Tag: æg

Karrysild og stegte marinerede sild

Karrysild og stegte marinerede sild

I fredags holdt vi julefrokost, hvor jeg stod for maden, og da jeg havde tænkt mig at lave det meste fra bunden, så var der travlt i køkkenet de sidste dage op til. Det blev blandt andet til karrysild og til stegte marinerede sild, for …

Kokosdrømme – kokosmuffins

Kokosdrømme – kokosmuffins

16. december – kokosdrømme Kokosdrømme er en klassiker fra min barndom – søde, faste kokosmuffins med chokolade. Dengang fik jeg dem i almindelig muffinstørrelse, men det kunne godt blive en anelse voldsomt, så nu har jeg lavet dem i konfektstørrelse, og det fungerer meget bedre. …

Julefrugtkage

Julefrugtkage

De sidste fem år har jeg hver jul tænkt på at lave en ægte engelsk julekage – og selvfølgelig først kommet i tanke om det i november måned, hvor det er lige lovlig sent. Jeg har nemlig flere gange læst, at fremstillingen af sådan en størrelse gerne starter et år i forvejen (ja, du læste rigtigt!), men jeg havde dog en opskrift, hvor den kun skulle bages en måned inden, at den skulle spises. Sidste år huskede jeg det så i god tid – men kunne jeg finde opskriften? Niksen biksen Karen Blixen. Jeg endte så med at lege med en anden julet kage, og den var nu også ret god, men da jeg så opskriften på fruitcake hos Anarkisten, hvor forberedelserne starter et år i forvejen, ja så skulle det være – nu skulle jeg i gang med et langtidsprojekt!

Vi skulle dog flytte i februar, så jeg startede først omkring 1. marts. Jeg fik ikke skrevet alle detaljer ned, men jeg tog udgangspunkt i denne opskrift og lavede følgende ændringer:

– 60-70% abrikoser – resten var tørret ananas samt diverse tørret frugt, som du kan købe i blandingsposer
– sprutten blev halvt Cointreau, kvart hjemmelavet appelsinlikør og kvart cognac
– projektet startede omkring 1. marts

Den største udfordring for mit vedkommende var ikke, at projektet skal startes i god tid. Næ, det er det punkt, hvor kagen er bagt og skal ‘fodres’ med sprut regelmæssigt i seks uger. Jeg blev pænt træt af at vikle kagen ud og ind i husholdningsfilm og viskestykke, og jeg tror nok, jeg fik mumlet et par ord, som jeg ikke plejer at bruge til daglig…!

Men smagsmæssigt var det en spændende og god oplevelse. Den smagte slet ikke så mazarinagtig, som jeg frygtede efter at have lugtet til den Amaretto en del gange, men den var saftig, solid og mild. Måske en fræk lille sauce vil være god til? Men den kan nu også sagtens spises alene. Der er mange stykker i sådan en kage, så nu har vi den stående i en lufttæt boks, og jeg overvejer, om jeg skal gemme et stykke til næste jul – hvis kagen er fodret ordentligt, kan den i princippet holde sig til næste atomkrig.

Thanksgiving Dinner

Thanksgiving Dinner

Da jeg i foråret fik en kogebog med amerikanske opskrifter, så jeg straks, at den søde giver havde lavet et helt kapitel, der beskrev en god Thanksgiving Dinner. Sidste år overvejede jeg at prøve at lave det, men kom fra det igen, men i år …

Selleripostej med kartofler og hasselnødder

Selleripostej med kartofler og hasselnødder

Frokosten bestod af en selleripostej, som jeg fandt opskriften til i 05/09 af Mad! Jeg justerede dog lidt op på sellerimængden og lidt ned nødderne, da det passede bedre med det stykke selleri, jeg havde tilbage. Desuden undlod jeg porre og kom mere hvidløg i. …

Stærk rodfrugtssuppe og løgconfit til rosmarinkiksen

Stærk rodfrugtssuppe og løgconfit til rosmarinkiksen

Denne stærke rodfrugtssuppe kom på bordet, da vi havde gæster. Det er ved at være et stykke tid siden, jeg sidst har haft mulighed for at lave en treretters menu, så jeg benyttede straks chancen. Jeg vil fortælle om forret og dessert i dette indlæg – hovedretten må vente til i morgen aften, for der er ikke længe til sengetid.

