Tag: citron

Fiskefad med ris og porrer

Fiskefad med ris og porrer

Jeg er så småt ved at komme i omdrejninger igen efter sidste weekends ferie sydpå, og så kan jeg meget passende komme videre med månedens benspænd. I dag fik vi dette fiskefad til frokost – en ret, der er let at lave og som virkelig 

Hjemmelavet gin med citron og koriander

Hjemmelavet gin med citron og koriander

Jeg har længe pønset på at eksperimentere med hjemmelavet gin efter at have læst om det hos Politiken. Det er kun få år siden, at jeg endelig lærte at sætte pris på en gin & tonic (det er der i øvrigt en sjov historie bag 

Beignets fra cajun-køkkenet

Beignets fra cajun-køkkenet

Her kommer sidste ret i cajun-benspændet – nemlig beignets! Jeg har forsømt desserthjørnet i cajun-køkkenet, men jeg nåede lige at lave beignets på falderebet. Beignets består af dej, der friteres i palmin og drysses med flormelis.

Jeg har set en del opskrifter, hvor der indgår gær, men jeg var interesseret i en hurtig version og tænkte, at æg burde også nok til at få dejen til at hæve, så jeg fandt en opskrift hos New Orleans Online, som jeg tog udgangspunkt i. Jeg justerede lidt op og ned på målene, og så har jeg efterfølgende tilføjet lidt citron/appelsin til opskriften, men det kan du læse mere om nederst i blogindlægget.

Beignets

6 stk.

25 g smør
0,75 dl vand
1 dl hvedemel
½ tsk vaniljepulver
1 tsk fintreven skal fra øko-citron eller øko-appelsin
1 stort æg
500 g palmin
1 spsk flormelis

Put smør og vand i en lille gryde og varm det op, indtil smørret er smeltet, og væsken simrer. Tag gryden af varmen og rør melet, vaniljepulveret samt den revne skal i. Pisk derefter ægget i.

Smelt palminen i en lille kasserolle. Rul imens dejen ud på et meldrysset bord og del det i seks lige store stykker. Test om palminen er varm nok ved at stikke træ-enden af en tændstik i palminen. Bobler det omkring træet, er palminen varm nok. Put forsigtigt to dejstykker ned i palminen og lad dem koge, indtil de er gyldne på begge sider. Husk at vende dem undervejs. Læg de kogte beignets på et par stykker køkkenrulle og fortsæt kogningen af resten af dejstykkerne.

Drys de færdigkogte beignets med flormelis og servér dem med det samme.

Note: Beignets er nogle fine små hapsere. Jeg lavede 3 per person, men er du lækkersulten, kan du sikkert spise flere per person. Jeg savnede lidt mere smag i dem, så jeg har tilføjet lidt citron-/appelsinsmag til opskriften for at give dem lidt ekstra kant.

Agurkehapser med ricotta og cashewnødder

Agurkehapser med ricotta og cashewnødder

Har du brug for en hurtig lille appetizer eller snack til en fest, så er denne agurkehapser din ven! Denne appetizer meget enkel og kræver kun ganske få ingredienser, så du kan sagtens lave den lige inden, at gæsterne kommer. Den kan dog også sagtens 

Frosé – slush ice for voksne!

Frosé – slush ice for voksne!

Frosé var superpopulært i New York sidste år, men af en eller anden grund nåede drinken ikke for alvor til Danmark – måske på grund af det kedelige sommervejr, vi havde. Jeg havde egentlig tænkt mig at prøve at lave det sidste år men droppede 

Simpel Star Wars kage

Simpel Star Wars kage

I weekenden medbragte jeg denne Star Wars kage til min mindste nevøs fødselsdag. Han havde specifikt ønsket sig en Star Wars kage, men jeg var dels udfordret af ikke at have så meget tid samt af, at han kun er 6 år og derfor ikke nødvendigvis kender Star Wars-universet så godt. Men jeg ved, at han godt lide, at der indgår skrift på udsmykningen af kagen – se blot bogstavkagen og Minions-kagen – så jeg skrev naturligvis Star Wars på kagen med farvet fondant, og så formede jeg en droid af romkugler og fondant samt lavede nogle små starfighters i grå fondant.

Til denne Star Wars kage skal du bruge:

En citronmåne (bagt i springform på ca. 28 cm i diameter)
Hvid chokoladecreme
Citronsirup
Smørcreme

Pynt:
400-500 g sort fondant
150 g hvid fondant
Gul, orange og sort fondantfarve
Romkugler som fyld til droiden (den kan dog også laves af ren fondant)
Lidt ståltråd som de små rumskibe kan monteres på

Hvid chokoladecreme
150 g hvid chokolade
1½ dl fløde

Hak chokoladen og hæld den i en ildfast skål. Varm fløden op til kogepunktet og hæld over chokoladen. Rør det rundt, indtil chokoladen er opløst, og stil så skålen i køleskabet i mindst fem timer. Lige inden, den skal bruges, tager du skålen ud af køleskabet og pisker chokoladen, indtil den bliver til en cremet masse.

