Tag: chokolade

Summerlove Kiss Kiss – og pizzaer på grillen

Summerlove Kiss Kiss – og pizzaer på grillen

Da sommervejret endelig kom tilbage i sidste uge, skyndte vi os at invitere et par venner til grillaften, og da vi sad på terrassen og ventede på, at kullene blev klar, skulle vi selvfølgelig også have en lille sommerdrink – i dette tilfælde en Summerlove 

Broccolisuppe med bacon – og pandekagetårn til dessert

Broccolisuppe med bacon – og pandekagetårn til dessert

Når du på et tidspunkt vil koge grisehaler, så må du endelig huske at koge lidt videre på vandet, så det bliver en god svinebouillon, der kan bruges i andre retter. Det gjorde jeg, og et par dage efter indgik den i en god og 

Hvid chokoladekage med citron og hyldeblomster

Hvid chokoladekage med citron og hyldeblomster

Det er ret usædvanligt, at jeg blogger om kage med få dages mellemrum, men jeg blev simpelthen nødt til at tage en hvid chokoladekage med til en, som trængte til forkælelse, og valget faldt på en opskrift på ‘blondies’ (brownies med hvid chokolade), som jeg fandt på chokoladegudinden Annes blog. Jeg kunne dog ikke nære mig og erstattede appelsinskallen med citronskal og tilføjede hyldeblomster i både dej og som pynt.

Hvid chokoladekage med citron og hyldeblomster

10-14 personer

200 g meget blødt smør
200 g god hvid chokolade – jeg brugte Ivoire fra Valrhona
3 æg
175 g lys rørsukker
125 g hvedemel
et knips salt
revet skal fra en øko-citron
100 g mandler, hakkede
100 g hvid chokolade, hakket
3 spsk koncentreret hyldeblomstsaft

Pynt:
1 håndfuld hvid chokolade
hyldeblomster

Smelt den hvide chokolade over vandbad. Pisk æg, rørsukker, hvedemel, hyldeblomstsaft, citronskal og salt godt sammen. Vend smør og chokolade i og rør til sidst de hakkede mandler i dejen. Smør en form på ca. 22 x 22 godt og hæld dejen i. Bag kagen ved 180 grader i 28-35 minutter.

Lad kagen køle helt af og smelt chokoladen. Smør den flydende chokolade ud over kagen og pynt med friske hyldeblomster. Husk at lade hyldeblomster ligge på køkkenbordet et par timer inden, at du skal bruge dem, så de små dyr har forladt blomsterne… 😉

Note: Hvid chokoladekage er meget frisk og sød på samme tid. Der er gods i kagen, og den bør nok betegnes som konfektkage. Det er derfor ikke en kage, du spiser store mængder af på én gang. Men en skøn sommerkage – det er det! Du bør selvfølgelig overveje at nyde den sammen med et glas hyldeblomstsaft.

Jordbærkage med hvid chokoladecreme

Jordbærkage med hvid chokoladecreme

Så kom de danske jordbær endelig! Nu har jeg vansmægtet efter jordbær i flere måneder, så det var dejligt at kunne sætte tænderne i et saftigt rødt bær i går, da jeg fremtryllede denne jordbærkage til vores gæster. Og jeg mener fremtryllede, for jeg nåede 

Chokoladekage med flødeost

Chokoladekage med flødeost

I går havde jeg gæster om eftermiddagen, og de skulle selvfølgelig forkæles med et stykke kage, og det blev til denne chokoladekage med flødeost. Inspirationen fandt jeg hos Louise Lorang, men jeg fandt dog ud af, at jeg manglede et par ingredienser. Jeg improviserede derfor 

Kanelstang med æbler

Kanelstang med æbler

Da vi havde gæster i søndags, benyttede jeg chancen til at bage en eftermiddagskage. Da jeg lige havde fået en pakke tilsendt fra Odense Marcipan, havde jeg noget marcipan, jeg gerne ville bruge. Nu er jeg ikke så god til rå marcipan, men det er rigtig godt i bagværk og i særdeleshed kager, hvor der også er æbler i.

Jeg faldt over en opskrift på kanelstang i ‘Byens Bedste Kager’, men justerede en række mål, så jeg blandt andet brugte mere marcipan, erstattede hasselnødder med mandler og sukker med æblegelé, og så brugte jeg chokolade i stedet for glasur til at pynte med.

Kanelstang

8-10 personer

Dej:
15 g gær
1 dl vand
1 tsk creme fraiche
1 æg
1 spsk rørsukker
125 g meget blødt smør
ca. 300 g hvedemel

Fyld:
150 g revet marcipan
2 æbler skåret i små tern
1 håndfuld mandler, grofthakkede
1½ spsk kanel
2 spsk æblegelé

1 æg, pisket,
60-80 g mørk chokolade

Rør gæren ud i vandet. Tilsæt creme fraiche, æg og sukker og rør grundigt. Tilsæt derefter smør og mel og ælt det sammen til en blød og lidt fugtig dej. Lad den hvile tildækket på køkkenbordet i en halv times tid.

Rul dejen ud på et meldrysset bord, så du får et aflangt og firkantet stykke. Drys marcipanen ud på midten af dejen i en bred bane. Fordel derefter æbletern, nødder, kanel og æblegelé over marcipanen. Fold dejen ind over midten – først for den ene side og derefter for den anden – flyt så din kanelstang over på en bageplade med bagepapir på. Lad den hvile tildækket en time.

