Nye sjove madoplevelser
Da jeg researchede efter ideer til månedens benspænd, faldt jeg over retten Toad in the hole. Alene navnet gjorde mig nysgerrig, og da det viste sig at være en yderst enkel ret, afprøvede jeg den i går, da vi havde gæst på besøg. Jeg tog …
Sig ordet ‘bisquits’, og jeg tænker straks på et klassisk, konservativt engelsk hjem, hvor der serveres te og småkager, mens damerne konverserer kultiveret. Ja, der er selvfølgelig også broderede servietter og en nydelig buket blomster på bordet! Hm. Det minder altså ikke særlig meget om …
Jeg kan ikke komme i tanke om noget mere engelsk end fish and chips, når det gælder mad. Tilbage i 1800-tallet var det noget, som arbejderklassen spiste, men i dag er fish and chips en populær form for take-away, og jeg har flere gange hørt det omtalt som Englands nationalret, selvom det sandsynligvis bare er en skrøne.
Fish and chips er er en simpel anretning, der består af pommes frites og friturestegt fisk – ofte serveret sammen med tartarsauce, der er en mayonnaisebaseret dressing. Kort sagt en ret smækfuld af fedt og kalorier, så det er ikke ligefrem noget, man bør spise særlig tit.
Vi havde inviteret et par venner til brætspilshygge, så mens vi tilberedte maden, blev der hygget i køkkenet med gulerodsstave og hummus – så fik vi da lidt grøntsager indenbords, inden vi nåede til hovedretten.
Tilberedningen af fish and chips starter et par timer før spisetid, så i den hjemmelavede udgave kan man ikke ligefrem tale om fastfood. Kartoflerne skal nemlig skrælles og ligge i isvand, så noget af stivelsen kan trækkes ud af kartoffelstavene. Læs mere i mit indlæg om hjemmelavede pommes frites. Vær obs på, at engelske pommes frites ofte er tykkere end de amerikanske og derfor også kræver længere kogetid i olien.
Da vi skulle lave pommes frites til fire personer, brugte vi 6 bagekartofler, men vi kunne i princippet godt have holdt os til 5 stk. Når et hold pommes frites var friturestegt anden gang, blev de hældt på en bageplade og sat i ovnen ved 110 grader, så de holdt sig varme og sprøde, mens de resterende pommes frites blev stegt. Lige inden servering blev de dryppet med hvidvinseddike og fik et gavmildt drys salt.
Jeg tog udgangspunkt i en opskrift på fish and chips, som Spise med Price brugte, da de lavede det i et af tv-programmerne. Jeg brugte dog lidt mere fisk og salt, og så blev fiskene stegt i rapsolie. Fish and chips bliver ofte tilberedt i jordnøddeolie i England, men generelt skal du blot være opmærksom på at bruge en smagsneutral olie såsom rapsolie eller solsikkekerneolie.
4 personer
500-600 g torskefileter
3 dl øl
2 æg
175 g hvedemel
salt
smagsneutral olie – for eksempel rapsolie
Læg torskefileterne på et fad og drys lidt salt på dem. Lad dem stå og trække en halv times tid. Rør æggeblommer og øl sammen og pisk så melet i. Hæld æggehviderne i en separat skål og pisk dem sammen med en tsk salt. Vend æggehvidemassen i dejen.
Varm olien godt op, så den bliver 175-180 grader. Du kan teste, om olien er klar, ved at stikke et lille stykke rå kartoffel i olien. Bobler og syder det, så er olien klar.
Dyp fiskestykkerne i dejen og lad dem dryppe lidt af på en rist, inden du putter et stykke i olien. Put ikke flere stykker i på samme tid – så falder oliens temperatur, og den kan ikke længere lynstege fisken. Når fisken er blevet gylden på den ene side, vender du den forsigtigt med en hulske og lader fisken stege færdig på den anden side. Derefter fisker (!) den op med en hulske og lægger fisken på noget fedtsugende papir.
Husk at dryppe fiskene med lidt hvidvinseddike og drys med salt, inden de serveres.
