Tag: citron

Fastelavnsbolle med lemoncurd

Fastelavnsbolle med lemoncurd

Der er ikke så længe til fastelavn, og det er derfor tid til at spise en fastelavnsbolle… eller to. Jeg har tidligere blogget om gammeldags fastelavnsboller med creme og chokolade, ligesom jeg også har eksperimenteret med fastelavnsboller med flødeskum og syltetøj, men nu var det 

Nytårsdrink – French 75 med lidt sødme

Nytårsdrink – French 75 med lidt sødme

I morgen er det nytårsaften, og så springer champagnepropperne hos mange. Eller også er det cava, spumante eller en helt fjerde form for mousserende vin – hovedsagen er, at der kommer bobler på bordet. Det gør der også hos os. Det er sjældent, vi drikker 

Letsyrlig citron-vingummi

Letsyrlig citron-vingummi

Nu går den ikke længere – så fik jeg endelig tid til at lave citron-vingummi! Da jeg ‘truede’ med at lave vingummier i forbindelse med gelé-benspændet, lå det lige til højrebenet, at jeg ville være at lave citron-vingummi. Citron er nemlig min yndlingssmag.

Jeg faldt over en opskrift på citron-vingummi hos Urtegården. Jeg valgte dog at lave et par ændringer, da jeg blandt andet udskiftede citronolie med citronskal og citronsaft.

OBS – gelatine købte jeg i en helsekost (det kan også bestilles over nettet), druesukker har jeg på et tidspunkt købt hos Panduro, og pastafarve har jeg købt hos en kage-specialbutik. Du kan også bruge frugtfarve, men så skal du bruge mere end ved pastafarve.

Citron-vingummi

Gelatineblanding:
35 ml vand
25 g gelatine

Sukkermasse:
25 ml vand
100 g rørsukker
120 g druesukker

Derudover:
½ tsk citronsyre
3 tsk meget fintrevet skal fra øko-citron
3 spsk citronsaft
en lille smule gul pastafarve
rapsolie eller vindruekerneolie
lidt ekstra druesukker til at vende vingummierne i

Tag en stor gryde og fyld vand i. Du skal også bruge en tyk glasskål, som skal kunne være i gryden. Hæld så meget vand i gryden, at den vil dække tre-fjerdedele af skålens yderside. Varm gryden op, indtil vandet når kogepunktet, og tag så gryden af komfuret. Hæld gelatine og vand i skålen og rør rundt. Sæt derefter skålen i det varme vand og læg et låg over.

Hæld nu ingredienserne til sukkermassen i en kasserolle. Rør rundt. Varm kasserollen op og sørg for at røre i sukkermassen undervejs. Når det begynder at boble, stopper du med at røre og putter i stedet et termometer i. Hold godt øje – så snart temperaturen når til 135 grader, tager du kasserollen af varmen. Lad nu den varme sukkermasse køle af, indtil den når 100 grader. Rør så den nu flydende gelatine i sukkermassen sammen med citronsyre. Rør derefter citronsaft, citronskal og lidt farve i. Skum eventuelt den klistrede masse for bobler, så den bliver helt klar (det gjorde jeg dog ikke). Når massen er yderligere afkølet, så den er nede på 70 grader, hælder du den over i forme, der inden er penslet med lidt rapsolie eller vindruekerneolie. Jeg brugte nogle silikone-forme, der ligner legoklodser, men du kan også bruge isterningebakker eller et stort fad, hvor du bagefter skærer dine citron-vingummi ud til små firkanter.

Lad din citron-vingummi tørre i 1-2 timer, inden du piller det ud af formen/bakken/fadet. Pudr vingummierne med lidt druesukker, og så er de klar til slikskålen!

Note: Halløjsa – de var en positiv overraskelse! Det er bestemt ikke sidste gang, jeg laver citron-vingummi – eller vingummi i det hele taget.