Men altså – til forret lavede jeg en stærk rodfrugtssuppe, som var med til at give varmen. Lav den kun, hvis du er villig til at spise en suppe med bid i! Til dessert var der et par forskellige oste, lækre oliven, æblegelé, løgconfit (inspiration hentet hos Grydeskeen) og hjemmelavede kiks (inspiration hentet hos Foodfanatic – men derudover tilføjet krydderier).

Stærk rodfrugtssuppe

4 personer

600 g gulerødder
150 g knoldselleri
1 løg
3 dl grøntsagsbouillon
2 dl vand
50 g frisk ingefær
2 tsk karry
salt og peber
1 spsk mørk sirup

Gulerødder, knoldselleri, løg og ingefær skrælles og skæres i tern, inden de puttes i en gryde. Hæld bouillon og vand i og tilføj karry, salt og peber. Lad det koge, indtil grøntsagerne er møre – det tager nok en halv times tid. Blend det til en grov suppe og smag til med sirup samt evt. mere salt og peber.

Note: Den store mængde ingefær er med til at gøre suppen godt krydret, men det er jo sundt og smager skønt, og så er det med til at gøre suppe til en langt mere interessant ret.

løgconfit, glaserede løg, løg, smør, blomsterhonning, honning, bouillon, rosmarin, hønsebouillon, æblecidereddike

Løgconfit

2 løg
20 g smør
1 spsk rapsolie
3 store tsk blomsterhonning
salt og peber
5 friske kviste rosmarin
1 dl hønsebouillon
1 dl æblecidereddike

Smelt smør på en pande ved medium varme sammen med olien. Skær løgene i tynde skiver og hæld dem på panden og steg løgene forsigtigt. Tilsæt honning samt lidt salt og peber. Når løgene begynder at tage farve, tilsætter du rosmarin samt æblecidereddike og hønsebouillon. Lad det stå og simre et par timer eller tre – retten skal langsomt koge ind ved svag varme. Når det er blevet til en tyk og klæbrig masse, er retten klar – husk at fiske rosmarinen op inden servering.

Note: Lækker, mørk og mættende smag. Passede godt til en kiks men vil også egne sig fint som tilbehør til en kødret. Bestemt ikke sidste gang jeg laver dette – total kræs!

rosmarinkiks, kiks, brød, hvedemel, smør, æggehvider, æg, rosmarin

Rosmarinkiks

250 g hvedemel
100 g iskoldt smør
4-4½ spsk vand
1 æggehvide
tørret rosmarin
salt af god kvalitet

Hæld melet i en skål. Skær smørret i mindre stykker og gnid dem ind i melet. Tilsæt vandet og saml hurtigt dejen. dæk dem til og lad den hvile i køleskabet i en halv time. Rul dejen ud, så den er et par millimeter tyk, og udstik den – jeg brugte en hjerteform og skar den sidste dejrest ud i firkanter. Pensl kiksene med æggehvide, drys rosmarin og salt over og prik hver kiks et par gange med en gaffel. Bag dem i en forvarmet ovn ved 225 grader i 9 minutter.

Note: Ikke helt så sprøde, som jeg havde håbet, men ellers fine og velsmagende kiks. Der er basis for at eksperimentere videre med denne opskrift…

Krydrede kåldolmere i sursød-sauce

Krydrede kåldolmere i sursød-sauce

I forgårs kom jeg til at tænke på, at jeg ikke havde fået lavet så meget mad med kål endnu – det går bedre med rodfrugter, hvor jeg er bagud med at blogge måltider – så jeg besluttede mig for at lave kåldolmere og fandt …

Urtepandekager med rodfrugtsfyld

Urtepandekager med rodfrugtsfyld

Mæh! Jeg har en ret tætpakket kalender for tiden og er således lige hjemvendt. Om et øjeblik skal jeg i seng, så jeg er klar til en ti timers arbejdsdag i morgen. Boksning er desværre aflyst, så jeg vil forlænge træningen på fredag, men til …

