Peberfrugtdip

peberfrugtdip, peberfrugt, snackpeber, chipdip, dip, dressing, creme fraiche, chili, hvidvinseddikeDa vi havde gæster sidste weekend (dem, der blev udsat for langtidsgrillede revelsben), startede vi med lidt chips og øl på terrassen. Jeg eksperimenterede med at lave en peberfrugtdip til chipsene, og den blev ganske god, så nu får du også opskriften på den.

Peberfrugtdip

1½ rød peberfrugt eller 3 snackpebre
2 dl creme fraiche, 18%
½ tsk peber
1 tsk rørsukker
1 tsk chiliflager
2 spsk hvidvinseddike
salt

Læg peberfrugter/snackpebre på en bagepapirbeklædt bageplade og sæt dem i ovnen ved 240 grader. Bag dem, indtil skindet er helt sort. Tag peberfrugterne ud af ovnen og lad dem køle lidt af, inden du forsigtigt piller skindet af dem. Smid skindet og stilkene ud og blend resten af peberfrugterne sammen med creme fraiche, peber, rørsukker, chiliflager og hvidvinseddike. Smag din peberfrugtdip til med salt og lad den trække i køleskabet i minimum en time – og gerne mere.

Note: God, sødmefuld og tilpas chilistærk peberfrugtdip, der fungerer godt sammen med salte chips. Hvis du lader din peberfrugtdip trække til dagen efter, bliver den selvfølgelig stærkere.

2 thoughts on “Peberfrugtdip

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *