Panforte og karamelguf
Ingen jul uden konfekt, og selvom behovet ikke har været så stort i år – jeg havde trods alt benspænd med konfekt sidste jul – så skulle der alligevel laves lidt konfekt til juleaften. Her kunne jeg meget passende lave en portion panforte – en af Italiens mest berømte søde sager – samt en portion karamelguf. Panforte er en slags norditaliensk konfektbrød med masser af nødder og kandiserede frugter. Opskriften på panforte fik jeg fra gemalen med ordene “det er den bedste panforte, jeg nogensinde har smagt!”, og så måtte jeg jo prøve den. Han har den fra en af sine kolleger.
Panforte
50 g dadler
50 g rosiner
50 g syltet appelsinskal
350 g blandede nødder (jeg brugte mandler, hasselnødder samt usaltede pistacienødder)
1 tsk kardemomme
1½ tsk kanel
¼ tsk hvid eller sort peber
2 store spsk kakao
100 g finthakket mørk chokolade 70%
Saft fra en øko-appelsin
200 g hvedemel
225 g honning
175 g rørsukker
Flormelis til pynt
Rist nødderne på en pande. Hak dadlerne og bland dem med de øvrige ingredienser undtagen honning og sukker. Smelt honning og sukker i en gryde og lad det koge i tre minutter. Hæld det hurtigt i mel- og krydderblandingen og rør massen godt sammen. Fordel den i en springform på ca. 25 cm, der er beklædt med bagepapir i bunden og
smurt med smør på siderne. Bag din panforte ved 180 grader i 25-30 min. Vær opmærksom på, at kagen ikke bliver mørk på toppen.
Kagen kan sagtens bages et par dage før spisning. Husk at drysse den med lidt flormelis inden serveringen og skær den i meget tynde skiver eller små firkanter.
Note: Panforte er en rigtig god og forholdsvis kraftig sag, som mætter godt – det er som sagt vigtigt at skære små stykker af den! Jeg sammenlignede den med det lille stykke panforte, som vores venner medbragte fra Italien tidligere på måneden, og denne opskrift kan snildt konkurrere med den importerede fra Italien. Denne udgave er en smule kraftigere i smagen, hvilket jeg synes er ret lækkert. Jeg glemte i øvrigt at putte revet appelsinskal i kagen – det stod der nemlig i den opskrift, jeg fik – men den fungerede nu fint uden.
Karamelguf
1 dåse kondenseret mælk
100 g rørsukker
20 g ølsirup eller mørk sirup
100 g smør
100 g mørk chokolade, 70% og gerne med lidt bitterhed
2-3 håndfulde hakkede hasselnødder
kanel
Den kondenserede mælk, rørsukker, sirup og smør smeltes i en gryde – sørg for at røre godt rundt, da siruppen gerne vil brænde fast, hvis den får mulighed for det. Lad det koge i 10-15 minutter under jævnlig omrøring, indtil karamelmassen begynder at sætte sig. Test massen af ved at dryppe en dråbe i en kop koldt vand. Kan dråben formes til en lille blød kugle uden at splatte ud, er massen klar.
Hæld karamelmassen i et dybt fad foret med bagepapir og stil det til afkøling i køleskabet i mindst fire timer. Smelt chokoladen og smør det på overfladen af karamellen og drys de hakkede nødder samt kanel over. Skær karamelmassen i tern, når chokoladen er størknet.
Note: Jeg fik tage karamelmassen af komfuret lidt for tidligt, så jeg havde lidt problemer med, at den klistrede sig fast på bagepapiret, og bunden af karamelstykkerne fik derfor et ekstra drys finthakkede nødder. Men smagen – uha, smagen er syndig god, og det er svært at holde fingrene fra denne konfekt, som er irriterende vanedannende – så er du advaret!
Uhmm, elsker panforte 🙂
Mange hilsner
Birthe
Det er også en lækkerbisken af en kage 😀
Mums det lyder lækkert!! Især panforte, tror da nok liiige jeg må igang med sådan en når jeg kommer tilbage fra juleferie i Berlin. Rigtig glædelig jul – fik du din fe? 😉
Nej, jeg tror, at feen blev væk i al gavepapiret! :-O
Kunne ellers godt bruge en – det ville gøre madlavningen langt sjovere, når opvasken bare forsvandt på magisk vis 😀
Jeg kender slet ikke panforte, men det lyder vanvittig lækkert at dømme ud fra ingredienserne 🙂 Skal helt sikkert laves også her – tak for en skøn ide!
Det må du prøve – og den fungerer også fint på andre tider af året, så der er ingen undskyldning 🙂
Jeg tror, at jeg må kaste mig ud i en panforte på et tidspunkt – eller også burde jeg bare flytte til Italien, når julen nærmer sig næste år. Min italienske ven havde en pannetone med sidste gang vi sås, og det var slet ikke dårligt heller!
Karamelguffen ligner noget jeg selv lavede i forgårs, og det var også utroligt lækkert. Jeg finthakkede det og rullede konfektkugler i deri; det kan klart anbefales, hvis du har mod på det 🙂
Venlig hilsen
Luise
http://sesamsesam.tumblr.com/
Jeg vil i hvert fald anbefale denne opskrift. Og så talte jeg i øvrigt med en italiener for nylig, der var vældig glad for at tilbringe julen i Danmark, for han elsker den danske julemad. I Italien er der slet ikke samme traditioner forbundet med mad og jul, så han nød alle de gode danske juleretter. Det er meget sjovt at tænke på, når vi som danskere så tit hører, at det italienske køkken er meget, meget bedre end det danske… 😉
Ja, det er rigtigt. Jeg tror altid, det er lidt interessant med det, man ikke er vant til at få derhjemme (:
Hæ hæ, hvor sjovt. Jeg lavede Panforte 1. juledag og mangler stadig at blogge om den. Det er en lækker sag. Absolut noget jeg kommer til at lave igen næste jul! Min udgave er lidt anderledes end din. Hvor hård blev din? Min blev rimelig hård – ikke hård at spise, men hård at skære ud. Min søster og mor siger, at det er som det skal være.
Den blev ret fast, så det kræver en skarp kniv og lidt armkræfter – men det er det værd, for hvor er det dog en lækker konfektkage! Bestemt noget jeg også kunne finde på at lave ‘uden for sæson’ 😉