Tartarsauce har jeg ikke lavet før, så der måtte jeg surfe lidt rundt på nettet, og jeg fandt ud af, at sammensætningen varierer en del. Jeg faldt dog for Gastrodrengenes udgave, men erstattede persille med estragon og skar ned på purløgsmængden, for der har vi snart ikke mere i krydderurtebedet. Desuden brugte jeg hjemmesyltede agurker og ikke cornichoner.
Tartarsauce
4-5 personer
200 g mayonnaise – gerne hjemmelavet, og ellers kan Hellmann’s anbefales
2 spsk yoghurt naturel
1½ spsk finthakkede kapers
2 syltede agurker
1 spsk finthakket løg
2 spsk finthakket frisk estragon
1 tsk finthakket purløg
½ spsk dijonsennep
Salt og peber
Rør ingredienserne sammen og smag til med salt, peber og evt. lidt hvidvinseddike.
Englænderne har – ligesom danskerne – også haft tradition for at servere en god steg om søndagen. Det er gerne roastbeef, men i princippet kan lam, svin eller kylling også bruges. Kødet serveres sammen med kartofler, grøntsager og sauce, og da jeg undersøgte hvilke saucer, …
Jeg kan jo ikke rigtig have et benspænd med engelsk mad uden at lave et lille te-arrangement, så i søndags blev svigerforældrene inviteret på te, agurkesandwiches og scones. Englænderne har mange te-traditioner – og udtryk for selvsamme – men jeg har holdt mig til afternoon …
Er der noget så engelsk som Meat Pie? Det er i hvert fald en af de første ting, jeg kommer til at tænke på, når snakken falder på engelsk mad, så da jeg planlagde denne måneds benspænd, besluttede jeg mig for at lave mindst én pie i løbet af måneden. Det er også en fin anledning til at prøve kræfter med en Meat Pie, for skal jeg være helt ærlig, så er det ikke noget, jeg har lavet før. Jeg har lavet en del almindelige tærter (uden låg) men at lave pies med låg på – niks. Måske fordi jeg – når det kommer til stykket – ikke er særlig vild med tærte- og piedej.
Der findes også masser af dessert pies, men nu er det kødpies, jeg i første omgang vil kaste mig over. En af klassikerne blandt engelske pies er Meat Pie, og den kan laves på mange forskellige måder. Jeg besluttede mig for at lave den med hakket oksekød og gulerødder, og så sjussede jeg mig lidt frem. Jeg fik dog brugt lidt for meget bouillon, så den var lige lovlig fugtig, da den blev serveret, men pien ‘satte sig’ natten over og var rigtig fin og let at skære dagen efter – se blot det øverste billede. Jeg har dog skåret ned på bouillonmængden i nedenstående opskrift.
Jeg serverede pien sammen med en simpel salat.
5-6 personer
Dej:
200 g smør
2 æg
5-6 spsk vand
2 dl svedjerug
4 dl hvedemel
Fyld:
500 g hakket oksekød
smør
1 løg i tynde både
2 gulerødder skåret i skiver
2 dl kraftig oksebouillon rystet med 1-2 tsk hvedemel
salt, peber, timian
Ælt ingredienserne til dejen sammen til en ensartet masse og stil den i køleskabet en halv times tid. Brun imens oksekødet i lidt smør og tilsæt så løgbådene og lidt efter også gulerødderne. Lad det stege med i fem minutter og tilsæt så bouillonen. Lad det simre et par minutter og smag så til med salt, peber og timian.
Tag dejen ud af køleskabet og rul den tyndt ud. Find et fad frem – gerne et dybt rundt fad, så det vil ligne en klassisk pie, og har du ikke det, bruger du blot et dybt firkantet fad ligesom jeg gjorde. Beklæd fadets sider med den udrullede dej og hæld fyldet ned i fadet. Dæk fyldet til med resten af den udrullede dej og lav en række snit i overfladen, så dampen kan slippe ud af pien under bagningen.
Sæt pien i ovnen ved 180 grader og lad den bage i ca. 45 minutter.
Note: En enkel og mild English Meat Pie, der kan varieres en hel del – både mht. krydderier og grøntsager. Dejen virkede lidt porøs lige efter, at den var bagt, men dagen efter var pien ganske god. Jeg gjorde den i øvrigt lidt sundere end de klassiske pie-opskrifter ved at erstatte lidt af hvedemelet med svedjerug.