Bird’s Milk Cake

Bird’s Milk Cake

Nu vender jeg lige tilbage til det russiske benspænd, for sidste weekend havde jeg denne russiske kage, Bird’s Milk Cake, med til familiehygge. Bird’s Milk Cake stammer tilbage fra Sovjetunionens tid, hvor den blev udviklet af en gruppe konditorer. Det er en form for lagkage, 

Indisk kyllingestuvning

Indisk kyllingestuvning

Denne indiske kyllingestuvning er desværre en af de sidste retter, jeg har nået i forbindelse med mit indiske benspænd. Når jeg skriver desværre, så er det selvfølgelig fordi jeg elsker indisk mad og derfor virkelig har nydt sidste måneds benspænd. Men i starten af næste 

Stegte auberginer med myntecreme

Stegte auberginer med myntecreme

Jeg elsker at købe ind på de bugnende madmarkeder i Sydfrankrig, og på et af dem fandt jeg nogle lækre auberginer, som jeg besluttede mig for at købe. De skulle nemlig steges og serveres med myntecreme senere samme aften. Den ene af auberginerne var hvid, og det havde jeg ikke set før. Der var ikke den store smagsforskel – måske var den hvide lidt mildere end den lilla aubergine, men forskellen var minimal.

De stegte auberginer med myntecreme blev serveret som forret, men du kan også sagtens servere dem som en del af en række småretter.

Stegte auberginer med myntecreme

4 personer

8 skiver aubergine, 1½-2 cm tykke
groft salt
olie til stegning

Myntecreme:
1½ dl creme fraiche 18%
ca. 40 mynteblade, finthakkede
citronsaft
salt og peber

Start med myntecremen. Rør de hakkede mynteblade sammen med creme fraiche og lidt citronsaft. Lad det trække i køleskabet en times tid.

Drys groft salt på en tallerken og læg aubergineskiver på. Drys salt oven på skiverne og læg de resterende aubergineskiver oven på. Drys også dem med salt. Lad dem trække en halv times tid, inden du børster saltet af og dupper skiverne tørre. Hæld en gavmild sjat olie på en pande og steg auberginerne, indtil de er bløde og møre.

Smag myntecremen til med salt og peber og servér de stegte auberginer med cremen.

Note: En enkel og dejlig servering, som du sagtens kan variere, hvis du ikke er så vild med mynte. Så udskifter du blot mynten med en anden krydderurt.

Hindbærkage med flødeostecreme

Hindbærkage med flødeostecreme

Nu tænker du måske, at billedet herover da ikke viser en hindbærkage – men det gør det! Jeg brugte nemlig en hindbærkage som lagene i en fødselsdagslagkage til mindstenevøen, der fyldte år tidligere på ugen. Det er selvsamme guttermand, der tidligere har fået en minions-kage 

Hjemmelavede blæksprutteringe

Hjemmelavede blæksprutteringe

Disse hjemmelavede blæksprutteringe bliver den sidste snack, jeg når i løbet af mit snack-benspænd. Det var egentlig en ret, jeg havde tænkt mig at lave i løbet af mit friterings-benspænd, men der nåede jeg desværre ikke at få fat i blæksprutter. Heldigvis er der i 

Vegetarret med oregano-pesto

Vegetarret med oregano-pesto

De seneste ugers kombination af varme og solide regnbyger har gjort, at vores krydderurtebede sprudler som aldrig før! Vores oregano fylder en stor del af det ene bed, så for at tynde lidt ud i det, blendede jeg en omgang oregano-pesto i sidste uge. Så kunne pestoen nemlig meget passende bruges i en lækker vegetarret.

Oregano-pesto kræver naturligvis frisk oregano. Har du ikke det – og kan du ikke finde det i supermarkedet – så anbefaler jeg dig i stedet at lave verdens bedste basilikumpesto.

Oregano-pesto

30 g frisk oregano
2½ dl olivenolie
2 fed hvidløg
1 dl cashewnødder, gerne ristet på en pande
40-50 g friskrevet hård ost – parmesan eller Vesterhavsost
salt
citronsaft

Blend oregano, olivenolie, hvidløg, nødder og ost. Smag til med salt og citronsaft.

Pestoen kan holde sig ca. en uge i køleskabet. Det kan også fryses ned.

Den smukke vegetarret – til to personer – bestod af:

  • 1 lille squash skåret i tynde spaghetti-strimler
  • 350-400 g kogte røde bønner
  • 3 spsk oregano-pesto
  • 1 avokado, skåret i tern
  • 100 g feta
  • 10-12 ovntørrede tomater
Hyldeblomstgin

Hyldeblomstgin

Har du prøvet at lave hyldeblomstgin? Det er rasende let, og så kan du bruge ginnen til at lave lækre sommerdrinks bagefter. Jeg så ideen hos Klidmoster sidste år og forelskede mig straks i den. Ikke kun fordi jeg elsker hyldeblomster men også fordi du