Citronsirup
1 dl rørsukker
½ dl vand
Saften og den revne skal fra 1 øko-citron

Hæld alle ingredienserne i en kasserolle og varm det op. Når sukkeret er smeltet, lader du det simre et par minutter, inden du tager kasserollen af varmen og lader siruppen køle af.

Smørcreme
100 g smør
50 g flormelis
½ tsk vaniljepulver

Pisk ingredienserne sammen til en jævn smørcreme.

Gør din Star Wars kage klar!

Læg citronmånen på et fad og flæk den. Dryp den nederste del af citronmånen med citronsirup (du får nok noget til overs – det kan du bruge til andre desserter eller oven på morgenyoghurten). Smør derefter chokoladecremen ud over og læg den anden halvdel af citronmånen oven på. Smør overfladen og siderne med smørcreme.

Rul den sorte fondant ud og dæk kagen med den. Skær kanten af – sørg for, at du ikke skærer for tæt på selve kagen, a fondanten ’krymper’ lidt. Skub forsigtigt fondanten tæt omkring foden af kagen – enten med fingerspidserne eller en spisekniv.

Så er det tid til at forme pynten. Jeg kan anbefale at printe Star Wars-bogstaverne, klippe dem til og derefter lægge dem oven på den farvede fondant, så de er lette at skære efter.

Rumskibene er lavet af to små trekantede stykker fondant, der er sat på ståltråd og derefter stukket ned i kagen.

Og så er der den lille droid. Her overtrak jeg to romkugler med hvid fondant (du får dog et pænere resultat, hvis du laver kuglerne af ren fondant, da de er lettere at gøre helt glatte). Derefter blev de pyntet med orange cirkler, grå prikker (der blev ’ridset’ lidt mønster i) samt en kagetusch, der blev brugt til de mindste tegninger på droiden.

Stegt fisk med spelt og citronsmør

Stegt fisk med spelt og citronsmør

Halløjsa – så kom der stegt fisk på tallerkenen igen! Denne hverdagsret blev pimpet op med tallerkensmækkere – både bladene og en enkelt blomst, for maden må jo også gerne være præsentabel, selvom det ‘bare’ er en almindelig hverdagsaften 🙂 Stegt fisk med tallerkensmækkere og 

Fyldte snackpebre på grillen

Fyldte snackpebre på grillen

Disse pudseløjerlige størrelser er såmænd bare fyldte snackpebre. De kom på grillen sammen med de honningglaserede revelsben i sidste uge. Jeg fortrød dog, at jeg dryssede revet ost over, da de kom til at se lidt sære ud – de er noget kønnere uden den 

Citronmåne med marcipan

Citronmåne med marcipan

Jeg kan lige nå at få en hjemmebagt citronmåne med i benspændet med hjemmelavede færdigprodukter. Her er citronmåne jo en klassiker blandt købekagerne. Personligt har jeg et lidt anstrengt forhold til købekager (her tænker jeg på de folieindpakkede fra supermarkederne), så jeg har ikke fået citronmåne i mange år – indtil jeg for et par år siden smagte en hjemmelavet udgave med marcipan i. Nøj, den var god! Da gemalen mindede mig om, at jeg da burde bage en citronmåne i forbindelse med benspændet, måtte jeg give ham ret og kreerede ovenstående sag.

Jeg skelede til en opskrift fra Bageglad, men skruede dog op for marcipanen, ned for rørsukkeret og op for citronsmagen.

Citronmåne med marcipan

ca. 12 personer

120 g marcipan
150 g blødt smør
125 g rørsukker
5 æg
150 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1 tsk vaniljepulver
fintrevet skal fra 2 øko-citroner
saft fra 1 citron

Citronglasur:
flormelis + citronsaft

Riv marcipanen fint og rør det sammen med sukker og smør, så det bliver en jævn masse. Rør derefter æggene i et ad gangen. Rør dernæst citronskal, citronsaft og vaniljepulver i, inden du tilsætter hvedemel og bagepulver. Rør det til en jævn dej, som du hælder i en smurt springform på ca. 24 cm. Bag din citronmåne ved 180 grader i ca. 30 minutter.

Lad kagen køle helt af, inden du rører en citronglasur, som du smører oven på.

Note: Dejlig saftig citronmåne med fin citronsmag. Jeg er jo pænt glad for citron, så det er lige før, at jeg kunne finde på at tilsætte endnu mere revet citronskal, men denne her har en fin balance. Jeg serverede kun den ene halvdel for gæsterne – den anden halvdel røg i fryseren, men dog uden glasur. Så kan man altid røre en hurtig glasur, når den er tøet op.

citronmåne, citronkage, citrondessert, dessert, kage, marcipan, smør, rørsukker, æg, hvedemel, bagepulver, vanilje, citron, flormelis
Hjemmelavet fransk hotdog dressing

Hjemmelavet fransk hotdog dressing

I går bloggede jeg om hjemmelavet ketchup, så er det ikke meget passende at følge det op med en opskrift på hjemmelavet fransk hotdog dressing? Jeg kan godt lide denne type dressing, men jeg bliver noget bekymret, når jeg læser den omfattende ingrediensliste på bagsiden