Ninjaens squashkage med øde ø

Ninjaens squashkage med øde ø

squashkage, squash, dessert, kage, lagkage, fondant, citroner, æg, rørsukker, hvedemel, bagepulver, kanel, ingefær, vaniljesukker, vanilje, hasselnødder, nødder, rosiner, smør, smørcreme, æggehvider
I går var jeg til fødselsdag hos Ninjaen, og jeg havde lovet at lave fødselsdagskage med snørklerier (aka lambeth-dekorationer). Det blev til denne ret pyntede squashkage. Jeg var lige oplagt til at pjatte lidt søndag formiddag, da kagen skulle dekoreres, og derfor sneg der sig en øde ø med på kagen – det havde Ninjaen nemlig ønsket sig i fødselsdagsgave, og hvad gør man ikke for en af sine bedste venner?

Selve kagen var som sagt en squashkage, hvor opskriften stammer helt tilbage til min barndom. Jeg kombinerede den med en portion smørcreme, som jeg dog lavede lidt anderledes end ellers, og øen blev lavet med et lille lag flydende glasur, som jeg strøede med rørsukker, og så stak jeg nogle små timiankviste ned i.

Squashkage

350 g revet squash
1 øko-citron
3 æg
300 g rørsukker
350 g hvedemel
2 tsk bagepulver
½ tsk salt
2 tsk kanel
2 tsk stødt ingefær
1 tsk vaniljesukker
50 g hasselnødder
1 dl rosiner
200 g smør

Riv squash groft på et rivejern. Dryp de revne squash med citronsaft. Rør de hele æg grundigt med sukker. Bland mel og bagepulver med krydderier og vaniljesukker og rør det i æggene sammen med de revne squash. Hak nødderne groft og rør godt halvdelen i dejen sammen med rosiner og smeltet smør. Fyld dejen i en lille bradepande belagt med bagepapir. Bag din squashkage ved 190 i 45-50 minutter. Jeg bagte den dog i springform på ca. 20 cm, så kagen fik ca. 15-20 minutter mere i ovnen.

Smørcreme med vanilje og citron

40 ml vand
180 g rørsukker
3 pasteuriserede æggehvider
250 g smør
1½ tsk vaniljeekstrakt

friskrevet skal fra en citron

Bring vand og sukker i kog. Efter fem minutters kogning begynder du at piske æggehviderne. Efter to minutters piskning er hviderne stive. Lad sukkermassen koge videre, til det lige når at blive til karamel, og fortsæt så piskningen af æggehviderne, men tilsæt sukkermassen forsigtigt – for eksempel ved at lade det løbe ned langs siden af skålen. Sørg for at piske ved høj hastighed og i så lang tid, at skålen til sidst føles kold (og det tager noget tid, så fortvivl ikke, hvis du synes, det går langsomt).

Når skålen føles kold, tilsætter du smørret i mindre stykker. Pisk videre indtil smørcremen samles. Det kan også godt tage noget tid, og igen gælder det om ikke at panikke, hvis den finder på at skille undervejs. Pisk videre, og den vil samle sig igen. Når cremen er samlet, tilsætter du citronskal og vaniljeekstrakt og sørger for at piske det godt ind i smørcremen.

Note: Nu er det lidt vovet at bruge squashkage til en kage, der skal overtrækkes, for kagen smuldrer relativt let, og det kan godt være lidt besværligt at arbejde med, men det gik nu meget let. Smørcreme-mængden kan godt skæres lidt ned – jeg synes i hvert fald, at der var rigeligt – og denne squashkage kan også laves uden, men jeg synes nu, at det supplerer kagen godt.

squashkage, squash, dessert, kage, lagkage, fondant, citroner, æg, rørsukker, hvedemel, bagepulver, kanel, ingefær, vaniljesukker, vanilje, hasselnødder, nødder, rosiner, smør, smørcreme, æggehvider

Oksemedaljon med hjemmelavet bearnaisesauce og pommes frites

Oksemedaljon med hjemmelavet bearnaisesauce og pommes frites

Søndag var det tid til forkælelse, og jeg inviterede gemalen med i køkkenet for at lave oksemedaljon med hjemmelavet bearnaisesauce og pommes frites til. Der er mange – og lidt delte – meninger om, hvordan man laver gode, sprøde pommes frites, så jeg læste en …