I morgen har Ældstenevøen fødselsdag, og når man nu fylder hele fem år, så har man også et par klare ønsker til fødselsdagskagerne – en med Spider-Man og en med Lynet McQueen fra Cars. Nu er jeg ikke vant til så præcise ønsker – faktisk …
Når du på et tidspunkt vil koge grisehaler, så må du endelig huske at koge lidt videre på vandet, så det bliver en god svinebouillon, der kan bruges i andre retter. Det gjorde jeg, og et par dage efter indgik den i en god og …
Nu har jeg atter fundet en af drink-klassikerne frem. For et par dage siden lavede jeg denne pimpede udgave af White Lady – en ret enkel drink bestående af gin, Cointreau og citronsaft. Jeg fandt opskriften i et lille drinkhæfte, men valgte at bruge en smule mere Cointreau, da det passede bedre til mine smagsløg.
Jeg kunne ikke nære mig og brugte lidt sølvglimmer, som ellers kun hives frem, når der skal dekoreres kager. Men hvem siger, at drinks ikke også må glimte lidt ind imellem? Jeg er dog ikke sikker på, at det er specielt sundt at indtage, så jeg brugte selvfølgelig også et sugerør i min udgave af White Lady, så man ikke behøvede at komme i kontakt med sølvglimmeret.
2 drinks
6 cl gin
4 cl Cointreau
3 cl citronsaft
1 spsk æggehvide
isterninger
lidt sirup og sølvglimmer til pynt
sugerør
Hæld isterninger, gin, Cointreau, citronsaft og æggehvide i en shaker og ryst grundigt. Dup kanten af hvert cocktailglas med sirup og tryk glaskanten ned på en tallerken strøet med (spiseligt) sølvglimmer – den slags man bruger til kagedekoration. Hæld forsigtigt den shakede drink i glassene og stil et sugerør i.
Note: White Lady er en frisk og syrlig drink, der bider godt fra sig. Det er ikke en drink, jeg kan drikke flere af i træk, men citronsaften og Cointreauen formår at holde den kraftige gin i skak.
En af bloggens læsere spurgte for nylig, om jeg ikke kunne lave en drink med ananas og kokos, og det kunne jeg bestemt – især fordi jeg havde købt friske ananas samt ananasjuice samme formiddag! Jeg fik lyst til at kombinere disse med kokossmag, og her kom jeg selvfølgelig i tanke om Malibu – kokoslikøren der hærgede i 90’erne! Jeg kender mange, der ser helt forkert ud i hovedet, hvis man nævner den likør. Selv har jeg et ret afslappet – men noget distanceret – forhold til likøren, for det er ikke meget, man har set til den de sidste 10-15 år. Jeg købte dog en flaske for et par dage siden, og så skulle der laves sommerdrinks…
2 drinks
250 g frisk ananas – skåret i tern og frosset ned i to timer
3 dl ananasjuice
4 cl Malibu
isterninger
ananas-trekanter
lidt finthakket mynte
sugerør
Tag ananasternene ud af fryseren og blend dem sammen med ananasjuice og Malibu. Hæld lidt isterninger i to høje glas sammen med drinken og pynt med ananas-trekanter på kanten af hvert glas samt et lille drys mynte. Stik sugerør i drinksene og servér med det samme.
Note: Glowing Beach er en frisk, sødmefuld sommerdrink, der smager af solskin. Der er et strejf af kokos over drinken, men jeg undlod bevidst at bruge særlig meget Malibu, da folks tolerancetærskel for den likør er meget forskellig. Jeg kunne for eksempel sagtens smage den og mente ikke, at drinken behøvede mere alkohol, mens gemalen dårligt kunne fornemme den. Du kan naturligvis hælde mere Malibu i, hvis du synes, at drinken trænger til det.
Hvad er det? Er det ikke en lille feriekage? Jo, det er! En jeg-går-på-ferie-kage, som jeg havde med til kollegerne inden ferie (ja, jeg har mere end én kollega, og ja jeg havde flere kokosmuffins med!). Inspirationen fik jeg fra Bitten, dog med et par …