedemel, bagepulver og salt sammen i en skål. Tilsæt vandet og rør det sammen, indtil du har en dej. Pak det ind i husholdningsfilm og lad dejen hvile sig i skålen et kvarters tid.

Strø mel på køkkenbordet og gnub en kagerulle godt med hvedemel. Rul dejen ud i et rektangel, så dejen er ca. 3 mm tyk. Tag en tredjedel af smørret og smør det ud på totredjedele af dejen, men sørg for at holde 2 cm afstand til kanten hele vejen rundt. Det er lettest at bruge en bagepensel til at fordele smørret med. Vip den tredjedel af dejen uden smør oven på den midterste del af dejen. Er der overskydende mel, så sørg for at børste det af. Vip derefter den sidste del af dejen oven på. Rul atter dejen ud i et rektangel, så dejen er ca. 3 mm tyk. Gentag samme procedure som ovenfor med hensyn til at smøre og folde.

Rul atter dejen ud i et rektangel men sørg denne gang for, at dejen er endnu tyndere. Smør denne gang det sidste smør ud over hele dejens overflade og rul derefter dejen sammen til en lang rulle. Pak den ind i husholdningsfilm og læg den i køleskabet i mindst tre timer og gerne til dagen efter.

Cremen laver du ved at piske melet samt 25 ml mælk sammen i en lille skål. Hæld sukker, kanel og vand i en lille kasserolle. Varm det op og lad det koge, indtil siruppen begynder at tykne. Det kan du tjekke ved at lade en dråbe af den varme sirup falde ned i et glas koldt vand – danner der sig en dråbe størknet sirup i vandet, så er den klar til brug.

Mens siruppen er ved at blive klar, opvarmer du resten af mælken i en lille kasserolle. Så snart det når kogepunktet, tager du kasserollen af og tilsætter vanilje og citronskal. Lad det stå et par minutter, inden du rører det i melblandingen. Når siruppen er klar, tilsætter du den under omrøring og lader cremen køle af i nogle minutter. Derefter pisker du æggeblommerne i.

Nu skal du samle dine cremekager. Start med at sætte ovnen til ca. 260 grader – eller eventuelt lidt højere. Tag dejen ud af køleskabet og skær den i 6 lige tykke skiver. Put dem i muffinforme af metal. Lad dem stå i 5-10 minutter, så dejen bliver blød, og form så forsigtigt dejskåle med fingrene ved at glatte dejen ud på indersiden af metalformene. Fordel cremen i formene, så de hver især er ca. trefjerdedele fyldt op. Mine muffinforme var ikke så store, så jeg havde lidt creme i overskud.

Pastel de Nata skal bage i ovnen i ca. 15 minutter – hold godt øje med dem, for de skal gerne have en lidt brændt overflade.

Servér dine cremekager lune.

Note: Pastel de Nata er en fin lille kage. Den ser simpel ud men er lidt omstændig at lave. Jeg kan dog forstå, at den er så populær i Portugal, for det er en enkel men velsmagende kage, som vil falde i manges smag.

Rejemousse

Rejemousse

Det er efterhånden en del år siden, jeg sidst har fået rejemousse, og det må bestemt være en fejl! Både tunmousse og laksemousse rangerer højt på min liste over yndlingsforretter, så jeg mente, det var på tide at lave en opdateret udgave af rejemousse. Jeg