Pensl din kanelstang med æg og bag den ved 200 grader i ca. 25 minutter. Lad kagen køle af og pynt den med smeltet chokolade.

Note: Det er en god, saftig og frisk kanelstang på grund af æblerne og den lille mængde sukker. Den er ikke så sukret, så hvis du er til en mere syndig udgave, hvor der er godt med creme og sukker i, vil jeg i stedet anbefale denne kanelstang, som jeg har lavet tidligere.

Chokolade-kastanjekage med tyttebærsauce

Chokolade-kastanjekage med tyttebærsauce

Denne chokolade-kastanjekage er faktisk en klassiker i vores hjem, selvom det er en del år siden, jeg sidst har bagt den, og nu mente jeg, at det var på tide at finde den frem igen. Det er en kage helt uden mel men med masser 

Chokoladekage med syltede Amarena-kirsebær

Chokoladekage med syltede Amarena-kirsebær

Efter gårsdagen første indmadsret må jeg hellere forsøde bloggen med en saftig chokoladekage med syltede Amarena-kirsebær. Jeg kan fornemme, at jeg har valgt et lidt kontroversielt benspænd denne måned, og det glæder mig! Denne solide kage serverede jeg et par timer efter, at vi havde 

Bûche de Nöel – fransk chokoladeroulade

Bûche de Nöel – fransk chokoladeroulade

I månedens benspænd kan jeg naturligvis ikke ignorere et af gastronomiens store lande, Frankrig. Igen er det de søde sager, som dominerer, for jeg blev selvfølgelig nødt til at lave den franske juleklassiker, Bûche de Nöel. Efter sigende indtager franskmændene julemåltidet lige efter midnatsmessen, og her er kagen det søde punktum. Bûche de Nöel formes som en træstamme og pyntes gerne med bær og/eller blade eller kviste. Jeg glemte desværre at lave riller i chokoladeovertrækket.

Jeg blev inspireret af en opskrift på Bûche de Nöel fra Alletiders Kogebog, hvor jeg tilføjede kirsebærlikør, skar ned på mængden af rom og brugte lidt mindre chokolade. Samtidig ændrede jeg visse arbejdsprocesser undervejs, da det gjorde arbejdet lettere og hurtigere. Og så blev jeg selvfølgelig nødt til at gribe fat i Valrhona-chokoladen, når nu kagen er fransk.

Bûche de Nöel

12-15 personer

Dej:
4 æg
125 g sukker
2 spsk kakao
100 g hvedemel

Sirup:
3 spsk rørsukker
½ dl vand
2 spsk kirsebærlikør
1 spsk mørk rom

Nougatcreme:
2½ dl fløde
200 g blød nougat
50 g mandler

Overtræk:
140 g Valrhona Caraïbe 66% chokolade
2 pasteuriserede æggeblommer
2 spsk rom
1 dl fløde

Creme: Rist mandlerne på en varm, tør pande og hak dem, når de er kølet lidt af. Hæld fløde og nougat i en gryde og varm det forsigtigt op. Lad det småsimre i ca. 10 minutter, mens du rører ofte i gryden. Hæld de hakkede mandler i og sæt cremen til afkøling i køleskabet.

Dej: Pisk æg og sukker længe, så det bliver til en hvid og tyk masse. Rør forsigtigt hvedemel og kakao i æggemassen og bred derefter dejen ud på en bagepapirsbeklædt bageplade. Bag det ved 200 grader i 8-10 minutter midt i ovnen. Når den har kølet af et par minutter, kan du trække bagepapiret af den bagte bund. Læg bunden på det rene køkkenbord, hvor du evt. har drysset lidt sukker inden.

Sirup: Hæld ingredienserne i en gryde og lad det koge op. Det skal simre nogle minutter, inden du tager gryden af komfuret.

Glasur: Hak chokoladen fint og smelt den i en skål over et vandbad. Rør æggeblommer og rom i. Pisk fløden til skum og rør den forsigtigt i den afkølede chokolademasse.

Nu er du klar til at samle din Bûche de Nöel. Smør bunden med sirup og fordel dernæst fyldet ud over bunden. Sørg for, at du smører næsten helt ud til kanterne. Rul forsigtigt kagen sammen – ligesom med en roulade – og skær enderne til, så ‘ringene’ i ‘træstammen’ er synlige. Læg kagen på et fad og smør derpå chokoladeglasuren på. Pynt med syltede kirsebær og blade fra kristtjørn.

Note: Hold da op for en kage! Bûche de Nöel er en af de slags kager, hvor man bliver nødt til at tage flere smagsprøver undervejs, for den er stærkt vanedannende! Denne franske forførende kage må jeg lave igen en anden gang, for den fik jeg slet ikke spist nok af, og den vakte da også glæde til den julefrokost, hvor vi medbragte den. Hvis du ikke kan skaffe Valrhona chokolade, så sørg for at få fat i en anden god chokolade på max 66% – både du og kagen fortjener, at du bruger en god chokolade i denne opskrift.

Panforte og karamelguf

Panforte og karamelguf

Ingen jul uden konfekt, og selvom behovet ikke har været så stort i år – jeg havde trods alt benspænd med konfekt sidste jul – så skulle der alligevel laves lidt konfekt til juleaften. Her kunne jeg meget passende lave en portion panforte – en